Annonceinfo

HIGGS-partiklen blev også hyldet i Lindau

Emner:

Dag to og tre på Lindau var domineret af fysik relateret til CERN. Der har været både oplæg fra Nobelpristagere som har fået fysikprisen for arbejde inden for partikelfysikken, men også fordi en af kaffepauserne blev afløst af en direkte transmission fra pressekonferencen hvor opdagelsen af en fundamental bosonisk partikel blev fremlagt (det lyder lettere teknisk, man kan finde meget mere materiale herom andre steder på videnskab.dk). Desuden var der en yderst besynderlig talk med titlen 'The real M-theory' som jeg vender tilbage til nedenfor. Men lad mig først prøve at gengive nogle af de pointerne som pristagerne Martinus Veltman (fysikpris 1999) og David Gross (fysikpris 2004) kastede efter publikum.

Veltman startede med lidt historie om partikelfysik og eksperimenterne frem til den kæmpe maskine man har i CERN nu om dage. En pointe han gentog var at selvom vi nu har en standard model som ser ud til at være komplet (med Higgs opdagelsen), så er der en masse utilfredsstillende elementer, f.eks. hvorfor er der tilsyneladende præcis tre familer af kvarker og leptoner i Naturen? For ham er dette mysterie vigtigere end balladen om Higgs-partiklen som får al opmærksomheden.

Kvantefysik i 100 år

Veltmans eget arbejde handler om at vise hvorledes symmetriprincipper kan bruges til at vise at selvom kvantemekanik på overfladen indeholder en masse ubehagelige uendeligheder som giver meningsløse svar, så kan man ved at tage passende hensyn til målbare størrelser såsom ladninger og masser af f.eks. elektronen få en meningsfuld teori. I denne forbindelse beskrev han Higgs partiklen som en teoretisk konstruktion der var sat i verden for at udrydde nogle af de ubehagelige uendeligheder. Han nærede også en skepsis ved Higgs opdagelsen, idet dette på en måde lukker en dør og gør at man ikke ved hvor eller hvad man skal lede efter nu.... Som han sagde 'When you find the Higgs, we close the LHC and go home'! I samme åndedrag fik han dog gjort opmærksom på alle de teoretiske problemer som Higgs feltet skaber i kosmologien, og det var således klart at der var masser af ting at arbejde videre på!

En anden eminent teoretisk fysiker gav næste indlæg. David Gross samlede op fra Veltman ved at give en oversigt over de første 100 år af kvantemekanikkens historie. Han pegede på at INGEN anden teori har holdt ud så længe, og gennemgik derpå de tre ting der er årsagen: 'It works', 'It makes sense', og 'It is hard to modify'!

Vores ypperste teoretiske værktøj er den såkaldte kvantefelt teori, som kan beskrive fysisk dynamik på den gigantiske skala i kosmologi til den mikroskopiske skala i den subatomar verden. Han pegede også på at der til stadighed er mange debatter om kvanteteoreiens gyldighed, såsom de berømte mellem Einstein og Bohr. Men til dette citerede han den kendte fysiker Richard Feynman for i den forbindelse at have udtalt 'Shut up and calculate!'.

Nothing lasts forever

Rigtigt interessant blev det da David Gross begyndte at påpege de ting som vi med sikkerhed ved at vi IKKE ved, og at der således må være en ramme for teoretisk fysik som vi stadi ikke har styr på. 'Nothing lasts forever' var indgangen til dette, men hvad skal erstatte den nuværende teori?

Han pegede på supersymmetri og strengteori som nye tiltag, men som har vist sig ikke at være meget anderledes end det kvantefeltteoretiske værktøj vi kender. Han argumenterede for at vi har brug for et slags paradigme skifte, hvor grundlæggende begreber som tid og rum må tages op til revidering. Således er der meget som tyder på at rum og tid kan være dynamisk størrelser. Vi er således nødt til at have dem med i alle vores ligninger og ikke blot se dem som en naturlig baggrund hvori dynamisk processer foregår: 'What are the rules of physics without spacetime?'

Hans afluttende bemærkninger indeholdt stor optimisme og håb for yngre forskere: 'You young scientists are lucky. There are so many things to explore even in spite of the great progress. So many Nobel prizes to win!'

Og så kom vi til pressekonferencen om opdagelsen af en 'Higgs-lignende' partikel som den med rette blev kaldt af talsmænd for foretagendet. Mange af Nobelpristagerne sad på første række til denne konference og der var en hel del journalister der ville have både billeder og kommentarer. Mest slående af det hele var mængden af latter der blev frembragt i salen under den sceance hvor Higgs-feltet blev sammenlignet med et rum fuld af journalister af CERNs leder. Jo mere kendt du er des jo flere journalister flokkes om dig. Det var en smukt forklaring til en rum fuld af selvsamme! Man kunne dog ikke rigtigt se om den var forståelig for de journalisterne der var til stede....

Internettet har været overraskende ustadigt her i det tyske. Således må jeg udsætte detaljerne i en yderst besynderlig talk af Brian Josephson (fysikprisen 1973) om 'The real M-theory'.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Nikolaj Thomas Zinner

Blogger om:

Jeg vil blogge om fysik generelt set gennem teoretiske briller. Gennem min hverdag med forskning, undervisning og formidling kommer jeg forbi mange interessante emner indenfor fysikken som jeg vil blogge om, det værende fra det allermindste i partikelfysikken til det allerstørste i beskrivelsen af Universet. Desuden er jeg meget interesseret i den naturvidenskabelige undervisning på højere læreanstalter så det kaster jeg givetvis også ind i bloggen.
Annonceinfo