Hybrid raketmotor når 21 km op

Søndag d. 14. juni 2009 var jeg inviteret til test af Copenhagen Suborbitals' HATV-motor (Hybrid Atmospheric Test Vehicle) på Refshaleøen. Der er tale om en hybrid raketmotor, som består af et rør med epoxy i, som de blæser N2O (lattergas) igennem. Jeg skal hilse og sige, at det brænder fortræffeligt!
Jeg tog lidt billeder og video, men lyden på videoen kan slet ikke yde oplevelsen retfærdighed - det var HØJT! Motoren startede næsten med et smæld, og så holdt den afsindige hvæsen sig ellers kørende det meste af motorens 23 sekunder lange brændtid.
Som det fremgår, gik testen fuldstændig, som den skulle. De har tjek på tingene, d'herrer. I øvrigt blev testen afviklet meget professionelt. Sikkerheden var helt klart i orden, og de har et imponerende team af teknikere til at sørge for, at det hele kører på skinner.
Når man tester sådan en raketmotor, måler man, hvor stor kraft den trykker med. Nu måles trykkraft jo i newton (N), så man får en graf, der viser, hvor meget motoren trykker i newton som funktion af tiden. På deres hjemmeside har de offentliggjort denne "thrust"-kurve (som det hedder), hvor de dog har angivet trykkraften i kg (1 kg svarer til 9,8 N):
Som man kan se, lægger motoren ud med at trykke med mere end 1½ tons trykkraft! Det er kraftige sager.
(Husk nu, at dette er deres "lille" testraket - den, der skal sende Peter Madsen ud i rummet hedder HEAT og har tre gange større diameter.)
Når jeg ser sådan en fin thrustkurve, så kan jeg ikke lade være med at prøve at simulere, hvor højt raketten kan komme op. Jeg har skrevet et lille program i GNU Octave, som er en gratis open-source-version af Matlab.
Jeg har selvfølgelig gjort en del antagelser, men forsøgt at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Resultatet ser således ud:
Motoren brænder ud efter ca. 23 sekunder i 7-8 kilometers højde, og som man kan se, når den 21 kilometers højde efter ca. 70 sekunders flyvning. Højeste hastighed (ved burnout) 534 m/s (Mach 1,7). Højeste acceleration 6,7 G. Jeg har standset simulationen efter 100 sekunder; i praksis vil HATV folde en eller flere faldskærme ud så tæt på toppunktet som muligt, så den kan lande blødt og forhåbentlig blive genbrugt.
Jeg glæder mig meget til at se dette i praksis :-)
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 52 minutter 11 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Jonas Kristoffer Lindeløv for 10 timer 23 minutter siden
[Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 8 minutter siden
[UFOerne eksisterer! ]
-
Af Rikke Kjær for 1 dag 8 timer siden
[Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen]
-
Af Marian B. Goldstein for 4 dage 4 timer siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








Rettelse
På Peter og Kristians blog ovre på ing.dk gjorde Peter mig opmærksom på, at de har haft et offset i deres måleudstyr på 2000 N; nulpunktet flyttede sig altså under testen. Jeg har forsøgt at korrigere for dette (lineært, og det er sikkert ikke den smarteste måde at gøre det på, men det giver da i det mindste et lidt bedre billede).
Med de nye motordata kommer raketten "kun" op i 16 kilometers højde, hvilket angiveligt stemmer bedre overens med hvad de selv er kommet frem til baseret på data fra deres første HATV-motortest.
Jeg har lagt graferne fra simulationen på flickr.