Meget af den viden vi har om vilde dyrs adfærd stammer fra studier af store pattedyr og fugle, som man forholdsvis let kan identificere og følge ude i naturen. Derimod er det begrænset hvor meget vi egentlig ved om den naturlige adfærd af insekter, som udgør langt den største og mest diverse gruppe af nulevende dyr, men som ofte er små og meget mobile, og derfor vanskelige at studere i deres naturlige miljø. I et spektakulært studie der benytter sig af teknologi med infrarøde kameraer, har forskere fra University of Exeter i England sat sig for at studere hvad der egentlig sker blandt vilde fårekyllinger ude i marken. De har sat 96 infrarøde kameraer op ved hvert af 96 fårekyllingers bo på en ellers uberørt græsmark, og har optaget dyrenes adfærd på video hver sommer i 5 år. Det er mange timers video.

I et studie, der for nylig er offentliggjort i Current Biology, et af de store og betydningsfulde biologiske tidsskrifter, har de vist hvordan galante hanner tilsyneladende tilbyder hunner beskyttelse og ofrer deres eget liv til fordel for hunnens overlevelse. Dette er ny biologisk viden om hanners bevogtningsadfærd, som man traditionelt har set på i et helt andet lys.

Det er udbredt i dyreriget, at en han efter en succesfuld parring ofte holder sig i nærheden af hunnen og bevogter hende imod rivaliserende hanner. Denne form for adfærd findes hos mange arter, og man har længe regnet med, at den har som formål at sikre, at en rival ikke parrer sig med hunnen og dermed får andel i faderskabet til hunnens æg og unger. Sådan en magevogtningsadfærd kan medføre konflikt imellem hanner og hunner, hvis hunnen aktivt søger at parre sig med flere hanner, for at benytte sæd fra den bedst egnede han som far til sit afkom, imens hannen desperat forsøger at forhindre hunnens promiskuitet. Imidlertid viser videoer af vilde fårekyllinger, at denne magevogtning kan have andre funktioner, som hunnen drager fordel af.

I forsøget blev hver enkelt fårekylling og dets bo – en lille jordhule - mærket med en separat kode (se videoklip), og blev nøje overvåget med et kamera døgnet rundt. Fårekyllingerne benytter boet som beskyttelse imod rovdyr, og de fouragerer omkring boet. Både hanner og hunner kan opsøge en partner ved at vandre rundt imellem boene, og hanner synger højlydt for at tiltrække hunner. Når en hun danner par med en han, kan han vælge at forlade hende igen efter endt parring, eller at overvåge og bevogte hende omkring sit bo. Forskerne har vist, at hanner der vogter en hun, giver hende øget beskyttelse imod rovdyr, hvilket samtidig betyder at de udsætter sig selv for øget risiko for angreb. Overvågning med videokamera viste, at hanner der delte bo med en hun, lod hunnen fouragere i nærheden af indgangen, og lod hunnen bruge boet langt oftere end hannen, med det resultat at hunner var langt bedre beskyttet imod angreb fra rovdyr end hannen. Sammenligner man bevogtede hunner med hunner der er alene ved boet, har en bevogtet hun en mere end 5 gange lavere risiko for at blive spist af rovdyr. En han derimod har en 4 gange højere risiko for at blive spist, når han bevogter en hun, end når han er alene i boet.

En så betydelig risiko skal opvejes af andre fordele for at være evolutionært stabil, ellers ville det bedre kunne betale sig for hannen at parre sig, og derefter forlade hunnen og finde et bo for sig selv. Videooptagelser viste, at vogtende hanner opnåede flere parringer og dermed fik overført mere sæd end hanner der ikke bevogter. Ved hjælp af DNA analyser af afkommet viste det sig endvidere, at bevogtende hanner opnåede en større andel af faderskabet af ungerne, end hanner der ikke vogter deres mage. Resultaterne viser altså at både hanner og hunner drager fordel af vogtningsstrategien, og dermed er der tale om samarbejde og ikke konflikt mellem kønnene.

Hanner gjorde ingen forsøg på at forhindre hunner i at forlade boet, eller på at tvinge dem til ekstra parringer. Hunnen kunne altså bevæge sig frit omkring og forlade bevogtningen når hun ville. Hanner jog rivaler væk, når de forsøgte at nærme sig, og nedsatte dermed sædkonkurrencen fra andre hanner – altså risikoen for at hunnen parrede sig med flere hanner inden hun befrugter æggene. Begge køn drager altså fordel af strategien, men det er ganske bemærkelsesværdigt, at kunne vise hvordan hanner har fordel af, at øge deres risiko for en tidlig død ved at beskytte hunnen. Hvis de bliver far til en større andet af afkom og dermed får overført relativt flere gener til den næste generation, kan det betale sig at dø tidligt!

Forskerne fra Exeter er de første til at kombinere videoovervågning, lydoptagelse og DNA analyser af vilde insekter til at opnå en dybere forståelse af kompleksiteten deres naturlige adfærd. De har blandt andet optaget fårekyllingernes sang via mikrofoner, og de er i gang med at analysere disse data for at undersøge hvordan sangens komposition påvirker hannernes parringssucces. Mere om Wild Crickets.

Artikel fra:
Current Biology, Volume 21, 2011, Pages 1716–1719
“Guarding Males Protect Females from Predation in a Wild Insect”

By Rolando Rodríguez-Muñoz, Amanda Bretman, and Tom Tregenza, University of Exeter, United Kingdom.

“Wild crickets” projektet foregår i Asturias, Nord Spanien, her ses en han fårekylling Gryllus campestris.

(Foto: Richard Bartz)