Kreative menneskers hjerner er anderledes

Er kreative mennesker anderledes end andre?
I de fleste sammenhænge tænker man på kreative personer som kunstneriske personer.
I denne sammenhæng er kreativitet måske et lidt utydeligt begreb, som henviser til for eksempel det at kunne lide at skabe ting, at male og formgive.
Men kreativitet er også et begreb som har fandtes hos filosoffer, psykologer og efterhånden indenfor hjerneforskningen.
I denne sammenhæng har man været nødt til at gøre begrebet mere tydeligt og konkret.
I disse kredse betyder 'kreativitet' i højere grad en proces, hvor man opdager nye idéer og koncepter. Sagt lidt anderledes er en kreativ person en, som er bedre til at se sammenhænge mellem forskellige ting.
Er paranoia kreativt?
På denne måde siger man, at noget er kreativt, hvis det er originalt (det kobler noget sammen på en ny måde) og hvis det er 'passende' eller 'anvendeligt'. Det sidste kan forklares på denne måde:
En psykotisk person, som har vrangforestillinger om verden, kan godt se sammenhænge (og konspirationer), hvor der ingen er. En hallucination er også en art 'nytænking', men en som ikke har nogen anvendelse. Så for at noget skal være kreativt, skal det både være nyt OG anvendeligt.
En diskussion, som har stået på helt siden man begyndte at diskutere kreativitet, er, om det er noget man er født med, eller noget man kan lære. Er kreative mennesker anderledes fra barnsben af, eller skyldes deres kreativitet, at de har været udsat for nogle afgørende hændelser i deres livsforløb?
I dag vil vi normalt antage, at sandheden ligger et sted midt imellem. Men det er i denne sammenhæng, at vi skal forstå en ny undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.
Kreativitets-tests
Forskerne Rex Jung og hans kollegaer ved Mind Research Network og universitetet i New Mexico undersøgte, om personer med forskelligt kreativitetsniveau også havde strukturelle forskelle i hjernen. Med andre ord: er der områder i hjernen, som ser anderledes ud hos kreative mennesker?
Forskerne skannede 65 personer med Strukturel Magnetisk Ræsonnans Billeddannelse; en metode hvor man på forskellige måder kan studere hjernens struktur. Personerne blev også udsat for forskellige tests for kreativitet, specielt en test for 'divergent tænkning'.
Det er en test for, hvor god man er til at komme i tanke om løsninger på et problem eller antallet associationer man har, når man får et ord at tænke over. Et par eksempler er: 1) Sig navnet på så mange dyr du kan i 1 minut, og 2) Fortæl, hvor mange måder man kan bruge et æble på.
Tykkere og tyndere hjernedele
Forskerne sammenlignede således hvor kreative personerne var, med resultaterne for deres hjerneskanning. Specielt fokuserede forskerne på et mål af tykkelsen af hjerneområder. Her fandt de, at der både var områder som var tykkere og områder som var tyndere hos kreative mennesker.
Specielt fandt man, at områderne posterior cungulate gyrus og angular gyrus i højre hjernehalvdel var tykkere hos kreative, mens områder som frontallapperne, lingual, cuneus, angular og fusiform gyrus, samt isselappen i venstre hemisfære, var tyndere hos kreative mennesker.
Hjernen specialiserer sig
Resultaterne er de første af sin slags, til at påvise en sammenhæng mellem kreativitet og strukturelle hjerneforskelle. Det skal siges, at det stadig er uvist, hvad der skal forstås med, at områder er tykkere og tyndere.
Det har været foreslået, at områder som specialiserer sig, også udvikler sig til at blive tyndere. Hjernens udvikling skal derfor ikke sammenlignes med en muskel som vokser, snarere tværtimod. Et område som er specialiseret, behøver færre ressourcer til at udføre et givent arbejde.
Vi kan derfor hævde, at den klassiske misforståelse i populærkulturen med forskelle i venstre og højre venstrehalvdel og kreativitet er forkert. Denne opfattelse har været, at personer som er kreative, har en mere veludviklet højre hjernehalvdel. De nye resultater foreslår tværtimod, at om noget, så er kreativitet et komplekst samspil mellem strukturelle forandringer i begge hjernehalvdele.
Seneste blogindlæg
-
Beskidte omgivelser øger fordomme
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD20. april 2011 kl. 08:43 Kommentarer (7)Redaktionel kommentar: Den forskning, som dette indllæg omhandler, er senere blevet trukket tilbage af Science. Diedrik Stapel er nu... -
Juraen påvirket af frokostpauser
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD15. april 2011 kl. 07:56 Kommentarer (0)Vi kender nok alle hvordan vi kan blive sure eller stressede hvis blodsukkeret er lavt, eller hvordan en dårlig hændelse g... -
Hvad sker i hjernen når vi mister bevidstheden?
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD11. januar 2011 kl. 11:16 Kommentarer (7)Hvad sker der, når vi mister bevidstheden? Er der fælles neurale mekanismer for dyb søvn, anæstesi, vegetativ... -
Sociale computerspil gør dig mere empatisk
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD4. januar 2011 kl. 12:41 Kommentarer (0)Mange spekulerer i, hvorvidt computerspil gør børn og unge (såvel som voksne) mere aggressive. Studier har vist en...
Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:
Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv
Mest læste blogs
-
26/01
-
23/01
-
31/01
-
02/02
-
02/02
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 11 timer 41 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Thore Bjørnvig for 12 timer 23 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 13 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Thore Bjørnvig for 13 timer 18 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Jakob Rachmanski for 1 dag 21 timer siden
[Har naturen værdi i sig selv? ]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk












Divergent tænkning, kan den testes på en god måde?
Kære Thomas
Tak for dit spændende og oplysende indlæg. Jeg er selv kreativitetsforsker og har netop skrevet indlægget
http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/filmbloggen/divergent_tankning_%E2%80%93_en_vigtig_ingrediens_i_kreative_processer
Vores indlæg supplerer hinanden, ikke mindst hvad angår divergent tænkning. Hvad er din holdning til de tests, der blir lavet for at bevise divergent tænkning? De er blevet kritiseret en del (fx Runco 1991), men det kunne være godt at høre en hjerneforskers vurdering. Jeg er selv medie og kreativitetsforsker.
Vh Heidi Philipsen
Kreativitet og kvalitet uden kvantitet
Alle er kreative. Når nogen ikke bruger deres kreative sans er det helt umulig for mig at forstå at de undgår den. Den er jo lige ved hånden i enhver situation.
Kreativitet er situation med intuitiv løsning - at lade sig lede af sit indfald - at netop det sæt af data ankommer til hjernen, der blot er en transmitter bygget til formålet.
Alle er født med denne egenskab, som må forstås som total vidtfavnende. Tilsyneladende lader denne hos individet suveræne egenskab sig chikanere og fortyrre af omgivelserne og forholdene andre byder vedkommende. Individet dannes til forholdene med den virkning at kreativiteten misdannes eller helt amputeres.
Når denne åbenhed for alviden ikke lader sig tvinge, men forbliver åben opstår meget nemt en distance fra andre - det er jo dem, som har ændret sig/er blevet ændrt. Kreative ser derfor klart alting og især absurditeten i samfund og levevis og nogen bliver syge af denne indsigt. De bliver alligevel inddraget på et tidspunkt. Det kan være kunstneren, der tilsidst begår selvmord eller den skizofrene, der er blevet forvirret og bange. Medens den skizoide erkender at sådan er forholdene, men forbliver i sin egen naturlighed med selvrespekt og trives med det.
At være kreativ og skabe er ikke noget man gør fordi man kan lide det, men er noget man ER. At leve ER at være kreativ. Man er forandringen i hele det universelle flow - og er sig ALT dette bevidst. Mangler man denne bevidsthed mangler kvaliteten og kun livet i fysisk forstand restérer.
Det er set gennem tiderne at folk, der har mistet viljen/fået den knækket, genfinder den og generhverver deres bevidsthed og indsigt på et senere tidspunkt, hvilket beviser at det er hos enhver. Det er kun et spørgsmål om man anvender det.
HJERNER er ikke forskellige, men anvendelsen er. Dette udtrykkes forskelligt og det kan meget vel være den enkelte opfatter og kategoriserer sig som ikke kreativ ved viljestyret 0-stilling.
Den kreative som anerkender sig som skabende er så bevidst om livet, universet og alt, så vedkommende finder disse input indlysende. Rider blot med flowet. Det forskerne måler i hjernen er den plads flowet anvender,når det passerer, men slet ikke hvad det indeholder og indebærer.
Når man ER sådan, er man også klar over at vi Jordmennesker er en kosmisk population bygget til bevidst at agere på alle planer og at Jorden er udklækningsstedet. Dette er selvfølgelig meget beskyttet af gode grunde og som ved enhver skabelse/fødsel er her en stor portion spild (af mennesker). Denne beskyttelse forhindrer også vore forskere i at forstå hele sammenhængen, der ikke kan måles, men alene indses ved universel bevidshed. Så de arbejder i en blindgyde, der aldrig giver endelig sammenhæng om hvad her ER.
Alt ER nemlig kvalitativt - ej kvantitativt.
Kreativitet og vanvid
At såkaldte "vrangforestillinger" og "hallucinationer" ikke skulle være anvendelige (dvs. at de skulle være det rene hjernespind, der ikke står i nogen som helst "anvendelighedsrelation" til realiteten) er en opinion,ikke et faktum. Taler man med mennesker, der oplever disse fænomener, viser det sig som regel ret hurtigt, at både "vrangforestillingerne" og "hallucinationerne" meget vel repræsenterer virkeligheden, om end i symbolsk form (siden det ubevidstes sprog er et rent symbolsprog, og både "vrangforestillinger" og "hallucinationer" er budskaber fra det ubevidste).
At vi ikke er i stand til at se det som oftest meget tydelige symbolindhold, og gerne affejer fænomenerne som det rene hjernespind, er resultat af vores egen kulturelle konditionering, der lader os opgive enhver søgen efter betydning i det øjeblik, hvor vi hører ordet "sindssyg", respektive relaterede ord som "paranoia". Det er ikke resultat af, at der objektivt set faktisk mangler betydning i og med fænomenerne. Deres anvendelighed kommer til udtryk på flere niveauer: dels kan oplevelsen af fænomenerne sætte et søgen efter deres betydning i forhold til personens livshistorie i gang; man kunne sige, det ubevidste opfordrer til, at analysere,revurdere og eventuelt ændre nogle forhold i vores liv, der er årsag til eksistentiel lidelse, og dels tilbyder fænomenerne et eksistentielt truet selv et tilflugtssted.
Andre kulturer end vores, såsom Maoriernes, anerkender disse forhold i modsætning til vores, og anvender fænomenerne som et slags "samfundsbarometer", en vigtig informationskilde for, hvordan det står til med samfundet. Således kan man, hvis man formår, at tage den moderne, vestlige civilisations skyklapper af, meget vel se fænomenerne som indeholdende et kreativt potentiale, i det omfang, som de kan bidrage til konstruktive, eksistentiel lidelse mindskende ændringer i samfundet. Ganske ligesom kunst kan gøre opmærksom på (kritisable) samfundsforhold.
Iøvrigt er det jo også påfaldende, at som "sindsyg" stemplede mennesker ofte har et noget større kreativt potentiale, end de såkaldt "normale". Kreativitet skabes i det ubevidste, ligesom "vanvid". Men for at "vanvid" kan blive til kreativitet, kræves det, at de ubevidste indhold formes og udtrykkes bevidst, mens de i "vanviddet" kommer ubevidst til udtryk. Fælles for både kreative og som "sindssyg" stemplede mennesker er imidlertid, at de begge har forholdsvis nem adgang til deres ubevidste.
Og hjernen - hjernen er et redskab. Ikke andet. Det kan være ganske interessant, at se, hvordan dette redskab fungerer, men det alene vil ikke give os svar på, hvad kreativitet egentligt er for en størrelse. Det er ikke hjernen, der skaber kreativiteten (lige så lidt som den skaber "vanviddet").