Annonceinfo

Hverdagshelte og samfundskritiske zombier

Spilbloggen har snakket med Mikkel Hænning, der er nyudklækket kandidat fra ITU i København. Han har netop afleveret specialet The Rise of the Cross Media Zombie in the 21st Century om zombier og crossmedia, og kan derfor melde sig ind i en snæver kreds her i landet: Zombieeksperterne.

Her på spilbloggen synes vi det er synd og skam, at så mange specialer går hen i glemsel. Et halvt års akademisk arbejde og viden, der alt for sjældent kommer ud. Som et apropos til min sidste post om Zombies, Run!, har spilbloggen derfor talt med Mikkel Hænning, der har specialiseret sig i zombiefiktion og hvordan den bliver brugt på tværs af medieplatforme. Fra tegneserier og film til computerspil som Left4Dead og Dead Island. Spilbloggen har spurgt ham om zombier er kitch og hvorfor der er kommet mange spil de seneste år.

Mere end b-film

Zombien stammer fra den (oprindeligt vestafrikanske) haitianske folkereligion Voodoo, hvor selve ordet betyder ’slave’. Zombien er her en art forbandelse som en voodoopræst kan nedkalde over andre. I modsætning til senere tids film og computerspil, er voodoo-zombien hverken aggressiv eller dyrisk. Blot en tankeløs slave.

Zombien finder sin moderne og kødædende form med kultinstruktøren George Romeros film fra 1968, Night of the Living Dead. Selvom figuren, dengang kaldet en ’ghoul’, har vundet en sikker plads i populærkulturen, har merkater som ’kitch’ og ’b-film’ altid klæbet til den. Der har aldrig rigtig været plads til den levende døde ved højkulturens middagsbord. Alligevel mener Mikkel Hænning, at der er mere til genren end klichéen foreskriver:

”Zombier skal forstås som en samfundskritisk metafor. Hos Romero handlede den første film underlæggende om farerne ved den Kolde Krig og de radioaktive våben, der blev udviklet. Senere var Dawn of the Dead (1978, red.) en humoristisk kritik af USAs stigende forbrugerkultur. Der var en ironisk parallel mellem zombier og de zombieagtige mennesker i stormagasinet”, siger han.

Genrens status som samfundsmetafor bliver båret videre, fortæller Hænning. Hvor det før har været atomvåben og konflikten mellem Sovjet og vesten, der har inspireret historierne, er det i dag snarere pandemier og frygten for biokemiske våben.
Derfor er det ikke et tilfælde, at vi har set en markant stigning i zombiefilm og –spil i løbet af det sidste tiår. Den popularitet kom netop også i kølvandet på en anden international krise: Terrorangrebet på New York i 2001.

”Efter 9/11 oplevede vi hvordan verden kan styrte sammen som følge af en skjult, menneskabt trussel. Zombien er et godt billede på denne frygt for samfundets skrøbelighed. Det er fælles for historierne, at menneskeheden ryger back to basics, og må stå sammen om at genopbygge en ny verden. Det er historier om vores kamp mod vores eget forfald”, siger Hænning.

Zombien kan altså læses som et slags populærkulturelt svar på kriser og vores frygt for sammenbrud. Zombien er et - nærmest bogstaveligt - billede på hvordan mennesket kan gå i fordærv og ødelægge verden omkring sig. Men det er undergangstemaet, der er det essentielle i genren, forklarer Hænning.

”Zombien er et redskab til at beskrive undergangen. Det er apokalypsen der er vigtig i filmene, ikke selve zombien. Seeren eller læseren skal selv tage stilling til hvordan verden skal være, hvis vi tager faresignalerne alvorligt.”

Men er zombier ikke stadig prægede af at være enormt kitchede?
”Jo, på en måde. På overfladen er det jo ofte bare actionpræget hack’n’slash og genren indeholder masser af humor og distancetagen, men det er ofte alvorlige temaer, der ligger i filmenes fortællinger”, siger han.

Spil giver dig en rolle i kampen

Computerspil har i den grad også redet med på zombietrenden. En mængde titler har givet sine spillere førstehåndsoplevelser med at overleve zombiepokalypsen. Med brandøkse i hånd at overleve de tilsyneladende uendelig horder, fanget i en tankeløs jagt på friskt kød. En markant del af zombiespillene er first person shooters – den actiongenre, hvor spilleren i 1. person kæmper sig gennem historien. Netop den immersive oplevelse, som denne type af spil giver, er glimrende til at arbejde med genren.

”Zombiespillene bliver en understregning af en præmis i genren om at det lige så vel kunne være du og jeg. At man skal tænke sig selv ind i situationen, og at karaktererne bare er almindelige mennesker. Der er hverken superhelte eller folk med ekstraordinære evner med. Spillene handler om menigmands kamp mod undergangen”, forklarer Hænning.

Zombiefiktion er altså historien om den lille mand. Om hverdagshelten, der i mod alle odds kæmper for at overleve. Et centralt træk, der er med til at give genren sin appel.

”Vi kan godt lide konceptet om at vi, selv efter at hele vores samfund er brudt sammen, stadig kan finde ud af at overleve. Det kan være skolelæreren, kontornusseren eller noget helt andet, der pludseligt skal lære at vold og blodig kamp for overlevelse er en norm i det nye samfund”, siger han.

Tendensen er stadig markant, og der bliver ved med at komme nye spil og film på markedet. Ligesom mange andre udviklinger er zombierne dog med al sandsynlighed en trend. En strømning, der kommer til at dø ud på et tidspunkt. Zombiernes popularitet er nemlig nået et punkt, hvor spilproducenter og instruktører ’malker’ markedet. En del spil computerspil laver f.eks. zombieudvidelser til deres originale produkter. Noget der ikke kræver hverken store programmeringsevner eller originalitet. Med al sandsynlighed har det mere at gøre med hurtigt tjente penge, frem for decideret kærlighed til genren.

”Men naturligvis kommer de hardcore fans til at hænge ved. Altid”, understreger den nyudklækkede zombiekandidat.

Mikkel Hænning
Cand.it. i Medieteknologi og Spildesign fra ITU, København
The Rise of the Cross Media Zombie in the 21st Century. Zombies Between History and Fiction.

Illustration: Night of the Living Dead

Hej Mikkel. Det lyder super.

Hej Mikkel. Det lyder super. Gider du at sende det til tokehpetersen@gmail.com? Jeg har ventet på det, og vil læse det med stor interesse :)

Mail hvis du vil læse specialet

Smid mig en mail. Så sender jeg dig mit speciale. Linket på itu fungerer ikke.

Link til specialet

Hej Toke
Tak fordi viser interesse i mit speciale. Jeg skal have gennemgået en del tilretninger før jeg kan udgive mit speciale. Derfor kan der godt gå noget tid før jeg "udgiver" det.

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at smide dem lige i hovedet på mig.

De bedste hilsner
Mikkel.

Link til speciale

Det er ikke online endnu desværre, men Hænning melder, at det kommer. Så snart jeg har et link, poster jeg det her i tråden. /Jonas

Er det muligt at poste et

Er det muligt at poste et link til hele specialet? Google finder intet.

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Trier-Knudsen

Blogger om:

Spilbloggen handler om …nåja… spil. Om tendenser, interessante cases og forskning på området. Andreas og Jonas beskæftiger sig begge med spil, men på to vidt forskellige måder. Hvor Andreas er hjerne-manden, der interesserer sig for de psykologiske mekanismer i spil, er Jonas kulturhistorikeren, der prøver at placere spil et sted i moradset af nyere kulturformer. De er begge interesserede i traditionelle bræt- og computerspil, men bloggen behandler også alt det der lægger sig i mediets randområder og gråzoner. Fra ny teknologi, over obskure kunst-rollespil til Alternate Reality Games ude i byens gader.

Andre bloggere i Spilbloggen:
Andreas Lieberoth
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo