Køb en ko og så en bønne

Økologisk jordbrug adskiller sig afgørende fra konventionelt jordbrug ved at have restriktioner på import af gødning. Regelsættene er forskellige fra land til land, men overordnet må der ikke anvendes forarbejdede gødninger - i daglig tale: kunstgødning.
I det økologiske jordbrug er tilførselen af næringsstoffer dog ikke helt udelukket - eksempelvis er det ofte tilladt at bruge 'rock phosphate' - uraffinerede fosforholdige mineraler.
Derudover er det tilladt at anvende importerede organiske gødninger, typisk fra husdyr. Afhængig af de nationale regelsæt kan der være begrænsninger på mængden, der må importeres til det enkelte jordbrug og hvor stor en del, der må komme fra konventionelle jordbrug (e.g. 70 kg N ha-1 i DK).
Før eller siden skal systemet tankes op.
Det giver den økologiske landmand en helt særegen udfordring, idet simpel logik tilsiger, at man ikke uendeligt kan fjerne næringsstoffer fra et system, idet afgrøden høstes.
Spørger man i et veluddannet forum hvordan dette problem håndteres, foreslås med statsgaranti følgende to løsninger: køb en ko og så en bønne. Logikken er, at husdyr producerer gødning og bønner fikserer kvælstof fra atmosfæren - begge dele beriger jorden med kvælstof.
Husdyr er ikke nødvendigvis gødningsfabrikker
Virkeligheden er dog noget mere kompleks - især hvis vi kigger sydpå. Husdyr er nemlig ikke - som man kunne få indtryk af her i landet - gødningsfabrikker. Som komikeren Tom Lehrer sagde: Life is like a sewer - what you get out of it, depends on what you put into it. Således også med husdyr. Fodrer man sine grise med rigeligt sojaskrå og andet, vokser de hurtigt og producerer en meget kvælstof- og fosforrig gødning. Har man en mager ko som går og tygger vissent græs og acacieblade, kommer der ikke ret meget godt ud af den. Med al sandsynlighed vil 'gødningen' ligefrem forbruge næringsstoffer når den omsættes i jorden.
Økologien stærkt inspireret af det nordiske jordbrug
Vores forestillinger om husdyr som noget, der beriger dyrkningssystemerne med næringsstoffer, er i høj grad baseret på det husdyrrige nordeuropæiske landbrug. Et landbrug, der har været udgangspunkt for meget økologi. Her er køer effektive transformere af næringsstoffer fra græs og foderbælgplanter til gødning til andre afgrøder. Ganske vist ser man også en ophobning af næringsstoffer omkring landsbyer i udviklingslande, fordi dyrene henter næringsstoffer ind fra de omkringliggende græsningsarealer, men det er oftest ikke i et omfang, der batter noget på kort sigt.
Hvis ikke køer, så bælgplanter da!
Men hvad så med bælgplanterne - de henter jo gratis kvælstof ud af atmosfæren? Her er desværre også tre væsentlige forbehold.
For det første gror planter ikke på kvælstof alene, og selvom bælgplanter kan skaffe deres eget kvælstof, så er fikseringsraten meget afhængig af tilstrækkelig fosfor- og kaliumforsyning fra jorden. Og da de fleste tropiske jorde mangler fosfor, så vil plantevæksten og kvælstoffikseringen ofte være begrænset af dette.
Mere generelt gælder det, at mange bælgplanter flytter kvælstoffet op i frøet som høstes og dermed fjernes fra systemet. Så selvom man "sparer" noget kvælstof på denne måde, sker der ikke nogen berigelse af jorden.
Endelig kan man sige, at bælgplanter kun forsyner jorden med kvælstof. Men da mangler vi stadig alle de andre essentielle næringsstoffer. Udfordringen med at få næringsstofbalancen til at gå op er altså ikke så let.
Kamp for frugtbarhed på dårlige jorde
Her i landet er problemet marginalt, vi har igennem de sidste 100 år opbygget meget næringsrige jorde ved import af foder og gødning - og kan nu ride på 'næringsstof'-bølgen. Det kan forekomme helt urealistisk at opbygge den samme jordfrugtbarhed på langt dårligere jorde i 3. verdenslande uden samme brug af importerede næringsstoffer. Alene opbygningen af jordens organiske pulje kan nemt forbruge 5 ton kvælstof og 500 kg fosfor pr. hektar over en årrække i denne del af verden. Det skal ses i relation til dyrkningssystemer på den anden side af jordkloden, hvor det totale input af de næringsstoffer i dag er under 50 kg om året.
Økologi skal gradbøjes!
Det er derfor fornuftigt at foreslå en kombineret brug af raffinerede gødninger og jordforbedrende organiske gødninger på disse dårlige jorde. Problemet er, om man kan kommunikere dette til den europæiske forbruger: vi kan ikke stille samme krav til økologi i alle lande!
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 1 time 17 minutter siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Jonas Kristoffer Lindeløv for 10 timer 49 minutter siden
[Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 34 minutter siden
[UFOerne eksisterer! ]
-
Af Rikke Kjær for 1 dag 9 timer siden
[Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen]
-
Af Marian B. Goldstein for 4 dage 5 timer siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
Temaer
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








SV:Krav og krav
Hvad den grønne revolution angår, så er det rigtigt at man ved satsning på kemikalier og forædlede sorter jo nok har indført et element af sårbarhed i produktionen - en række af disse mangler er nu rettet op allerede for mange år siden. Men at sige at det ikke har ført noget godt med sig er nok at stramme den - der er trods alt mange millioner/milliarder som kan takke deres overlevelse for de stærkt forøgede udbytter, navlig i Asien."
Andreas, i 1950 diskuterede man, hvordan man skulle føde verdensbefolkningen som lå denne gang ved 2,5 milliarder. Den grønne revolution har altså ikke sikret overlevelse men først og fremmest muliggjort et dramatisk yderligere vækst i verdensbefolkning.
Naturlige tungmetaller nam nam
Tak for svaret.
Vi kan vist konstatere at argumenterne for at tillade sådan et produkt som råfosfat, men ikke forarbejdede fosforgødninger er filosofiske eller intuitive. Jeg vil derfor, udfra mine værdier, tillægge disse argumenter en vægt på ~0. Jeg ser det ekstra indhold af tungmetaller som noget negativt og er således overordnet negativt stemt overfor dette aspekt af økologien. Andre må lave deres egen afvejning, men jeg synes ihvertfald det godt hvis vi her kan hjælpe til en stillingtagen på et mere oplyst grundlag.
Hvordan ser det egentlig overordenet ud med tilførslen af tungmetaller til gennemsnitlig økologisk hhv. konventionel mark?
Mht. "Naturlighed" havde jeg den fornøjelse at se Jonathan Safran Foer dele min opfattelse i Deadline 2 sektion i går.
SP: "Ordet "naturlig" hvad rummer det i virkeligheden?"
JSF: "I bogen omtaler jeg nogle ord som fupord (bullshit words). Ord, der ikke blot ikke betyder det, vi forventer, men de betyder intet som helst. "Naturlig" er det værste fup ord. Det er ligesom at sige at noget er "rent trylleri" eller "helt eventyrligt. Det er ikke spor betyggende og det værste er, at det kun røber producentens ønske om at manipulere med en."
Din anden pointe, at den store udfordring er at få næringstofferne ført tilbage fra forbrugerne, er jeg helt enig i. Jeg mener selv at biogasproduktion på basis af organisk affald og gødskning med resterne er en del af løsningen. Her vil økologerne vist gerne være med, med visse forbehold. Mange næringstoffer havner dog i spildvandsslammet og det må/vil økologerne ikke bruge. På det område kommer reglerne for det konventionelle landbrug altså nærmere et lukket kredsløb end reglerne for det økologiske.
SV:Ud med Ø ind med IP
Hej Andreas
Først og fremmest tak for et godt indlæg. Jeg synes næringsstoffernes kredsløb, eller rettere strømme, er et overset og undervurderet emne når vi taler økologi og bæredygtigt landbrug. Det er hermed godt forklaret.
Om konklusionen så bør være at økologi skal gradbøjes eller helt droppes i u-landene bliver nok ikke enige om. Men kunne en gradbøjning ikke være at man internationaliserede og udbredte det danske IP mærke? ( http://www.dansk-ip.dk/ )
Må jeg ikke også bore lidt i implikationerne af næringsstofstrømmene for vores hjemlige økologer. Vi er så vidt jeg har forstået enige om at kun kvælstof kan hentes fra luften, men mange næringstoffer føres bort fra gården med varene som sælges.
