Annonceinfo

Juraen påvirket af frokostpauser

Vi kender nok alle hvordan vi kan blive sure eller stressede hvis blodsukkeret er lavt, eller hvordan en dårlig hændelse gør, at man ser surt på de ting som måtte ske efterfølgende.

I studiet af hjernens belønningssystem har vi også fundet, at vi påvirkes af ting som burde være rimeligt uafhængige i vort sind. Men hvor langt kan vi strække denne effekt? Hvor alvorlige kan de beslutninger vi skal tage, være når vi påvirkes på denne måde?

De fleste vil nok forvente, at juridiske domme hører hjemme i den kategori af sager som IKKE påvirkes af irrelevante hændelser. Vi forventer, at denne slags dom burde være rationel ind til roden.

Derfor er det interessant at se, et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences. Her rapporterer forskerne Shai Danziger, Jonathan Levav og Liorna Avnaim-Pesso resultaterne fra et studie af erfarne dommere.

I undersøgelsen fik de dommerne til at tage forskellige beslutninger i løbet af dagen. Forskerne analyserede hvordan dommene blev truffet op til frokost og efter frokost.

Resultaterne var forbløffende: andelen af afgørelser i den tiltaltes favør (dvs frikendelse eller lavere straf) faldt gradvist fra ca. 65% i begyndelsen, til næsten nul inden frokost. Overraskende vendte andelen af gunstige afgørelser tilbage til ca. 65% efter frokostpausen!

Resultatet er stærkt overraskende i sig selv, for vi vil ikke forvente, at denne effekt vil være tilstede, endsige være så tydelig.

Forskerne giver sig ikke selv i særlig grad til at spekulere på hvilke mekanismer som kan ligge til grund for denne effekt. Dog kan vi, med viden om hjernens belønningsystem, spekulere på, at det er belønningssystemet som giver effekten: sult er, såfremt den ikke opfyldes umiddelbart, en negativ følelse. Den er også ofte ledsaget af andre negative følelser, når man f.eks. skal udsætte behovstilfredsstillelsen. Ideen vil her være, at dommernes bedømmelser påvirkes fordi deres motivationssystem er præget i en bestemt retning, og at dette smitter af på deres domme (i negativ retning).

Ikke mindst betyder dette, at det vi ellers regner for at være pure rationelle beslutninger – juridiske bedømmelser – er påvirkerlige af rent individuelle, fysiologiske og neurobiologiske processer.

Og det tyder på, at den gamle joke om at "retfærdighed er hvad dommeren fik til frokost" har mere end bare et gran sandhed i sig.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:

Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.

Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv

Blogs - Seneste kommentarer