JOIDES Resolution er ét af kun to boreskibe på verdensplan, der kan hente intakte kerner op fra meget store dybder, og som fuldt ud er dedikerede til forskningsformål. Skibet er en sejlende boreplatform med et 62 meter højt boretårn midtskibs. Under tårnet er der en 7 meter bred åben brønd - den såkaldte "moonpool". Kernerne fra havbunden hentes op gennem en borestreng, der bygges ved at koble rør på 28 meters længde sammen trin for trin under skibet. Borestrengen hænger ned igennem moolpool'en, og under boringen drejes hele borestrengen fra skibet.

Boreteknikker 

Vi bruger forskellige teknikker til at bore kerner ud. Det afhænger af havbundens beskaffenhed og vores forskningsformål. I de bløde sedimenter bruger vi en "Advanced Piston Corer (APC)". Her bliver et rør på 9,5 meters længde under stort tryk skudt ud af borestrengen, så det trænger ned i det bløde sediment.

En anordning gør, at rørets top stopper for enden af borestrengen. I bunden sørger en lukkemekanisme for, at sedimentet ikke falder ud, når røret bliver hejst op. Røret med sedimentkernen hejses op af dybet gennem borestrengen. Derefter bores borestrengen ned til den dybde, hvor kernen endte, mens der bliver pumpet havvand ned gennem borestrengen. Så tager vi en ny piston kerne fra det underliggende interval, og sådan bliver vi ved til vi har stykket en lang sedimentkerne sammen af mange sedimentlag fra det samme borehul. I hårdt materiale må vi ty til skrappere midler. For at komme ned igennem jordens skorpe må vi bore os frem. Hele borestrengen roteres, og boret skærer sig langsomt igennem den hårde sten, som skubbes ind i det 9,5 meter lange rør. Denne metode kaldes "Extended Core Barrel (XCB)". Det dybeste hul der er boret til dato fra JOIDES Resolution når 2111 meter ned under havbundens overflade.

Dynamisk positionering

Det er vigtigt, at skibet forbliver på nøjagtig samme position under hele boringen. Det må ikke drive med strømmen, og det må ikke dreje med, når borestrengen roteres. Dette klares med 12 propeller fordelt rundt om hele skibet, som bliver sænket ned i vandet, når vi ligger på den valgte position. Positioneringen klares vha. GPS-satellitter. Skibet har også et system der kompenserer for dønninger. Selvom skibet bevæger sig op og ned i bølgegang, forbliver borestrengen i sin position. Med disse avancerede systemer kan vi fortsætte med at bore, selvom bølgerne skulle blive helt op til 4,5 meter høje.

Sedimentlaget i Oceanernes Ørken 

Udstyret på JOIDES Resolution producerer havbundskerner i stænger på 9,5 meters længde.

På togtets første station på kanten af Oceanernes ørken er vanddybden 5706 meter, og her fik vi en 9,5 meter kerne ombord hver anden time. Imidlertid er hele det 9,5 meter lange rør ikke altid fyldt, og sedimentkernerne er ikke altid helt upåvirkede af boreprocessen. Og 43 meter nede i havbunden ramte vi uventet ind i et hårdt lag af flintesten, som var vanskeligt at trænge igennem. I mit næste indlæg vil jeg fortælle om de sedimentkerner, vi har hentet op fra togtets første station, og om hvordan vi analyserer dem i laboratoriet her ombord på skibet.