Annonceinfo

Læserne vinder over Retskrivningsordbogen

Emner: ,

Onsdag bragte vi her på Videnskab.dk en artikel om, hvordan amerikanerne kunne bestemme Osama Bin Ladens DNA så hurtigt.

Udover den detaljerede gennemgang af DNA-teknikkerne bemærkede den trofaste læser måske en lille revolution i artiklen. For her på redaktionen har vi taget en drastisk beslutning:

Fremover vil vi skrive DNA med store bogstaver, selvom Retskrivningsordbogen skriver forkortelsen for deoxyribonukleinsyre med små bogstaver: dna.

I flere år har vi ellers insisteret på at følge Retskrivningsordbogen i stort og småt, da vi, ligesom med selve indholdet, gerne vil præsentere artiklerne på Videnskab.dk så korrekt, som muligt.

Men mange læsere har brokket sig, og måske også med rette. For i de faglige miljøer, i skolebøgerne og i de fleste andre lande skriver man DNA, så hvorfor ikke også i populærvidenskabelige artikler? Det er vel en af de sproglige udviklinger, som hele tiden finder sted, og som på et tidspunkt måske også finder vej til Retskrivningsordbogen.

I Den Danske Ordbog bliver DNA dog også anført som en ’uofficiel, men meget almindelig form’.

Så nu har vi gjort det. Og i samme åndedrag har vi valgt at stave det bløde, sølvfarvede metal lithium med h, selvom Retskrivningsordbogen staver det uden h: litium.

Begrundelsen er den samme. Her også støttet af Kemisk Ordbog, som benytter h-formen: lithium.

Indtil videre stopper legen der. Alle andre ord vil vi slavisk skrive som Retskrivningsordbogen docerer.

Med mindre I læsere har nogle bud på andre videnskabelige ord, hvor vi også bør gøre oprør?

 

NB: Tilgiv i øvrigt, at vi ikke tilbageretter alle ca. 800 artikler i Videnskab.dk’s arkiv, hvor vi skriver dna. Det ville tage meget længere tid end at kortlægge Bin Ladens samlede arvemasse.

Staveformer på glidebanen

1) Med mindre I er en offentlig virksomhed, er I ikke forpligtede til at følge retskrivningsreglerne som angivet i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog.
2) Retskrivningsreglerne (som bestemt af Dansk Sprognævn) udgør ikke en retskrivningslov. Det er derimod lovbestemt, dvs. givet til efterfølgelse af Dronningen, at det er Dansk Sprognævn der ud fra visse, mere eller mindre specificerede kriterier, fastsætter den retskrivningspraksis der bør gælde i statslige institutioner, herunder skoler, og fx også privatskoler der er underlagt almindelig skolelov. (Se dsn.dk for en mere præcis ordlyd).
3) Ja, det er unægteligt noget af en glidebane - at sanktionere én staveform ud fra enten et fordelingstal, som I i øvrigt ikke redegør nærmere for (skal det være en 70-30-fordeling eller 90-10-fordeling før I vælger). I kan evt. redde den hjem ved at basere jer på Den Danske Ordbog, hvor kommentarer som citeret er frekvensbaseret. Men som ikkeoffenlig institution kan I jo gøre som I vil.
4) At tillade eller rettere sanktionere kemikeres påståede internationalt orienterede stavemåder er da at fremmedgøre os lægfolk yderligere - stavemæssigt, når det drejer sig om kemi. Hvorfor gøre staveformer mere komplicerede end de er?
5) Hver faggruppe kan have sin tradition for at stavning af fagterminologi. Hvilke faggruppers tradition vil I tage hensyn til og hvilke ikke?
6) Hvad i alverden er der dog i vejen med at have valgfri former - mht. forkortelser?

Fint at have en holdning til stavemåder

Seneste retskrivningsordbog er fra 2001. Sproget udvikler sig osse i de år hvor der ikke udgives retskrivningsordbøger, så retskrivningsordbogen blir mere og mere forældet og fejlbehæftet som tiden går.

Sproget tilhører først og fremmest dem der bruger det, ikke ordbøgerne. Hvis der er stavemåder der i praksis fungerer bedre end dem RO foreslår, er der god fornuft i at bruge den pragmatiske stavemåde frem for den officielt korrekte. Det er den måde man ændrer tingene på.

Ether

Vi må håbe I kan styre jeres politik med at sætte jer midt mellem to stole (Retskrivningsordbogen og Kemisk Ordbog). Jeg kan godt forstå hvorfor I gør forsøget.

