Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning. Læs mere
Hvad skal vi med videnskaben?
25. november 2009 kl. 14:24 26 kommentarer
Emner: Videnskabsteori
I den forskningspolitiske debat er det som oftest en uudtalt præmis, at videnskab er et gode, som det for skatteyderne er værd at betale for.
Men hvad er det helt præcist, vi regner med at få ud af investeringerne i forskning? Hvad kan man få ud af dem?
Hvad siger videnskabsministeren?
Vi kan jo starte med at se på, hvad videnskabsminister Helge Sanders har sagt om sagen. I en interessant artikel fra 2004 giver Helge Sander et godt og klart formuleret svar på spørgsmålet.
Sander forklarer blandt andet, at bevillingerne til området er blevet løftet, »fordi disse investeringer skal være med til at bane vejen for, at Danmark vinder kapløbet om fremtidens arbejdspladser. [...]
Alle de nye spændende produkter er dybest set et udtryk for, at forskning i praksis bliver omsat til produkter. Og den hårde konkurrence om at kunne levere til den laveste pris viser også, at vejen fra forskning til faktura er blevet kortere.«
Den forskningspolitiske opgave er, ifølge Sander, »at sikre, at vore universiteter og vidensmiljøer rent faktisk står parat til fremtiden. Eller sagt anderledes: At vi får indrettet forskningen, så den i højere grad svarer til de behov, erhvervslivet har. For sammenhængen er ganske enkel.
Hvis dansk erhvervsliv ikke får masser af ny viden, nye idéer, innovation og veluddannede medarbejdere, så har vi ganske enkelt ikke råd til at betale for den velfærd, som vi alle sammen ønsker, vi og vore børn skal nyde godt af.« (De Bergske Blade, 16. november 2004, 1. sektion side 4).
Forskning som strategisk ressource
For Sander er forskning altså en strategisk ressource: Forsknings- og universitetsmiljøers primære opgave er at støtte erhvervslivet i dets bestræbelser på at skabe salgbare produkter.
Dette vil på sigt skabe arbejdspladser, vækst og velfærd, og på den måde vil investeringerne i forskning (forhåbentlig) komme til at betale sig. Det lyder jo umiddelbart som en meget rimelig tankegang.
Det er trods alt skatteyderne, der betaler forskningsbevillingerne, og derfor bør de selvfølgelig også få noget ud for pengene. Der er imidlertid et par problemer i ræsonnementet.
Hvad med den kritiske forskning?
For det første kan forskning skabe værdi på flere andre måder end ved at producere velfærd. Som vi har været inde på ved flere lejligheder her på bloggen, har den offentligt finansierede forskning en vigtig rolle som borgernes beskytter, og vagthund over for de produkter og den forskning, industrien leverer.
Der kommer ikke nødvendigvis nye salgbare produkter ud af at afsløre, at nanopartikler skader som asbest (for nu at tage et eksempel her fra sitet). Men den type forskning er alligevel særdeles værdifuld for os almindelige borgere.
Desværre har en lang række uheldige sager vist, at et for tæt samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter gør det lettere for erhvervslivet at presse de universitetsansatte forskere til at nedtone kritik. Det samme gør sig i øvrigt gældende, når ministerier køber forskning hos universiteterne (som sagen om Miljøministeriets pression af DMU viste).
Så Helge Sanders ønske om at øge det kommercielle udbytte af forskningen, ved at skabe et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, øger risikoen for, at den kritiske forskning bliver svækket. Man må altså her enten træffe et valg, eller sørge for, at samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv bliver reguleret på en sådan måde, at risikoen for pression minimeres.
Frisættende forskning
Videnskab kan også have ikke-kommerciel værdi, i kraft af sit frisættende potentiale. Det er en kvalitet, man hyppigst finder i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. I korte træk kan forskning frigøre ved for eksempel at afdække skjulte magtstrukturer, eller ved at sætte spørgsmålstegn ved fordomme og vedtagne normer.
Den slags forskning skaber selvfølgelig heller ikke umiddelbart salgbare produkter, men den kan være et afgørende redskab i vores konstante forsøg på at forstå og gennemskue os selv og det samfund, vi lever i.
Forskning som kulturel ressource
Endelig udgør videnskab også en kulturel ressource. Mennesket stræber, som Aristoteles bemærkede, af natur efter viden. Vi har et ønske om at vide hvordan alting hænger sammen og fungerer, og videnskab er en (blandt flere) måder at tilfredsstille denne stræben på.
En hjemmeside som videnskab.dk er faktisk et rigtig godt eksempel på, at forskning kan skabe værdi på denne måde: De fleste af hjemmesidens brugere læser (vil jeg tro) artiklerne af ren nysgerrighed og ikke for at skabe kommerciel nytte. Så her fungerer videnskaben sådan set som et kulturelt gode på linje med gode bøger, musik og teaterstykker.
Alt i alt har videnskab altså mange funktioner, udover at levere nye, salgbare produkter. Og det skal man selvfølgelig være klar over, når man overvejer, hvad man vil have ud af videnskaben. Og ikke mindst når man diskuterer, hvordan de sparsomme forskningsmidler skal fordeles. Andre forslag til videnskabens funktioner modtages gerne nedenfor!
Strategisk forskning eller grundforskning?
Men lad os nu vende tilbage til det kommercielle udbytte af forskningen. For her støder vi på nok et interessant punkt i Helge Sanders argumentation: Tilsyneladende går ministeren ud fra, at man mest effektivt skaber kommerciel nytte, hvis forskningen tilrettelægges efter erhvervslivets behov. Det er imidlertid en antagelse, der har været kilde til megen diskussion.
Groft sagt kan man skelne mellem grundforskning, hvor forskerne får frihed til at følge deres egen nysgerrighed, og strategisk forskning, hvor forskerne bindes til at løse et bestemt problem. Argumentet for strategisk forskning er (som ministeren antyder), at man får et bedre udbytte af forskningen, hvis man koordinerer indsatsen og retter den mod samfundets behov.
Desuden undgår man, at de statsbetalte forskere spilder tiden (og pengene) på ubrugelige forskningsprojekter, som det jo ind i mellem sker med den frie forskning (se Ignobelprisens hjemmeside for eksempler!).
Grundforskning skaber nye erkendelser
Argumentet for grundforskning er, at kun grundforskningen skaber afgørende og banebrydende nye erkendelser. Med den strategiske forskning finjusterer man blot det, vi allerede ved, men med grundforskningen finder man fundamentalt nye måder at gøre tingene på.
Som Ben Roy Mottelson udtalte det til Scient (2009, no. 3, side 25): "Hvis H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under de strategiske forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset."
En anden væsentlig anke mod den strategiske forskning er, at det naturligvis er svært at forudsige, præcis hvilke forskningsområder, der i fremtiden vil give kommercielt afkast. Og der er gode eksempler på, at strategiske satsninger har slået fejl.
Tidligere indlæg i serien om forskningspolitik:
Markedsføring af forskning kan overdrives, 5. oktober 2009
Miljøministeriet undergraver forskeres autoritet, 28. september 2009
Sponseret forskning påvirker resultaterne, 3. august 2009
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste blogindlæg
-
Er Gud matematiker?
Matematik er ikke som de andre naturvidenskaber. Når man i fysik eller kemi opnår viden, gør man det ved at unders... -
Private universiteter i Danmark?
Videnskabsminister Helge Sander luftede i sidste uge ideen om at indføre private universiteter i Danmark. Men hvorfor? Og hvem vil... -
Hvad skal vi med videnskaben?
I den forskningspolitiske debat er det som oftest en uudtalt præmis, at videnskab er et gode, som det for skatteyderne er værd... -
Markedsføring af forskning kan overdrives
Med jævne mellemrum kommer en bestemt gren af naturvidenskaben på mode. Et videnskabeligt felt markedsføres som noget...
Mikkel Willum Johansen
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
Tilbage til artiklen
Det egentlige formål med videnskab må være, som Johansen påpger, at skabe nye erkendelser. Herefter mener jeg man principielt kan glemme alt om hvorvidt forskningen skal kaldes det ene eller det andet, og blot fokusere på benyttelsen af denne viden, feks til en kritisk analyse af et givent forhold eller udvikling af et nyt produkt. Hvad sander evig og altid snakker om, er ikke videnskab men 'research&development', som firmaerne selv burde involvere sig mere i og betale for.
Som Michaelsen i den indledende kommentar vel antyder, så er der netop mange eksempler på at ny og meget brugbar viden netop er udviklet under ikke-kontrollerede forhold, hvor der ikke på forhånd er opsat et vel-defineret mål i form af feks et produkt; målet har tværtimod været at få ny indsigt i en given problemstilling. Dette er forskningens og videnskabens egentlige natur i mine øjne, mens sanders management baserede filosofi omkring dette vel primært har til formål netop at kontrollere forskerne og deres aktiviteter.
Endvidere, de tidligere nævnte squids er faktisk meget benyttede i netop hjerneforskningen i en nyere skanningsmetode (magnetoencephalograhy eller blot MEG), som jeg selv arbejder med i Oxford, samt hjerneforskningen kan idag give en lang række eksempler på hvordan principper udviklet indenfor den teoretiske fysik, feks omkring molekylers tilsyneladende kaotiske bevægelser og om 'phase-transitions', kan benyttes til ganske andre formål, bla i MEG analyser. DTU husede faktisk en af de første multi-channel skannere i verden, men da det var pløk-umuligt for de involverede forskere at opnå nogen støtte blev projektet nedlagt. Idag er udviklingen af MEG skannere en multi-million forretning med salg af skannerne til flere og flere hospitaler. Jeg tvivler på at sander ville have forudset dette.
Bevist ?
...hahaha !
SV:SV:Newton
Bortset fra denne diskussion, så må Newtons teorier vel også siges at være grundvidenskab?
De er blot så indarbejdede i vores teknologi, så man nemt overser det. Man er tilbøjelig til kun at se de nyeste teorier som grundvidenskab, men det er jo ikke historisk korrekt.
Ja, her kan vi blive enige, fordi mange af de nye teorier er mere "a flight of fancy" end en teori som sådan og som jeg jo postulerer så er det Newton der er masteren, slet ikke Albert... :o)
Det Albert Einstein fremlagte skabte så meget oprør fordi det var og er kontroversiel, at man så blind har taget imod det er mere end en skandale, er min måske mindre ydmyge menig om sagen...
Det er simpelthen ikke korrekt! Det er empirisk bevist, at Einsteins teorier er mere rigtige end Newtons. Afvigelsen i tidsmålingen ved GPS er netop et af disse beviser...
SV:Newton
Bortset fra denne diskussion, så må Newtons teorier vel også siges at være grundvidenskab?
De er blot så indarbejdede i vores teknologi, så man nemt overser det. Man er tilbøjelig til kun at se de nyeste teorier som grundvidenskab, men det er jo ikke historisk korrekt.
Ja, her kan vi blive enige, fordi mange af de nye teorier er mere "a flight of fancy" end en teori som sådan og som jeg jo postulerer så er det Newton der er masteren, slet ikke Albert... :o)
Det Albert Einstein fremlagte skabte så meget oprør fordi det var og er kontroversiel, at man så blind har taget imod det er mere end en skandale, er min måske mindre ydmyge menig om sagen...
Newton
Bortset fra denne diskussion, så må Newtons teorier vel også siges at være grundvidenskab?
De er blot så indarbejdede i vores teknologi, så man nemt overser det. Man er tilbøjelig til kun at se de nyeste teorier som grundvidenskab, men det er jo ikke historisk korrekt.
Ok Thomas...
...men det varer lidt, idet jeg skal lige samle det sammen i en fil og det kan være jeg starter bagfra...
mvh Alfred
SV:Thomas...
...det var ikke dig, men Mogens jeg svarede... desværre var det ikke tydelig nok.
Men det er nu ikke min opgave at belære nogen her i tråden, idet dette forum ikke er egnet til at vise ligninger etc. Men jeg har nu samme ret til at postulere noget som vore akademikere har og hvad de postulerer er mere exotisk end det jeg postulerer. Men en e-mail kunne snakke til dig...
skriv bare på tzramsoy AT gmail DOT com
SV:SV:Nånå...
Det var da utroligt hvad du sådan kan sige om mig og hvad jeg gør og kan, er du clairvoyant eller bare lidt for kvik i vendingen ? Hvis du ikke kan bruge Newton på den måde, ja så er det vist på tide du få lært det, unge mand, men jeg tvivler at du er i stand til det og har som de fleste Einsteinister kun lært tingene udenad.
Hvordan kan du tilføje den kendte afvigelse til Newtons teori, hvis du kan svare på det så ved du hvad det drejer sig om. Jeg beregner GPS afvigelsen helt uden at skele til gamle Albert, men må dog indrømme at bruge Lorentz til det også, men han er givet af Newton.
Det kræver dog nogle analytiske evner at erkende dette samt udføre jobbet...
Hvis der med Lorenz menes lorenz transformationen viser Alfred her at han har misforstået et par ting. Newtons fysik opfylder netop ikke lorenztransformationen. Den opfylder galilei transformationen. Lorenz transformationen er derimod grundlaget for relativitetsteorien, så når Alfred hævder ikke at bruge relativitetsteorien men dog lorenz transformationen narrer han sig selv.
Det eneste jeg kan sige til dig Kasper, er at du ikke aner hvad Newton kan vise, hvis jeg skulle narre mig selv, hvem narrer du da...
Thomas...
...det var ikke dig, men Mogens jeg svarede... desværre var det ikke tydelig nok.
Men det er nu ikke min opgave at belære nogen her i tråden, idet dette forum ikke er egnet til at vise ligninger etc. Men jeg har nu samme ret til at postulere noget som vore akademikere har og hvad de postulerer er mere exotisk end det jeg postulerer. Men en e-mail kunne snakke til dig...
SV:Nånå...
Det var da utroligt hvad du sådan kan sige om mig og hvad jeg gør og kan, er du clairvoyant eller bare lidt for kvik i vendingen ? Hvis du ikke kan bruge Newton på den måde, ja så er det vist på tide du få lært det, unge mand, men jeg tvivler at du er i stand til det og har som de fleste Einsteinister kun lært tingene udenad.
Hvordan kan du tilføje den kendte afvigelse til Newtons teori, hvis du kan svare på det så ved du hvad det drejer sig om. Jeg beregner GPS afvigelsen helt uden at skele til gamle Albert, men må dog indrømme at bruge Lorentz til det også, men han er givet af Newton.
Det kræver dog nogle analytiske evner at erkende dette samt udføre jobbet...
Hvis der med Lorenz menes lorenz transformationen viser Alfred her at han har misforstået et par ting. Newtons fysik opfylder netop ikke lorenztransformationen. Den opfylder galilei transformationen. Lorenz transformationen er derimod grundlaget for relativitetsteorien, så når Alfred hævder ikke at bruge relativitetsteorien men dog lorenz transformationen narrer han sig selv.
prøv mig
Er det mig du kalder clairvoyant, så er det fejlskudt, intet kan være længere fra virkeligheden, Alfred. At du tager dette som et personangreb er kedeligt. Det er et videnskabeligt argument, at bede dig om evidens.
Så min opfordring er: prøv mig. Hvis jeg ikke selv kan klare det fysiske – jeg er jo bare en sølle hjerneforsker – så kan jeg trække på mine fysik kollegaer. Det vil også være i den rette ånd for denne blog post, at vi beder om at få efterprøve det du gør.
Faktisk er problemet her, at du kommer med en påstand, som indtil videre ikke underbygges eller bevises. Det samme gælder sådan set den argumentation som clairvoyanter, healere, astrologer og homeopater bruger. Der bliver påstået en sammenhæng (som verden er fuld af), uden at der gøres mere detaljeret rede for den.
Og argumentet om at jeg skal lære Newton duger ikke: lad os sige at jeg ikke ved hvad man gør. Din opgave er at belære mig, bevise det for mig, og alle andre. Din påstand er ekseptionel, og det kræver ekseptionel bevisførelse.
Så længe du bare spejler argumentet tilbage eller går udenom, vil jeg lade sagen ligge, og kalde din påstand for uvidenskabelig.
Venlig hilsen Thomas
Nånå...
Det var da utroligt hvad du sådan kan sige om mig og hvad jeg gør og kan, er du clairvoyant eller bare lidt for kvik i vendingen ? Hvis du ikke kan bruge Newton på den måde, ja så er det vist på tide du få lært det, unge mand, men jeg tvivler at du er i stand til det og har som de fleste Einsteinister kun lært tingene udenad.
Hvordan kan du tilføje den kendte afvigelse til Newtons teori, hvis du kan svare på det så ved du hvad det drejer sig om. Jeg beregner GPS afvigelsen helt uden at skele til gamle Albert, men må dog indrømme at bruge Lorentz til det også, men han er givet af Newton.
Det kræver dog nogle analytiske evner at erkende dette samt udføre jobbet...
SV:SV:SV:SV:SV:ret og fejl
Pointen er, at afvigelsen på 38,3 mikrosekunder ikke er en konstant. Lavede man et GPS-system på Mars, ville størrelsen være en anden, fordi Mars har en anden tyngdekraft end Jorden - og det vil være nødvendigt at bruge Einstein for at beregne den.
Jeg har heller ikke sagt at det var en konstant, mand, tag dig nu lige sammen, jeg har sagt at jeg bruger Newton, kun Newton, er det mere tydeligt sagt ? Hvis experterne ikke kan det er det da syndt for dem...
mvh Alfred
Det du bruger er ikke kun Newton, men Newton tilføjet den kendte afvigelse - som man kun kender fordi nogen har lavet beregninger ud fra Einstein. Eller sagt på en anden måde: Newton ville ikke kunne beregne det korrekt.
Det er på grund af arbejdsdelingen i samfundet, at du - og sikkert mange andre - ikke behøver at forstå Einstein for at lave beregningerne.
Og det er her man kan agere videnskabeligt og sige "Show me the evidence". Jeg bad Alfred om at henvise til dokumentation tidligere, men har ikke fået det. Alfred, så må du gerne også bevise hvordan du gør, så det kan efterprøves. Din påstand er en påstand, som ikke kan testes/falsificeres. Derfor kan dit udsagn endnu ikke tages seriøst. Vil gerne se hvad du gør
Mvh Thomas
SV:SV:SV:SV:ret og fejl
Pointen er, at afvigelsen på 38,3 mikrosekunder ikke er en konstant. Lavede man et GPS-system på Mars, ville størrelsen være en anden, fordi Mars har en anden tyngdekraft end Jorden - og det vil være nødvendigt at bruge Einstein for at beregne den.
Jeg har heller ikke sagt at det var en konstant, mand, tag dig nu lige sammen, jeg har sagt at jeg bruger Newton, kun Newton, er det mere tydeligt sagt ? Hvis experterne ikke kan det er det da syndt for dem...
mvh Alfred
Det du bruger er ikke kun Newton, men Newton tilføjet den kendte afvigelse - som man kun kender fordi nogen har lavet beregninger ud fra Einstein. Eller sagt på en anden måde: Newton ville ikke kunne beregne det korrekt.
Det er på grund af arbejdsdelingen i samfundet, at du - og sikkert mange andre - ikke behøver at forstå Einstein for at lave beregningerne.
SV:SV:SV:ret og fejl
jeg bruger kun Newton til at beregne den bekendte afvigelse på 38,3 mikrosekunder per døgn, mens alle andre bruger Einstein, men det er ikke min fejl :o)
mvh Alfred
Ja netop den bekendte afvigelse. Afvigelsen er kun bekendt, fordi det amerikanske militær havde kendskab til Einsteins teorier da man lavede systemet. Ud fra Newtons teori skulle der slet ikke være nogen afvigelse, idet Newton anså tiden for at være absolut.
Men hvis eksperter allerede har beregnet afvigelsen (ud fra Einstein) så kan andre muligvis nøjes med at indføje en ekstra faktor i beregninger, der ellers er "Newtonske".
Pointen er, at afvigelsen på 38,3 mikrosekunder ikke er en konstant. Lavede man et GPS-system på Mars, ville størrelsen være en anden, fordi Mars har en anden tyngdekraft end Jorden - og det vil være nødvendigt at bruge Einstein for at beregne den.
Jeg har heller ikke sagt at det var en konstant, mand, tag dig nu lige sammen, jeg har sagt at jeg bruger Newton, kun Newton, er det mere tydeligt sagt ? Hvis experterne ikke kan det er det da syndt for dem...
mvh Alfred
SV:SV:SV:ret og fejl
jeg bruger kun Newton til at beregne den bekendte afvigelse på 38,3 mikrosekunder per døgn, mens alle andre bruger Einstein, men det er ikke min fejl :o)
mvh Alfred
Ja netop den bekendte afvigelse. Afvigelsen er kun bekendt, fordi det amerikanske militær havde kendskab til Einsteins teorier da man lavede systemet. Ud fra Newtons teori skulle der slet ikke være nogen afvigelse, idet Newton anså tiden for at være absolut.
Men hvis eksperter allerede har beregnet afvigelsen (ud fra Einstein) så kan andre muligvis nøjes med at indføje en ekstra faktor i beregninger, der ellers er "Newtonske".
Pointen er, at afvigelsen på 38,3 mikrosekunder ikke er en konstant. Lavede man et GPS-system på Mars, ville størrelsen være en anden, fordi Mars har en anden tyngdekraft end Jorden - og det vil være nødvendigt at bruge Einstein for at beregne den.
Tak for den Mogens, lige præcis hvad jeg mente med ovenstående ikke-fysiker formulering.
Mvh Thomas
SV:SV:ret og fejl
jeg bruger kun Newton til at beregne den bekendte afvigelse på 38,3 mikrosekunder per døgn, mens alle andre bruger Einstein, men det er ikke min fejl :o)
mvh Alfred
Ja netop den bekendte afvigelse. Afvigelsen er kun bekendt, fordi det amerikanske militær havde kendskab til Einsteins teorier da man lavede systemet. Ud fra Newtons teori skulle der slet ikke være nogen afvigelse, idet Newton anså tiden for at være absolut.
Men hvis eksperter allerede har beregnet afvigelsen (ud fra Einstein) så kan andre muligvis nøjes med at indføje en ekstra faktor i beregninger, der ellers er "Newtonske".
Pointen er, at afvigelsen på 38,3 mikrosekunder ikke er en konstant. Lavede man et GPS-system på Mars, ville størrelsen være en anden, fordi Mars har en anden tyngdekraft end Jorden - og det vil være nødvendigt at bruge Einstein for at beregne den.
SV:SV:men...
ville Newtons fysik kunne opdage og forklare afvigelsen? det er jo det som er spørgsmålet. Resten er jo matematik... Tror du ville få en hæderspris hvis du kunne forklare afvigelsen med newtonianske principper.
Mvh Thomas
Jamen Thomas, det er rigtig hvad jeg siger, jeg bruger kun Newton, men jeg ved også hvad det betyder at udtale det... jeg har engang prøvet det overfor Benny Lautrup og så skulle du have hørt en mands repertoire af grimme ord... hæderspris, næ... gratis mobning får man !
Hm, så må jeg vidst heller se noget dokumentation for dette. Er der noget sted du kan referere til? Dette er grunden til at vi har peer-reviewed videnskab: der findes et utal mulige teorier som kan forklare et fænomen, men de skal alle igennem en rigid og anonym prøvelse.
Mvh Thomas
SV:men...
ville Newtons fysik kunne opdage og forklare afvigelsen? det er jo det som er spørgsmålet. Resten er jo matematik... Tror du ville få en hæderspris hvis du kunne forklare afvigelsen med newtonianske principper.
Mvh Thomas
Jamen Thomas, det er rigtig hvad jeg siger, jeg bruger kun Newton, men jeg ved også hvad det betyder at udtale det... jeg har engang prøvet det overfor Benny Lautrup og så skulle du have hørt en mands repertoire af grimme ord... hæderspris, næ... gratis mobning får man !
men...
ville Newtons fysik kunne opdage og forklare afvigelsen? det er jo det som er spørgsmålet. Resten er jo matematik... Tror du ville få en hæderspris hvis du kunne forklare afvigelsen med newtonianske principper.
Mvh Thomas
Squids
At kvantemekanik bruges i mange elektroniske apparater er nok at tage munden for fuld.
Men det bruges inden for nanoteknologi, der er under rivende udvikling idag. Man bruger det også til at måle ekstremt svage magnetfelter, i form af såkaldte "squids". Thomas har muligvis ret i, at kvantemekanik ikke er relevant for de hjernescannere man bruger i dag, men mon ikke squids o.lign. vil blive brugt i fremtidens hjerneforskning?
Med hensyn til GPS er jeg enig med Thomas.
SV:ret og fejl
Hej Thomas !
Det kan godt være at du (og de fleste andre) er uenig med mig angående GPS-systemet, men jeg bruger kun Newton til at beregne den bekendte afvigelse på 38,3 mikrosekunder per døgn, mens alle andre bruger Einstein, men det er ikke min fejl :o)
mvh Alfred
ret og fejl
Hej Alfred,
Tror du har ret med hensyn til kvantemekanik og elektronik. Vi kan sikkert forklare de fleste elektroniske apparater med almindelig elektromagnetisme. På samme måde med en MR skanner, som findes på de fleste hospitaler i Danmark. Man kan fint forklare de effekter man ser med elektromagnetisme. Der findes dog forslag på kvantemekaniske forklaringer, og disse har muligheden for at forklare MR-effekterne bedre / mere nøjagtigt. Dette kan i sidste ende forbedre f.eks. billedkvaliteten på skannerne.
Når det gælder GPS og relativitet er jeg dog helt uenig: se f.eks.http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Positioning_System#Relativity
Som du kan læse her, vil de satelitter som kredser om jorden netop have en anden hastighed end modtageren på jorden. Dette medfører, netop som forklaret med relativitets teorien, en forskel i tidsberegningen på omkring 38 mikrosekunder per dag. Hvis den står ukorrigeet, vil den akkumulere og give gradivst større forskelle i tid- og stedsberegningerne i GPS systemet.
Det er ikke noget vor enkelte GPS modtager skal tage sig af, det blev bygget ind i systemet i hver satelitt. Men hvis man ikke kendte Einsteins specielle relativitetsteori her, ville systemet ikke virke.
Mvh Thomas
Kantemekanik måske...
"Mange elektroniske apparater forudsætter faktisk kvantemekaniske beregninger. Ikke blot apparater til almindelig konsum, men også avanceret måleudstyr der er en nødvendig forudsætning for den mere erhversrettede forskning."
-----------------------------------------------------------------------
Jeg kunne nu godt tænke mig at høre hvilke dig bekendte elektroniske apparater der kræver kvantemekaniske beregninger til deres konstruktion. Designere af elektronisk apparatur er ikke kvantemekanikere, så du vil vel ikke fortælle mig hvilke matematiske værktøjer jeg bruger, når jeg designer elektroniske kredsløb og apparater.
Med hensyn til GPS-systemet, så er det bedøvende ligeglad med Einsteins teori og fungerer både med og uden ham...
mvh Alfred
Tak, og her et indspark
Mange tak for et godt indlæg, hvis nu bare Sander selv kunne læse det. Måske kunne man være endnu mere krads, og spørge hvor der vil være plads til de forskere som Danmark måske er mest stolte af, som Niels Bohr? Hvordan finder han plads i forskningen.
Det som simpelt hen mangler i den måde mange argumenterer for forskningen, er at de netop store og betydelige, innovative skridt kommer via grundforskningen. Som Mogens skriver, er digitale industrier som GPS netop afhængig af en præcis kendskab til grundlæggende fysik. Hvor mange overraskende ting er ikke kommet fra rumforskningen? Alt fra teflon pander til computer udstyr og tøj (velcro?). Måske ikke store opdagelser, men løsninger og opfindelser, som ikke kunne fordsiges. Hvis al forskning skal måles op mod "anvendelighed" og kommercialisering, ender man faktisk med at dræbe forskningen.
Jeg har selv stødt på dette problem: når jeg som hjerneforsker studerer beslutninger (arbejder på CBS og Hvidovre Hospital), og laver skannings undersøgelser, er jeg blevet kritiseret for at bruge skanningstid som "skulle" have været forbeholdt patienter eller forskning i diagnostik og behandling. Det er utroligt snæversynet. Den forskning jeg kan bidrage med, vil ultimativt kunen forbedre vor viden om hvordan vi tager beslutninger, hvordan vi skaber præferencer, og hvordan hjernens biologi bevirker dette. Denne viden rækker langt ud over grundforskningens brede rammer: denne viden kan hjælpe os til bedre at kunne diagnosticere og hjælpe f.eks. ludomane, men kan på den anden side bevirke et helt nyt kommercielt dansk eventyr som udvikler nye "objektive" tests af effekten af kommunikation (reklamer, film osv.). Men min forskning forsøger at besvare de basale spørgsmål, UDEN at skulle hænges op på hvad det kan bruges til.
Der er også en mere grundlæggende pointe her: forskning i kreativitet har igen og igen vist os, at "ægte" kreative løsninger kommer via at satse på en "åben" atmosfære, og ved at give forskningen (og personerne) mere frie tøjler. Rent definitorisk er kreativitet netop kendetegnet ved, at være evnen (og dermed muligheden) for at koble to eller flere ideer, som normalt er fjerne fra hinanden, sammen på en ny og meningsfuld måde. Hvis man, som Sander, gerne vil udpege startpunkt og endestation for forskningen, har man allerede i udgangspunktet hæmmet kreativiteten og innovationen.
Danmarks konkurrence fordele kan ikke komme gennem at forbedre eksisterende løsninger: her er vi allerede godt i gang med at køres flade af Asien. Den reelle konkurrencedygtighed må komme gennem at dyrke den frie forskning, og samtidigt bygge et logistik op, som kan sikre, at nye ideer og resultater både kommunikeres ud og testes op imod mere anvendelige løsninger.
Mvh Thomas, hjerneforsker og blogger på "Hjernebloggen"
Grundforskning
Så vidt jeg har forstået det, så kan sådan noget som GPS-systemet kun fungere, når man tager hensyn til relativistiske effekter. Uden Einstein ville det altså slet ikke være muligt for private firmaer at tjene penge på at sælge GPS-apparater. Det er ellers en virkelig god forretning idag!
Einsteins teorier, og den empiriske afprøvning af dem, er vel et klart eksempel på videnskab der overhovedet ikke er erhvervsrettet, men som ikke desto mindre har vist sig også at stimulere den økonomiske vækst - som sideeffekt.
Det samme gælder kvantemekanikken. Mange elektroniske apparater forudsætter faktisk kvantemekaniske beregninger. Ikke blot apparater til almindelig konsum, men også avanceret måleudstyr der er en nødvendig forudsætning for den mere erhversrettede forskning.
At grundforskning ikke giver økonomisk udbytte er ganske enkelt ikke rigtigt.