Per. Man bliver fed ved at spise for meget fedt eller kalorier i forhold til hvor meget man forbrænder. Så vidt er vi enige. Du synes også at erkende, at verdens største sundhedsproblem i dag er overvægt. Tilbage er så blot at erkende, at borgerne i den vestlige verden, herunder Danmark, for hovedparten af deres fedt fra animalske produkter. Så er den såmænd ikke længere

Øjvind, du nævner NAN, men det er vist mit indlæg, du kommenterer?
*Jeg ser gerne, at du læser indlæggene som de står uden at fortolke teksten.
*Du skrev: . "Fedme hænger nøje sammen med indtaget af animalsk fedt –"
Nej - jeg skrev, at fedme hænger sammen med indtagelse af flere kalorier, end man forbruger.
*Du påstår at jeg/vi har tillagt dig det synspunkt, at det alene kan få fedt ved animalske produkter.
Det står der ingen steder overhovedet.
*Dannelse af fedtvæv skyldes alene, at der indtages mere energi i føden, end der forbrændes.
Der kan dannes fedtvæv ud fra både protein, kulhydrater, animalsk og vegetabilsk fedt. Det sidste fås især ved indtagelse af friturestegt mad.
*Fejlene I de anvendte kalorietabeller er dels, at man ikke tager hensyn til den energi, der bruges til fedstoffernes omdætning, dels korrigerer man ikke for den del af fedtstofferne (læs mælkefedtet), der passerer ufordøjet gennem tarmsystemet. Derfor slanker en diæt med mælkefedt mere end en diæt uden fedt - p.g.a. forkert kalorieberegning.
*Folk der sulter har ikke problemer med fedtdannelse, der er vist tale om to forskellige problemer.
En del lokaliteter i Afrika er problemet mangel på essentielle fedtsyrer, her hjælper det ikke at tildele proteintilskud.

NAN. Nej, ikke udelukkende animalsk fedt, men overvejende. Det ved du udmærket jeg mener, hvorfor tillægger mig du så det synspunkt, at man alene kan få fedt ved animalske produkter. Jeg spør bare. Du skal ikke tilbringe mange timer i 3. verdenslande, før du må erkende, at også dér er fedme et stort problem. Det er såmænd WHO der har erklæret fedme som et større sundhedsproblem – globalt – end sult. Det uanset om man måler problemets størrelse ved sygelighed, livskvalitet eller død.

Øjvind,
jeg må rette dig igen - de velnærede landes største problem er overvægt - i resten af verden er problemet, man får for få kalorier - i Afrika f.eks. specielt for lidt fedt.
Fedme er ikke nødvendigvis noget, der hænger samme med indtagelse af animalsk fedt. For mange år siden lærte jeg i husdyrfysiologi, at overskud af sukker og kulhydrater kan omdannes til fedt - vel at mærke af den mættede fedt. Mange år efter ser jeg til min overraskelse Astrup fortæller, at sukker ikke udvikler sig til fedt. En fejltagelse, man senere har rettet op på.
Fedme / overvægt hænger alene sammen med indtagelse af flere kalorier, end man forbruger, men det skal erkendes, at nogle danskers forbrug af fedtstoffer er for højt. Det er ikke specielt det animalske fedt, men i lige så høj grad det vegetabilske fedt, der især indtages i stor mængde i friturestegte måltider.
Hvis man følger kalorietabellerne og spiser samme kaloriemængde i en fedtrig og en fedtfattig kostplan, så vil den fedtfattige kostplan forårsage den største tilvækst - alt andet lige.
Det skyldes alene, at kalorietabellerne overvurdere fedtstoffernes energi, som jeg antydede ovenfor. I landbruget anvender man alene den fysiologiske brændværdi - ikke den rent kemiske, som man bruger indenfor den humane ernæring. Men landbruget lever også af at producere billige og sunde fødevarer, derfor må de nøje kende dyrenes behov. Det er en fejlslutning at konkludere, at sammenhængen mellem kredsløbslidelser og overvægt alene skyldes animalsk fedt. Det korrekte er, at kalorieindtaget er højere end kroppens forbrug.
Men indrømmet, danskere spiser for meget fedt.

