Annonceinfo

Hvad sker i hjernen når vi mister bevidstheden?

Emner:

Hvad sker der, når vi mister bevidstheden?

Er der fælles neurale mekanismer for dyb søvn, anæstesi, vegetativ tilstand og koma?

I 2003 var jeg medforfatter på en artikel i tidsskriftet Trends in Neuroscience (med Bernard Baars og Steven Laureys).

Her foreslog vi, at der kan være fælles hjernemekanismer som ligger til grund for når vi mister bevidstheden.

Det gælder især tilstande som koma, vegetativ tilstand, anæstesi og dyb søvn, og i forlængelse heraf såkaldte 'generaliserede epileptiske anfald'. Det viste jeg i en tidligere blog post.

Deaktivering forbundet med tab af 'jeg' og viljestyring

I artiklen demonstrerede vi, at der til fælles for disse tilstande er en deaktivering i pandelappen og isselappen.

Vi argumenterede for, at forandringerne sker i pandelappen og isselappen, og at dette skyldtes forbindelser til nogle af hjernens dybe kerner i strukturen thalamus. Vi foreslog også, at hjernens forandringer i disse tilstande kan påvirke bevidstheden på mere end en måde.

Deaktiveringen af isselappen kan forbindes til tab af selvbevidsthed, eller 'jeg'et' i oplevelser. Deaktiveringen af pandelapperne kan være forbundet med tab af viljestyret adfærd.

Thalamus styrer hjernen

Som med alle andre psykologiske fænomener er jeg af den opfattelse, at bevidstheden er en fællesbetegnelse for et hel hierarki af processer. Disse spænder fra de tidligste perceptuelle reaktioner til den seneste tanker man har efter at have udført en handling.

I denne artikel, som har vist sig at blive mere og mere citeret, foreslog vi også, at det der generelt sker, når vi taber bevidstheden, er en regulering eller forstyrrelse af det såkaldte thalamocortical system, eller thalamus alene. Dette system er en række forbindelser mellem hjernebarken og thalamus, hjernens dybe kerne.

Det er velkendt, at thalamus består af kerner, der modtager input fra alle sanser og spreder information til hele hjernebarken. Forstyrrer man aktiviteten i thalamus, giver det udbredt forandringer i hele hjernen, og det forstyrrer koordineret aktivitet på tværs af hjernen.

Hvordan hænger hjerneforandringer sammen med forskellige tilstande?

I en artikel i det berømte tidsskrift New England Journal of Medicine forklarer forfatterne Emery Brown, Ralph Lydic og Nicholas Schiff (en berømt hjerneforsker) nogle af disse mekanismer mere i detalje.

Her foreslår de, at selv om der kan være fællestræk for, hvordan hjernen arbejder ved de forskellige slags former for tab af bevidsthed, så er der også betydelige forskelle. For eksempel arbejder tre forskellige medicinske præparater som giver anæstesi - Propofol, dexmedetomidin og Opioider - via helt forskellige mekanismer.

Dette kan vises med følgende figur (fordyb jer dog ikke for meget i detaljerne): Den nye artikel giver godt indblik i de mekanismer, som er på spil, når vi mister bevidstheden. Nu mangler der nogle nødvendige skridt.

For eksempel må der udvikles idéer til, hvordan disse hjerneforandringer hænger sammen med de forskellige tilstande. I særdeleshed har vi brug for at vide, om der på nogen måde er forskelle i mental funktion i disse betingelser, og i hvordan de afspejles i ligheder og forskelle i neurale mekanismer.

SV:SV:Godt Thomas!

Bevidsthed med hvad det er (kroppen) der feks. observerer.... kan det hjaelpe noget Thomas? 

Jeg skrev noget, til en kinesier jeg kender om, at det er consiously awareness of beeing subconsious aware...
 
uddybelse:
 
 
 
 
 
Altsaa, det er det at vaere bevidst, jeg mener, ikke at vaere i koma. Naar vi mister bevidstheden, saa er vi jo ikke saadan!

SV:Godt Thomas!

Bevidsthed med hvad det er (kroppen) der feks. observerer.... kan det hjaelpe noget Thomas? 

Jeg skrev noget, til en kinesier jeg kender om, at det er consiously awareness of beeing subconsious aware...

Godt Thomas!

Bevidsthed med hvad det er (kroppen) der feks. observerer.... kan det hjaelpe noget Thomas? 

SV:SV:Open access

MAN tager og paster selve artiklens navn og afslutter med PDF - og så forsøger man sig på google.. Jeg prøvede lige for sjov, på den første af artiklerne, og søreme jo - det virkede...
http://www.coma.ulg.ac.be/papers/consciousness/baars_ramsoy_laureys_TINS_2003.pdf
mvh Dorte 

 

 
he he ... Man lernt jeden Tag was neues   :-)
Takker,
Steen H

SV:Open access

 
Hej Thomas Ramsøy,
Det lyder jo super interessant.
Har i "Open access" ligesom man har i fysik, matematik og visse dele af komputer videnskab, biologi osv., http://arxiv.org/ eller bliver man virkelig nødt til at betale for at læse artikler fra NEJM?
På forhånd tak,
Steen H.
Kære Steen.
Jeg har personligt open access fra mit arbejde, så jeg kendte ikke til et tip, som jeg så lærte her på hjernebloggen, fordi Thomas Ramsøy tidligere har lært os om det .....
MAN tager og paster selve artiklens navn og afslutter med PDF - og så forsøger man sig på google.. Jeg prøvede lige for sjov, på den første af artiklerne, og søreme jo - det virkede...
http://www.coma.ulg.ac.be/papers/consciousness/baars_ramsoy_laureys_TINS_2003.pdf
mvh Dorte 

 

Open access

 
Hej Thomas Ramsøy,
Det lyder jo super interessant.
Har i "Open access" ligesom man har i fysik, matematik og visse dele af komputer videnskab, biologi osv., http://arxiv.org/ eller bliver man virkelig nødt til at betale for at læse artikler fra NEJM?
På forhånd tak,
Steen H.
 

Bevidsthed vs. hjernen

Bevidstheden er ikke i hjernen, og strengt taget mister Vi ikke bevidstheden, men det er forbindelsen ml. bevidstheden og hjernen der helt el. delvis kan mistes. 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:

Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.

Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv
Annonceinfo