Annonceinfo

LEGO-figur født i rummet

 

I slutningen af 1983 fik den unge tegneserieskaber Frank Madsen til opgave, at virkeliggøre LEGO Gruppens ide om at lave en tegneserie over LEGOLAND Space-temaet, der blev lanceret i 1978. Madsen tegnede serien Jim Spaceborn, som stadig hyldes af passionerede LEGO-fans. I dag er Frank Madsen nok mest kendt for den meget roste Kurt Dunder-serie, og desuden i øjeblikket som medforfatter til Ex Libris-striben i Weekendavisens bogtillæg, tegnet af Sussi Bech.

En kortvarig succes

I begyndelsen af 1980erne arbejdede Frank Madsen på reklamebureauet Advance. Det var her han fik opgaven at lave en serie over LEGO-figuren Jim Spaceborn. I 1986 kom første album, Galaksens hemmelighed, på LEGO Publishing. Det var det eneste album, der også blev udgivet på dansk; album nummer to udkom kun i udlandet. I 1987 blev LEGO Publishing lukket og dermed var det også slut med Jim Spaceborn. Et tredie album og tre mini-albums blev aldrig udgivet, selvom de lå færdige.

Serien handler om Jim Spaceborn, der som navnet antyder er født i rummet, og livet ombord på opdagelsesrumskibet Spydspids. I det første album ryger Spydspids gennem et sort hul og kommer på eventyr blandt ukendte planeter. Her møder Jim robotten Keko og kommer i karambolage med den onde Kazak og hans hær af sorte astronaut-minifigurer.

Danmarks Radio anmeldte i 1986 en række af LEGO Publishings udgivelser og her var det Jim Spaceborn, der fik mest ros; bl.a. fordi det var den udgivelse, der frigjorde sig mest fra LEGO-klodserne. DR lavede sågar et 10-minutters hørespil bygget over Jim Spaceborn. Man ville også lave en tegnefilm over serien, et projekt som bl.a. Troldspejlets Jacob Stegelman var involveret i. Filmen forlod dog aldrig tegnebrættet.

Liv i klodserne

Rundt omkring på nettet kan man finde referencer til Jim Spaceborn-serien blandt passionerede LEGO voksen-fans (Adult Fans of LEGO; AFOLs). Frank Madsen er da også blevet opsøgt personligt af udenlandske fans, der har ønsket at møde skaberen af deres barndoms store lege-eventyr.

Forlægget til serien fik Madsen udleveret i form af en stabel papirer, der skitserede Spaceborn-universet, og dertil en aldrig udgivet bog, Trapped in Space, der i form af LEGO-model-billeder fortalte en historie i LEGOLAND Space-universet. Men Madsen var ikke tilfreds med blot at reproducere modellerne i tegneserieform. Der var, mente han, ikke nogen pointe i blot at lave “byggevejledninger med talebobler”. Desuden havde han den ide at prøve at få LEGO-modellerne til at se ud, som børnene selv så dem, når de legede.

Det lykkedes Madsen at få trukket serien i retning af et mere levende formsprog, hvor LEGO-figurerne f.eks. kunne bøje ledene i arme og ben. Desuden fik han lov at give figurernes hoveder hudfarve. Dette er noget AFOLs med fryd bider mærke i; figurhovederne var på dette tidspunkt ellers stadig holdt i den traditionelle gule farve.

Fortælling og leg

Jim Spaceborn-serien var symptom på en udviklingsporces i LEGO koncernen, der gradvist gik mod mere historiefortælling, figurer med individuelle identiteter og transmedial udbredelse af legeuniverser. På trods af voldsom international konkurrence på disse områder fra andre legetøjsfirmaer, var LEGO sen til at omfavne disse nye tendenser.

Det skyldtes bl.a. et ideal om ikke at låse børnenes leg fast, hvilket netop kunne ske gennem al for tydelig historiefortælling og rollefordeling. Så meget som muligt skulle lades op til børnenes fantasi. Dette princip blev delvist opgivet da LEGO i 1999 indgik aftale med LucasArts Licensing om benyttelsen Star Wars-universet.

Visuelt befandt Spaceborn-serien sig et sted mellem det rum-LEGO, som i dag blandt AFOLs går under navnet “Classic Space” (ca. 1978-87), domineret af grå, blå, og hvide farver, og så det følgende, mere dystre Blacktron-tema, holdt i sorte og gule farver. Med Blacktron-temaet blev det også antydet, at de sorte Blacktron-astronauter kunne være skurke og derved blev muligheden for en anderledes grad af ramasjang og konflikt i legen introduceret. Det var ellers noget, som LEGO koncernen længe havde holdt sig tilbage fra.

Fra Apollo til Jens Lyn

Om forskellen på de to temaer forklarer Madsen: “LEGO space fra 1978-79 til 1986-87, det var jo som at se Apollo-folkene fra det amerikanske Apollo-rumprogram, rende rundt på Månen med deres små geigertællere og metaldetektorer og små rum-buggyer, der kører hen over Månen. Det kunne børnene så lege.”

“Men så skiftede det i 1987, hvor det første Blacktron LEGO kom frem, og siden Space Police. Og der var det jo ligesom med Star Wars, hvor George Lucas sagde: “Nu laver vi grundlæggende en cowboyfilm, der foregår ude i rummet”. Der var ikke længere den samme videnskabelige tilgang.”

Madsen uddyber: “Op gennem 50erne, 60erne og starten af 70erne, havde der været så meget konkret rumforskning i fjernsyn og magasiner og det holdt interessen fanget. Men i slutningen af 1970erne var den amerikanske rumforskning jo stort set død, i medierne i hvert fald, så lige pludselig blev der plads til, at nogen kunne komme med de her Jens Lyn-agtige cowboyhistorier.”

“Jeg tror der manglede et korrektiv af videnskabfolk og astronauter, der kunne sige: “Nej, nej, det er for barnligt”. De var ligesom blevet umoderne. I stedet kom der en ny måde at anskue rummet på, som jeg mener greb tilbage til 1930erne og Jens Lyn.”

En eksplosion i fantasien

En af Frank Madsens store inspirationskilder til Spaceborn-serien var den franske tegneserie Linda og Valentin. I 1970erne skabte denne serie et nyt visuelt science fiction-sprog, som på sin side inspirerede George Lucas, da han skulle lave den første Star Wars-film.

Selvom historien er mere kompleks end som så, er der noget der tyder på, at manglen på virkelige rumeventyr skabte en eksplosion i fantasien. En eksplosion der sendte bølger gennem europæisk astrokultur, henover Atlanten og tilbage igen.

___________________

Dette blogindlæg bygger på et interview med Frank Madsen foretaget i år.

Læs mere om Jim Spaceborn-serien her: http://comicwiki.dk/wiki/Jim_Spaceborn

Billedet der ledsager dette blogindlæg er fra det tredje, uudgivne Jim Spaceborn-album og bringes her med venlig tilladelse fra tegneren.

 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Månebase Alpha: Mystik på monopolets tid

      I megen af den science fiction, som omhandler rejsen ud i rummet (eller rejser i tid, for den sags skyld), er historiens kerne at...
  • Ny LEGO-planet opdaget

      I LEGO-universet findes der mange planeter, som er blevet opdaget gennem rumrejser, eller hvor en verden er blevet henlagt. Nu har...
  • Vægtløs sex

      I denne måneds nummer af det amerikanske Playboy magasin er der et saftigt stykke astrokultur. Det drejer sig om en artikel,...
  • Hvad er “astrokultur”?

      “Astrokultur” er et begreb som indkredser et særligt studieområde inden for det kulturhistoriske...

Thore Bjørnvig

Blogger om:

Jeg vil primært skrive inden for områder, der vedrører kulturelle og religiøse aspekter af videnskab og teknologi, med forkærlighed for emner, der er relateret til det ydre rum – det være sig rumfart, rumforskning, science fiction, SETI, astrobiologi, eller astronomi generelt. En god samlebetegnelse for det jeg skriver om er "astrokultur", et begreb indført af den tyske historiker Alexander C. T. Geppert. Man kan også følge "Astrocultural Tweets" på Twitter eller kontakte mig hvis man er interesseret i foredrag om et eller flere af de emner, jeg skriver om her på videnskab.dk.
Annonceinfo