Annonceinfo

Har hjernen sit eget respirationsmolekyle? – kan havslangerne hjælpe os til at blive klogere på hvirveldyrenes respiration?

Det er almindeligt kendt at kroppen får sit ilt via hæmoglobin, som findes i blodets røde blodlegemer, og at musklerne ligeledes har sit eget ilttransporterende system i form af myoglobin. Tilbage i 2000 blev der lavet en større screening af genomet, for at finde ud af om der fandtes andre hæmoglobin- og myoglobin-lignende molekyler, og i den forbindelse blev der fundet to molekyler med hæmoglobin-/myoglobin-lignende sekvens (udseende på molekylært niveau). De to molekyler er neuroglobin og cytoglobin, og de er begge i stand til at binde ilt, men man ved endnu ikke om de også fungerer som ilt-transportører eller de har en anden og ukendt funktion. Neuroglobin findes kun i nerveceller, og er stort set begrænset til de nerveceller der findes i hjernen.  Det var derfor nærliggende at antage, at neuroglobin er hjernens ”hæmoglobin” og det molekyle der sikre at hjernens nerveceller får tilstrækkeligt med ilt. Det er dog ikke således, at alle hjernens nerveceller indeholder neuroglobin, og derfor har forskerne været delt i to lejre: de der mener at neuroglobin er hjernens iltleverandør, og de der mener funktionen er en anden. Evidens for at hjernen muligvis kan beskyttes af neuroglobin, når der er et lavt iltniveau eller mangel på ilt, kommer fra en undersøgelse af dykkende havpattedyr (sæler, søløver og små hvaler). Under dykningen kan disse dyr jo ikke trække vejret, og de får derfor noget man kunne betragte som iltmangel, specielt under de lange dyk. Undersøgelser af disse dyrs hjerner viste, at de indeholder mere neuroglobin end deres ikke dykkende slægtninge (hunde og andre rovdyr). Da vi har stillet spørgsmål ved neuroglobins funktion som ”ilt-beskytter”, men i stedet tror vi at det fungerer som en (af flere) iltsensorer i nerveceller, der har med reguleringen af søvn-vågen banerne. Ved at undersøge forekomsten af neuroglobin i hjernen hos en lang række dyr fra forskellige dyregrupper, prøver vi dels at finde ud af om neuroglobin findes i de samme områder af hjernen og dels om det findes i større mængde i dykkende dyr. Hvis det findes i de samme områder af hjernen, kan vi ud fra kendskabet til disse hjerneområders funktion, måske få en ide om neuroglobins funktion i hjernen. Hvis neuroglobin (ligesom hos havpattedyr) findes  i større mængde hos dykkende havslanger (der kan holde vejret i op til  flere timer) i forhold til deres landlevende slægtninge, der jo kan trække vejret hele tiden, er neuroglobin måske  alligevel hjernes respirationsmolekyle. Vi har lavet en mus, der mangler genet for neuroglobin, og dermed ikke kan danne neuroglobin; denne mus er fuldt ud levedygtig og ligner på de fleste punkter en normal mus. Så det er i hvert tilfælde ikke sådan, at man ikke kan leve uden neuroglobin. Sådan er det for øvrigt også hvis man mangler myoglobin. Så måske viser forklaringen sig at være, at der i naturen næsten altid er et backup-system som man ikke helt har styr på. Men det finder vi formodentlig ud af, når hjernerne fra de slanger vi har indsamlet i dag, er blevet undersøgt. Vi indsamlede to forskellige havlevende slanger (havslangen Laticauda colubrina og den vandlevende vorteslange Acrochordus granulatus).

Foto: Erik Frausing, Acrochordus granulatus (vorteslange).

 

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Arne Redsted Rasmussen

Blogger om:

Den 8. maj rejser Ander Hay-Schmidt (Panum Institutet), Erik Frausing (Frederiksberg Gymnasium), Henrik Agner (Søværnet), Peter Rask Møller (Statens Naturhistoriske Museum) samt Arne Redsted Rasmussen (Konservatorskolen) til Nord Sulawesi for at undersøge Havslangers fødeoptag og hjerneaktivitet i forbindelse med iltoptag. Desuden bliver området nord for Sulawesi undersøgt for havslanger samt koralfisk i samarbejde med Sam Ratulangi Universitet i Manado Sulawesi. Vi vil de næste 14 dage blogge om vores forsknings og indsamlingstur, hvor vi vil fortælle om vores resultater samt vise billeder fra de mange lokaliteter som vi skal undersøge.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo