Annonceinfo

Klogere i Cleveland

Blandede inspirationer fra tre konferencer i ”science and technology studies”

Omkring 2000 forskere inden for feltet science and technology studies (STS) var samlet til tre forskellige konferencer i Cleveland, nemlig de årlige møder for hhv. History of Science Society (HSS), Society for Social Studies of Science (4S) og Society for History of Technology (SHOT). Møderne fandt sted d. 2.-6. november 2011.

Jeg bidrog selv med to papers:

I denne blog vil jeg dog ikke skrive om mit eget arbejde, men derimod om nogle af de oplevelser, som jeg fandt særligt inspirerende.

Fukushima: En (forudsigelig) normal-ulykke?

Torsdag aften (d. 3. november) holdt alle tre selskaber en fælles plenarsession om Fukushima-ulykken. Deltagerne var Spencer Weart (HSS), Gabriell Hecht (SHOT) og Hugh Gusterson (4S), og de gav alle meget underholdende og tankevækkende præsentationer, om end der også var visse uoverensstemmelser mellem dem.

Weart har skrevet bogen Nuclear Fear (Harvard University Press, 1988) om de rædselsvækkende og langt fra rationelle billeder af atomvåben og -kraft, som præger vores opfattelse af strålingsfare og andre atomrisici. Han påpegede, at sundhedsundersøgelser udført af den Internationale Atomenergikommission har vist, at ”de mentale eftervirkninger udgør det største sundhedsproblem som følge af Tjernobyl" (s. 34).

I sin præsentation gennemgik Weart i hastigt tempo de mange overnaturlige betydninger, som gennem tidens løb er blevet tillagt radioaktivitet og atomkraft. Det gælder både radioaktivitet som sundhedsskabende (før anden verdenskrig) og sundhedsfarligt (efter). Pointen var, at selv når vi i dag tænker på og oplever radioaktivitet, fx som følge af Fukushima-ulykken, er vores mentale billeder af ”atomet og dets kraft” formet af denne frygt, skabt af tidligere tiders forestillinger vedrørende radioaktivitet.

Hverken Hecht eller Gusterson var helt enige i Wearts udlægning af den atomare frygt, som i deres øjne var med til at reducere Tjernobyl- og Fukushima-ulykkernes tragiske konsekvenser til mentale ”billeder” og ”historier”. Hecht (som i parentes bemærket er en af mine absolutte STS-favorittalere) beskæftigede sig i sin tale med de usynlige risici, som oprydningsarbejdere og andre løstansatte i atomindustrien er udsat for. I oprydningen efter Fukushima opnåede de såkaldte Fukushima 50-arbejdere verdensberømmelse for deres mod og selvopofrelse.

Men, som Hecht hævdede, deres såkaldte offer til Japans atomkraftprogram skyldes mere, at de, som følge af ulykkens konsekvenser for den lokale, uuddannede arbejdskraft, ikke har andre muligheder, end at de bærer en særlig stolthed og et særligt ansvar for oprydningen. Hecht sammenlignede Fukushima 50-arbejderne med den kæmpestore ulærte arbejdsstyrke, som hele verden over er ansat i atomkraftindustrien (fra uranbrydning til atomkraftværker) på midlertidige kontrakter (jf. Hechts kommende bog Being Nuclear om arbejdere i afrikanske uranminer).

Problemet med de løstansatte atomarbejdere er, at der ikke føres tilsyn med deres strålingsdoser og sundhedstilstand. Det er, som Hecht påpegede, en konsekvent produktion af ”risici-usynlighed”, der her finder sted.

Hugh Gusterton sammenlignede i sit indlæg Fukushima-ulykken med den pågående finanskrise (http://en.wikipedia.org/wiki/Late-2000s_financial_crisis) og med henvisning til den amerikanske sociolog Charles Perrows begreb om normal- eller systemulykker. Ulykker som Fukushima, Tjernobyl og finanskrisen er uundgåelige i højteknologiske samfund præget af store og meget komplekse teknovidenskabelige systemer. Vi burde derfor ikke længere undre os over disse ulykker, konstaterede Gusterson, men derimod overveje hvor mange systemer og hvor mange ulykker, vi egentligt er parate til at leve med.

Vindkraft – modstand og medgang

Indtrykkene fra sådanne konferencer er oftest spredte, usammenhængende og i høj grad knyttet til egne erfaringer og forhåndsviden. Jeg overværede fx en række sessioner om energiteknologi, som bl.a. efter min egen deltagelse i workshoppen Continuity in Energy Regimes har min interessse.

