Annonceinfo

Kan planeter nedbryde litium?

I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end på Solens overflade.

Dette problem blev løst for over 10 år siden.

Nu diskuterer astronomer så, om der findes mindre litium i stjerner med planeter omkring sig og om planeterne kan hjælpe stjernerne med at nedbryde litium?

Litium der forsvandt

Alt materiale består af grundstoffer, som vi kender dem fra det periodiske system. Vi taler således om, at materialet har en grundstofsammensætning.

Vores egen Sol og hele solsystemet har også en grundstofsammensætning. Problemet er bare, at Solen og resten af solsystemet ikke synes at indeholde dem samme mængde af litium.

Således viser det sig at meteoritter, som vi tror, har samme grundstofsammensætning som solsystemet havde, da det blev skabt, indeholder langt mere litium, end hvad vi finder på Solens overflade. Faktisk indeholder meteoritterne 160 gange så meget litium som vi finder på Solens overflade.

Litium bliver nedbrudt dybt i Solens indre

Litium kan godt nedbrydes i stjerner som Solen, hvis temperaturen er høj nok. Problemet er bare, at vi i Solen kun finder de nødvendige høje temperaturer dybt i Solens indre.

Og vores standardmodeller for Solen kan ikke forklare, hvordan vi skulle kunne se ændringer dybt i Solens indre manifestere sig på Solens overflade.

Stråling og konvektion

Som jeg har fortalt tidligere, består Solen af to dele: En indre strålingszone og en ydre konvektionszone. I strålingszonen transporteres energien via stråling, lidt ligesom energien transporteres væk fra et lejrbål.

I konvektionzonen transporteres energien via turbulent bevægelse, lidt lige som i en gryde med bulderkogende vand, hvor energien transporteres fra bunden af gryden op til overfladen.

Når man skal forstå problemet med litium, er det vigtig at forstå, at det materiale, der findes i konvektionszonen, hele tiden blandes rundt, således at sammensætningen er den samme over det hele.

Konvektionszonen ikke varm nok

I strålingszonen derimod, blandes stoffet ikke sammen og der kan derfor godt være store forskelle på grundstofsammensætningen forskellige steder i strålingszonen. Hvis det manglende litium på Solens overflade skal skyldes, at litium er blevet nedbrudt i Solens indre, så skal denne nedbrydning altså foregå i konvektionszonen.

Og det kan den ikke, ifølge standardsolmodeller, da temperaturen i konventionszonen ikke er høj nok til at litium bliver nedbrudt. Dette var et af de store problemer som astronomien stod over for i 90'erne.

Løsningen på dette problem er, at overgangen mellem stråling-s og konvektionszonen ikke er skarp, men flydende. Man taler om at konvektionszonen laver 'overshoot' ned i strålingszonen. Og man regner med, at dette overshoot hænger sammen med Solens differentielle rotation.

Andre stjerner mangler også litium

Solen er dog ikke den eneste stjerne der mangler litium. Rigtig mange andre stjerner mangler også litium. Det betyder, at vi ud fra standardstjernemodeller ikke kan forklare, hvorfor vi finder så lidt litium på deres overflade.

I nogle år har der dog eksisteret en teori om, at det var planeterne omkring disse stjerner der var skyld i det manglende litium. Ræsonnement lyder som følger: Solen har planeter omkring sig og den mangler litium. Måske forholder det sig således, at alle stjerner med planeter omkring sig mangler litium.

Årsagen til dette er lidt usikker, men tanken er at planeterne vil påvirke rotationen inden i stjernerne, der igen vil påvirke mængden af overshoot. Denne ide er faktisk ikke så tosset som den måske lyder, for selv om Solen indeholder 99.9% af alt massen af solsystemet, så indeholder den under 0.5% af rotationsenergien.

Jupiter derimod, indeholder langt under 1% af solsystemets masse. Men den indeholder 99% af rotationsenergien. Der skal altså meget små ændringer i Jupiters bane til for, at fordelingen af rotationsenergi i solsystemet og Solen forskydes.

Bevis - og dog

Da jeg sidste år var til konference i Rio, offentliggjorde en gruppe fra Portugal så observationelt bevis for idéen om, at den manglende litium skyldes planeter.

Gruppen fra Portugal havde undersøgt mængden af litium på overfladen af en lang række sol-lignende stjerner og fundet frem til, at de stjerner som vi vidste, havde planeter omkring sig, indeholdt langt mindre litium end de stjerner som vi endnu ikke havde fundet nogen planeter omkring, selvom vi har ledt.

Denne opdagelse, som siden blev publiceret i Nature, skabte en del opstandelse i Rio, da en anden gruppe fra Tyskland havde undersøgt samme spørgsmål og fundet frem til det modsatte resultat.

Det ville gå for vidt at skulle gå ind i alle argumenterne for og imod idéen om, at planeter kan være skyld i det manglende litium, her. Så det eneste jeg vil sige er, at jeg endnu ikke, selvom jeg finder idéen meget interessant, er overbevist.

Christoffer Karoffs profil på Aarhus Universitets hjemmeside

Litium i solen.

Det virker lidt mærkeligt at antage at solens _overflade_ skulle være analogt med massefordelingen som helhed.
Da solen bestå primært at brint, er det vel nærmest en naturlov(tyngdekraft), at den tungere del af massen er koncentreret i centrum.
Dannelse af tunge grundstoffer, supernovaer, samt årsagen til den korte 'burntime' for store stjerner har jeg en forklaring på her:
http://ing.dk/debat/122127
Solen indeholder jo også tungere stoffer:http://en.wikipedia.org/wiki/Sun
Less than 2% consists of heavier elements, including oxygen, carbon, neon, iron, and others.[11]
Ja, mindre end 2%, men en anseelig mængde i forhold til vort planetsystem.
I følge min model vil konvektioner opstå, da de tungere stoffer ikke nødvendigvis dannes i selve kernen, men i grænseområderne mellem disse 'løgringe'.
De tungere stoffer vil falde mod centrum (tyngdekraft) i takt med de ikke kan holdes væk (udadrettet fusionstryk).
I min optik er der intet hokuspokus eller mystisk i dette.
Flares er formentlig også et 'kollaps' af disse tungere stoffer, der qua rotationer og magnetfelter ikke er kuglesymmetrisk, og optræder derfor sporadisk.
Som det måske ses af ovenstående, har jeg forlængst omskrevet 'min lærebog', da der i min optik ikke eksisterer en (anden) plausibel forklaring på f.eks. supernovaer.
Den nuværende model med 'kollaps' er jo fuldstændig absurd hvis man iagttager en energiberegning, og ikke mindst en masseforøgelse, hvis der skulle dannes en 'neutronstjerne'.
Hvis du tænker på galaxer som følge af en hypernova, og dermed at stjernerne er 2. generations stjerner (+ planeter), vil alting stå klarere.
Held og lykke med at finde 'sandheden'.

en anden forklaring

Både jor5den og solen mangler litium. Dette må skyldes at litium er soteret fra inden dannelsen af jorden og solen.

litium
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Derfor skinner Solen under en solformørkelse

    Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi...
  • Vil solen give os endnu en isvinter?

    Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l...
  • Andre stjerner end Solen kan have en dynamo

    På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens...
  • Kan planeter nedbryde litium?

    I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen

Blogs - Seneste kommentarer