En af de mest populære kreationistiske konspirationsteorier går på, at hele det etablerede videnskabelige samfund har rottet sig sammen i en stor hemmeligholdelse af en række rystende sandheder, der ville få moderne videnskab til at kollapse som et korthus.
I denne fantasiverden gemmes sikre beviser for evolutionsteoriens fallit, der kollektivt forties:
Fossiler, der viser at evolution aldrig har fund et sted, dokumentation for at mennesker og dinosaurer har levet samtidigt, data der demonstrerer en intelligent superingeniørs guddommelige værktøjskasse, osv.
En sociologisk umulighed
Kreationister og neo-kreationister, som vi passende kan kalde tilhængerne af intelligent design, elsker den slags historier. Og på det punkt passer profilen på hovedparten af den vestlige verdens befolkning og den udbredte folkelige fascination af konspirationsteorier og tro på vandrehistorier.
Det er et velkendt sociologisk fænomen, der ikke er så mystisk. Til gengæld er det en sociologisk umulighed, at hele den videnskabelige verden skulle have rottet sig sammen om at holde på bare en enkelt hemmelighed, for ikke at tale om flere hemmeligheder.
Tænk på hvor vanskeligt det er for en gruppe på bare 10 personer at holde på en hemmelighed. Forestil dig så en gruppe på flere hundredetusinder af videnskabsfolk verden over.
For det første: Hvordan skulle de nogensinde kunne aftale at holde på en hemmelighed? Hvor i verden ville de kunne mødes og tale om det uden at det ville blive opdaget?
Og hvis det faktisk skulle lykkes at holde sådan et møde, hvordan i alverden kunne man sikre, at videnskabsfolk ville holde på sådan en hemmelighed? Og, endnu vigtigere, hvorfor i alverden skulle de da også det?
Videnskabens verden
Den videnskabelige verden er barsk. Her gælder kampen for tilværelsen på alle niveauer. Det handler hele tiden om at være bedre end sin nabo, at producere resultater, at få udgivet dem de rigtige steder, at få de attraktive stillinger og tilkæmpet sig forskningsmidler.
Den individuelle forsker har enhver grund til at sætte sine kolleger på plads, at komme med nye revolutionerende opdagelser og vende op og ned på vores viden – hvis man altså har ret og kan bevise sine påstande.
For hvis man ikke kan det, så kan man godt pakke sammen. Videnskabelig viden skal dokumenteres. Den skal bevises. Beskrivelsen, den teoretiske behandling og ens data skal være i orden. Så er den faktisk ikke længere.
Og hvis der fandtes et bevis, eksempelvis, for menneskets og dinosaurernes sameksistens, så ville det omgående komme på forsiden af ‘Nature’. Ingen videnskabsfolk ville hemmeligholde den slags. Det er den direkte vej til ære og berømmelse.
Når vi ikke kender de beviser, så er det simpelthen fordi de ikke findes. Det er intet der bliver holdt hemmeligt. Det er intet der kan holdes hemmeligt.
Evolution og månelandinger
De kreationistiske konspirationsteorier om videnskabelig sammensværgelse minder på mange måder om påstanden, at månelandingerne er svindel. Som i alle mulige andre sammenhænge afhænger det af vægten af ens bevisbyrde.
Det samme gælder naturligvis kritikken af evolutionsteorien. Når man gennemgår både det kreationistiske konspirationsmateriale og ‘månelandingsafsløringerne’ er de lette at tilbagevise. De såkaldte ‘beviser’ er alle konstruerede, fortænkte og hviler på fejlagtige antagelser eller manipulerede data.
Det er møjsommeligt og tager tid at tage dem en ad gangen, men det kan også være nødvendigt for at give sludderet modsvar, så konklusionen står fuldstændig klar for alle: både månelandingerne og evolution er kendsgerninger.
Men det bedste svar er faktisk det sociologiske argument: Det ville aldrig nogensinde kunne lade sig gøre for NASA at holde det hemmeligt blandt de tusinder af folk, der var involverede i månelandingsprojektet, hvis det hele var et stort svindelnummer.
Her drejer det sig oven i købet om en forholdsvis begrænset gruppe i forhold til hele verdens samlede population af evolutionsforskere. Vi ville aldrig kunne blive enige om en sammensværgelse, endsige holde den for os selv.
Der er mange ting, som er svære for os mennesker. At holde på en hemmelighed, er noget af det allersværeste. De kreationistiske konspirationsteorier skal ikke tages alvorligt. Mange af dem bygger på nogle udbredte myter og misforståelser. Her kan du læse videre om nogle af dem.
I næste indlæg vil jeg kigge nærmere på kreationistisk manipulation.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
