Vi kan ikke lide, at en person får mindre end os selv.

De fleste af os kan bedst lide, hvis der er en vis rimelighed i fordelingen af goder, og dette gælder alt fra slik til penge.

Men kan vi studere hvordan vor psyke netop bearbejder situationer, hvor vi udsættes for urimelig fordeling af goder?

Og er der forskel på, hvordan vi reagerer, om det er os som modtager den urimelige behandling?

Belønningsområder registrerer rimelighed

I økonomisk forskning snakkes der i denne sammenhæng om 'uligheds-aversion' (inequality aversion).

Dette betyder, at vi har en præference for lighed og fairness og samtidigt en modstand mod tilfældige uligheder.

Vi er med andre ord tilbøjelige til at hjælpe andre, som er dårligere stillet i forhold til os selv. Og omvendt vil personer, som på grund af tilfældigheder er dårligere stillet, have en tendens til at forvente, at de snarest muligt får den fair balance genoprettet.

Forskning viser nu, ganske overraskende, at hjernens belønningsområder er involveret i denne adfærd. En gruppe forskere anført af John O'Doherty ved California Institute of Technology undersøgte netop dette fænomen og udgav resultaterne for nyligt i tidsskriftet Nature.

Forsøg med rige og fattige

Forskerne gav deres forsøgspersoner først $30. Herefter fik halvdelen af forsøgspersonerne, gennem lodtrækning, en bonus på $50. Den anden halvdel fik ingenting. På denne måde var nogle forsøgspersoner 'rige', og andre 'fattige'.

Forskerne satte så personerne til at spille sammen i rig-fattig par. Mens en person blev skannet, skulle de angive, hvor godt de kunne lide yderligere pengebeløb, som blev givet enten til dem selv eller til den anden person.

Som forventet fandt man, at de gange hvor en 'fattig' person modtog penge og ikke den 'rige' modspiller, blev det angivet som en positiv ting. Det samme gjaldt, når en 'rig' person så at den 'fattige' modspiller fik pengene. Det blev også opfattet som noget positivt.

Primitiv struktur?

Det afgørende nye ved denne undersøgelse er, hvad forskerne fandt, når de kikkede på hjernens aktivitet under disse penge-transaktioner. Her fandt de, at en del af hjernens belønningsområder, specielt området ventrale striatum, reagerede forskelligt, afhængigt af hvilken gruppe man tilhørte, og hvilket udfald der var i transaktionen.

Hvis man var 'fattig' og modtog penge, var dette område stærkere aktiveret. Men omvendt viste det sig, at aktiviteten i området også steg, når 'rige' personer så deres fattige modspillere modtog pengene.

Ventrale striatum ser derfor ud til at være aktivt helt forskelligt af, hvilken social situation vi befinder os i. Dette fund er, ud fra en hjerneforskningsmæssig synsvinkel, ganske overraskende.

For ventrale striatum (også ofte kaldet Nucleus Accumbens) er normalt anset for at være en rimelig primitiv struktur, som er aktiv, når vi forventer et positivt udfald (nogle gange også når vi forventer et negativt udfald). Strukturen skulle altså ikke reagere forskelligt, afhængigt af om vi selv eller en anden person modtog penge.

Fundet er et af flere studier, som ser på, hvordan vor komplekse hjerne bearbejder sociale forhold, og hvordan den reagerer ved sociale spil.

Videnskabelig artikel: Neural evidence for inequality-averse social preferences