Hvorfor æder europæerne ikke GMO?

Den lille mand på taler-stolen, taler meget, meget højt ind imellem. Han er en del af en session på videnskabsfestivalen ESOF, Euroscience Open Forum, science for a better life, og han har lige erklæret, at han simpelthen ikke kan forstå, hvorfor borgerne i EU ikke gider æde Genetisk Modificeret mad!
"Amerikanerne har spist det i årevis! Vi spiser det i Kina. Der er ingen der er døde af det. Så hvorfor vil I ikke spise GMO-ris eller hvede? Vi kan ikke forstå det", siger professor Huanming Yang fra Beijing Genomic Institute.
Yang lovpriser selv det nyeste indenfor GMO, nemlig HYBRID-risen, der er resistent over for alt, kan klare tørke og som generelt giver et meget stort udbytte.
Han er også en stolt kineser. For i modsætning til f.eks europa, så producerer Kina faktisk mere mad, end de selv spiser!
Det burde give noget respekt, mener Yang.
Yang er ikke den eneste, der mener at Europa burde lukke op for GMO-posen så hurtigt som muligt.
De to andre talere på den session EAGLES, European Action on Global Life Sciences, holder, er helt enige.
Udgangspunktet for hele seancen er den såkaldte fødevarekrise, der netop nu betyder, at det især i tredieverdenslande er meget vanskeligt at købe billig mad nok.
I en verden, hvor vi sandsynligvis skal være 9 milliarder mennesker i 2050 er der simpelthen ikke råd til at lade være, lyder beskeden. Samme verden huser for tiden 1,2 milliarder mennesker, der lever for under en dollar om dagen. 40.000 dør af sult. Hele tiden. Hver dag.
Også mens jeg sidder her og skriver, og tænker over mine egne meninger om GMO, der er lidt slørede i kanten ligenu....
Hele dagen har været lidt sløret, der er varmt her i Barcelona og der er rigtig meget at se og høre på til ESOF. ESOF har 3500 tilmeldte deltagere og der er 500 journalister, der arbejder her.
Idag har jeg fået taget mit blodtryk og målt min hjerterytme med et funky lille svensk apperat, der kan se om noget fibrillelerer, altså slår på en uregelmæssig måde, også selvom man ikke har symptomer, umiddelbart. Mit hjerte havde det ok, godseidank!
Og jeg har set en hjerne gløde i 3d via et sjovt apparat(se billede).
Og så har jeg hørt og set en længere fantastisk historie om sammenhængen mellem matematik og magi. Fernando Biasco fra polyteknisk universitet, Madrid, gav den som tal og reb-kunstner og fortalte historier fra magiens verden. Se evt. lidt af det her. Ligenu nøjes jeg med de magiske tavler.
Dem, hvor alle tallene giver det samme resultat uanset på hvilken led, man lægger dem sammen.
Det er en gammel sport og det er sjovt. Lav en selv! Benjamin Franklin lavede dem også i sin tid.
Og det minder MEGET om sodoku, bare mere poetisk, synes jeg.
Der er et billede her til venstre.
Tænk lidt over det!
Og tænk lidt over, hvorfor vi Europæere ikke æder gmo!
Og skriv gerne dine kommentarer til det herunder...
Seneste blogindlæg
-
Poesi og Videnskab?
24. juli 2008 kl. 13:01 Kommentarer (0)Roald Hoffman fra Cornell Universitetet, kalder sig selv for videnskabs-digter, science poet. I 1981 vandt han Nobelprisen i Kemi, sammen... -
En partikel-accellerator oversat til dans
20. juli 2008 kl. 20:34 Kommentarer (0)Ok. Hvad har tre næsten nøgne piger så at gøre med seriøs videnskab? Og hvorfor står den ene af dem med et stykke tyggegummi i munden,... -
Hvorfor æder europæerne ikke GMO?
18. juli 2008 kl. 19:17 Kommentarer (7)Den lille mand på taler-stolen, taler meget, meget højt ind imellem. Han er en del af en session på videnskabsfestivalen ESOF, Euroscience... -
Om at tjene penge på noget der er gratis....
27. juni 2008 kl. 14:56 Kommentarer (0)Den er god nok. Det ER hans rigtige navn. Michael Jackson, hedder han og han har INGENTING at gøre med den plastikopererede...
Anders Kjærulff Christensen
Blogger om:
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 53 minutter 15 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Jonas Kristoffer Lindeløv for 10 timer 24 minutter siden
[Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 10 minutter siden
[UFOerne eksisterer! ]
-
Af Rikke Kjær for 1 dag 8 timer siden
[Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen]
-
Af Marian B. Goldstein for 4 dage 4 timer siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk












SV:det kan debatteres : )
Jeg vil lige gøre opmærksom på at Videnskabscafeen vcaf.dk holder debatarrangement om GMO på tirsdag klokken 20.00 på cafe Katz. Gå enten ind på ovennævnte hjemmeside eller se link til plakaten for arrangementet, hvor arrangørerne er videnskabscafeen og etisk råd: http://www.vcaf.dk/media/1141/GMO-plakat
Hmm... En teolog og filosof som skal debattere GMO... Det bliver nok lige så meningsfyldt som hvis jeg skulle debattere Søren Kierkegaard med en læge.
Jeg synes ærlig talt de der tankespindseksperter har fyldt rigeligt i GMO debatten.
det kan debatteres : )
Jeg vil lige gøre opmærksom på at Videnskabscafeen vcaf.dk holder debatarrangement om GMO på tirsdag klokken 20.00 på cafe Katz. Gå enten ind på ovennævnte hjemmeside eller se link til plakaten for arrangementet, hvor arrangørerne er videnskabscafeen og etisk råd: http://www.vcaf.dk/media/1141/GMO-plakat
Videnskabscafeen formidler problematikker indenfor videnskab. Meningen er at nogle oplægsholdere med hver deres tilgang starter med at forklare deres vidensbaserede udgangspunkt og "holdning". Herefter er der lagt op til debat med medinddragelse af deltagerne, helt i gammeldags europæisk ånd. Det er meningen at der skal holdes sober nysgerrig tone, og at man skal blive beriget af de forskellige pros and contras omkring en spændende problematik. (Man drikker så vand eller øl samtidig, så det er også hyggeligt.)
Hvorfor æder europæerne ikke GMO?
En forklaring er nok at EU støtter landbrugsproduktionen og hvis GMO øger produktionen så skal der udbetales mere støtte.
Ja, ok
Med "vi" mente jeg samfundene, demokratierne - ikke os som enkeltindivider : )
Og det er DYRT - ligesom økologien i øvrigt. Dyrt med dejligt : )
Nej, Vi kan ikke vælge selv
Hvor kan jeg gå hen og købe vegetabilske GMO produkter når jeg gerne vil?
Når vi stort set ikke ser GMO produkter i danske supermarkeder er det desværre ikke udtryk for individuelle valg, men for skeptikerne har haft held til trække deres synspunkt ned over hovedet på os alle sammen.
Gad vide hvad teknologiforskrækkelsen koster Europa?
Fordi vi KAN vælge selv
Fordi vi er nogle møgforkælede rigmands-unger, der ikke spiser pga. sult, men som en komponent i vores "image pleje".
Og fordi vi har tabt forbindelsen mellem pris og kvalitet af syne, i det morads af udligningsordninger, minimumspriser og egnstøtte - landbrug er jo ikke et erhverv længere, men et beskæftigelsesprojekt.
Ugh!
Problemet er nok at vi ikke
Problemet er nok at vi ikke er blevet overbevist om at videnskaben bag er udviklet nok til at vi tror at de ved hvad de gør. Vi kan ikke være sikker på at ændringerne ikke påvirker produktet så det i bedste fald ikke indeholder de nødvendige stoffer eller at de måske indeholder stoffer der er skadelige, man kunne fx forestille sig en ny Thalidomid katastrofe. Derudover er vi ikke blevet overbevist om at de har nok viden til at undgå at skabe planter der ikke er skadelige for naturen.
Er det ikke mere naturligt at plante afrika til med afgrøder i stedet for at Europa skal intensivere landbruget og sælge til Afrika? Uganda har fx haft en produktion der kunne dække Afrikas fødevarebehov, så det mest naturlige ville være at hjælpe dem til det igen.