Annonceinfo

Hvorfor skifter bladene farve om efteråret?

Emner:

Det er et flot syn her om efteråret, når mange træer for en stund fremviser et veritabelt farveshow af gule, brune og rødlige nuancer. Men det er stakket frist, inden de første efterårstorme rusker de sidste blade af træerne og vinteren for alvor starter.

Men hvad er det der sker når de ellers grønne blade pludselig skifter farve til gul eller rød? Den gængse eller funktionelle forklaring er, at det bare er en bivirkning af den naturlige aldringsproces i bladene når træet på grund af faldende temperaturer og mindre sollys lukker ned for fotosyntesen om efteråret. Mængden af klorofyl (som giver den grønne farve) forsvinder gradvist og de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyanider bevirker, at bladene skifter til mere gullige og rødlige nuancer.

En mulig fordel ved disse pigmentstoffer er, at de kan beskytte bladene mod skadelig stråling fra solen, og hjælpe med til at optagelsen af de tilbageværende næringsstoffer i blade forløber mere effektivt.

Men helt så simpelt er det måske ikke. En interessant teori blev for lidt mere end 10 år siden fremsat af den berømte men nu afdøde evolutionsbiolog William D. Hamilton. Co-evolutions teorien går i alt sin enkelthed ud på at forklare bladenes efterårsfarver som et signal til skadedyr, måske specielt de bladlus som netop søger nye værter at bosætte sig på om efteråret, om at træet er sundt og rask og vil være istand til at forsvare sig selv ved produktion af forskellige forsvarsstoffer.

Hypotesen læner sig til en hvis grad op af den israelske evolutionsbiologs Amotz Zahavis generelle handikap teori. Den siger, at grunden til at påfuglehannen foreksempel, har udviklet så store halefjer, er at det er et signal til hunnerne om at han er sund og rask og vil være et godt valg som partner og fader til deres afkom. Logikken er, at fordi han kan bære rundt på så stort et handikap som de enorme halefjer i mange henseneder er, og stadig finde føde og fungere må påfuglehannen med de største halefjer have de bedste gener.

Men tilbage til de efterårsfarvede blade. Hvis kraftige farver er et signal til potentielle skadedyr, så burde farverne variere fra træ til træ og være kraftigere hvis træet er mere udsat for skadedyr. Og det er præcis hvad Hamilton og en af hans daværende studerende, Sam P. Brown, fandt ved at studere hvad der stod om 262 forskellige træarter i helt almindelige felthåndbøger. De træarter som var plaget af flere forskellige arter af skadelige bladlus, havde også stærkere efterårsfarver.

På de lidt mere end 10 år siden teorien først blev fremsat, har der siden været flere yderligere studier, der har forsøgt at teste dens forudsigelser. På nuværende tidspunkt er det mit indtryk, at co-evolutions teorien ikke direkte er blevet modbevidst, men at en klar årsagssammenhæng samtidig heller ikke er blevet etableret.

Men at bladenes efterårsfarver måske ikke bare er en bivirkning af at træerne gør sig klar til vinteren, men direkte signaler til bladlus om at holde sig væk, er let at forestille sig når skoven kan virke helt brun, rød og gul her i efteråret.
 

Foto: Colourbox. 

Link til artikel fra 2001 af Hamilton og Brown
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1088768/?tool=pmcentrez

Se også:
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-sidder-det-yderste-blad-ti...

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/bjerge-gav-europa-gult-efterar

Efterårsfarveturisme...

Jeg havde en hypotese om at planterne genbrugte sin klorofyl pga. kvælstofindholdet imodsætning til carotin, der kun indeholder C og H. Hypotesen holder dog ikke.
Fandt lige et link om processerne i bladene, hvor man også kan læse at det spektakulære farveshow kan tiltrække mange turister fx i Wisconsin med en omsætning på 1 mia dollars.

http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/fallcolr/fallcolr.html

Mere kompliceret

For det første er det mennesket som er særligt følsom over for nuancer af gult og rødt. (dårligt over for blå-grøn) Det skyldes at vores farvesyn stammer fra da vi var aber i junglen og skulle finde modne frugter i junglen. De modene frugter er ved at visne og derfor er de farvede ligesom efterårs-blade, som jo også er ved at visne.

Vi til trækkes af farven på de efterårsfarvede blade, per instinkt, fordi de har de samme farver som vores mad for milioner af år siden.

Både efterårsfarvede blade og modene frugter i jungelen farves røde, gule og lilla af nedbrydnings produkter af klorofyl. Nogen blade farves brune af garvestoffer men den farve er ikke så tiltalende, selvom den også er en af efterårs-blades farver. At der er en sammenhæng imellem frugt farver og høstfarver er tydeligt på Glasbær, (Callicarpa) hvor både bær men også bladene på nogen sorter bliver lilla om efteråret.

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Henrik Hjarvard de Fine Licht

Blogger om:

Er der nogen, der har sat sit præg på naturvidenskaben, så er det Charles Darwin. Jeg skriver om Darwins betydning for min forskning i dag.

Andre bloggere i Evolutionsbloggen:
Mette Elstrup Steeman
Trine Bilde
Jakob Vinther
Line Vej Ugelvig
Niels Holm Jensen
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo