I går var jeg til indvielse af et nyt bofællesskab.

Tre didaktik- og formidlingsenheder er flyttet sammen i den gamle observatoriebygning i Botanisk Have i København: Institut for Naturfagenes Didaktik, Center for Science Didaktik og Dansk Naturvidenskabsformidling. Et bofællesskab med mange gode kræfter, som vi i Videnskab.dk har et godt samarbejde med.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er også begejstret for stedet og holdt en fin åbningstale.

Men rigtig interessant blev det, da Anders Isnes, leder af Naturfagsenteret ved Universitetet i Oslo holdt et oplæg om, hvordan man kan inspirere unge mennesker til at udforske verden.

Han havde mange gode eksempler med fra nysgjerrigper.no som hjælper folkeskoleelever med at lave deres egne små forskningsprojekter – komplet med opstilling af forskellige hypoteser, forsøgsprotokoller, analyse og diskussion af resultater med ’rigtige’ statsautoriserede forskere.

Og her kommer vi så til pandekagerne. For Anita, Ida, Martin, Sander, Mimoza, Michael, Misim, Etzaz, Manuel og Jonas fra Vevelstadåsen Skole i Langhus har i 2005 lavet et stykke forskning, som fortjener omtale her, selvom det er nogle år gammelt.

Pandekager under lup

Så vidt jeg ved, er de unge mennesker, der dengang gik i 5.-7. klasse, nemlig de eneste, der har undersøgt, hvorfor der er forskellige mønstre på hver side af en pandekage?

Hele ni hypoteser blev testet. Blandet andre om det kunne have noget at gøre med dejen, varmen, stegepanden eller smørret at gøre.

Og som med al god forskning er resultatet ikke helt entydigt:

Det unge forskerteam konkluderer, at smørret på panden spiller en vigtig rolle, da det – på den første side af pandekagen – lægger sig i små bobler, der holder dejen væk fra panden og dermed giver en mindre stegning, end hvor der ikke er smør.

Luftbobler spiller dog også en rolle, da de på den første side også dejen væk fra panden.

Sulten efter viden

Alle undersøgelserne er dokumenteret i elevernes rapport, hvor de også har afbildet hver side af alle pandekagerne i forsøget.

Udover at jeg blev frygtelig lækkersulten, da jeg efter indvielsen gik hjem og googlede rapporten frem, så blev jeg også i rigtig godt humør. For hvor er det dejligt at se unge hjerner kaste sig nysgerrigt over ting i deres dagligdag, som en halvforstenet hjerne, som min, for længst har glemt at undre sig over.

Samme mission er Dansk Naturvidenskabsformidling ude i, når de til september med Masseeksperimentet vil have de danske skoleelever til selv at teste deres hudtyper.

Jeg håber, at det nye bofællesskab kan bage flere inspirerende projekter som nysgerrigper og Masseeksperimentet til fordøjelse i de danske skoler.