Men hvis I vælger ethanol, skriver I så også ether (i stedet for æter)? Altså om gruppen af organsike forbindelser. For ether/æter kan jo også henvise til det specifikke stof diethylether (diætylæter).

I fysikhistorien bruges "æter" dog også mindre konkret om et hypotetisk medium som lysbølger "bølger" i. Og her går det vel ikke at skrive ether?

/JeppeSN

'tilbageretter',

Ugh!
Hvor kom den fra ?
og hvad har 'tilbageretter' tilfælles med 'øf-gris' ?
spørger Holger,

Ja,

Enig, Niels N.H.
Jeg tænkte også at kommentere det samme, tak til Karsten.

Holger

Det er sjædnlet, at jeg

Det er sjædnlet, at jeg ligferem griner ad noget på vidneksab.dk. Men takket være dit indlæg måtte jeg i dag ovreigve mig. Tak, Kartsen! ;-)

SV: DNA og RNA skal følges ad

Tja, det synes jeg nu ikke helt, for betydningen er i den biologiske betydning ikke forudsigelig ud fra ordets dele alligevel. Der er i øvrigt tale om en etableret faglig stavemåde. Den Store Danske Encyklopædi har ud fra dette forhold valgt at have to forskellige opslag, nemlig det sprogvidenskabelige transskription og det molekylærbiologiske transkription. På wikipedia optræder den biologiske term med -ss-, men det står straks forklaret, at det ofte staves med et enkelt s (således stavet også under billedteksten). Det er simpelthen en etableret fagterm. Problemer som disse opstår, når fagtermer bliver dagligsprog, og to hensyn støder sammen. Men man bør i Sprognævnet i hvert fald være mere opmærksom på problematikken - det er ret ofte tilfældet, at en etableret fagsproglig tradition helt ignoreres. Ikke med vilje, men simpelthen fordi man ikke er opmærksom på problematikken.

De andre grundstoffer

Vi fraviger ikke Retskrivningsordbogen udelukkende for at følge Kemisk Ordbog. Målet er at gøre vores tekster så let tilgængelige, som muligt. Derfor har vi valgt en stavemåde, som giver bedst mening for vores læsere - og desuden er korrekte i de faglige miljøer.

Med mere almindeligt kendte stoffer som klor, jod og fosfor, vil vi derfor fortsætte med at følge Retskrivningsordbogen. Til gengæld skriver vi ethanol, da det er et mindre kendt stof i den brede befolkning. Så det var endnu et ord til oprørslisten - tak.

Metan har vi på et tidspunkt haft oppe og vende og endte med at følge Retskrivningsordbogen. Jeg kan dog se, at methan alligevel er sluppet gennem censuren en gang imellem.

- og så har vi i øvrigt ikke redigering af blogindlæg, så jeg beklager fejlene i teksten ;-)

SV: DNA og RNA skal følges ad

Du skriver, at man i genetikken bruger begrebet 'transkription' i stedet for 'transskription'. Men man kan diskutere, om det i dette tilfælde ikke var bedre for den almene læser at bevare den officielle stavemåde. Folk der ikke på forhånd kender ordet, eller ikke bruger det så ofte som de aktuelle fagfolk har måske nemmere ved at forstå betydningen når det i stavningen kan ses, at der er tale om en sammensætning med præfixet 'trans-'.

Mvh.

Hvad med andre grundstoffer end litium?

Hvis I fraviger Retskrivningsordbogen med litium for at følge Kemisk Ordbog, gør I så alene det for dette ene stof? Der er jo talrige andre stoffer hvor de to ordbøger er uenige.

Hvordan staver I grundstoffer som karbon (carbon) og klor (chlor)? Og fosfor (phosphor) og jod (iod)? Eller kemiske forbindelser som ætanol (ethanol) og metan (methan)?

/JeppeSN

(Et par fejl i blogindlægget: "Udover" skuller være "Ud over", og "Med mindre" skulle være "Medmindre".)

Transkription

Tak Adam

Vi tager transkription med på listen over ord, hvor vi følger fagets hverdagsbrug fremfor Retskrivningsordbogen.

Retskrivning

Ifløge en undresølegse er det lieggydlgit, i hviklen rækekfløge bogsatvrene i et ord står. Det enetse vitgige er, at frøste og sidtse bogsatv såtr på det rgitige sted. Retsen kan være noget rod, men man kan alilgeevl læse det uedn porbelmer. Det er, frodi vi ikke lsæer hevrt bgostav for sig, men odret som en hlehed.

DNA og RNA skal følges ad

Sprognævnet har et princip om, at meget hyppige forkortelser skal skrives med små bogstaver. Da DNA imidlertid optræder hyppigere i dagligsproget og mediesproget end RNA, har det fået den uheldige konsekvens, at DNA officielt staves dna og RNA officielt staves RNA eller rettere som videnskaben selv vil det (idet RNA ikke optræder i Retskrivningsordbogen). Det er selvfølgelig dumt, at de to ikke følges ad.

Beslutningen om at skrive DNA med store bogstaver er dermed ikke bare fornuftig, men helt logisk, når der er tale om et videnskabssite, hvor begge dele vil forekomme.

Videnskab.dk har tænkt sig foreløbig at stoppe ved DNA og lithium. Men i genetikken opererer man også med begrebet transkription, som traditionelt skrives med et enkelt s modsat det sprogvidenskabelige og hverdagssproglige transskription, som er det eneste, der forekommer i Retskrivningsordbogen. Det første er i øvrigt tættere på ordets latinske kilde: Transcriptio.

Sprogrøgtertotalforvirring.

Jeg kommer altid til at smile, når jeg ser sprogrøgtere med næb og klør og et overmål af moralsk indignation forsvare gamle stavemåder. Det bekræfter blot min private definition af dem.

"En sprogrøgter er en person, der mener, at sproget, efter at have udviklet sig gennem utalte årtusinder, stoppede sin udvikling den dag, de gik ud af skolen."

Måske hænger det lidt sammen med, at vi kalder nugældende stavemåder for "retskrivning". Men der er jo ingen love mod alternative stavemåder, og mange misforstår helt Dansk Sprognævns opgave. Det er nemlig ikke dem, der bestemmer, hvad der er korrekt dansk. Det er noget folkets flertal afgør gennem deres brug af tale- og skriftsproget. Sprognævnet indsamler blot oplysninger om, hvordan folket bruger sproget, og udgiver en vejledning i, hvordan flertallet vælger at stave det. Denne vejledning opfattes så som den officielt korrekte stavemåde i dagens Danmark, indtil næste udgave af Retskrivningsordbogen foreligger.

Nævnet kan påvirke udviklingen, f.eks. ved at udelade udbredte alternative stavemåder og dialekter, og det gøres for ikke at skabe unødig forvirring, men det er stadig folkets brug, der bestemmer hvilke nye ord og stavemåder, som skal indgå i sproget fremover.

Retskrivning er altså kun en vejledning i et forenklet dansk fællessprog, befriet for dialekter og fagudtryk og slang. Det burde selv sprogrøgtere kunne forstå. Dagens ukorrekte stavning kan meget vel være morgendagens korrekte stavning.

Sproget er et kommunikationsværktøj, og så længe der hersker nogenlunde enighed om betydningen af ord og kontekster fungerer det, og det er hovedsagen.

fr eksmpl kn du nk gdt frstå dnne tkst, slv om dn er stvt mgt frkrt.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg bander ikke, når jeg skriver sgu : )

Jeg faldt lige over en anden nyhed indenfor "sproglige detaljer". Betegnelsen "sgu" er røget fra flokken af bandeord, til at ryge over til gruppen, hvor udtryk som "jo" og "skam" befinder sig - så vidt jeg lige forstår. Det læste jeg sgu lige på dr.dk - og jeg vedhæfter hermed et link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/05/14/071930.htm

Udover at jeg tror, at jeg selv har skrevet "sgu" på videnskab.dk flere gange, så er jeg helt overbevist om, at jeg har skrevet lithium og ikke litium et utal af gange - og det er så også blevet mere anerkendt - selv udenfor universitetsregi : )

mvh Dorte

Fin beslutning

Jeg syntes lige at jeg ville vise at ikke alle her er imod jeres beslutning, da det lidt er det mønster der viser sig i kommentarerne.
Jeg syntes at det er den rigtige beslutning at gå væk fra slavisk at følge retskrivningsordbogen, for den bliver jo også ændret på baggrund af hvad folk bruger, for eksempel gode videnskabelige sider som denne. Derfor mener jeg, at der er god grund til at prøve at gøre jeres artikler mere, om man vil, "folkelige".

Forsæt det gode arbejde.

Jeg forstår, men hepper på

Jeg forstår, men hepper på genovervejelse :) Det er værd at huske på, at fagfolk jo ofte er meget inspireret af engelsk - og det gør det altså ikke til korrekt dansk. Det kan være, at man indimellem er uenig med Dansk Sprognævn og retskrivningsloven, men man kan jo også være uenig med andre love uden at bryde dem.

SV: Skørt at stave forkert

Det er netop dét, der er problemet; I vælger at lytte til dem, der arbejder med naturvidenskab - og IKKE dem, der arbejder med sprog! Det er dér, at kæden hopper af for os andre...

Sproget bør være det samme for alle videnskabsområderne - ellers finder I jo aldrig en tilfredsstillende måde at kommunikere på - så skal I lytte til den ene fagekspert efter den anden, der sætter pris på at stave dette og hint på den ene eller anden måde?

I er en dansk formidlingskilde, så naturligvis er det de danske retstavningsregler, der følges. Man kan godt tage en redaktionsbeslutning om, at f.eks. alle grundstoffer skal nævnes ved latinske navne, men derved vil I også risikere at gøre jer uforståelige overfor den almindelige læser...

Meningen i jeres artikler

Meningen i jeres artikler ændres naturligvis ikke af at I ignorerer fagfolkene på området, men jeg går ud fra at I har statistik på hvor mange, der generes af "dna" og hvor mange, der har sværere ved at læse "dna" end "DNA".

En sidebemærkning: I januar opstod der udbredt enighed på Wikipedia om at benytte DNA i stedet for dna, bl.a. under indflydelse af en (udokumenteret) påstand om at der i en kommende version af Retskrivningsordbogen ville blive valgfrihed.

SV: Skørt at stave forkert

Hej Linn

Problemet har været, at vi gennem tre netop ikke har fået læserne til at vænne sig til dna med småt.

Om der er flest, der foretrækker dna eller DNA ved vi ikke, men vi har valgt at følge rådet fra de naturvidenskabsfolk, der i det daglige arbejder med DNA.

Men kommer der nok protester her, skal vi måske genoverveje :-)

Skørt at stave forkert

Hvad er pointen med at skrive dna forkert? Tilsyneladende at få læserne til at vænne sig til det. Det er altså en skør ambition, især for et fornemt site som Videnskab.dk.

SV: Det er da noget bavl!

Hej Martin

Jeg er selvfølgelig ikke enig med dig.

Retskrivningsordbogen er ikke en naturlov, og meningen i vores artikler ændrer sig ikke et hak af, at vi skriver DNA med stort.

Derimod letter det formidlingen, da dna med småt generer mange, og gør teksten sværere at læse for flere.

Sms-sprog venter vi med. Men hvis hovedparten af danskerne på et tidspunkt bedst kan forstå tekster om videnskab skrevet med sms, så kan det da godt være, vi kaster os over det ;-)

Det er da noget bavl!

I Danmark gælder, at forkortelser skrives med store bogstaver, indtil de indgår normalt i den daglige "tale" - herefter skrives forkortelserne med småt... Ligesom med it, der skrives med små bogstaver (og bindestreg, når det sættes sammen med f.eks. politik). Men måske er dna ved at forsvinde fra den daglige tale - og så er det tilbage til store bogstaver...

Af alle steder at gøre det, forstår jeg ikke, at Videnskab.dk vælger at gå i rette med fagfolk på området?!? Jeg kunne forstå det, hvis det var Femina eller Motormagasinet, der valgte at ignorere eksperternes klare råd - men ikke Videnskab.dk! På hvilke andre områder vælger I så at ignorere fagfolkene? Forstår I ikke, at dette oprør generelt sår spørgsmåltegn om jeres formidlingsevner på ALLE områder - for tænk om nogen kom med en ny teori, som understøttes af andre (logisk nok, givet den er ny)? Så vil I - ifølge ovenstående - ikke bringe artiklen, eller som minimum rette den til, så den passer med det øvrige læsestof på området... Måske en dramatisering af jeres beslutning - men det ved vi jo ikke, før vi sammenholder med artikler andetsteds...

Det er et spørgsmål om, hvilke eksperter I læner jer op ad. I vælger nu de fagspecifikke eksperter - dem der ved noget om stoffet, og ignorerer dem, der ved noget om sproget! Det svarer til, at en skolelærer sætter sine egne retskrivningsregler op for børnene - virker det betryggende?

Lad os bare betragte denne "beslutning" som en forsinket aprilsnar, og så komme tilbage til retstavningen - så vi igen lytter til de RIGTIGE eksperter på de enkelte områder!

ps & skal i -> brugernes udv på omr så r dr ingen grænser for hvor ulæseligt d blir!
(P.S.: Og hvis I skal følge brugenes udvikling på området, så er der ingen grænser for, hvor ulæseligt det bliver!) - hvorfor ikke bare skrive det hele i sms-sprog? Så kommer I jo også ud til de unge... Eller...

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Peter Hyldgård

Blogger om:

Stort og småt på Videnskabs redaktion.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo