'Hvorfor er der ingen, der har kastet sig over ham?': Ufattelige krav om børns selvtægt på Utøya
Normalt skriver jeg om ganske andre emner på denne blog, nemlig køn og seksualitet.
Når jeg alligevel griber pennen, er det, fordi enkelte udtalelser i kølvandet på tragedien i Norge (Oslo og Utøya) ikke bør få lov at stå uimodsat.
Senest undrer Mads Christensen sig over (Ekstra Bladet d. 25. juli 2011), at de unge på Utøya ikke har ’kastet sig over ham [massemorderen] i ild-pauserne’ frem for at flygte.
Om det er et udtryk for mangel på takt eller empati i forbindelse med uskyldige menneskers død, eller om hr. Christensen faktisk mener, det er rettidigt at påpege, at børn og unge bør være bedre til at kæmpe mod massemordere, står endnu uklart. Men det er graverende, at en mand af hans offentlige status kræver, at de chokerede ofre ikke i højere grad ofrede sig selv, i og med at massemorderen brugte et jagtvåben frem for en maskinpistol, hvorved der angiveligt var pauser mellem skudsalverne, som kunne bruges til at uskadeliggøre ham ved at 'give ham et gok i nødden med en pind'.
Budskabet i hans klumme bliver endnu mere foruroligende. Årsagen til, at børnene ikke gjorde mere modstand, er, at 'vi i den nordiske kultur har glemt, at vi historisk er sådan nogle, der kæmper. Moderne opdragelse har lært os at vende den blinde kind til..'. Og mens hr. Christensen begræder børns mangel på selvtægt i Norden, henviser han til en amerikansk kultur, hvor børnene ville have grebet til våben og stoppet terroristen, inden han havde 'nakket 85 mennesker'.
Det foruroligende består i, at det netop er lovprisningen af ”øje for øje”-agtig selvtægt og forestillingen om kulturelt forfald i Norden, der præger terroristen Anders Breiviks manifest.
Jeg mistænker ikke hr. Christensen for at have læst budskabet i manifestet på internettet eller youtube i forbindelse med sin research til artiklen, for så kan han da umuligt skrive, som han gør.
Men man skulle tro, at forfatteren til en bog om moderne etikette havde et mindstemål af fornemmelse for, hvornår det er passende eller upassende at gøre sig klog på, hvordan afdøde børn og unge ofre for terror burde eller ikke burde have overmandet en veltrænet massemorder.
Det virker også malplaceret, når hr. Christensen med henvisning til adfærdspsykologi skriver, at der er ’to handlingsmønstre i konfrontation – flygt eller kæmp’. Og som han siger ’i vores hjørne af verden flygter vi’.
Særligt efter at det er kommet frem, at en dreng på 11 år undgik mandens kugler, simpelthen fordi han talte til ham og prøvede at tale ham fra at dræbe flere. Drengen kæmpede ikke med Anders Breivik, men forsøgte sig med dialog og reddede sit liv.
Frem for at antyde, at de unge kunne have gjort mere for at hindre tragedien, er det måske tid til at overveje, hvordan vi som skribenter og meningsdannere kan bidrage til en debatkultur, hvor vold ikke bekæmpes med selvtægt og hate speech, men hvor, som den norske statsminister siger, volden mødes med mere demokrati, flere rettigheder, og mere respekt og omtanke.
Seneste blogindlæg
-
En kønspolitisk milepæl - anmeldelse af ny rapport om mænds ligestilling
Af Christian Groes-Green, ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker, Roskilde Universitet, Roskilde Universitet30. marts 2012 kl. 12:00 Kommentarer (0)En milepæl i den danske køns- og ligestillingsdebat. Så enkelt kan den nye rapport om mænds ligestilling fra t... -
’Tabermænd’ er et demokratisk problem
Af Christian Groes-Green, ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker, Roskilde Universitet, Roskilde Universitet4. oktober 2011 kl. 21:35 Kommentarer (0)Johannes C. Jensens debatindlæg ’Hva’ med os tabermænd’ i Politiken lørdag d. 1. oktober var en... -
'Hvorfor er der ingen, der har kastet sig over ham?': Ufattelige krav om børns selvtægt på Utøya
Af Christian Groes-Green, ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker, Roskilde Universitet, Roskilde Universitet25. juli 2011 kl. 22:55 Kommentarer (22)Normalt skriver jeg om ganske andre emner på denne blog, nemlig køn og seksualitet. Når jeg alligevel griber pennen, er... -
Hvad nu, hvis udenlandske prostituerede kommer frivilligt? (Kronik i Weekendavisen)
Af Christian Groes-Green, ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker, Roskilde Universitet, Roskilde Universitet5. juli 2011 kl. 01:40 Kommentarer (1)Kampen mod menneskehandel (oprindelig titel) Kampen mod menneskehandel er blevet et verdensomspændende politisk projekt, som USA,...
Christian Groes-Green

Blogger om:
På seksualitetsbloggen kan du diskutere og blive klogere på, hvordan køn, sex og identitet hænger sammen i vores og andre kulturer.Andre bloggere i Seksualitetsbloggen:
Lovise Haj Brade
Gert Martin Hald
Marie Bruvik Heinskou
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 14 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 33 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 21 timer 37 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 42 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 22 timer 45 minutter siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








Uforståelig blog
Efter at have gennemlæst Christian Groes-Greens indlæg flere gange må jeg ærligt indrømme, at jeg nok ikke til fulde forstår grammatikken i det. Flere steder anvender han det svævende ord 'selvtægt' - et begreb der vel mest anvendes om mennesker der tager loven i egen hånd fordi de finder en straffebestemmelse eller straf utilstrækkelig – og som i hvert fald intet har at gøre med de handlemuligheder børnene og de unge havde på Utøya den 22. juli.
Hvis Groes-Green ønsker at vise sin afstandtagen til brug af vold som middel til at forsvare sig med kunne han vel have brugt den mere dækkende betegnelse 'nødværge' og rette sin kritik mod denne, istedet for Mads Christensen. Jeg citerer Straffelovens § 13, stk. 1: "Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb..."
Er det mon fordi Groes-Green ikke forstår dette nødværgeprincip, at han konsekvent undgår at henvise til det i sin artikel, eller er han ganske enkelt uvidende om at det eksisterer i næsten alle retstraditioner? Eller skyldes det mon (det håber jeg så sandelig ikke) en bagvedliggende og meget mørkere agenda om at Groes-Green ikke mener at børn og unge er i deres gode ret til at forsvare sig med alle tilrådighed stående midler overfor en vanvittig morder der prøver at slå dem ihjel?
Vi læser forvirrede videre i hans indlæg: "Det foruroligende består i, at det netop er lovprisningen af ”øje for øje”-agtig selvtægt og forestillingen om kulturelt forfald i Norden, der præger terroristen Anders Breiviks manifest".
Som om at ordet ’selvtægt’ ikke lyder groft nok i sig selv, er det nu helt overladt til læseren, at gætte sig frem til hvorledes denne ph.d. kandidat har tænkt sig at berige os i forståelsen af den oldgamle lov om gengældelse ved at lade den få endelsen –agtig. Man skulle ellers tro, at på listen over politisk ukorrekt optræden, så ville det at kalde børnenes slagkraftige modværge på Utøya ”øje for øje-agtig selvtægt” gå ind i historien som en af de mere uhyrlige af slagsen, og i hvert fald noget som alle dem der har klikket ”Synes godt om” på Facebook har en del at skamme sig over.
Der er vel ikke nogen der er uenige i, at de unge havde ret til at prøve at stoppe massakren. Ikke engang Groes-Green, der jo selv fremhæver den usædvanligt heltemodige indsats af en 11-årig dreng der greb ind og derved reddede mindst ét liv. Ifølge Politiken skulle ordvekslingen fra den 11-årige have været »Skyd ikke på ham, nu har du skudt nok. Du har dræbt min far. Jeg er for ung til at dø. Vær så venlig ikke at skyde, lad os være«, hørte han den 11-årige sige.” (http://politiken.dk/udland/ECE1344939/overlevende-11-aarigs-boen-til-mas...)
Hvis nu man tænker sig, at den 11-årige, istedet for at snakke til Breivik, havde givet ham et gok i nøden bagfra (noget de fleste vel kan sympatisere med) og derved reddede ikke blot ét liv, men utallige - en ifølge alle definitioner voldelig handling - , mener Groes-Green så seriøst, at fordi Mads Christensen ville bifalde en sådan handling, at dette er udtryk for en kønsstereotyp voldsforherligelse? Jeg kan i hvert fald komme i tanke om en hel del værre ting at udsætte Breivik for, ikke helt uden nydelse må jeg indrømme, og den følelse er jeg sikker på deles at mange andre, måske ikke mindst af ofrenes forældre.
Mener Groes-Green virkelig, at vi skal undervise vores børn, at det er forkert at gribe til lovlig nødværge – med brug af vold om nødvendigt? Eller er han bare forurettet over Mads Christensens timing? Indlægget efterlader desværre flere spørgsmål end svar.
En kommentar...
Jeg deltager normalt ikke i debatter på nettet, men må kommenterer på denne diskussion.
Man skal gå efter bolden og ikke manden, men i dette tilfælde er der vist kun ét at konkludere:
MC er ikke andet end en ubeskrivelig ligegyldig bralrerøv, der må have siddet med hovedet oppe i en vis kropsåbning, da han skrev sin klumme. Efterfølgende bliver han bombarderet med kritik og må tage det til eftermægle og efterrationaliserer sine udtalelser og giver i radioprogram på P1 udtryk for at han ville tage det tilbage hvis han kunne - tak for det MC, men det kan du ikke, men du er forhåbentlig en erfaring rigere og har lært til en anden gang at man bør tænke før man taler (eller skriver).
MCs udtalelser om at VI her i norden ikke handler med kamp, men med flugt, i situationerne som denne, og er mere fokuseret på at redde os selv end at stå sammen, er som grebet ud af den blå. Denne argumentation stiller han op som et forsøg på at generalisere vores ungdoms adfærd, der er præget af en feministisk rundkredspædagogik og dialogmetodik i det offentlige rum, der ikke kan rumme rigtige drengebørn. Der er absolut ingen hold MCs påstand om at denne reaktion ikke finder sted under eksempelvis skoleskyderierne i USA, fordi de er opdraget til at kæmpe.... Et tilbageblik over de sidste 15 års skoleskyderier er der altså ingen (så vidt jeg kan huske eller finde info om), der er blevet overmandet af deres ofre. Vi husker vel alle terroristerne i skolen i Beslan. Her var der 1200 børn, vel rigeligt til at overmande en gruppe terrorister, men også her fik situationen fatale følger. Stort set alle de sindsforvirrede personer, der har foretaget noget lignende afslutter enten deres mission ved at rette våbnet mod sig selv eller bliver dræbt af de ankomne kamptropper/politiet.
En sådan tragedie som denne er meningsløs og ufattelig. I al vores afmagt reagerer vi ved at forsøge at finde mening og grundlag for en sådan situation, men den kan ikke findes ved at starte en diffus og overgeneraliseret diskussion om vores ungdoms adfærdstendenser eller samfundets rolle i forhold til dette (som MC i sin efterrationalisering forsøger at lægge op til).
Anders Behring Breivik er en sindsforvirret mand, der desværre ikke blev opdaget og stoppet i tide. De unge mannesker på Utøya reagerede som alle andre ville gøre, når man står overfor en forstyrret væbnet mand, der er pumpet med steorider og overbevist om at han med disse gerninger kan råbe verden op og få vakt opmærksomhed omkring sit sygelige manifest.
I et åbent demokratisk samfund med kulturelle dyder som mangfoldighed og åbenhed er vi sårbare. Indtil nu særligt overfor ekstremister udenfor vores landegrænser, men nu også indenfor 'egne rækker'. Det er tankevækkende og skræmmende, men svarene kan ikke findes i en diskussion om de konkrete hændelser på øen og disses forankring i kulturelle normer i Norden.
Vi må se fremad og det bedste vi kan gøre nu er vel at minimere opmærksomheden omkring Anders Behring Breivik og undgå at fodre hans narcissistiske ego. Stå sammen og anerkend de overlevendes mareridt, der skal følge dem resten af livet, de efterladtes og Norges sorg.
Svar til Ida og Morten
Ida:
Naturligvis er det relevant at diskutere hvordan en lignende tragedie forhindres, og her kan både selvforsvarskurser, vagtværn og overmandingsstrategier være en mulighed, eller et mere effektivt terrorberedskab og politiapparat. Jeg siger ikke, at den del af diskussionen er irrelevant eller upassende. Det upassende består derimod i at antyde at ofrene og de overlevende burde have gjort mere modstand og at gøre dette så kort tid efter tragedien. Som du kan læse af de øvrige kommentarer er der rigtig mange nordmænd der læser danske debatfora og aviser, og MCs kommentarer samt støtten til ham er ikke kun sårende for folk, men giver de overlevende i Norge unødig og uberettiget dårlig samvittighed. Vi bør desuden spørge os selv om man havde tilladt sig samme bramfri kritik af de unges reaktion hvis massakren var sket på en dansk sommerlejr på Anholt og vi evt selv kendte flere af ofrene? Ville vi ansigt til ansigt med de sørgende, pårørende og overlevende fremføre samme synspunkter eller vise mere mådehold?
Morten:
Når jeg skriver at MCs udtalelser er upassende er det ikke lig med at de ikke skal have lov at blive fremsagt. Hvis du læser mit indlæg igen vil du se, at jeg netop argumenterer for at anslag mod demokratiet som det i Norge skal mødes med mere demokrati, flere rettigheder og mere frihed, Men ligesom MC må udtale sig som ham vil må jeg også bruge ytringsfriheden til at kalde en taktløs og respektløs udtalelse for upassende, hvis det er det jeg mener. Og mht din kritik af vores 'kvindedominerede' opdragelsessystem er jeg heller ikke enig. Vi skal ikke opdrage vores børn til at være selvtægtere eller krigere, men jeg er enig i at drenge skal have lov at lege 'maskuline' lege osv, hvis det er det du mener. Ellers må du være mere præcis i forhold til hvordan opdragelsen præcist skal forbedres så børn og unge bedre kan overmande en terrorist under en fremtidig massakre?
Endeligt synes jeg at MCs overordnede budskab om mere selvtægt og lovprisningen af den amerikanske våbenkultur er malplaceret i kølvandet på en massakre som lige præcist blev udført af en selvtægtsmand som havde adgang til adskillige dødbringende våben.
Upassende?
Blot fordi en udtalelse eller en kronik er "upassende", så skal den da stadig have lov til at blive fremsagt.
Jeg forstår til fulde at rigtig mange reagerer følelsesladet i denne situation, men hvis udgangspunktet er at vores samfund skal baseres på ytringsfrihed under ansvar, så er det nærmere en overreaktion.
Desuden tror jeg der er mange der vil nikke genkendende til MC's underbyggende pointer, nemlig at "opdragelsen" af vores børn et langt stykke hen af vejen foregår i et kvindeligt domineret rum. At dialog er godt, men nok ikke er det mest effektive våben mod tung bevægnede tosser.
At MC ikke fik formuleret sine pointer specielt godt i B.T's klumme er så en helt anden sag. Men jeg synes at folk skulle gå mere efter bolden og ikke personen - også i denne sag.
Til Einar.
Jeg er enig i, at det havde været en fordel, hvis indlægget og fotografiet slet ikke var blevet accepteret af redaktionen på de nævnte formiddagsaviser.
En del af mit arbejde har været at yde psykisk krisehjælp til svært chokerede, på den psykiatriske modtagelse på Rigshospitalet i København. (Hvor netop de særligt traumatiserede bliver fragtet til fra hele landet, og politiet kom også med mennesker, der blot havde været vidne til svært traumatiserende ting mv).
For de chokerede ofre vil det være almindeligt at være urimeligt selvbebrejdende - og disse spekulationer i, om de kunne have forhindret ulykken er næsten det værste hos nogle. Det kan vare meget længe med disse selvbebrejdelser, og derfor er det vigtigt at korrigere dem tydeligt, og bekræfte dem i, at de gjorde som de bedst kunne mv. De har behov for stor omsorg og tryghed.
Jeg erkender, at min harme over MCs indlæg, fik mig til at udtale mig om andre af hans optrædender også - som i og for sig var irrelevant, og alt for følelsesladet for mit vedkommende.
Tænk hvor nemt det ville være at undlade alt det postyr, som han har forårsaget på dette upassende tidspunkt - og som er til potentiel skade for ofrene og andre ofre, som også fortsat spekulerer på, om de kunne have forhindret et overgreb mm.
Redaktionen kunne så let som ingenting have undladt at trykke hans klumme.
mvh Dorte
Hvorfor "overmanner" ingen BT' nettavis?
Hei Christian
Takk for at du fra din posisjon hjelper med å demme opp for denne Christensens respektløse, utidige uttalelser, hvor han for øvrig bommer i sin attack ved sin manglende innsikt i terrorsituasjonen på Utøya.
Mads Christensen angrer sikkert som en hund på sin tankeløshet. Han fremstår jo overhodet ikke som profesjonell. Dessverre er det alltid mennesker som er tankeløse - og blant disse er det fra tid til annen noen som har "partoukort" til avisenes spalter eller har medienes interesse.
Gjennom et langt liv i pressen vet jeg hvilket arbeid media daglig må gjøre internt for å avveie ytringsfrihet mot andre etiske verdier som også skal ivaretas. Det er hver dag utallige inlegg/artikler som IKKE kommer på trykk av hensyn til slike verdier. Dette var også situasjonen i tilfellet MC's klumme.
Så vidt jeg har forstått, fjernet Ekstrabladet raskt alle spor av MC's klumme. Svært få har derfor sett den.
Derimot oppdaget svært mange - også her i Norge . raskt reportasjen i BT's nettavis på Christensens uttalelser - også gjengitt på forsiden i fire dager - hvor man kaster mot oss et stort bilde av ham med knyttneven mot de "feige" norske ungdommer (også en dansk).
http://www.bt.dk/danmark/mads-christensen-til-ofrene-hvorfor-gjorde-i-ik...
BT gjengir Christensens bebreidende utsagn "Hvorfor gjorde I ikke noget" og hans direkte skadelige oppskrift til norske/danske ungdommer på hvordan man skal overmanne en kaldblodig drapsmann med automatgevær og pistol i reserve.
BT har til og med en MENINGSMÅLING (leseravstemning) i tilknytning til reportasjen, der leserne - uten evne til å forestille seg hvordan grøsseren artet seg - kan stemme over ungdommens prestasjoner. Det er da uhyrlig!
Det er denne artikkelen, med dette provoserende bilde og den malplasserte gallupen, som nå går som en farsott på Facebook i Norge. Mediene i Norge (og øvrige i Danmark) i sin profesjonelle ansvarlighet vet at det viktige nå er gjenreise trygghet, lindre sorg - dessuten for enhver pris hindre irrasjonell skyldfølelse hos ofrene. Disse medier forbigår BT's artikkel i bevisst taushet med fingrene krysset for at ikke farsotten skal spre seg videre.
I BT har Christensen nå fått stå med sin knyttneve og sine uttalelser i flere versjoner gjennom fem dager. I sakens tilhørende forum har mer enn 2000 innlegg protestert mot Christensen uttalelser (2000 innlegg er i sum en formidabel, varmende anstrengelse . Mange reagerer også på at han og BT holder ved, siden han fremdeles får stå der og provosere. Vi nordmenn i forumet ber alt vi kan om at den blir fjernet - før flere ungdommer/pårørende/sørgende ser den, men også av hensyn til samholdet over landegrensene. Men ingen i BT - eller MC selv - gjør noe.
Du skriver i din kommetar her: " Frem for at antyde, at de unge kunne have gjort mere for at hindre tragedien, er det måske tid til at overveje, hvordan vi som skribenter og meningsdannere kan bidrage til en debatkultur ....". Jeg formoder at bidraget også inkluderer avisenes presseetiske rolle.
Det jeg ikke forstår er: HVORFOR ER DET INGEN som "overmanner" BT som bringer hans provokasjon? Formen på reportasjen og tiden for den har jo ikke noe med ytringsfrihet å gjøre. Den skulle vært redaksjonelt stoppet - som i Ekstrabladet. Ingen kan i ytringsfrihetens navn kreve fokus med uoverveide synspunkter til enhver uheldig tid..
Hvordan kommer vi videre?
Hej Christian
Jeg føler mig en anelse provokereret, når jeg læser dit indlæg. Det er selvfølgelig i princippet et nødvendigt og relevant indlæg. Men der er efter min mening for mange tilsyneladende udokumenterede påstande og for mange usaglige angreb mod en person, der tillader sig at undre sig og have en mening og ytre sig om dette.
Lad det være sagt med det samme, at jeg mener, at Mads Christensens timing måske ikke er den bedste, at den godt kan få ham til at fremstå som en elefant i et glasbur, og at den nok også medvirker til det store run mod ham. Og lad det være sagt med det samme, at jeg selv har brugt ret så megen tid på bare at sidde og stirre ud i luften, fordi det, der er sket, er så forfærdeligt og skræmmende, og fordi jeg føler dybt med de berørte.
Ikke desto mindre mener jeg, at Mads Christensens vinkel - hvad enten der er tale om børn, unge eller voksne (alle tre grupper var jo til stede på øen) - ikke bare er relevant. Vinklen er pinedødnødvendig. For hvordan reagerer vi mon næste gang, noget sådant sker? Hvordan bør vi reagere? Hvad er den bedste strategi? Osv. ...
I dit indlæg skriver du bl.a., at "en dreng på 11 år undgik mandens kugler, simpelthen fordi han talte til ham og prøvede at tale ham fra at dræbe flere. Drengen kæmpede ikke med Anders Breivik, men forsøgte sig med dialog og reddede sit liv".
Ved du med sikkerhed, at Anders Breivik hørte det, drengen sagde, eller er det mon bare en løs påstand? Det har jo også været fremme i medierne, at Anders Breivik havde ørerbøffer på med høj musik.
Og hvorfor bruger du i øvrigt gentagne gange den unødvendige sproglige afstandtagen i form af "hr." foran "Christensen"? Det øger på ingen måde din troværdighed i mine øjne. Men jeg ved ikke, hvad retorikerne på RUC mener om dette.
Jeg har ikke hørt radioudsendelsen, som du refererer til, men jeg så til gengæld et interview på TV2 for et par dage siden, hvor Mads Christensen sagde, at han selvfølgelig ligesom alle andre synes, at det, der er sket, er forfærdeligt, og hvor han også indrømmede, at han selv ville være løbet fra stedet.
Men igen - vi skal jo videre - og vi kommer altså ikke videre ved bare at blive ved med at bekræfte hinanden i, hvor forfærdeligt det hele er. Vi kommer videre ved også at stille spørgsmålstegn, drøfte og idéudvikle på, om der er andre og evt. mere hensigtsmæssige måder at reagere på i en sådan situation. Og det bidrag leverer Mads Christensen til fulde - bad timing eller ej.
"kujonen" Hanne
Dræbte Hanne var et menneskeskjold
Af ANNE SOFIE NIELSEN BITSCH
Offentliggjort 27.07.11 kl. 22:52
Den danskfødte Hanne Fjalestad, som mistede sit liv i norsk massakre, æres i flere udenlandske medier.
19-årige Anna Fjalestad og hendes mor Hanne Fjalestad var begge på Utøya som samaritter, da massemorderen Anders Breivik ankom til stedet og dræbte 68 mennesker.
Flere unge har nu bekræftet til den svenske avis Expressen, at Hanne Fjalestad brugte sig selv som menneskeskjold.
Således samlede hun gentagne gange en gruppe unge mennesker bag sig, når Anders Breivik kom med sine våben, hvorefter hun selv gik frem mod massemorderen for at beskytte de unge.
I dag er Hanne Fjalestad erklæret død. […]
http://jp.dk/udland/europa/article2499394.ece
Hvad vi gør i afmagt
Selvfølgelig ryster man på hovedet, når man læser Mads Christensens (MC) indlæg. Han får mere eller mindre direkte sagt, at det er folks egen skyld, at de er blevet mejet ned eller er pårørende til en af de personer der har været udsat for en tragisk skæbne forårsaget af Breivik. Men allerede her kan man få øje på de ganske almindelige følelser, som MC faktisk har og giver udtryk for:
MC er ramt af afmagt.
Det tror jeg, at de fleste af os er, men MC har meget svært ved at håndtere sine følelser, og så må man jo ændre på forståelsen af situationen, så at det bliver nemmere at bære. Så frem for at stå over for en verden, hvor ondskab med tilstrækkelig vilje bag, vil kunne ramme stort set når som helst, så opfinder MC muligheden for modstand og derigennem får han skabt en historie om, at vi stadig har kontrol over ondskaben. Han får ligeledes ansvarsfraskrevet sig selv, og behøver ikke yderligere forholde sig til tragedien, for denne eksisterer således kun, hvis man ikke gør modstand (læs: gør modstand mod at acceptere følelsen af afmagt).
Det sørgelige er jo, at vi ikke kan gøre hændelsen om eller redde de uskyldige skæbner. Fremadrettet har vi dog en måske lige så svær opgave, som vi dog ikke må give op på, som handler om humanisering. Denne form for umenneskelig handling, som Breivik har begået, drejer sig ikke om, at han, Breivik, ikke er et menneske, men om at han har umenneskeliggjort de mennesker, som ikke delte hans fascistiske vision, og gennem denne umenneskeliggørelse har gjort det muligt at udføre sine forbrydelser uden nogen særlig anger. Vores eneste beskyttelse er således at fastholde en humaniserende omgangstone og holde i overbevisningen om, at selvom nogen ikke deler vores politiske standpunkter, levevis m.m. så er de alligevel mennesker nøjagtigt som os selv. Dette er vores eneste håb.
Viden vs Mening
Fint at man har en mening, men udover Stig's indlæg er der intet videnskabeligt i hverken artiklen eller de følgende indlæg. Bare en masse meninger - og de er jo fine nok, men der er en overflod af andre medier som glædeligt spreder meninger ... men få der rent faktisk holder sig til viden. Argumentet om at det nok ikke ville blive bragt i Ekstra Bladet synes jeg ikke er godt nok til at 100% "min mening" skal bringes her.
Så for mit vedkommende efterlyser jeg mere viden, færre meninger. Uanset om jeg er enig eller uenig i artiklen.
Og Stig: hvor er dokumentationen for din påstand? (og sat på spidsen ... chancen for at blive skudt reduceres drastiskt hvis du skyder først ... og rammer)
ja ja, men fortsat
Kære Christian
Det er sandt at det er en ekstraordinær situation, og at du ikke har kunnet få dit indlæg med i Ekstra Bladet er i særdeleshed en skam, og jeg kan nu bedre forstå at du har benyttet videnskab.dk.
Jeg er i stor grad enig med dig i at dit modargument til Mads Christensen sagtens kan underbygges antropologisk, og jeg ville have klappet i mine små hænder, havde jeg kunne se dette forekomme noget tydeligere i din tekst.
Jeg er meget enig i at akademikere skal deltage i samfundsdebatten, jeg ser det faktisk som enhver akademikers pligt at gøre opmærksom på uregelmæssigheder i samfundet og debatten. Jeg ser det også som en akademikers pligt altid at forholde sig til empirien om vi bryder os om resultaterne eller ej, da borgerne i vores samfund må kunne have tillid at vi betragter tingene objektivt. Nu må jeg hellere tilføje, at jeg ikke beskylder dig for ikke at være objektiv, men at jeg netop er enig med dig i at vores meninger skal være forankret i faglige erfaringer og studier, og hvis dette ikke var klart i mit tidligere oplæg, så skal jeg beklage.
Jeg er meget spændt på debatten i morgen på P1 (som jeg ikke kendte til før nu) og skal glæde mig til at høre argumentationen fra begge parter, især fra antropologiens synspunkt.
For mig er det vigtigt, at akademikerne ikke lader denne situation udviklet sig til et mediecirkus som fjerner fokus fra kernen af problemet, nemlig at det er blevet socialt acceptabelt at fordømme folk, så længe de har en vis religion eller hudfarve, og at man i samfundet har lukket øjnene for faren ved at hade- og fordomsfulde udtalelser til en vis grad er blevet socialt acceptabelt. Det er et fælles ansvar at få gjort op med dette had (som folk som Breikvik besidder) der bunder i uvidenhed og frygt – vi må ikke længere acceptere et samfund hvor man reder folk over en kam.
VH Laura
Debat med Mads Christensen på P1 imorgen, og svar til Laura
Kære Laura
Som jeg skriver har massakren på Utøya skabt en ekstraordinær situation som gør at jeg tillader jeg mig at skrive i dette fora, selvom det plejer at være forbeholdt andre emner og indlægene at have et mere akademisk tilsnit end det er tilfældet her. Jeg antager at det er tilladt at ytre sin opfattelse hvis man undgår personlig hetz af sin modpart og kommer med saglige argumenter, desuden vil jeg mene at disse i høj grad kan underbygges antropologisk. Jeg er ikke nervøs for at tage en debat (som du antyder) og prøvede at få et indlæg i Ekstra Bladet - uden held. Mads Christensen får rig mulighed for at forsvare sig på P1 imorgen lige før eller efter radioavisen kl. 12, hvor vi skal debattere hans klumme i EB samt køn og kultur - i lyset af massakren på Utøya. Jeg mener det er vigtigt at akademikere deltager i samfundsdebatten - også med klare meninger, men disse meninger bør være forankret i faglige erfaringer og studier, i mit tilfælde bl.a. studier af hvordan krigeriske eller voldelige manderoller eller civil selvtægt kan have særdeles destruktive følger. Håber du fortsat vil deltage i debatten.
Vh
Christian
Idioter
Idioter er der nok af og jeg jar lige på David Ickes hejmeside kunnet læse at angrebet er falsk og det hele er et forsøgt på at snyde folk samt at de har brugt 3. rangs skuespillere fra Tyskland og England - nogle mennesker er bare så nemme at hade
http://forum.davidicke.com/showthread.php?t=177132
Ja ja, men
Kære Christian
Selvom jeg til en stor grad er enig med dig i at Mads Christensens timing kunne have været en hel del bedre, og at vold og selvtægt sjælendt er vejen frem i et civiliseret samfund, kan vi dog ikke, rationelt set, benægte at hans spørgsmål er relevant, og det burde du, som antropolog, af alle mennesker kunne forstå. Derudover ser jeg intet i din artikel af videnskabelig karakter, hvilket netop er formålet med denne side. Videnskab.dk er ikke et sted for meninger, men for videnskab, og jeg ser ingen faglige argumenter i teksten, blot et modargument til Mads Christensens egen mening. Derfor, ville denne tekst have gjort sig meget bedre i en af landets aviser, og endnu bedre i Ekstra Bladet som havde trykt Mads Christensens kronik. Dette ville også have givet Mads Christensen en chance for at deltage i den debat som han selv har startet. Ville du ikke selv have sat pris på det, havde situationen været omvendt?
Du som akademiker burde ikke være nervøs for at tage en debat, men jeg fristes til at tro at du måske er det når din kommentar kommer her og ikke i Ekstra Bladet.
Vi må ikke som akademikere synke ned på det niveau som mange af os længe har kritiseret debattører og politikere for, det må være os, med vores uddannelse i hånden, som sørger for at debatten er faglig og at argumenterne har hold i videnskabelige beviste fakta.
Denne mangel på videnskab i din tekst, og det at den ikke er sendt til et mere passende forum gør at også du har gjort dig skyldig i malplacering.
Min kritik handler ikke om teksten og dit argument som sådan, men dens forum.
VH Laura
Takk
På vegne av barna og ungdommene som sprang for livet på Utøya: Takk.
Ungdommene utførte så mange heltegjerninger der ute, som ennå ikke er kjent, at det er ufattelig å høre en mann kreve at de i tillegg skulle "tatt ut" gjerningsmannen.
En jente på 16 reddet en femåring.
En gutt svømte sundet med en elleveåring ved siden av seg, og ble hos elleveåringen selv om frykten for å bli skutt må ha sittet i hvert fiber i kroppen hans, men han kunne ikke overlate den lille gutten til seg selv.
En gutt svømte hele sundet mens han dro med seg en skadet kamerat.
En av de større guttene gjorde alt han kunne for å redde en gruppe barn, men måtte se på at flere av barna ble skutt fordi de ikke turde legge på svøm i det mørke vannet.
For det var ikke bare ungdommer på Utøya - det var barn der også. Barn som var på sommerleir sammen med foreldrene sine, som hjalp til i kantinen og hadde sommerjobb med å samle flasker. Barn helt ned i femårsalderen.
Hva gjorde de store barna, ungdommene, da helvete brøt løs? De løp for livet, de støttet hverandre, hjalp hverandre, de tok ansvar for hverandre og for de yngre barna. Men først og fremst løp de for livet, i et helvete ingen, og aller minst en selvutnevnt "blærerøv" kan forestille seg.
De overlevende forteller om en mann som kom i land med båten og begynte å skyte umiddelbart, som gikk langs "kjærlighetsstien" og skjøt alle han så, som lurte en gruppe ungdommer til seg ved å si at han var politimann og samlet dem alle i en båt - før han skjøt dem der de satt i båten. Som ropte til de som gjemte seg at det var trygt, at han var fra politiet, og skjøt de som kom til ham fordi de trodde han var en trygg voksen, kommet for å hjelpe dem. Tillitsbruddet, at en voksen, tilsynelatende en autoritetsperson viste seg å være en forkledd drapsmann, skal dypt traumatiserte barn og ungdommer leve med i tiden som ligger foran dem. For ingen, absolutt ingen kan forestille seg hvilke skader også de overlevende er påført. Ingen!
Men vi skal ikke spille tid på Mads Christensen og hans like, de som støtter seg på enkle løsninger og tror de har alle svarene. Ikke nå. Nå skal vi støtte familiene, barna og ungdommene, og la dem vite at de gjorde det de kunne og det de skulle. Hverken de overlevende fra Utøya eller de som sørger over sine kjære skal trenge at verdens "Mads Christensener" kommer trekkende for å påføre dem dårlig samvittighet og legge sten til en allerede alt for tung byrde med spørsmålet: -Kunne du gjort mer?
Fy for skam.
Tak
Kære Christian
Tak for bloggen - hvor er det befriende, når nogen får sagt det, der skal siges.
Med venlig hilsen
Lisbeth
Våben og selvforsvar
Amerikanerne har faktisk undersøgt hvad det betyder at folk har våben til selvforsvar. Og resultatet er signifikant, du har 50% større chance for at blive skudt hvis du har et våben til selvforsvar. Det har selvfølgelig ikke påvirket de vårbenglade amerikanere og viden er nok ikke Mads Christensen stærkeste side
jamen takker da for at så tydeligt illustrere hvad kvinder ....
ikke falder for : )
Han er totalt falsk, og går netop ind for selviscenesættelse, hvor han træder ind på en scene manipulerende tilrettelagt som en overflade, hvor han via sin overflade skulle kunne skore beundring. Tak for kaffe, den overflade er jo uinteressant for betragteren, hvis man er interesseret i et menneske at være sammen med i virkeligheden....
Vi har vel alle en vis snert af det, forstået på den måde, at det ikke er totalt ligegyldigt om det er rent bøvsende hængerøv vi skal glo på - uanset om det så er et totalt fint menneske. Men til hver en tid vil det være at foretrække fremfor den falskhed Mads Christensen er talsmand for.
Virkelig kikset at han så ovenikøbet viser den udtalte mangel på menneskelig forståelse, at han ikke har fattet den situation børnene stod i på Utøya - og viser sin manglende forståelse ved at komme med sine disrespektfulde "anklager". Empatien mangler ikke kun hos massemorderen og hans frænder...
Omformuleret
Han er ganske ofte med og optræder som en del af showet på deres hjemside:
http://www.dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet
Men den måder jeg formulerede mig på kunne misforståes og folk kunne tro det var ham der var den Mads der var Mads i Mads og Monopolet - det er han som du korrekt skriver IKKE - beklager den uklare formulering.
Men jeg tror stadigvæk at han får en solid og velfortjent mediepause.
Mads
Jeg tror, du tænker på den forkerte ’Mads’. Mads Blærerøv Christensen har ganske vist medvirket i Mads og Monopolet, men ’Mads’ i Mads og Monopolet er den langt mere seriøse Mads Steffensen, som især er kendt fra Aftenshowet på DR1.
Det bliver nok ikke et INVITA køkken
Mads er en idiot og han ejer ikke situationsfornemmelse og hans udtalelser viser blot at han aldrig er blevet rigtig voksen. Hele sit leve har han levet et privilegeret liv på første klasse.
Om sine foredrag skriver han: ”Mine foredrag handler om selviscenesættelse, evnen til at afkode omverdenens signaler samt forståelsen for, at de ting vi omgiver os med har stor betydning for såvel vores selvopfattelse som den måde hvorpå vores omverden "læser" os.”
Det er vist tydelig for alle at han ikke har ”afkodet omverdens signaler” korrekt og han forstår åbenbart er det ikke kun er ”de ting vi omgiver os med der har stor betydning” men det er i langt højre grad de ting vi siger og gør som har betydning for hvordan ”omverden læser” en.
Som forsvar for sine tåbelige udtalelser henviser han bl.a. til Flight 93 den 11. september 2001, hvor flypassagerer overmandede terroristerne, selvom de havde våben og de amerikanske skoleskyderier aldrig kommer så vidt fordi de har en anden mentalitet derover.
Hvis vi begynder med Flight 93 – så var det voksne mennesker der gik til modangreb og overmandede terroristerne så i øvrig kun var bevæbnet med hobbyknive der til kom at de som passagerer i et fly ingen steder havde at flygte hen – de var fanget ombord på flyet og via af deres telefoner var de blevet informeret om de andre flyangreb – så for dem var der ingen vej tilbage – bliv siddende passivt og dø eller tage den ene chance og håbe det bedste – valgene var få.
De fleste amerikanske skoleskyderier finder ofte sted på fastlandet og det giver folk en chance for at komme væk hvilket de også gør efter bedste evne og dem der ikke kan komme væk er også ofte blevet skudt ned uden at yde modstand – rystende af rædsel gemmer de sig under deres skolebord og håber det bedste – her er ingen helte kun ofre for galninge – bange børn
Så ikke alene er hans udtalelser stupide men de er også en hån mod dem der befandt sig på øen – allerede nu er det begyndt at komme frem at enkelte faktisk forsøgte at overmande ham og blev skudt for øjnene af børnene og hvilket barn eller ungt menneske har så lyst til at lege helt når voksne bliver flået i stykker af dum-dum kugler mens de ser det – hvad skal en tøs på 14 år med sine tynde arme gøre? Organisere et modangreb sammen med sine lige så unge venner og overmande en svært bevæbnet toptrænet mand på næste 190 cm men småpinde og småsten? Bide ham? Hvad er det lige den gode Mads forestiller sig at de bange rædselsslagne børn skulle gøre?
Jeg tror i løbet af den kommende tid er der en del mennesker der nok vil tænke sig en ekstra omgang når der skal bestilles en foredragsholder og en del medier har nok i en tid fremover ikke så stort behov for at ringe og spørge Mads om hvad han mener om det eller det andet og Mads og monopolet bliver nok uden Mads og et vist køkkenfirma har nok travlt her til morgen med ”damage control” for det er helt tydeligt at han ikke denne gang forstod at ”afkode omverden” signaler korrekt.
Meget passende..
Det kunne næsten ikke være mere passende, at en kønsforsker tager den her op.
Mads Christensen har brugt det meste af sin hårdt tilstræbte medietid til at forsøge at redefinere manderollen til én han selv passer ind i. Jeg har sjældent set et menneske der i så høj grad forsøger at manifestere sig som "mand". Han udtaler sig konstant om mænd og kvinder som to konkurrenter, og hans tåkrummende og påtagede insisteren på, at alle skal se hans motorcykel minder mere om en lille dreng, end en mand. I hvert fald efter min (meget løst definerede) opfattelse.
Jeg tror hans kompromisløse, selvoptagede og direkte modbydelige klumme skal ses i lyset heraf. Manden er desperat for at være på kant, og sende et signal om, at vi skal være mænd eller krigere. Han ved ikke bedre. Jeg forestiller mig, at han har haft et hårdt liv, og istedet for at give op, har han truffet et valg om at smile gennem smerten, og forsøge at blive en del af den gruppe, han aldrig har forstået, men altid misundt.
Det er forfærdeligt, at hans manglende selvværd og eksorbitante selvtillid skal gå ud over en gruppe børn, som er dybt traumatiserede. Men den slags kan desværre ske, når man kombinerer en stakkel uden sikker identitet med en karriere, der udelukkende er baseret på taletid i medierne. Puha.. man får helt ondt i maven.