Alle er kreative. Når nogen ikke bruger deres kreative sans er det helt umulig for mig at forstå at de undgår den. Den er jo lige ved hånden i enhver situation.
Kreativitet er situation med intuitiv løsning - at lade sig lede af sit indfald - at netop det sæt af data ankommer til hjernen, der blot er en transmitter bygget til formålet.
Alle er født med denne egenskab, som må forstås som total vidtfavnende. Tilsyneladende lader denne hos individet suveræne egenskab sig chikanere og fortyrre af omgivelserne og forholdene  andre byder vedkommende. Individet dannes til forholdene med den virkning at kreativiteten misdannes eller helt amputeres.
Når denne åbenhed for alviden ikke lader sig tvinge, men forbliver åben opstår meget nemt en distance fra andre - det er jo dem, som har ændret sig/er blevet ændrt. Kreative ser derfor klart alting og især absurditeten i samfund og levevis og nogen bliver syge af denne indsigt. De bliver alligevel inddraget på et tidspunkt. Det kan være kunstneren, der tilsidst begår selvmord eller den skizofrene, der er blevet forvirret og bange. Medens den skizoide erkender at sådan er forholdene, men forbliver i sin egen naturlighed med selvrespekt og trives med det.
At være kreativ og skabe er ikke noget man gør fordi man kan lide det, men er noget man ER. At leve ER at være kreativ. Man er forandringen i hele det universelle flow - og er sig ALT dette bevidst. Mangler man denne bevidsthed mangler kvaliteten  og kun livet i fysisk forstand restérer.
Det er set gennem tiderne at folk, der har mistet viljen/fået den knækket, genfinder den og generhverver deres bevidsthed og indsigt på et senere tidspunkt, hvilket beviser at det er hos enhver. Det er kun et spørgsmål om man anvender det.
HJERNER er ikke forskellige, men anvendelsen er. Dette udtrykkes forskelligt og det kan meget vel være den enkelte opfatter og kategoriserer sig som ikke kreativ ved viljestyret 0-stilling.
Den kreative som anerkender sig som skabende er så bevidst om livet, universet og alt, så vedkommende finder disse input indlysende. Rider blot med flowet. Det forskerne måler i hjernen er den plads flowet anvender,når det passerer, men slet ikke hvad det indeholder og indebærer.
Når man ER sådan, er man også klar over at vi Jordmennesker er en kosmisk population bygget til bevidst at agere på alle planer og at Jorden er udklækningsstedet. Dette er selvfølgelig meget beskyttet af gode grunde og som ved enhver skabelse/fødsel er her en stor portion spild (af mennesker). Denne beskyttelse forhindrer også vore forskere i at forstå hele sammenhængen, der ikke kan måles, men alene indses ved universel bevidshed. Så de arbejder i en blindgyde, der aldrig giver endelig sammenhæng om hvad her ER.
Alt ER nemlig kvalitativt - ej kvantitativt.

At såkaldte "vrangforestillinger" og "hallucinationer" ikke skulle være anvendelige (dvs. at de skulle være det rene hjernespind, der ikke står i nogen som helst "anvendelighedsrelation" til realiteten) er en opinion,ikke et faktum. Taler man med mennesker, der oplever disse fænomener, viser det sig som regel ret hurtigt, at både "vrangforestillingerne" og "hallucinationerne" meget vel repræsenterer virkeligheden, om end i symbolsk form (siden det ubevidstes sprog er et rent symbolsprog, og både "vrangforestillinger" og "hallucinationer" er budskaber fra det ubevidste).
At vi ikke er i stand til at se det som oftest meget tydelige symbolindhold, og gerne affejer fænomenerne som det rene hjernespind, er resultat af vores egen kulturelle konditionering, der lader os opgive enhver søgen efter betydning i det øjeblik, hvor vi hører ordet "sindssyg", respektive relaterede ord som "paranoia". Det er ikke resultat af, at der objektivt set faktisk mangler betydning i og med fænomenerne. Deres anvendelighed kommer til udtryk på flere niveauer: dels kan oplevelsen af fænomenerne sætte et søgen efter deres betydning i forhold til personens livshistorie i gang; man kunne sige, det ubevidste opfordrer til, at analysere,revurdere og eventuelt ændre nogle forhold i vores liv, der er årsag til eksistentiel lidelse, og dels tilbyder fænomenerne et eksistentielt truet selv et tilflugtssted. 
Andre kulturer end vores, såsom Maoriernes, anerkender disse forhold i modsætning til vores, og anvender fænomenerne som et slags "samfundsbarometer", en vigtig informationskilde for, hvordan det står til med samfundet. Således kan man, hvis man formår, at tage den moderne, vestlige civilisations skyklapper af, meget vel se fænomenerne som indeholdende et kreativt potentiale, i det omfang, som de kan bidrage til konstruktive, eksistentiel lidelse mindskende ændringer i samfundet. Ganske ligesom kunst kan gøre opmærksom på (kritisable) samfundsforhold.
Iøvrigt er det jo også påfaldende, at som "sindsyg" stemplede mennesker ofte har et noget større kreativt potentiale, end de såkaldt "normale". Kreativitet skabes i det ubevidste, ligesom "vanvid". Men for at "vanvid" kan blive til kreativitet, kræves det, at de ubevidste indhold formes og udtrykkes bevidst, mens de i "vanviddet" kommer ubevidst til udtryk. Fælles for både kreative og som "sindssyg" stemplede mennesker er imidlertid, at de begge har forholdsvis nem adgang til deres ubevidste.
Og hjernen - hjernen er et redskab. Ikke andet. Det kan være ganske interessant, at se, hvordan dette redskab fungerer, men det alene vil ikke give os svar på, hvad kreativitet egentligt er for en størrelse. Det er ikke hjernen, der skaber kreativiteten (lige så lidt som den skaber "vanviddet").