Det er yderst sjældent, at man indenfor hjerneforskningen 'opdager' en ny struktur i hjernen.

Alle kroge af hjernens komprimerede masse har været dokumenteret for over hundrede år siden.

Med nyere metoder har man lært meget om, hvad de forskellige områders betydning har for vor psyke.

Men nogle gange tager forskere skeen i den anden hånd og tager et friskt kik på veletableret viden.

Der har for nyligt forårsaget en mindre revolution i genopdagelsen af en struktur i hjernen.

Netop denne struktur kobler tilsyneladende både positive og negative emotioner sammen. Og den kontrollerer tilsyneladende også disse processer. Denne nye viden ændrer dramatisk på den måde vi skal tænke om emotioner og følelser.

Hvilke følelser?

Alle ved hvad følelser er. Men når vi bliver bedt om at forklare os nærmere, kan det blive svært. Alle kender følelsen af at bliver forskrækket, at se et smukt ansigt eller at vente i spænding på god mad.

Alle disse oplevelser kan kaldes for 'følelser'. Det er ganske enkelt vor oplevelse af 'farvede' reaktioner på det vi sanser (eller tænker på).

I flere årtier har man nu vidst, at vi kan reagere følelsesmæssigt, men uden selv at være klar over det. Hvis vi viser et negativt ord på en skærm i 15 millisekunder, vil du ikke opleve det. Alligevel kan vi måle forandringer i hjernen og kroppen som indikerer, at du reagerer specifikt på dette ord.

Emotioner

For at ikke bruge det samme begreb om så forskellige ting, plejer vi derfor at sige, at denne typen reaktioner er 'emotioner'.

Emotioner er således hjernemæssige og kropslige reaktioner, der godt kan aktiveres uden at du er klar over det. Eksploderer der en ballon i nærheden, farer du måske sammen.

Dette er et eksempel på en emotionel reaktion som hurtigt og effektivt sørger for din kropslige reaktion, og din følelse af at fare sammen.

Habe-hvafforno'?

Den aktuelle struktur ligger i hjernens dybe dele, et godt stykke under hjernebarken, helt op ad ventriklerne og kaldes habenula. Den ligger som en forlængelse af den bagerste ende af thalamus (se figuren som angiver omtrentlig placering med grønt).

Der er en habenula i hver hjernehalvdel og de er direkte forbundet Og det interessante er de forbindelser som habenula har.

Den har nemlig kontakt til både områder som har med positive emotionelle reaktioner, såvel som negative emotionelle reaktioner at gøre. For at forstå hvorfor dette er interessant, skal vi se på hvordan emotioner og følelser traditionelt er gengivet i hjernen.

Den frygtsomme hjerne

Vi kan kalde en stor del af hjernen for 'følelsesfuld': Det er dog ikke helt korrekt, for en meget stor andel af den måde vi reagerer på noget, foregår uden at vi er klar over det, altså i form af emotioner.

Der er nu kendte områder i emotioner. Når du reagerer på den eksploderende ballon, følger dette af en hel kaskade af hændelser i hjernen.

For det første vil den pludselige lyd af ballonens eksplosion fanges af din hørelse, hvor lydbølger omdannes til neurale signaler i det indre øre. Der sker herefter en spredning af denne impuls. Specielt modtager strukturen amygdala impulsen og afgør hurtigt om der er tale om en uventet lyd.

Styrer opmærksomheden

Hvis amygdala vurderer lyden som uventet og potentielt truende, sender den videre signaler til områder som insula og hypothalamus. Disse områder aktiverer, enkelt sagt, kroppens forsvarsmekanismer.

Det er her din krop vil fare sammen. Samtidigt aktiverer amygdala de områder i hjernen som kontrollerer opmærksomhed og syn, sandsynligvis for at sørge for at du bliver bedre til at fokusere på det, som har forårsaget den pludselige lyd.

Den nydelsesfulde hjerne

Et andet eksempel: lad os nu sige, at du venter på et godt måltid på en restaurant. Det er din yndligsret, og du har lige bestilt den. Forventningens glæde er forårsaget af en stigning af dopaminniveauet i hjernen, og engagerer specielt en kompleks struktur ved navn striatum.

Større aktivitet i striatum er kendt for at hænge sammen med en større forventning, samt at en person vil arbejde mere for at opnå et gode. Det er netop i denne opdeling af emotionerne, som den nye struktur ser ud til at spille en stor rolle.

Habenula styrer

Flere studier har nu fundet ud af, at habenula er et knudepunkt mellem mindst to betydningsfulde signalsystemer i hjernen: Serotonin og dopamin.

Dopamin er, som vist for oven, ofte forbundet med forventning om nydelse. Serotonin er often forbudet med angst og stress. Dette er en forenklet fremstilling, men lad os nu holde os til den.

Det ser nu ud til, at habenula faktisk kontrollerer dopaminsystemets reaktioner. Forskere har indtil nu fundet den klare sammenhæng mellem aktivitet i striatum og forventning om nydelse. Men nu viser det sig, at denne aktivitet er kontrolleret af habenula.

Emotionel tovholder

Faktisk viser det sig, at habenula hæmmer aktiviteten i striatum. I eksperimentelle undersøgelser har man således fundet, at en kunstig forøgelse af aktiviteten i habenula sænker aktiviteten i striatum.

Og hvis man fjerner habenula helt (eller laver en midlertidig 'skade'), så begynder striatum at fyre næsten hæmningsløst.

Habenula ser således ud til at være en slags tovholder for emotionelle reaktioner i hjernen. Og er det så ikke underligt, at det gamle navn habenula faktisk kan oversættes til 'tøjler'?

Begrænsede hjerneskanninger

Det kan virke underligt, at forskere ikke har opdaget dette tidligere. Men noget af forklaringen har været at finde i den måde vi studerer hjernen på. Studier af dyr har allerede vist en sammenhæng, og enkelte forskere har påpeget denne funktion.

Det har dog ikke haft den helt store gennemslagskraft, da man ikke har kunnet se det samme hos mennesker. Men dette kan forklares af den måde vi foretager hjerneskanninger på.

Når man skanner hjernens aktivitet, er man nødt til at lave justeringer for at gøre hjernerne sammenlignelige. Her bruger man sofistikerede computerberegninger til at flytte og justere hver persons hjerne, så den passer nogenlunde med en 'standardhjerne'. Og netop disse justeringer ser ud til at forhindre os i at fange denne type aktivering.

Mere forskning på området

Habenulas aktivitet, specielt hvis den forekommer i begge hjernehalvdele, vil simpelt hen se ud som om aktivering i hjernens hulrum (ventriklerne). Og det er ikke noget forskere vil rapportere i deres artikler...

Men med denne nye indsigt kan vi regne med at se mange nye artikler med ordet 'habenula' i titlen i de kommende år. Ikke mindst må vi forvente, at der med denne genopdagelse også vil komme ny forståelse for, hvordan vore emotioner og følelser fungerer.

Henvisninger

Multiple Timescales of Memory in Lateral Habenula and Dopamine Neurons, Bromberg-Martin ES, Matsumoto M, Nakahara H, Hikosaka O, Neuron. 2010 Aug 12; 67(3): 499-510

The lateral habenula regulates defensive behaviors through changes in 5-HT-mediated neurotransmission in the dorsal periaqueductal gray matter, Pobbe RL, Zangrossi H, Neurosci Lett. 2010 Jul 26; 479(2): 87-91

The habenula: from stress evasion to value-based decision-making, Hikosaka O, Nat Rev Neurosci. 2010 Jul ; 11(7): 503-13

Electrical stimulation of the lateral habenula produces enduring inhibitory effect on cocaine seeking behaviour, Friedman A, Lax E, Dikshtein Y, Abraham L, Flaumenhaft Y, Sudai E, Ben-Tzion M, Ami-Ad L, Yaka R, Yadid G, Neuropharmacology. 2010 Jun 22