Historiens vingesus kan mærkes mange steder. Ved Berlinmuren. Colosseum. Pyramiderne. Eller bare Youngstorget i Oslo.

Youngstorget symboliserer om noget et skandinavisk koldkrigsfænomen: Kampen mellem kommunister og socialdemokrati og sidstnævntes knusende sejr.

Youngstorgets ene side flankeres af Folkets Hus, på toppen af hvilket LO's flag vajer. En anden side fyldes af Arbeiderpartiets, Norges Socialdemokratiske Partis, enorme mastodont af et hovedkvarter.

Fra Youngstorget er store dele af den skandinaviske velfærdsmodel blevet udviklet, og den kolde krig udkæmpet.

Socialdemokraterne førte an i kommunistbekæmpelsen

Efter 2. Verdenskrig fandtes der to valgmuligheder for arbejderen: Socialdemokraterne eller kommunisterne. Følgelig lå disse to partier - i hele Skandinavien og store dele af Europa - i indædt krig. Og socialdemokratierne i Skandinavien lå flere længder foran de borgerlige partier, når det gjaldt aktiv bekæmpelse af kommunismen i 1950'erne.

Danmark havde AIC. Sverige havde IB. Norge havde 9. etage. Folkets Hus i Oslo, som vi kender det i dag, stod færdig i 1958 og var et sted hvor mange forskellige grene af arbejderbevægelsen holdt til. Herunder også kommunisterne, som jævnligt holdt møder der. Og Socialdemokraterne, som lyttede med på disse møder. Og indirekte, Politiets Overvåkingstjeneste, som fik del i resultaterne af aflytningerne.

Aflytningerne blev foretaget fra et kontor på 9. etage i Folkets Hus, af en medarbejder på Arbeiderbladet, med udstyr lånt af Politiets Overvåkingstjeneste, POT. Aflytningen blev udført med velsignelse fra toppen af såvel parti som LO, hvilket er påvist af den norske Lund-rapport samt af historikerne Trond Bergh og Knut Einar Eriksen.

Statsminister og frue spionagemistænkt

Det var dog ikke kun den kommunistiske fjende, der truede det norske Arbeiderparti og følgelig måtte en tur under luppen. Også internt i partiet forplantede mistænksomheden sig, hvilket førte til at 'højrefløjen' i partitoppen, i samarbejde med POT, spionerede på statsminister Einar Gerhardsen og hans kone.

Rationalet? Gerhardsen var lovlig NATO-skeptisk og fru Gerhardsen var en decideret sikkerhedsrisiko, da hun havde lidt for venlige kontakter til en ansat ved den sovjetiske ambassade.

Partisekretær fra 1945 til 1969, glødende antikommunist og indflydelsesrig partistrateg Haakon Lie, har siden, i interviews, nægtet at have haft kendskab til aflytningerne i Folkets Hus eller samarbejde med efterretningstjenesten. Men på trods af hans uvillighed til at tale, sagde han alligevel det hele med det berømte citat:

'Arbejderpartiet er faen ingen søndagsskole!'

Reference:

Rapport til Stortinget fra kommissionen som blev udnævnt af Stortinget for at granske påstande om ulovlig overvågning af norske borgere ('Lund-rapporten')

Uddrag fra pjecen "Hvis krigen kommer" fra Statsministeriet 1962