Du nævner "rock phosphate", vist råfosfat på dansk. Hvad er ræsonæmentet for at dette skulle være bedre mere rafinerede former for fosfat? Umiddelbart vil jeg jo mene at et produkt renset for f.eks. naturligt forkommende tungmetaller var bedre for miljø og sundhed.
Hvis vi afskriver råfosfat og andre kunstgødningslignende mineralske produkter... betyder det så ikke, at økologerne i det lange løb er afhængige af at få tilført næringstoffer fra det konventionelle landbrug? Hvis ja, må vi så ikke konkludere at økologi ikke er et alternativ som kan stå på egne ben?
Nu skal jeg ikke gøre mig til super-ekspert i økologiske tankesæt, men som anført herover er de "økologiske" argumenter imod kunstgødning i mindre grad udsprunget af resourcebegrænsningsargumenter, men snarere ud fra nogle ideer om lukkede kredsløb og mere naturlige systemer, forstået som brug af mindre forarbejdede input. De argumenter kan man jo mene om hvad man vil - men de er naturligvis værdirelative i et vist omfang. Forkærligheden for "det naturlige" er nu ikke usædvanlig, gå blot ned i dit supermarked og kig på etiketterne. Det er korrekt at forarbejdede fosforgødninger er mindre "forurenede", og for stor berigelse af råfosfat med tungmetaller er et problem, men som nok ikke var så presserende da disse ideer blev formuleret.
Som skrevet i min indledning så er det simpel logik at man må tilføre næringsstoffer til et system i det lange løb. Derfor kan man jo godt anlægge bæredygtighedsbetragtninger inden for den ramme. Danske økologer kan hævde at de sparer på verdens ressourcer ved ikke at tilføre kvælstof- og fosforgødning (som vil gøre langt større nytte andre steder). At de så får et problem på langt sigt gør jo ikke det argument ringere. Næringsstofunderskuddet kan jo så løses på en række andre måder, f.eks ved at købe foder til dyrene, men ultimativt bør man forholde sig til hvordan vi får tilbageført næringstoffer fra byerne. Det er økologerne ikke meget for (det er der også rigtig mange andre som ikke er), men det må være det endelige mål for at få bundet enderne sammen i næringsstof-kæden.
Ud med Ø ind med IP
Hej Andreas
Først og fremmest tak for et godt indlæg. Jeg synes næringsstoffernes kredsløb, eller rettere strømme, er et overset og undervurderet emne når vi taler økologi og bæredygtigt landbrug. Det er hermed godt forklaret.
Om konklusionen så bør være at økologi skal gradbøjes eller helt droppes i u-landene bliver nok ikke enige om. Men kunne en gradbøjning ikke være at man internationaliserede og udbredte det danske IP mærke? ( http://www.dansk-ip.dk/ )
Må jeg ikke også bore lidt i implikationerne af næringsstofstrømmene for vores hjemlige økologer. Vi er så vidt jeg har forstået enige om at kun kvælstof kan hentes fra luften, men mange næringstoffer føres bort fra gården med varene som sælges.
Du nævner "rock phosphate", vist råfosfat på dansk. Hvad er ræsonæmentet for at dette skulle være bedre mere rafinerede former for fosfat? Umiddelbart vil jeg jo mene at et produkt renset for f.eks. naturligt forkommende tungmetaller var bedre for miljø og sundhed.
Hvis vi afskriver råfosfat og andre kunstgødningslignende mineralske produkter... betyder det så ikke, at økologerne i det lange løb er afhængige af at få tilført næringstoffer fra det konventionelle landbrug? Hvis ja, må vi så ikke konkludere at økologi ikke er et alternativ som kan stå på egne ben?
Krav og krav
Kære Birgit
Det er rigtigt at der kan være forvirring omkring ordet økologi - for eksempel hedder mit institut Jordbrug og Økologi uden at det på nogen måde betyder at vi fokuserer specielt på økologisk jordbrug. Men her på bloggen beskæftiger vi os primært med det røde Ø mærke.
Vi har tidligere på bloggen her diskuteret transport af fødevarer, og desværre er konklusionen noget kompleks, jeg nævnte den økologiske appelsinjuice som eksempel, kun 4% af drivhusgasudledningen kommer fra den interkontinentale transport, og det er mindre end på den europæiske transport. Men selvfølgelig giver det mening at tænke i lukkede kredsløb og lavt energiforbrug, jeg tager emnet op igen i mit næste indlæg.
Argumentet imod kunstgødning i økologisk jordbrug er jo ikke primært energi-drevet, det opstod længe inden den første energikrise i 70'erne. Set fra et videnskabeligt synspunkt må man nok sige at det er meget vanskeligt at finde belæg for at kunstgødning i sig selv er mindre godt end andre gødningsformer, men du har ret i pointen om energiforbruget. Der er effekter af gødningsniveauet på smag og indholdsstoffer, men altså ikke tydelig evidens for at kunstgødning er "dårligt". Men der kan anføres en række resourcemæssige argumenter imod brugen af det.
Hvad den grønne revolution angår, så er det rigtigt at man ved satsning på kemikalier og forædlede sorter jo nok har indført et element af sårbarhed i produktionen - en række af disse mangler er nu rettet op allerede for mange år siden. Men at sige at det ikke har ført noget godt med sig er nok at stramme den - der er trods alt mange millioner/milliarder som kan takke deres overlevelse for de stærkt forøgede udbytter, navlig i Asien. At det så har haft store miljømæssige omkostninger er jo et svært regnestykke at gøre op.
Det er helt rigtigt at forædlingen har fokuseret på optimale dyrkningsforhold, men der har allerede i nogen tid været fokus på at udvikle e.g. fosforeffektive planter. Det bliver helt sikkert et vigtigt údviklingsområde i fremtiden. Her er der mange lighedpunkter mellem udfordringen i nord, hvor vi skal forbedre udnyttelsesgraden og i syd, hvor der er decideret næringsstofmangel.
Jeg vil nu stadig mene at det giver mening at anlægge et nuanceret syn på brug af gødningsmidler på dårlige jorde. Det står naturligvis enhver bonde frit for om han (eller sandsynligvis er det en hun) vil lade sig økologisk certificere og dermed afskære sig for muligheden for brug af kunstgødning. Min pointe er måske snarere at hvis man ser de økologiske principper som en vej til udvikling, så er der en række gode elementer, som jeg tidligere har diskuteret (indkomst, diversitet, jordkvalitet), men altså også nogle store udfordringer - især ukrudt og skadedyrsbekæmpelse og så frugtbarheden. Og her vil en lidt bredere fortolkning af regelerne nok virke hurtigere end forædling af nøjsomme sorter.
Krav og krav
Diskussionen omkring økologi bliver jo meget ofte, meget heftig. For hvad er økologi?Kort fortalt er det jo læren om naturens husholdning. Men begrebet bliver så i dag meget oftere brugt som et "brand" for bestemte fødevarer, der gerne skulle være dyrket i pagt med naturen. Nøjagtig, som du skriver, der forbruges næringsstoffer, derfor skal der tilføres nye. Virkeligheden er jo så meget mere kompleks, hvis vi ser det i forhold til fødevarerproduktion i 3. verdenslande, eller hvis vi i det hele taget ser det i forhold til, at transportere fødevarer over store afstande. For er det særligt i pagt med den økologiske tankegang, når man bruger fossilt brændstof til at sende varer på kryds og tværs af kloden?
Jeg synes, vi forbrugere i Vesten skulle begynde at "kræve" af os selv og hinanden, at vi ikke køber og sælger de enorme mængder af varer over de enorme afstande, som det sker i dag.
Tilbage til "kunst"gødningen. Det koster jo enorme mængder af fossilt brændstof, at producere kunstgødning, så alene af den grund, er det jo nok ikke det smarteste, at lærer de fattige lande. Den sidste grønne revolution i 70érne, hvor man udryddede de fleste af de biotoptilpassede oprindelige kornsorter og udskiftede disse med højtydende vestlige hybrider, har jo ikke indtil nu ført noget godt med sig i fattige lande. Næh du, vi må have fat i genbankerne og så se at få genopformeret de nøjsomme plantetyper, der passer til de pågældende magre jorde. Desuden skal vi hjælpe de lokale med at opformere deres oprindelige husdyrracer, igen tilpasset biotopen. Når de således over en årrække er reetablerede, kan man hjælpe dem i gang med forædling, der passer til lige netop deres jorde.