Annonceinfo

Hvornår falder temperaturen?

Selv om der den sidste måneds tid faktisk har været et par pletter på Solen, så fortsætter Solens aktivitet med at være det laveste vi nogensinde har målt.

For nylig offentliggjorde NASA målinger, der viste hvorledes mængden af kosmiske stråler omkring Jorden er højere end vi nogensinde har målt.

Dette rejser spørgsmålet: Hvornår og hvor meget vil temperaturen falde på Jorden?

Er bunden nået?

Der er stadig pletter på Solen en gang imellem. Men de sidste par år har pletterne været så sjældne, at det er gået hen og blevet lidt af en begivenhed blandt sol-fysikere, hver gang der er kommet en plet af rimelig størrelse til syne på Solen.

Og hver gang har der været sol-fysikere der ikke har kunnet dy sig for at sige, at nu måtte Solens næste cyklus (cyklus 24) være i gang. Hver gang har Solen efterfølgende præsenteret os for en periode med endnu lavere aktivitet, og på den måde gjort de dristige sol-fysikeres udsagn til skamme.

Oktober bød således igen på en rimelig solplet. Men jeg skal nok afholde mig fra at tolke dette hen af, at cyklus 24 nu er i gang. Solpletten, der fik navnet 1029, var den største vi har set i 2009. Den er nu forsvundet om på bagsiden af Solen og vil, hvis den overlever, komme om til syne igen om en uges tid.

Solpletter af den størrelse plejer ikke at overleve flere uger (selvom det dog bestemt er muligt). Til gengæld har lige præcis det område på Solen, hvor 1029 befinder sig, været ansvarlig for mange af de få pletter, vi har set på Solen i de sidste måneder.

Solens rutsjetur

Hvorom alting er, så forsætter Solens aktivitet med at være ualmindeligt lav. Og det har den nu været så længe, at jeg finder der meget usandsynligt, at Solens aktivitet i cyklus 24 vil blive lige så stor, som i de sidste par cyklusser vi har haft. Solens aktivitet er med andre ord i gang med at tage en gevaldig rutsjetur.

Om vi er på vej ind i et nyt længerevarende solplet-minimum er endnu for tidligt at sige. Men det faktum, at vi nu i snart et par år har observeret ualmindelig lav aktivitet, og at der ikke er noget det peger på, at den høje aktivitet fra de sidste par cykluser vil vende tilbage foreløbigt, gør, at det nu snart er ved at være tid til at kigge efter, om den lave aktivitet har nogen indflydelse på klimaet.

Flere kosmiske stråler, flere skyer og lavere temperatur?

Med lav solaktivitet følger en øget mængde kosmiske stråler omkring Jorden, fordi det er Solens aktivitet - solvinden og Solens magnetfelt - der beskytter os mod de kosmiske stråler fra Mælkevejen.

Således kunne NASA for nylig offentliggøre nye resultater, der viser at mængden af kosmiske stråler der trænger ind i Jorden atmosfære er større end den har været de sidste 50 år.

Dette er som sådan ikke nogen overraskelse, men resultaterne åbner spørgsmålet om, hvornår vi ser, at den øgede mængde kosmiske stråler fører til en øget mængde lavtliggende skyer og lavere temperaturer på Jorden.

At en øget mængde kosmiske stråler fører til en øget mængde lavtliggende skyer blev i sommers meget overbevisende eftervist af Henrik Svensmark, Torsten Bondo og Jacob Svensmark.

Så det vil undre mig, hvis ikke vi meget snart vil se resultater der viser, at mængden af lavtliggende skyer er højere en hvad vi har set længe. Det jeg ikke ved er, hvordan dette vil påvirke Jorden klima. Men det vil undre mig, hvis vi ikke ser en påvirkning.

Dårlig timing?