Et særligt interessant bidrag handlede om modstand mod vindmøller i den nordlige del af staten Minnesota. Roophali Phadke, Macalester College, fortalte om sin undersøgelse af borgeres modvilje mod en række vindmølleprojekter i to mindre ”amter”, hhv. Manistee og Benzie County. Undersøgelsen omfattede spørgeskemaer, udsendt til 7015 ejendomme i området, og et borgersymposium, afholdt d. 6. juli 2011 med deltagelse af 21 interesserede borgere.

De foreløbige konklusioner har – ikke overraskende – vist en stor modstand mod at opstille vindmøller i lokalområdet, mest af alt fordi mange frygter ødelæggelse af naturområder og deraf følgende nedgang i turisme. Samtidig var der relativ stor opbakning til vindkraft generelt, pga. dens positive betydning for klima og arbejdskraft.

Argumentet, ”Not-In-My-Back-Yard” (NIMBY), som dels omfatter tilslutning til vindkraft og andre større energiteknologier, dels modstand mod at have dem opstillet tæt på ens egen ”baghave”, er velkendt og udgør et stort problem. Det har fx stor retorisk værdi i politiske debatter om vedvarende energi, særligt for dem, der understreger lokal selvbestemmelse. (Selv om NIMBY-modstandere, dvs. fortalere for vindmøller, også kan understrege den lokale betydning af deres position, gennem lokal udvikling i form af arbejdspladser, skatteindtægter og deslige.)

Den amerikanske undersøgelse havde mest til hensigt at forstå modstandens karakter og omfang, men indlægget var måske særligt interessant derved, at Phadke problematiserede sin egen rolle form forsker i processen. Hun fortalte, at der er konsulentfirmaer, der specialiserer sig i at overvinde NIMBY’er, og at det ikke var forskningsprojektets hensigt at imødegå lokalmodstanden.

Qua sin interesse for vindkraft blev hun dog ofte taget for at være en forkæmper for vindmølleprojektet, hvilket betød, at NIMBY-fortalere ikke var særligt imødekommende over for hende – hvilket igen var problematisk i forhold til projektets selvbestaltede rolle som ”observatør”. Den offentlige og den erhvervsmæssige konstruktion – og destruktion – af NIMBY er interessant, og det vil være værd at forfølge i en dansk sammenhæng, hvor NIMBY-argumentet har haft relativt lille betydning.

Der er mange organisationer, som fx Vindmølleindustrien, hvis kommunikation bl.a. er rettet mod NIMBY-argumenter. Findes der mon firmaer i Danmark, der strategisk bearbejder den folkelige modstand mod fx vindkraft? Og – i givet fald – hvordan opererer de mon?

Subjektivitet

Højdepunktet for mig var Steven Shapins plenartale på 4S-konferencen. Han tog fat på emnet subjektivitet, der i STS-sammenhænge mest har været beskrevet som objektivitetens ”onde” dobbeltgænger. Det er et kerneargument for STS’ere, at videnskabelig objektivitet er nært knyttet til subjektivitet, altså at enhver praktisk konstruktion af objektive metoder bygger på en række subjektive valg.

Trods denne insisteren på subjektivitetens betydning for videnskaberne har den ifølge Shapin ikke været underkastet systematisk belysning, hverken filosofisk, historisk, sociologisk eller antropologisk, og det i modsætning til objektiviteten, jf. fx Lorraine Daston og Peter Galisons bog om objektivitetens historie. (NB! Her medtænkes ikke den filosofiske belysning af subjektivitetsbegrebet, som fx finder sted på det danske Center for Subjektivitetsforskning).

Det, som Shapin havde i tankerne, var et nærmere blik på, hvorledes subjektivitet systematisk har været grundlag for teknologisk og videnskabelig forskning. Den ”objektive” frembringelse, diskussion og manipulation af subjektive opfattelser af smag og behag, altså hvad vi normalt vil betragte som æstetiske vurderinger, har været central for, hvad Shapin kaldte ”det æstetisk-industrielle” kompleks – med reference til fx Apple, spilindustrien, arkitektur, design, kosmetik, mm.

Vi kan måske også tage eksemplet med vindkraft oven for. NIMBY-argumentet har på en og samme tid æstetiske og teknologiske dimensioner. Og vindmølleindustrien og andre interesserede arbejder derfor både med æstetik og teknik, og begge dimensioner har sociale og politiske konsekvenser. Et subjektivitets-blik på vindkraften historie vil være nødvendigt for at forstå, hvorledes de værdi- og æstetik-ladede dimensioner har ændret sig gennem tiden, og med hvilke effekter for teknologi og samfund.

Sen-moderne offentligheder for forskningskommunikation

Søndag formiddag er altid et svært tidspunkt at præsentere på, men sessionen om senmoderne ”offentligheder” for forskningskommunikation, arrangeret af Matthew Wisnioski fra Virginia Tech og med Bruce Lewenstein fra Cornell University som kommentator, kunne godt holde denne deltager vågen og opmærksom.

Første bidrag handlede om videnskabsmagasinet Omni, som blev udgivet af Kathy keeton i perioden 1978-95. (Keeton var partner med Bob Guccione, udgiver af Penthouse, hvilket giver historien et vist pikant tvist.)

Omni henvendte sig til den moderne, veluddannede og velbeslåede mand med interesse for videnskab og teknologi, særligt rumfart og nyere informationsteknologi. Det bragte også en del artikler om paranormale og -videnskabelige fænomener såsom UFO’er, liv i rummet, teleportation, mv.

Andet bidrag havde også relationer til pornoindustrien – selv om oplægsholderen understregede, at hvis man overhovedet nævnte ordet pornografi i samme tekst som Playboy, blev man af Playboy-koncernen afskåret fra at benytte deres billedmateriale. Det har jeg ikke brug for her.

Hvad har Playboy med videnskabsformidling at gøre? Jo, i 1970’erne bragte bladet artikler om menneskets natur, baseret på populærvidenskabelige fremstillinger af bl.a. forfatteren Robert Aubrey.

Det var især mandens natur, der var på spil. Han blev beskrevet som et aggressivt og konkurrerende væsen fra naturens side.

Der var sandsynligvis gode grunde for Playboy til at beskrive manden således, og det er ikke svært at drage forbindelser til den problematiske maskulinitet i USA under den kolde krig. Interessant er det også, at bladet bragte adskillige interviews med fremtrædende mænd med meget maskuline manerer, såsom Clint Eastwood, Sam Pekinpah, Jesse Jackson, Sean Connery m.fl.

Playboy blandede mandens evolution og seksualitet med halvnøgne kvinder og lækkert design til ungkarlehyblen – mon denne særlige form for populærvidenskab også var på markedet i Danmark, hvor seksualiteten og kønnenes nye relationer syntes at have været mere politiseret? Ligger der evolutionsbiologiske argumenter til grund for den seksuelle revolution?

Sidste paper på HSS-konferencen og det sidste paper, som jeg vil omtale i dette indlæg, var ovennævnte Wisnioskis om ”det teknovidenskabelige selv”. Han undersøgte – ligesom de to foregående oplægsholdere – to udgivelser fra 1960’erne og 70’erne: International Science & Technology (1962-69) samt Innovation (1969-72).

Wisnioski beskrev disse to udgivelser som forsøg på at etablere en særlig identitet for forskere og ingeniører med ansættelse i det private erhvervsliv. Med reference til Steven Shapins bog om det videnskabelige liv uden for den akademiske videnskab gjorde Wisnioski opmærksom på, at disse forskere og ingeniører i højere grad end deres akademiske kolleger var søgende i forhold til professionel identitet.

Selv om langt størstedelen af al forskning og udvikling foregår i det private erhvervsliv, er det i nogens øjne stadig ikke helt så fint at være ikke-universitetsansat forsker. Populærvidenskabelige magasiner som International Science & Technology og Innovation var med at skabe nye identiteter og professionelle rammer for forskningen uden for elfenbenstårnets mure.

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • 10 års ESOF

    Konferencen EuroScience Open Forum ESOF2014 finder – som det vil være videnskab.dk’s læsere bekendt – sted i...
  • Moder Natur som våben

    I 1972 var Sverige vært for den første internationale miljøkonference, afholdt af FN. Konferencen var startskuddet for...
  • Videnskabsformidling i Kina

    Kina er et vildt og spændende land. Som udlænding i Beijing møder man mange modsætninger, som tilsammen giver...
  • Brødre og søstre: Revolutionen er allerede i gang!

    Enhedslisten har nu opgivet tanken om revolutionær opstand, så hvor skal den næste revolution så egentlig komme fra...

Kristian H. Nielsen

Blogger om:

Jeg interesserer mig for forholdet mellem forskning og samfund. I det fremspirende vidensamfund er det vigtigt, at vi forstår og værdsætter forskningens centrale betydning for stort set alle samfundsområder. Jeg skriver om den historiske udvikling af forskningens rolle i samfundet, og jeg undersøger måder, hvorpå vi kan analysere forskning, samfund og forskningskommunikation i dag.

Du kan læse mere om min forskning her.

Andre bloggere i Teoribloggen:
Mikkel Willum Johansen
Claus Emmeche
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo