Gennem menneskets evolution og vores udvikling fra barn til voksen er vi omgivet af mikroorganismer som for eksempel bakterier, der har stor betydning for udviklingen af blandt andet vores immunsystem. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvilke bakterier der kan bruges i kampen mod udviklingen af allergiske sygdomme som astma.

Antallet af mennesker, som får astma og allergi, stiger markant i den vestlige verden. Et bud på, hvorfor det er sådan, kan være, at sygdommen hænger sammen med den påvirkning, vi får fra mikroorganismer i barndommen, hvor vores immunforsvar udvikler sig. Teorien er, at vi har ændret livsstil og hygiejne, og det har fjernet eller ændret den påvirkning, vi får fra mikroorganismer. Vi har så at sige mistet vores gamle ”venner”, som skal hjælpe os til at få et immunforsvar, som reagerer hensigtsmæssigt på harmløse ting som for eksempel pollen og støvmider som voksen. Astma og allergi er altså et udtryk for, at immunforsvaret ikke har lært, at pollen og støvmider er harmløse for os.

Teorien kaldes også for ’Hygiejnehypotesen’ og den har været anerkendt i mere end 20 år. Alligevel mangler vi konkret viden om præcis, hvilke bakterier der er gavnlige for mennesket. Erhvervspostdoc Kenneth Barfod vil i et forskningsprojekt i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Statens Serum Institut og Danisco A/S nu undersøge, hvilke bakterier, der kan forhindre udviklingen af for eksempel astma.

”Det er almindeligt kendt, at vores mave-tarmsystem indeholder en kompleks bakterieblanding, som har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme som for eksempel sukkersyge, fedme, mavesår og kræft,” forklarer Kenneth Barfod og fortsætter:
”Til gengæld har vores lunger tidligere været anset for at være mere eller mindre sterile, fordi man ikke har kunnet isolere bakterier fra lungerne med de hidtidige dyrkningsmetoder. Men ved at bruge moderne DNA-sekvens-teknikker, som er udviklet i forbindelsen med kortlægningen af menneskets arvemasse, står det nu klart, at der også i lungerne hos mennesker er mange bakterier – en slags lunge-mikrobiota,” siger han. Han skal derfor nu undersøge lungernes naturlige sammensætning af bakterier og se nærmere på, om det er muligt at bruge særlige probiotiske bakteriers (bakterier med positiv effekt) evne til at erstatte ”mistede gamle venner” og dermed forhindre udviklingen af astma.

Hvis projektet finder frem til disse bakterier, åbner det op for helt nye behandlingsmetoder i kampen mod astma, hvor man vil kunne erstatte medicin og hormoner med gavnlige probiotiske bakterier.

Diagrammet er lavet af Michael Roggenbuch (KU)

Se også HTFs originale pressemeddelelse her: http://hoejteknologifonden.dk/nyheder/nyhedsoversigt/unge_forskere_saetter_virksomheders_og_universiteters_samarbejde_paa_skinner/