Annonceinfo

Gal eller normal

I mandags rullede DRs nye program “gal eller normal” hen over skærmen i landets stuer. I programmet skulle 10 mennesker igennem en række udfordringer, som skulle afsløre sindssygdom. Fem af deltagerne har en psykiatrisk diagnose (de ”gale”), fx skizofreni, OCD og socialfobi. De andre fem deltagere har ingen diagnose (de ”normale”).

Ved at observere deltagerne, skal et hold eksperter gætte, hvem der er gal og hvem der er normal.

Bygger på forskning fra 1973

Det interessante er ikke så meget programmet, men det klassiske eksperiment, som programmet er inspireret af.

I 1973 udkom artiklen “On being sane in insane places” af David L. Rosenhan. I artiklen undersøger Rosenhan hvordan en rask person bliver behandlet af det psykiatriske system, hvis han/hun får en diagnose.

Rosenhan og syv andre raske personer lod sig indskrive på psykiatriske hospitaler i USA. De ringede og klagede over at høre stemmer der sagde “hul” og “tom”. Bortset fra dette opdigtede symptom, var de ærlige om resten af deres liv og livshistorie. Alle otte blev indskrevet med diagnosen skizofreni.

I det øjeblik de blev indskrevet, opførte de sig normalt og klagede ikke længere over stemmerne. Når de blev spurgt, fortalte de ærligt om det normale liv de førte til hverdag. De var altså ”pseudopatienter” blandt ”syge” patienter.

Rosenhan og de andre pseudopatienter var gennemsnitligt indskrevet i næsten tre uger, før de blev udskrevet - en enkelt var indskrevet i otte uger! Alle blev udskrevet med diagnosen ”skizofreni i remission”, altså stadig skizofreni, men i en ikke-aktiv periode. Ingen blev erklæret raske.

Diagnoser: den skizofrene broder

Den uhyggelige konklusion var, at diagnoser betyder mere for den kliniske vurdering af patienter end symptomer gør. Når man først er diagnosticeret, er det svært at blive erklæret rask. Fagfolk har en tendens til at fortolke ens opførsel igennem diagnosen, og diagnosen bliver dermed selvopretholdende.

Tænk over det selv: du sidder til din vens bryllup og får i en sidebemærkning at vide, at hans bror har skizofreni. Senere på aftenen sætter broderen sig ved siden af dig. Vil du have diagnosen i baghovedet, når du snakker med ham og ”tune ind” på, om der er nogle tegn på hans skizofreni?

Ja! Og det gør fagfolk også. I programmet ”gal eller normal” sidder både eksperter og seere og prøver at få øje på de mindste tegn, der ”afslører” deltagerne som gale.

Spot pseudopatienten

Rosenhan-artiklen indeholder et andet interessant eksperiment, som sjældent bliver refereret. Psykiatriske institutioner fik besked om, at de ville modtage nogle pseudopatienter. For hver ny patient institutionen optog, skulle de vurdere, om det var en pseudopatient eller en ”rigtig” patient.

For 83 ud af 193 patienter gættede mindst én af de ansatte, at det var en pseudopatient. For 19 af disse, var både den ledende psykiater og en fra plejepersonalet enige om, at det var en pseudopatient.

Rosenhans snedige trick var, at der ikke var en eneste pseudopatient i denne periode! Det vil sige, at patienter kunne blive erklæret raske, alene fordi det nu var en mulighed, at de faktisk ikke var ”syge”, selvom de havde fået en diagnose.

Antipsykiatri

Rosenhan studiet er blevet en af søjlerne i antipsykiatrien. En af antipsykiatriens hovedteser er, at psykiatrien i højere grad skaber sygdommene end den kurerer dem. Det gør den bl.a. ved at diagnosticere folk som ”gale” ud fra en for snæver forståelse af, hvad der er normalt. For antipsykiatrien siger diagnoser mere om samfundets normalitetsforståelse end om de mennesker, der har fået diagnoserne.

En gylden middelvej

Antipsykiatrien er en modpol til et rent diagnose-baseret system. Derfor kan antipsykiatrien også være ekstrem og forsimplende. Men det gode ved modpoler er, at de skaber en gylden middelvej.
Diagnoser er nyttige til at få en idé om, hvordan en person med psykiske problemer afviger fra normalen og til at planlægge behandlingsforløb.

Hvad Rosenhans pseudopatienter minder os om, er at vi skal passe på med at fortolke folks adfærd igennem diagnoser. Vi skal simpelthen bare se folks adfærd som den er og basere vores kliniske eller personlige vurderinger af folk på dét.

Prøv det selv: kan du se forbi diagnoserne?

Når du næste gang møder en person med en diagnose for fx ADHD eller skizofreni, så prøv at møde personen som om han/hun ikke havde en diagnose. Tænk om personen, som du ville tænke, hvis han/hun ikke havde en diagnose.

Når ”gal eller normal” igen ruller hen over skærmen på mandag, kan du jo fx forestille dig, at der i virkeligheden er 10 raske deltagere.

(Fodnote om “Eksperterne”)

Som psykolog krummer jeg tæer over nogle af “eksperternes” argumenter. Fx hørte man i samme udsendelse både “denne person performede rigtigt godt i udfordringen – han/hun må have været i kontakt med det psykiatriske system”. Og senere “Denne deltager opfører sig næsten for normalt – han/hun må have været i kontakt med det psykiatriske system”.

Man må håbe for patienterne i landets psykiatriske institutioner, at DR har valgt at sende et ikke-repræsentativt udsnit af en dybt faglig diskussion blandt eksperterne.

 

Debatten kører i ring

Debatten skal føres tilbage til artiklens emne og væk fra diskussion om hinandens personer. Personangreb er ikke velsete, og hvis debatten fortsat fortsætter i samme spor herefter, lukkes den.

Redaktionen

Arbejdsplads,privatpersoner og....

Så er jeg tilbage igen.

Ligesom Dorte skriver, at hun er tilknyttet Psykiaatrisk Center København,men udtaler sig som privatperson, vil jeg sige, at jeg er tilknyttet socialpsykiatrien i Lyngby-Taarbæk Kommune, men at jeg har udtalt mig som privatperson.

Mine syspunkter har ikke været inde for at blive godkendt af min forstander eller af kommunens embedsmænd. Som dansker er jeg sikret en ret til at udtale mig offentligt. Det er først hvis der kan findes eksempler på enddog meget grov sjusk eller direkte fejl, at der kan klages over mine synspunkter.

Det er jeg ret sikker på, at Dorte kender rigtig meget til, da der ikke altid er tilstrækkelig sikkerhed med, hvad der foregår - også på de psykiatriske afdelinger.

Jeg kender Olga, og jeg kender Marian - det har jeg aldrig prøvet at skjule,hvilket også ville være svært, da en enkelt google-søgning oplyser meget om folk. Jeg har til gengæld meget svært ved at se problemet , at vi kender hinanden, men det kan Peter måske bedre forklare.
Jeg vil lige knytte en kommentar til Peters indlæg. Dorte er læge - det er et uomtvisteligt faktum.Jeg er farmaceut. Du skriver, at Dorte har en pligt til som læge at give den bedste behandling og fortsætter med at referere til mavesårsbehandlingen, hvor ma har ændret behandlingen, så man idag giver den est skånsomme og sikre behandling af lidelsen. Det opsummerer egentlig problemstillingen meget præcist.Psykofarmakologisk behandling er ,eget risikabel og indgribende. Det findes der rigtig meget evidens for - ligesom der findes rigtig meget evidens for, at andre behandlingsformer medfører langt større chance for at komme sig fra psykiske problemer.
Dorte har faktisk selv skrevet: "Ved du at ikke alle fortsætter med at have lidelsen i markant grad, og at der kan være lange perioder, hvor de er velbefindende?" Se det er et interessant udsagn. Jeg ved, at vi (mig selv, Olga og Marian) ser rigtig mange mennesker, der bliver RASKE - ikke kun folk som har lange perioder, hvor de er velbefindende! Og det er dert hele grundlaget for denne diskussion - i hvert fald for mig! Hvor den gør vi mennesker med alvorlige psykiske problemer til hele mennesker igen.

Peter spørger, om det kun er gennem terapi, at man bedre sig. Dorte er langt fra den enester der ser mennesker med svære problemer i sin dagligdag, men hun har argumenteret for, at hun er den eneste, der ser dem i en profesionel sammenhæng. Det har hun selv skrevet, og i den efterfølgende debat har hun ikke korrigeret sin voldsomme indskrænkning af professionsbegrebet. Lad mig gentage, hvad jeg har sagt før: Psykiatri er et område med mange faglige tilgange - men at begrænse sig til at faglighed er lig med at være læge er for skræmmende. Læger ved meget om mange ting, men andre faggrupper har større viden på andre områder. Jeg er kandidat i en uddannelse, der har specialiseret sig i lægemiddelviden. Jeg har derfor bragt nogle emner op i diskussionen, om farligheden af medicinen. Det er relevant at diskutere dette. Dorte har valgt ikke at svare på eller tilbagevise nogen af de emner. Hvis det havde været så enkelt, at det jeg sagde var helt forkert, kunne hun vel have oplyst, hvori fejlene bestod. Diskussionen udviklede sig fra at være en observation om, at vi ikke skal tilbage til den gang, hvor inkvisitionen og den katolske kirke definerede sandheden, men i stedet acceptere at videnskabelige data fortolkes af alle, der læser dem. Det er en problemstilling sundheds- og naturvidenskaben ofte glemmer at forholde sig til, men alle genfortællinger vil i et eller andet omfang være fortolkninger.

Dorte står for et synspunkt - jeg ser tingene meget anderledes.Jeg har været pågående i min diskussionsstil, men jeg er også blevet kaldt nogle temelig grove ting. Hvor jeg er blevet mest vred, er når Dorte har påstået, at jeg ikke anerkender, at mennesker kan komme i ekstreme psykiske tilstande. Fordi jeg ikke er enig med Dortes ordvalg, er jo ikke det samme som, ikke at anerkende eller hjælpe folk i disse situationer. Jeg vil vende tilbage til det jeg sagde om neo-kräeplianerne og deres manifest. Menneskers psykiske tilstande er ikke binære - rask-syg! Det er et kontinuum og udfra den forståelse kan man efter min mening drage en vigtig konklusion: Hvis mennesker er kommet ud i ekstreme psykiske tilstande, kan de også komme ud af dem igen. Det kræver hjælp at komme tilbagr, men det kan lade sig gøre. I Psykatrifondens bog om Psykofarmaka skriver de, at skizofreni er en kronisk sygdom med et gradvist forværrende forløb. I deres nye bog om Skizofreni og andre psykoser hedder det sig, at 20% kommer sig fuldstændigt fra skzofreni. Inden Dorte udlægger det som et bevis på, at lægerne af egen fri vilje ændrer opfattelse af psykisk sygdom, er det da bemærkelsesværdigt, at hun selv kun har snakket om gode perioder for mennesker,der opfylder hendes diagnostiske kriterier. Man skal også se på, hvem det er der har insisteret på at denne viden skulle anerkendes. Det er LAP, Stemmehørernetværket i Danmark og mange andre, der sikkert er 'antipsykiatriske', ifølge Dortes definitioner.

Du spørger, Peter, om hvorfor vi ikke selv forsker, men det gør vi også. Der foregår megen forskning om, hvordan man hjælper folktilbage til et godt liv. Problemet er bare,at for mange har medicinen så mange og store bivirkninger, at det er først i takt med, at de kommer ud af den,at de selv beskriver deres liv som godt. Det kalder Dorte medicinsvigt - jeg vil påstå at før hvert medicinsvigt, er der sket flere behandlingssvigt! Menneskers klager over bivirkninger og problemer er ikke blevet hørt. Derfor ender de med at stoppe medicinen på en meget udheldig måde- nemlig fra den ene dag til den anden. For en gangs skyld tror jeg, at Dorte og jeg er helt enige om, at det giver store problemer, og oftest medfører en voldsom forværring - det gælder dog ikke for alle!

Recoverytilgangen (Det Dorte kalder antipsykiatri) er ikke nogle højtråbende ekstremister, der skader vilkårene for psykisk syge. Det er en tilgang bygget på håb og viden om, at man kan komme sig - og det er den tilgang vi også gerne ser blandt Dortes professionelle!

Bertel

Visdom of crowds

At kunne stille spørgsmål ved anvendt viden, er måske det der kendetegner udvikling, ifølge James Surowie "Visdom of crowds.

Du er og bliver kontroversiel.

Du er helt forhippet på små upålidelige forsøg. Har du tænkt på, at dem der får mest medicin, får mere end de andre, fordi de er mere syge? Ved du at ikke alle fortsætter med at have lidelsen i markant grad, og at der kan være lange perioder, hvor de er velbefindende?

Du er dybt useriøs fagligt, og det er misvisende, hvad du skriver. Der er simpelthen solidt belæg for mine påstande, og henhold dig til de mest seriøse guidelines, hvis du vil modargumentere. Dine tynde referencer kan jo på ingen måde rykke ved disse tusindsvis af undersøgelser, som du er i modvind overfor.

Det værste er næsten, at psykotiske mennesker, som pga sygdommen let kan få den slags ukorrigerbare vrangforestillinger tager skade af dine misvisende ord.

Gentagelse: du kan finde referencerne, med de forsøg, som de seriøse guidelines er baseret på. Da der er tusinder af forsøg om effekten overfor forskellige mere specifikke tilstande, skriver jeg dem ikke her, men henviser netop til guidelines med tilhørende referencer.

Mvh Dorte

Dorte, du har (igen) ikke

Dorte, du har (igen) ikke forstået. Nu kommer du med guidelines. Jeg tænkte egentligt mere på de studier, disse guidelines bygger på (jeg går ud fra, de bygger på sådanne). Hvad med dem?

Det er underligt, at du ikke kan komme med konkret, holdbar dokumentation, hvis den er så omfattende. Så burde det da være ret ligetil, vil jeg mene.

Ny viden indenfor medicinen,

Ny viden indenfor medicinen, der holder, fører som regel til behandlingsmuligheder, der forbedrer prognosen. I psykiatrien har den nye "viden" (vi taler om hypoteser, hvis gyldighed ikke er bevist, faktisk er hypoteserne om kemiske ubalancer for længst modbeviste) ført til behandlingsmuligheder (psykofarmaka), der har forværret prognosen. Hvad siger det om hypoteserne og behandlingsmulighederne, der baserer sig på dem? Du kan starte med at læse her: http://www.madinamerica.com/2011/11/anatomy-of-an-epidemic/

Der er mange grunde for, at psykiatrien holder fast i sine uholdbare påstande. En (kendt) af dem er selvfølgeligt medicinalindustriens indflydelse. En anden grund har Loren Mosher beskrevet: “'Biologically based brain diseases' are certainly convenient for families and practitioners alike. It is no-fault insurance against personal responsibility." (http://www.moshersoteria.com/articles/resignation-from-apa/) Men det er langt fra de eneste grunde, og jeg vil spørge tilbage: hvorfor er det så vigtigt, at mennesker i krise, mennesker, der som du og jeg reagerer på livet, skal stemples genetisk-biologisk defekte hjernesyge og grundlæggende "anderledes"? Hvad er så skræmmende ved deres reaktioner på livet, at vi synes, det er ok, at vi skal definere dem på en måde ("sindssyge"), der gør det muligt for os, at fratage dem deres rettigheder, og hvad får vi ud af, at indbilde dem, at de lider af kroniske hjernesygdomme, som de ikke skal regne med, at nogensinde komme sig af, og kunne leve et almindeligt liv, uden sygdom? At tro, at mennesker ikke har deres egen dagsorden, politisk, økonomisk, personlig, er naivt.

Metaanalyse: undtagelsesløst alle langtidsstudier viser, at "patienter", der får ikke-medicinsk hjælp har en mange gange højere recoverychance, end dem, der får psykofarmaka. Hvad mere skal der til? Og hvor mange flere lig skal der mon til, før vi har hørt nok på Dorte og hendes påstande, og gør os den umage, at, i stedet for at høre på hende, selv kaste et blik på videnskaben, for at se, hvad den egentligt siger (jf. Olga Runcimans kommentarer)?

Dokumentationen?

Kig på de mest pålidelige kliniske vejledninger såsom NICE-guidelines, Cochrane-reviews eller de amerikanske guidelines. Dokumentationen er så omfattende, at andet råd virker nonsens. I de seriøse kliniske guidelines er der netop reference-lister til de dobbeltblindede forsøg, som danner baggrund for de lægelige anbefalinger.

Du har et forståelsesproblem på området, så du vil nok ikke ændre overbevisning, hvis du læser videnskabelige resultater på området. Men siden du nu spørger, er dette svaret ; ).

Mvh Dorte

Dokumentation, Dorte! Hvor er

Dokumentation, Dorte! Hvor er den?

Hmm

Jeg skal ikke påstå at jeg har overblik over den psykiatriske forskning overhovedet. Jeg har dog svært ved at forestille mig at det er så firkantet som du påstår - hvis psykiatri er så tilbagebevist og gammeldags og evidensen imod den er så klar hvorfor er den her så stadig? Hvorfor er en psykiater som Dorte så så tydeligt uenig med dig? Det er hende, der har en uddannelse på området og hun er som læge forpligtet til at være up-to-date med nyeste viden. Hun er som læge interesseret i at give den bedste behandling og som læge er man ikke hægtet op at skulle give en bestemt behandling. Hvis der er evidens for at ændre retningslinjer - så ændrer man retningslinjer. Et eksempel: for 30-40 år siden var behandlingen for mavesår en operation hvor man fjernede en stor del af mavesækken. Et indgreb med risiko og bivirkninger efter. I løbet af 80'erne fandt man ud af et mavesår faktisk var associeret til en bakterie (Helicobacter pylori) og at man kunne behandle mavesår med antibiotikabehandling. Først var man skeptisk, men ligeså snart evidensen var der skiftede man praksis - uden at blinke og i dag opererer man stort set aldrig folk for mavesår. Så hvis det er så tydeligt (som det var med mavesår) hvorfor ændres praksis så ikke? Og lad være med at begynde på al mulig konspirationsævl med industri, og hvad ved jeg for det er simpelthen under lavniveau!

Du henviser selv til spredte forskere i stedet for at fremlægge meta-analyser der beviser dine påstande - samtidigt kræver du (og Olga og Bertel [som da vidst kender hinanden ifølge en hurtig google søgning]) at Dorte skal redegøre for al psykiatrisk forskning overhovedet i et debatforum for at bevise at i ikke har ret.

En mand i systemet, der tænkte på utraditionel vis

Må jeg anbefale læsning af denne bog, der er skrevet af en fransk neuropsykiater, der virkelig på trods af sin traditionelle uddannelse i vestlig medicin har haft øjnene åbne for resultater.

Han er født og opvokset i Frankrig. Efter endt medicinstudium flyttede han til USA, hvor han videreuddannede sig til psykiater med speciale i kognitiv neurologi og neurobiologi. Han grundlagde Center for Complementary Medicine ved Pittsburg University, som han også var leder af. Efter 20 år i USA flyttede han tilbage til Frankrig, og i dag lever og arbejder han den en halvdel af tiden i Paris, den anden i USA.

Bogen er virkelig læseværdig og nem at læse med mange interessante indfaldsvinkler. Kan lånes på biblioteket.

Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi.
David Servan-Schreiber
Gyldendal
ISBN 87-02-02426-8

ps. manden er desværre død af kræft, men bogen er stadig særdeles læseværdig!

Sikke noget vås...

Der er netop solid dokumentation for, at medicinsk behandling nedsætter indlæggelseshyppighed og bedrer prognosen mht symptomer og en lang række andre punkter såsom psykotiske symptomer mv. Dette er simpelthen så massivt dokumenteret i dobbeltblindede forsøg, at det forekommer absurd at benægte. Lad mig (med drilsk stolthed) igen fremhæve min fars Litarex, og proklamere at han har støttet mig økonomisk, og værdsætter, at vi fortsat skriver recepter på hans opfindelse 8-).

Det er sådan set heller ikke svært at nævne karakteristika ved skizofreni og bipolar lidelse, som gør det muligt at komme med kvalificeret (men ikke 100 % sikkert) udsagn om, hvem der netop er viden om, med en vis sandsynlighed kan opnå bedring med medicin og andre specifikke metoder. På scanninger kan gruppen ikke særligt overraskende også adskilles som gruppe fra ikke-syge, ligesom biologiske raske førstegradsslægtninge vil have samme karakteristika, men i mildere grad som gruppe.

Det virker for banalt at nævne, at det ikke er det pure opspind, at disse uhyre karakteristiske tilstande findes, og at behandling i høj grad påvirker prognosen i gunstig retning. Men i denne debat bør det måske lige nævnes pga nogle fra antipsykiatrien, som har kontroversielle alternative forestillinger, de lige vil fortælle om igen og igen. De fortæller det så også til de syge, og det er absurd.

Mvh Dorte

Forskningen har bare ikke

Forskningen har bare ikke kunnet finde noget. På trods af de enorme pengesummer, der er postet i den. Mht. gener, så er det langt fra sikkert, at der står "psykisk sygdom" på eventuelle genforandringer, man hist og her har observeret, hos nogle med en diagnose, men også hos nogle uden, og ikke har observeret hos nogle med diagnose, og nogle uden... Samtidigt er der meget i forskningen, der peger på traumer som årsag bag "psykisk sygdom". Jf. John Reads forskning, og epigenetisk forskning, der viser, at traumer kan have en indflydelse på både hjernestruktur og gener.

Åben Dialog (Open Dialogue) og Soteria er begge overordentligt veldokumenterede. Google is your friend!

Nu viser forskningen, at det, der kaldes for "psykisk sygdom" næppe er reel, biologisk sygdom. Og den viser også, at ikke-medicinske hjælpetilgange giver langt bedre resultater, end de medicinske. Så, hvorfor skulle vi slå den psykiatriske forskning i hovedet? Den bekræfter jo, som sagt, vores påstande.

Jamen hvis det er så klart?

Hvorfor er de psykiske sygdomme så ikke sygdomme? Alzheimers rammer motorisk cortex og giver symptomer der svarer dertil. Hvorfor skulle de psykiske sygdomme ikke blot ramme de centre hvor vores personlighed og psyke sidder? Du påstår at der ikke er evidens, men der foregår da hjerneforskning på disse sygdomme på højt plan. Aarhus Universitet har eksempelvis lige fået et gigantbeløb til forskning i psykiske sygdommes genese. Desuden har mange psykiske sygdomme genetiske komponenter, man kan observerer forandringer på MR-scanninger og der nu snak om en blodprøve for depression.

Det kan godt være at du selv synes at din hjælp er "effektiv" men hvor er din evidens egentlig? Må vi se? Videnskablige arktikler

Jo i gør - når man benægter at psykiske diagnoser findes, så er man da ude at slå grundlaget for forskningen gevaldigt i hovedet.

Underbygger ikke Dortes?

Kom du bare an med flere kontroversielle udsagn her. Jeg samler det altsammen, og insisterer på, at det er bekymrende, og at din arbejdsplads er suspekt, indtil det modsatte er bevist.

Den er god, Dorte! Du ved

Den er god, Dorte! Du ved udmærket, at du ikke har dokumentationen.

Selvfølgeligt kan hjernen

Selvfølgeligt kan hjernen blive ramt af sygdom! Alzheimer's for eksempel er jo klart en hjernesygdom.

Effektiv hjælp til mennesker i krise: google f.eks. "Open Dialogue", eller "Loren Mosher Soteria".

Vi slår ikke psykiatrisk forskning i hovedet. Den underbygger jo vores påstande, ikke Dortes.

Mange steder, så det tager tid at samle..

Lad mig først høre hvor du arbejder, så jeg kan høre lidt om (fra andre ikke-ansatte), hvilken viden der er om stedet i forvejen.

Mvh Dorte

Der er noget, der undrer mig..

Jeg har fulgt med i debatten i et stykke tid, og der er noget som jeg undrer mig over. Mener alle i der har så travlt med at revse psykiatrien virkelig at der ikke findes psykiske sygdomme? Mener i seriøst at hjernen som det eneste organ ikke skulle kunne blive ramt af sygdom når samtlige andre organer være det hjertet, nyrene, leveren, lungerne osv kan blive ramt af så mange sygdomme og tilstande så det overgår enhver fantasi, men sindssygdomme - nej det må bare være "kriser". Virkelig? Hjernen skulle være immun overfor patologi der kunne give udslag i måden man opfører sig på?

Derudover så undrer jeg mig også over hvad i vil stille i stedet for psykiatrien. Skal alle bare i terapi? Er det løsningen for den dybt depressive der ikke vil lytte til sine omgivelser fordi vedkommende er så overbevist om at han er skyld i alverdens elendighed eller er det løsningen for den schizofrene, der føler sig forfulgt af rumvæsner?

Og sidst men ikke mindst. Når i nu allesammen har så travlt med at slå forskningen i hovedet - hvad så med selv at tage noget ansvar? Hvorfor er i ikke inden for den psykiatriske forskning, så i kan vise verden hvor forkert al psykiatri er?

Og hvor har jeg givet

Og hvor har jeg givet "decideret misinformation"?

Det er kommunens vurdering og ansvar.

Det er ikke op til dig at bedømme, om dine behandlingsprincipper er forenelige med offentligt finansierede behandlingstilbud til mennesker med alvorligt behandlingskrævende psykiatrisk lidelse. Du udtaler dig i høj grad på en måde, som giver decideret misinformatiom om psykisk sygdom, prognose og behandlingsmuligheder. Fra et lægeligt synspunkt vækker dine udtalelser mistanke om, at borgerne får et muligt skadeligt behandlingstilbud på din arbejdsplads. Min vurdering er baseret på mine iagttagelser af dine mange udsagn forskellige steder. Jeg har lyst til at undersøge mere om forholdene for patienterne, som du arbejder med. Jeg er ikke overrasket over, at andre læger også har rejst deres bekymring tidligere. Nogle gange skal det gøres gentagne gange, før der kommer relevant undersøgelse af socialpsykiatrisk behandlingsenhed.

Mvh Dorte

Dorte, jeg holder min

Dorte, jeg holder min arbejdsplads hemmeligt, fordi jeg ønsker, at spare denne for kverulantiske henvendelser angående forhold, min arbejdsplads udmærket er bekendt med.

Jeg har dokumenteret mine påstande. Det har du ikke. For 117ste gang: kom så med den dokumentation, der underbygger, at du har ret, Dorte! Tror for resten også, at du skylder Bertel Rüdinger noget dokumentation for, at du har ret, og ikke han, og så savner jeg et stillingtagen til Olga Runcimans kommentarer. Får vi mon nogensinde det? Eller bliver det ved udokumenterede påstande og personangreb?

Dine udsagn ville være uacceptable

Det er ganske enkelt obsolet kontroversiel påstand, at baggrunden for alvorlig psykisk lidelse med høj grad af genetik "blot" skyldes kriser. Du påstår, at patienterne ikke er syge, og kun har det dårligt pga bivirkninger til behandling.... Hvis de har fået behandling, skyldes det sygdom.

Du er blevet konfronteret mange gange med det offentligt, og jeg er indifferent overfor dig som sådan. Det er dog ikke meningen, at offentligt finansierede behandlingssteder anvender den slags ansatte, hvis de sender denne misledende overbevisning videre til patienter med alvorlig behandlingskrævende psykiatrisk lidelse. Vi bliver ikke enige fagligt, og dine overbevisninger er i dyb modstrid med psykiatrisk forskning. Jeg ønsker at vide, hvilke borgere der placeres sådan et sted, og finder det underligt, at du holder din arbejdsplads hemmelig, når du bruger den som din primære kilde til dine kontroversielle behandlingsprincipper.

Mvh Dorte

...ja, altså, bortset fra, at

...ja, altså, bortset fra, at enkelte af dine kollegaer en gang imellem skærer tænder. Men desværre er der intet, at komme efter, når det kommer til stykket. Vi ved (som i "videnskab"), hvad vi gør.

Dorte, bare rolig. Min

Dorte, bare rolig. Min arbejdsplads' tilgang er kendt, og værdsat, af alle involverede aktører.

Ikke godt nok Marian

Det er svært at tro, at de ikke er lægeligt diagnosticerede, når de bor på bosted. Du har ikke kompetence til at stille diagnoser, eller afgøre at de er raske. Der hører altså diagnoser med, hvis man får behandlingstilbud i socialpsykiatrien almindeligvis, og hvis de har det, er det ikke iorden, at du benægter eksistensen af diagnoserne. Hvis din chef har samme holdning, bør kommunen orienteres. (Jeg har ytringspligt som læge i nogle tilfælde, som du formentlig ved. Så hvor er din arbejdsplads?)

Dorte, der er ikke noget i

Dorte, der er ikke noget i mit sprogbrug, der hedder "mine patienter". De mennesker, jeg arbejder med, er ikke "patienter", siden de ikke er syge -- ja, altså ikke andet, end af diverse følgesygdomme, som den biopsykiatriske "behandling" af deres livskriser har påført dem, og det er desværre ofte ikke så lidt, men det medicinske er altså ikke mit område. Og så er de i hvert fald ikke "mine". Jeg har ikke noget ejerforhold til andre mennesker. Jeg mener, enhver ejer sig selv.

Min chef kender alt til min viden, mine holdninger, mine kvalifikationer og mine arbejdsmetoder. Hvor nøjagtigt jeg arbejder, er sagen uvedkommende.

Det er også forkert

Forskningen er gået igang, og der har været artikel om det på videnskab.dk tidligere.

Alarmerende.

Sundstyrelsens holdning er alarmerende, det må få konsekvenser fra politisk hold, ellers virker politikerne utroværdige.

Olga.

Jens Kamstrup er jo "traditionelt" den, der udtaler sig mest om alternative fagligt kontroversielle behandlingspricipper nogle steder i socialpsykiatrien. Marian påstår gang på gang, at hendes alternative indstilling til diagnoser og behandlingsmuligheder, samt hendes egen individuelle "kriseterapi" af de psykisk syge er helt accepteret på hendes hendes offentligt financierede arbejdsplads. Jeg mener, det er relevant at vide, hvor det er, at de har denne tro om sygdommene og medicinsk behandling, som patienterne jo anbefales af deres behandlingsansvarlige læger. Det er topinteressant faktisk.

(Jeg arbejder i PCK - Psykiatrisk Center København. Og udtaler mig som privatperson. )

Mvh Dorte

Hvor arbejder du Dorthe?

Hvorfor er det vigtig for dig at vide hvor Marian arbejder?

Hov jeg glemt 'De kolde tal'

De kolde tal

I den officielle statistik over dødsårsager, gemmer de formodet medicin-døde sig inde under samleoverskriften Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er udgivet i 2009 og har tal frem til 2008. Inde i denne store gruppe af døde, finder man også de, der menes at være døde af en psykose eller en såkaldt affektiv eller bipolær sindslidelse (depresion/mani). De er samlet under overskrifterne Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser - samt Affektive sindslidelser.

Antallet af døde af ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” (herunder demens) er mere end tredoblet fra år 1995 til 2008. Tallet voksede fra 933 døde i år 1995 til 3.154 i år 2008.

I kategorien med psykoserne og affektive sindslidelser (depressioner og mani) voksede antallet også, nemlig med en syvdobling fra i alt 20 døde i 1995 til 142 døde i år 2008.

Men der er stor usikkerhed om, hvor mange medicin-dødsfald, der i alt gemmer sig i statistikken. Som nævnt hører det til undtagelsen, at dødsårsagen fastslås gennem en obduktion.

Dødårsagsregistret kan findes hos Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk

Kilder:
Ugeskrift for Læger 2010;172(33):2256.
”Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom”, Sundhedsstyrelsen 2009.
Årsrapport 2010, Rådet for Socialt Udsatte.
Dødsårsagsregistret 2008, Sundhedsstyrelsen 2009.

Retsmedicinere ser på dødsfald i psykiatrien med lidt andre øjne

Fra Landskampagne om dødsfald i psykiatri. LAP
Retsmedicinere vil obducere ofrene for at finde en forklaring, men Sundhedsstyrelsen blokerer trods politisk pres

Der er en klar overdødelighed blandt psykiatriske patienter, og især blandt de, der får antipsykotisk medicin. Det anerkender alle fagfolk. Men så hører enigheden op. For hvorfor dør så mange psykiatribrugere en såkaldt ”pludselig, uventet død”?  Fakta er, at et trecifret antal borgere får skrevet ”psykose” på dødsattesten hvert år. Men en psykose kan man ikke dø af, så hvad er den egentlige dødsårsag?

Sundhedsstyrelsen mener tilsyneladende ikke, de omdiskuterede og uforklarlige dødsfald hænger  sammen med medicineringen. I en undersøgelse fra 2009 af 321 dødsfald, kunne Styrelsen ikke finde fakta, der pegede i retning af dødsårsagen hos de, hvor dødsårsagen var angivet som ”ukendt”.

To professorer fra Dansk Selskab for Retsmedicin, dokumenterer imidlertid kort efter noget ganske andet. I en undersøgelse af 516 psykiatri-døde, viser det sig, at 40% af de døde var forgiftede. Og de to eksperter skriver om den markante forskel på de to undersøgelser:

”Tallene stemmer slet ikke overens, og mon ikke Sundhedsstyrelsen skulle se nærmere på registreringen af dødsårsager. Det er uforståeligt for os, hvordan der kan være så stor forskel imellem vore angivelser, og vi kan konkludere modsat Sundhedsstyrelsen: At vi i langt de fleste tilfælde påviser dødsårsagen hos psykotiske patienter.”
Professor Jørgen L. Thomsen og professor Jytte Banner, Ugeskrift for Læger 2010.

For at finde ud af, hvad de mange psykiatribrugere dør af, foreslår de to retsmedicinere, at de døde obduceres. Det vil give viden om bivirkningerne ved antipsykotisk medicin, skriver de to.

Og de er ikke de eneste, der ønsker en ny praksis. Både formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), og socialdemokraternes medlem af finansudvalget, Jens Peter Vernersen, har krævet obduktioner, for at finde svaret på dødsfaldene i psykiatrien. Og Rådet for Socialt Udsatte foreslår ”obligatorisk obduktion ved pludselig og uforklarlig død blandt brugere af antipsykotisk medicin”.

Men Sundhedsstyrelsen blokerer stadig, trods de politiske ønsker.

Hvor arbejder du Marian?

Hvor er det nu helt præcist, du arbejder? Hvilke diagnoser har de patienter, du er ansat til at arbejde med? Hvilken information giver du dem om deres diagnosticerede sygdom og behandlingsmuligheder af den? Hvor meget kender din chef til den form for udsagn, du kommer med på det psykiatriske område, som dine patienter har fri adgang til?

Mvh Dorte

tiltagende opmærksomhed...

...er der på, at biopsykiatrien har et problem i disse dage, hvor det er ved at stå mere og mere tydeligt klart for et bredere og bredere publikum, at dens metoder ikke virker, ja, faktisk gør ondt værre. En af dine kollegaer over i USA har fattet det (det har du åbenbart ikke), og her er hans reaktion: http://www.behavioral.net/blogs/h-steven-moffic/preventing-epidemic-psyc...

Man kan så diskutere mandens etik, når han tilsyneladende bekymrer sig mere om sin egen karriere, end sine "patienters" ve og vel.

Nej for du laver krisehjælp af raske ; )

Som du informerer om, at du ikke tror på at skizofreni, bipolar lidelse og hvad de ellers er diagnosticeret med eksisterer. Du oplyser om, at lægeligt anbefalet medicin af de psykotiske symptomer ikke virker, og så fremhæver du egen "krisehjælp" som bedre alternativ til de svært psykisk syge. Den holder næppe i retten, men at der er bosteder, hvor der foregår bizarre behandlingsprincipper, er der tiltagende opmærksomhed på. Ikke ligefrem noget, der ser smukt ud at anbefale de mest syge, når ansatte ikke har begreb om, hvad de fejler, og hvilken behandling, der er bedst belæg for. Det er svært at tro, at dine mange udsagn i det offentlige rum er passende med dit ansvar mht behandlingen af patienterne, da du i høj grad modarbejder behandlingen på baggrund af yderst kontroversielle overbevisninger.

Mvh Dorte

Socialpsykiatrien som alternativt behandlingssted

Dorte, hvem mener du med "alternativ behandler"? Jeg kan se, at du flere gange hentyder til mig som "alternativ behandler". Jeg har selv aldrig brugt den betegnelse, og er heller ikke "alternativ behandler" i den forstand, som du bruger begrebet her, dvs. som synonym for ukvalificeret hokus-pokus. Jeg arbejder i socialpsykiatrien, og her er man bekendt med og værdsætter mine kvalifikationer, mine holdninger, og den måde, hvorpå jeg omsætter begge dele i praksis på min arbejdsplads, hvor jeg indgår i et tværfagligt team. Men når det er sagt, så kan jeg ikke andet, end at se "alternativ" som et kompliment. For hele min arbejdsplads, som det jo må dreje sig om, siden jeg, som sagt, indgår i et team. Herligt, at få at vide, fra en repræsentant af det, der ikke fungerer, at man er "alternativ"! Tusind tak, Dorte!

Raseri?

Kære Johan Sparre.

Jeg er ikke vred, faktisk er jeg følelsesmæssigt upåvirket af debatten helt overordnet. Jeg kommer med indsigelser og advarsler mod alternativ og udokumenteret behandling af alvorlig psykisk sygdom, som blandt andet udføres af debattører i denne debat-tråd. Det er faktisk ikke tilladt som ikke-læge at fraråde disse syge behandling, og som alternativ behandler foregive at de alvorlige sygdomme ikke eksisterer, hvor der kan dømmes med op til fængselsstraf for kvaksalveri iht straffeloven. Men det ville være misforstået at tro, at jeg er vred. Debatreglerne er klare. Kontroversielle udsagn kræver vægtig argumentation. Det er yderst kontroversielt at benægte eksistensen af de mest velbeskrevne og alvorlige psykiske lidelser, og der er ikke leveret seriøse argumenter fra debattørerne.

Din usaglige måde at debattere på påvirker mig heller ikke følelsesmæssigt. Det er dit valg og falder tilbage på dig selv.

Mvh Dorte

Pjat

Når du nu selv har lagt op til lithium-forskning vil jeg nævne et par ting. Selvom patentet for længst er udløbet, således at industrien har manglende interesse i at eftervise effekten, sker der fortsat forskning, hvor effekt og bivirkninger undersøges inkl på dansk initiativ, hvor der er en af professorerne, som er international ekspert i bipolar lidelse. (Lars Vedel Kessing).

Der er tegn til, at nyrepåvirkning er langt sjældnere end først antaget. (Eller også var man tidligere blot dårligere til at forebygge det med relevant monitorering). Effekten bliver gang på gang vist at være massiv, og det er det bedst dokumenterede middel fortsat. Prisen er lav. Så det kan godt være, at den viden får farmaceuter til at lave endnu bedre produkter inspireret af lithium-resultaterne, - andet ville være mærkværdigt. Vi håber alle, at der blivet udviklet bedre og bedre behandling, og i mellemtiden kan man så med god smag i munden anbefale det, som er så veldokumenteret at virke hos gruppen af syge. (Ligesom andre veldokumenterede stemningsstabiliserende midler).

Hvis du har nogen ide om, hvordan sygdomsfaserne kan påvirke patienternes liv, ville du formentlug være mere ydmyg. Det er en dyb glæde at kunne hjælpe dem, når man selv ser eksempler på hvor dårligt de kan få det ved medicinsvigt, som er en af de almindelige årsager til tilbagefald med manisk psykose.

Mvh Dorte

Sandheden er ilde hørt

Samtidigt med at jeg har linket til et hav af forskning vedr. zink som mulig agent i neuropsykiatiske sygdomme, bliver den forskning som du kalder veldokumenteret mere og mere tynd pga. forsker-fusk. Denne veldokumenterede behandling som du kalder den slår i værste fald mennesker ihjel. Men det er du tilsyneladende fløjtende ligeglad med. Og du taler om moral og etik. LOL

Det plejer du at gøre, hvis du taler dig varm..

Men du har godt nok været frisk med anbefalinger til patienter med udokumenteret behandling tidligere. Du har også kommet med forskruede skrækkampagner mod det veldokumenterede. Så det ville være relativt sygdomsfremkaldende at tage dine tips alvorligt : ) men jeg har ikke set nogen tage dine ord alvorligt indtil videre.

Mvh Dorte

Til Dorte og redaktionen

Jeg har på intet tidspunkt anbefalet nogle mennesker til at tage tilskud af zink, men henviser til forskning på området. Så Dorte Wulff Dahl prøver igen at fordreje sandheden, ved at påstå at jeg forsøger at få patienter til at skifte f.eks lithium ud med zink. Dette er simpelthen løgn. Så hvis nogen her skal advares er det Dorte Wulff Dahl.

Denne side drejer sig om videnskab. Derfor er det vel på sin plads at diskuterer hvad der for tiden forskes i.

Kære Redaktion.

Søren er nu igang med sine kostråd igen. For få dage siden skrev han, at langt de fleste tilfælde af depression kunne helbredes med disse naturprodukter også. Det førte til endnu en relevant advarsel til Søren fra jer. Nu er det så den bipolare lidelse, hvor han underkender, hvad der er anbefalelsesværdig behandling med nuværende viden, til denne endnu mere alvorlige sygdom.. Det er flintrende irrelevant, at man selvfølgelig er i gang med tusindvis af forsøg på diverse områder, hvor enkelte måske vil bære frugt i form af nye registrerede godkendte midler, fordi de har bestået hele rækken af krævede forsøgsfaser...

Det er en alvorlig sygdom, og der er meget ofte indlæggelsesbehov i den maniske fase, hvorfor ser et så klar effekt af forebyggende medicin...

Der er INTET belæg for, at man kan råde patienterne til at erstatte massivt veldokumenteret behandling med en zinktablet. Iøvrigt holder jeg dagen fri til andet resten af dagen.

Mvh Dorte

Læs og forstå

Du har åbenbart svært ved at forstå hvad der står i de link jeg henviser til. Men der står f.eks følgende:

Interestingly, these cations are more potent inhibitors of GSK-3 than lithium.

Of particular interest is the trace element zinc, that unlike lithium, and other metal ions is naturally found in the body tissues.

It is noteworthy that zinc levels are linked with major depression and mental functions.

Altså, lithium er effektivt fordi det hæmmer GSK-3.

Zink er mere effektivt til at hæmme GSK-3 end lithium.

Zink mangel er linket til udvikling af depression og mentale funktioner.

Kan du ikke forstå sammenhængen, Dorte???

Tilføjelse til Søren.

Forsøg på gnavere er simpelthen ret useriøst og utilstrækkeligt, hvis du udtaler dig om effekt hos mennesker med sygdommene i relevant sværhedsgrad. Du har hørt det multiple gange, men dette har intet ændret. Du kommer med behandlingsråd diverse gange, som der ikke er belæg for. Det er uetisk og heller ikke tilladt i debatten på videnskab.dk.

Mvh Dorte

Tilføjelse til Dorte

Jeg har tilføjet et link i forrige indlæg.