Per. Verdens største sundhedsproblem i dag er fedme. Fedme hænger nøje sammen med indtaget af animalsk fedt – men selvfølgelig også med hvor meget vi bevæger os. Der er gennemført et utal at studier der dokumenterer, hvordan en række sygdomme inden for både kredsløb og kræft øges med stigende overvægt, og hvordan livslængden forkortes ved samme overvægt. Så jo, vi har masser af dokumentation. Det betyder selvfølgelig ikke at et enkelt magert stykke kød i ny og næ gør stor skade. Enig i dine betragtninger vedrørende kulværkers sund-hedsskadende effekt. Lad os få dem lukket og erstattet af VE (;-))

Øjvind, du har en række udmærkede pointer, men der er en par fejl i din udlægning.
Animalske produkter er ikke ensbetydende med forøgelse af kredsløbssygdomme, hvis de anvendes fornuftigt.
Der er ikke konstateret længere levetid for vegetarer end hos kødspisere. Vegetarer risikerer fejlernæring - ligesom kødspisere risikerer problemer, hvis de ikke spiser grøntsager nok. Den bedste ernæring får man ved en afbalanceret madplan af en blanding af både animalsk og vegetabilsk kost.
Problemet er, at lægerne har for ringe viden om den humane ernæring i forhold til husdyrbruget, der forlængst har afklaret dyrenes behov.
Indenfor den humane ernæring har man end ikke kunnet præstere at lave en pålidelig "kalorietabel", der bygger på den fysiologiske omsætning af fødemidlerne, man anvender alene den kemiske energiudvikling ved forbrændingen af protein, fedt og kulhydrat. Primitivt.
Den animalske produktion har ingen større CO2-effekt, jeg tror du forveksler CO2 med metan?
Der er derimod en meget stor sundhedseffekt ved at udfase fossil energi fra grundlastværkerne til fordel for atomenergi.
En beregning viste, at alene Barsebäck sparede 300 menneskeliv årligt p.g.a. effekter fra NOx, SOx samt mikropartikler.
På global plan drejer det sig om en forfærdelig masse mennesker, der dør for tidligt p.g.a. luftforureningen fra disse værker.
Atomenergien sparer menneskeliv, det samme gør VE. Det må stærkt beklages, at kortsynethed og manglende viden fik vendt udviklingen for 30 år siden i retning af at få fjernet den fossile energi fra grundlastværkerne. I stedet fik vi et enormt stigende forbrug af kul og olie.

NAN. Hvor er du trofast. Rødt – uha da. Skal det nu være rødt at skrue lidt ned for forbrugsspiralen? Ikke i min optik. Men der er jo rigtigt, at det overhovedet at antyde, at man måske skal til at kigge lidt på vores vækstmantra, er noget af det mest uartige man kan fremkomme med i manges øjne. Ikke desto mindre mener jeg det er en relevant diskussion at tage, om den tilværelse hovedparten af borgerne i Danmark i dag har, vil præges at yderlige kvalitet alene ved at skrue forbruget af materielle goder i vejret. Noget tyder på at dette ikke er tilfældet. Fx alle de mange, som trods skattepakke nu tilkendegiver, at de alligevel ikke vil arbejde mere, fordi de prioriterer deres fri tid højere, end højere løn (=større forbrugsfest).
Nu er der så kommet det aspekt mere i den skål, som taler for lidt tilbageholdenhed, at vi med vores nuværende forbrugsvaner kan skade de næste generationers levevilkår markant. Ansvarlighed i relation til kommende generationer er ikke noget hverken røde eller sorte kan have patent på. En politik?. Fx at gøre særligt miljøbelastende eller klimabelastende varer dyrere og kombinere dette med en carbon-skat. Skønt; nej, men effektivt.

John. Nej, de nævnte strategier til forbedring af folkesundheden er under alle omstændigheder en fornuftig ting. Det er bare ikke en ligegyldig pointe, at de samme tiltag fremmer en ansvarlig klima-udvikling.

Så er vi igen langt ude i utopiens overdrev. Det bliver især tydeligt med det sidste punkt. Borgerne er fanget i en "generel forbrugsspiral" - en falsk bevidsthed, som Øjvind vil bringe dem ud af. Hvor går grænsen imellem forbrug og "forbrugsspiral"? Mindre produktion? Det forekommer mig, at den "grønne revolution" til forveksling ligner den røde. "Hensigtsmæssig fordeling af arbejdet mellem borgerne". Det lyder også uhyggelig bekendt. "Forbedret børnevelfærd". Ja, det må vi indføre! Lad os høre, hvordan de sødtklingende mål skulle nås i praksis. Konkrete forslag til politik vil blive værdsat.

Det er jo så sandt, så sandt, men - af de nævnte sundhedsforbedrende tiltag, er der så et eller flere, som ikke ville være godt, hvis der var en global afkøling eller hvis klimaet var stabilt over årtusinder? --- Hvad har det overhovedet med klima at gøre?
--- Malaria har vi haft i Danmark bl.a. under den lille istid, toppunkt o. 1832 hvor en malariaepidemi medførte, at dødstallet dette år oversteg fødselstallet - 1832!! -- Altså må vi konkludere, at malaria ikke entydigt er bundet til klimaet, men til anophelesmyg + forekomsten af malariasnylterne.