Umiddelbart kunne man synes, at den lave solaktivitet er ufattelig dårlig timing i forhold til den klimakonference (COP15), der skal være i København til december. Men efter at have brugt megen tid på at tænke over det, er jeg faktisk kommet frem til det modsatte:

Antaget at solaktiviteten bliver ved med at falde, og at dette får stor betydning for klimaet, så vil den lave solaktivitet komme til at give Jordens klima en 'time out'. Med andre ord: Vi vil i så fald ikke komme til at opleve nævneværdige temperaturstigninger de næste 50 år, lige meget hvor meget CO2 vi lukker ud.

Derefter vil problemerne, som jeg har beskrevet her (link: /composite-1702.htm), så vende tifoldigt tilbage, men vi vil få en 'time out'. Opgaven for COP15 bliver altså ikke at få indført et kvotesystem og få sinket vores udledning af CO2 nu, men at få lavet en udfasning af fossile brændstoffer over de næste 50 til 100 år.

Ministrene på COP15 skal altså ikke diskutere, hvorledes de får folk til at holde op med at spise oksekød i morgen, men hvordan de sørger for, at alle kuldkraftværker er lukket om 50 år. For mig er det første svar på dette spørgsmål - måske ikke overraskende - mere forskning og udvikling.

 

SV:SV:SV:Gleissberg-cyklen

Hej Christoffer,

du siger, du er skeptisk over for Gleissberg cyklusen, men kunne den ikke være en slags inteferens i Solens solpletcykler, som godt nok ikke behøver nogen større påvirkning fra Solen for at virke, anden end at den er en slags inteferens.
Solpletcyklerne kan have en underliggende "bølge" som ikke manifesterer sig synligt i forholdet til solpletterne, men kun i selve magnetfeltet og når så de to "bølger" solpletcyklusen og Gleissberg cyklusen falder sammen, kan Gleissberg cyklusen konstateres.
Vedrørende Solens/Jordens magnetfelters indvirkning på vejret, har jeg fået den tanke, at alle skyer jo faktisk er luftige elektromagneter. Der sker en elektrisk strømtransport mellem skyernes top og bund, som skaber et elekttrisk kraftfelt og omking et elektrisk kraftfelt er der et magnetfelt og nu kan skyen faktisk påvirkes af et magnetfelt.
Så mon ikke magnetfeltet på Jorden og dets påvirkning fra rummet, hvor Solen er den primære påvirkning, kan have stor virkning på Jordens kortperiodiske vejr, især i de øverste halvdele af Jordens halvkugler, der hvor magnetfelterne ligge tættest.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 
 
 
 
 
Kære Lars,
Svarerne på dine spørgsmål er meget kort, at det er der nok ikke rigtig nogen, der ved. Heller ikke jeg. 
En mulig forklaringsmodel for Gleissberg cyklusen er blevet givet af Erika Böhm-Vitense (http://adsabs.harvard.edu/abs/2007ApJ...657..486B). Erika's hypotese er, at solen har to og ikke en cykluser med en periode på omkring 10 år. En lille forskel i periode på sådanne to cykluser vil giver en beat svingning (eller på dansk svævings-svingning) som kunne være på omkring 100 år. Men selvom den hypotese faktisk godt kunne passe på observationerne, så er den på ingen måde eftervist. 
Det er nok ingen tvivl om at Jordens magnetfelt har en effekt på forholdene i skydannelse, men hvordan disse forhold påvirker skydannelse ved vi meget lidt om.

Mvh.
Christoffer

SV:SV:Gleissberg-cyklen

Kære Per,
Mange tak,
Gleissberg cyklusen er en ændring i styrken af Solens 11 års cyklus med en periode på mellem 70 og 100 år som måske kan ses i målinger af solpletter de sidste 400 år. Vi har dog ingen ide om den fysiske mekanisme bag Gleissberg cyklusen er og kan derfor ikke udelukke, at der man ser i solplet målingerne, bare er tilfældige variationer.
Jeg er selv meget skeptisk overfor hvorvidt Gleissberg cyklusen virkelig findes, men der findes mange højt respekteret solfysikker der bestemt mener at den findes og det er bestemt noget der tages seriøst indenfor solfysikken.
 
Mvh.
Christoffer

Hej Christoffer,
du siger, du er skeptisk over for Gleissberg cyklusen, men kunne den ikke være en slags inteferens i Solens solpletcykler, som godt nok ikke behøver nogen større påvirkning fra Solen for at virke, anden end at den er en slags inteferens.
Solpletcyklerne kan have en underliggende "bølge" som ikke manifesterer sig synligt i forholdet til solpletterne, men kun i selve magnetfeltet og når så de to "bølger" solpletcyklusen og Gleissberg cyklusen falder sammen, kan Gleissberg cyklusen konstateres.
Vedrørende Solens/Jordens magnetfelters indvirkning på vejret, har jeg fået den tanke, at alle skyer jo faktisk er luftige elektromagneter. Der sker en elektrisk strømtransport mellem skyernes top og bund, som skaber et elekttrisk kraftfelt og omking et elektrisk kraftfelt er der et magnetfelt og nu kan skyen faktisk påvirkes af et magnetfelt.
Så mon ikke magnetfeltet på Jorden og dets påvirkning fra rummet, hvor Solen er den primære påvirkning, kan have stor virkning på Jordens kortperiodiske vejr, især i de øverste halvdele af Jordens halvkugler, der hvor magnetfelterne ligge tættest.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 

SV:Gleissberg-cyklen

Kære Per,
Mange tak,
Gleissberg cyklusen er en ændring i styrken af Solens 11 års cyklus med en periode på mellem 70 og 100 år som måske kan ses i målinger af solpletter de sidste 400 år. Vi har dog ingen ide om den fysiske mekanisme bag Gleissberg cyklusen er og kan derfor ikke udelukke, at der man ser i solplet målingerne, bare er tilfældige variationer.
Jeg er selv meget skeptisk overfor hvorvidt Gleissberg cyklusen virkelig findes, men der findes mange højt respekteret solfysikker der bestemt mener at den findes og det er bestemt noget der tages seriøst indenfor solfysikken.
 
Mvh.
Christoffer

Gleissberg-cyklen

Tak for en interessant artikel, som drager paralleller til "Maunders minimum".
Gelissberg-cuklen er noget omstridt, men der er vel noget der tyder på, den ikke er helt uden effekt?  I følge teorien skulle den havde nået sit maksimum onkring årtusindskiftet, hvor en ny cyklus begynder. Foreløbig ser det ud til at passe meget fint, men kan der siges noget om, hvor stor en lid man sætter til denne cyklus i "solkredse"?
 
 
 
 

Mere om Vortexes

Kære Christoffer
Jeg er altså ikke helt overbevist... Jeg har desværre ikke adgang til den fulde artikel, men der er noget om det her.
Med venlig hilsen
Jan Rosenkrantz

SV:Solens manglende aktivitet.

Kære Asger,
Du har helt ret. Jordens magnetfelt er bestemt påvirket af Solens lave aktivitet og det forekommer mig sandsynligt at dette kunne påvirke havstrømmene. Hvordan har jeg ingen ide om og der bliver nok lidt svært at eftervise. På den anden side er der nok ingen tvivl om at havstrommene har stor indflydelse på klimaet, så det var nok vær at se nærmer på.
Mvh. Christoffer

SV:SV:SV:Cyklus 24

Tak for det... Jeg elsker når tingene giver mening.
Havde du hørt den med vortexer istedet for solpletter før, siden du så skråsikkert kan afvise den? Jeg mener, er der beviser på at der ikke er solpletter på den anden siden?
Et eks. er STEREO satelitterne der observere 300 grader af Solen. Hvis der skulle være ens solpletter på hver side ville de se dem. Det gør de ikke. http://stereo.gsfc.nasa.gov/
 
Mit kendskab til vortex teorien er måske begrænset, men jeg er skeptisk.
Det andet vigtige spørgsmål, vil du mene at der kun er én cyklus på 11 år? og det er kun den der skal tages med i beregningerne og fremtidig aktivitet?
Der er bestemt muligt at solen har flere cykluser. Dels kunne der være to cykluser med perioder på omkring 10 år der kunne skabe en 100+ år beat cyklus (forekommer mig bestem muligt). Dels taler man også om en Gleissberg cyklus med en period på 80 år (her er jeg mere i tvivl).

tak for henvisningen

Stuart Clark har skrevet en artikel til timesonline hvori han siger mange af de samme ting - omend noget bedre formuleret:
http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/guest_contributors/article6919256.ece
Klart bedre formuleret af dr. stuart Clark, men han kan ikke skrive det på dansk, det kunne jeg dog, og dernæst drager jeg ikke nogen konklusion på noget ingen ved noget om. Det gør dr. Clark, nærmest somom et klima med stigende middeltemperatur er ensbetydende at vi alle skal brænde op. Tænk - en femtedel af al landjord ligger p.t. i permafrost. Kunne det ikke udnyttes bedre til at brødføde den globale befolkningstilvækst, der er mere ekstrem end klimaet.

Solens manglende aktivitet.

Som før omtalt er solens aktivitet på nuværtende tidspunkt på et lavpunkt hvilket igen medføre at såvel "Solvinden" som "Solens Magnetfelt" tildels udebliver, dette medfører på den anden side at jorden mangler en naturlig beskyttelse mod den udefra kommende "Kosmiske stråling" bl.a. fra Mælkevejen.
Manglen på den magnetiske påvirkning fra Soeln, vil givetvis medføre at Jordens eget Magnetfelt befinder sig i frit fald, (solens magnet felt kan jo ikke holde igen på dette, som følge heraf flytter Jordens poler sig  i hastigt tempo.
Jordens magnetfelter, der er sikkert flere af disse må formodes at blive styret og dannet af de Tektoniske Pladers bevægelse op og ned, forårsages af "Tidevandsbølgen"
Ifølge læren om elktromagnetismen er der sammenhæng mellem magnetfelt og ledere, i denne forbindelse kan man betragte Havstrømme som elektriske ledere og magnetfelterne som jordens enkelte Magnetfelter, da sidstnævnte jo for tiden er under bevægelse ma havstrømmene jo også flytte sig,
Som man jo læret i skolen er det havstrømmene som har hovedansvaret for de enkelte landes klima.
Så den dag hvor menneskene er i stand til beherske jordens magnetfelter, kan vi begynde at tale om at vi kan gøre os forhåbninb om at kunne styre klimaet.
"Alle taler om det, men ingen kan gøre noget ved det."
Med hensyn til den meget omtalte udledning af "Drivhusgasser" hvor af denne (CO2) findes der så i en "Sodavandsflaske"?

SV:SV:Cyklus 24

Tak for det... Jeg elsker når tingene giver mening.
Havde du hørt den med vortexer istedet for solpletter før, siden du så skråsikkert kan afvise den? Jeg mener, er der beviser på at der ikke er solpletter på den anden siden?
Det andet vigtige spørgsmål, vil du mene at der kun er én cyklus på 11 år? og det er kun den der skal tages med i beregningerne og fremtidig aktivitet?

Skyer og temperatur

Det er påvist at øget komisk stråling fører til flere lavtliggende skyer, men hvorfor giver lavthængende skyer lavere temperatur?
Enhver ved selvfølgelig at det er lidt mere køligt når der er en sky for solen - om dagen. Hvor bliver solenergien så af - reflekteres strålerne - så er det klart at temperaturen falder, men hvis strålerne absorberes bidrager de vel også til opvarmning af atmosfæren og af regn mv.? Hertil kommer vel også at vand i gasfase uden at det er fortættet til skyer har en drivhus-virkning - både på indgående og udgående varmestråling. Er drivhusvirkningen/skyggevirkningen større for skyer end den er for samme mængde vand på gasform?
Om natten ved de fleste jo også at lavliggende skyer holder på varmen - specielt i vinterhalvåret og om natten. Selvom dagen er der i vintermånederne mere mildt, når der er skyer end når der ikke er.
Hvordan spiller alle disse ting sammen og hvordan kan man vide at nettoresultatet af at der er flere lavliggende skyer er at temeperaturen vil falde?  

SV:Cyklus 24

Jeg forstår ikke rigtigt det der med cyklus 24. Er hver af "de små cykluser" ikke på 11 år? Og vi skal til nummer 24.... Så solens første cyklus må være for 23x11 år. Hvad er det lige der skete for 253 år siden siden det var cylus 1?
Korrekt,
Her er en figur med cykluser og nummer (i rød): http://astroportal.sk/images/sun_cyklus.gif,
cyklus 1 var den cylkus der først blev målt fra Royal Observatory of Belgium.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

SV:Solpletter

Er det rigtigt at der for hver solplet er en på nøjagtigt den anden side? Hvis det er tilfældet er der vel slet ikke tale om pletter på solen men "vortexes" Korrekt?
Nej, det er forkert. 

 

Solpletter

Er det rigtigt at der for hver solplet er en på nøjagtigt den anden side? Hvis det er tilfældet er der vel slet ikke tale om pletter på solen men "vortexes" Korrekt?
Venlig hilsen
Jan Rosenkrantz?

Cyklus 24

Jeg forstår ikke rigtigt det der med cyklus 24. Er hver af "de små cykluser" ikke på 11 år? Og vi skal til nummer 24.... Så solens første cyklus må være for 23x11 år. Hvad er det lige der skete for 253 år siden siden det var cylus 1?
 
Håber jeg ikke spørger alt for dumt!
Venlig hilsen
Jan Rosenkrantz

It was the Sun wot done it. Or was it?

Stuart Clark har skrevet en artikel til timesonline hvori han siger mange af de samme ting - omend noget bedre formuleret:
http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/guest_contributors/a...
 
 

Indikationer på middeltemeraturen

Tak for Svar!
Sommeren 08-09 i Antarktis spiller også med. Der blev opserveret den mest udbredte is i de 30 år NASA har satelitregistreret isens udbredelse. Dette endog med  El-Niño Southern Oscillation (ENSO)  the Southern Hemisphere Annular Mode (SAM) i spil.
Det er faktisk ret spændende om middeltemperaturens nedadgående tendes fra de sidste år fortsætter.....

SV:middeltemperaturen

Det ved jeg ikke, men her skal vi passe meget på, da der også er et El Nino fænomen der skal tages hensyn til. 

 

SV:50 år ?

Kære T Anker,
Her er linket: http://www.videnskab.dk/composite-1702.htm
Hvis der er tale om et længerevarende solplet-minimum, vil vi forvente at der vare ved i omkring 50 år, men det er endnu for tidligt, at sige, at der med sikkerhed er tale om et længerevarende solplet-minimum. Dog forvendter jeg ikke længere, at den lave aktivitet kan høre op hvert øjeblik - det vil tage noget tid.
 
Mvh.
Christoffer 
 

 

50 år ?

Hvorfor vil den øjeblikkeligt lave aktivitet (som kan høre op hvert øjeblik, ikke?) have konsekvenser 50 år frem ?
PS: Linket til "mission_impossible" mangler noget

middeltemperaturen

Hvornår offentliggøres den globale middeltemperatur for 2009?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Når selv Solen ikke er nok

    Solcyklus 24 lader stadig vente på sig, og nu er vi ved at have ventet så lang tid, at solforskere er begyndt alt tale å...
  • Stellar Observations Network Group

    I den forgangne uge har jeg været et kort smut forbi Århus for at deltage i den anden SONG-workshop. SONG, der står for...
  • Beyond the Moon

    NASAs Kepler-satellit blev lørdag den 7. marts, klokken 04:49:57.465, sendt sikkert op fra Cape Canaveral med en Delta II-raket....
  • Forfølgelsesløb

    NASAs Kepler-satellit skal finde planeter omkring andre stjerner ved at måle den lille formørkelse, der kommer i lyset fra...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen
Annonceinfo