Ang. Lithium

Dorte Wulff Dahl skrev i en anden tråd: Lithium er førstevalgspræparat til behandling af bipolar lidelser i mange tilfælde. Der er yderst veldokumenteret middel til forebyggelse af mani og indlæggelseshypoighed. Dansk psykiater Mogens Schou var den første der påviste effekt på mere moderne vis. Han bad min far om at lave et depotpræparat, hvor min far så kombinerede lithium og citrat og specielt forarbejdede forbindelsen på en måde, så depotvirkningen fremkom. Det sælges stort i hele verden fortsat. Jeg glæder mig så til, at der opfindes bedre produkter, som kan "slå" lithium mht. effekt/bivirkningsprofil aht. patienterne. Men folk er for dumme til at klare det hæ hæ ; )

Lithium virker ved at hæmme glycogen synthase kinase-3 (GSK-3), hvilket er helt fint når man ser bort fra meget alvorlige bivirkninger. Lithium er ikke naturligt for kroppen og derved skadeligt.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2020444/

Men som Dorte skriver er folk for dumme til at finde et bedre produkt som kan slå lithium mht. til effekt/bivirkningsprofil. Men det findes allerede i form af ganske naturlig Zink, som netop er naturligt for kroppen og derved er uden bivirkninger. Zink virker også ved at hæmme glycogen synthase kinase-3 (GSK-3). Altså findes alternativet Dorte.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12083774?dopt=Abstract&holding=npg
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19066406

Other metal ions such as beryllium, zinc, mercury, and copper are potent GSK-3 inhibitors (Ilouz et al., 2002; Ryves et al., 2002). Interestingly, these cations are more potent inhibitors of GSK-3 than lithium (IC50 in the micromolar concentration range as compared to the IC50 of lithium which is within the millimolar concentration range). Of particular interest is the trace element zinc, that unlike lithium, and other metal ions is naturally found in the body tissues. Zinc inhibits GSK-3 in the low micromolar range (IC50=15μM) and elevates cellular β-catenin levels (Ilouz et al., 2002). It is noteworthy that zinc levels are linked with major depression and mental functions. In animal models, zinc deficiency results in increased depressive- and anxiety-like behaviors (Kroczka et al., 2001; Tassabehji et al., 2008), and treatment with zinc produces anti-depressive like activity in the mouse forced swimming test (FST) model (Kroczka et al., 2001). Hypozincemia is often detected in patients with major depression, and dietary supplementation of zinc improves symptoms of depression (Bodnar and Wisner, 2005; Nowak et al., 2005). Hence, it is tempting to speculate that the therapeutic activity of zinc in mood behavior and other cognitive symptoms is mediated by its ability to inhibit GSK-3. However, zinc is a co-factor of many enzymes and, like lithium, may initiate many cellular effects independently of GSK-3. Still, research with lithium and zinc may further our understanding of the biological functions of GSK-3 in man. Worth mentioning is also the indirect GSK-3 inhibition produced by the inorganic salt sodium tungstate (Gómez-Ramos et al., 2006). As a consequence of the GSK-3 inactivation, the phosphorylation of several GSK-3 dependent sites of the microtubule tau protein decreases (Gómez-Ramos et al., 2006). This fact points to a new potential drug for treatment of AD. Remarkably, this compound has a low toxicity profile and is currently in phase I of clinical trials as an antiobesity agent. Altogether, although mechanisms of action is not fully clear, these cations may serve as a stepping stone for development of new GSK-3 inhibitors that mimic their inhibitory paradigms.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3204427/

Dokumenter

Jeg skal se pålidelige resultater om påvirkning af antal tilbagefald med mani og depression, påvirkning af indlæggelser med videre. Dine spams med useriøse reklamer for kostprodukter til behandling af svært invaliderende tilstande hører ikke hjemme på videnskab.dk. Ikke en eneste gang har du argumenteret seriøst i dine afsporinger. Du har fået så mange påmindelser om dette fra redaktionen allerede. Så tøv en kende med at lege ekspert i behandling af maniodepressiv sygdom også... Du har ingen forstand på det.

Mvh Dorte

Bertel.

Personligt finder jeg det ikke relevant at have diskussion med dig, og det skyldes, at jeg finder præmisserne for debatten absurde. Dette skal ses i lyset af, at jeg arbejder professionelt på området, og dermed helt selvfølgeligt er inde i forskning der omhandler disse sygdomme, ligesom jeg ser konsekvenserne ved medicinsvigt hos de mest syge i min dagligdag. En cyklus med bedring som følge af behandling og genindlæggelser, når patienten har ophørt med medicinen.

Jeg er med på, at nogle ikke erkender eksistensen af disse sygdomme, og det er ikke noget, der er overraskende på nogen måde, men er naturligvis et reelt problem, hvis disse personer pga fejlopfattelser får påvirket svært syge, således at deres pris er forværring i deres tilstand, fordi de slipper det behandlingstilbud, som havde vist sig effektivt for dem.

Herudover foregår der masser af konstruktive debatter, som ikke er polariserede og destruktive, og det er nok kendetegnende, at de som regel sker uden deltagelse af de mere ekstreme fra antipsykiatrien.

Mvh Dorte

Svigter du ikke læserne ved ikke at vise mine fejl, Dorte?

Hej Dorte!

Har du haft så travlt med at diagnosticere mennesker med psykiske problemer - eller er det al den professionelle tid, du har brugt på at dokumentere det høje faglige informationsniveau i, der har gjort, at du ikke har svaret? Det er da synd for alle dem, der ender med at tro på mine fordrejede og forvrængede påstande. Har du ikke en moralsk forpligtelse til at redde dem fra min antipsykiatriske ekstremisme?

Hilsen

Bertel

Fordrejninger, forvrængninger og grundløse påstande fra Dorte

Hvad for nogle forskningsresultater har jeg fordrejet, Dorte? Jeg er ikke en af de indviede professionelle, så jeg har brug for lidt hjælp her. Kan du ikke fortælle mig hvor, og hjælpe alle de stakkels læsere, hvis viden bliver fordrejet og frovrænget til at se din sandhed?

Redaktionen har valgt en yderst kontroversiel linje, siger du. Hvad har givet dig nogen som helst beføjelser til at definere, hvad der er kontroversielt. Det jeg har skrevet er i dyb modstrid med DIN fortolkning af videnskabelig viden, men at du ikke er i stand til at påpege fejlene, må vel mere betyde, at det er DIN fortolkning, der er en fordrejning af den videnskabelige viden.

Og tak til Marian for linket. Hvor er fordrejningen: At flere kommer i fuld recovery uden medicin eller med medicin?

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Kristoffer Lindeløv

Blogger om:

I denne blog vil alle indlæg komme "videnskabeligt kød" på hverdagsforståelser af hjernen.

I disse tider er hjernen blevet noget som alle mennesker omtaler til hverdag og har idéer om. Hjernen får stadigt større betydning for hvordan vi forstår os selv. Ofte er de floskler og den fascination der omgærder hjerneforskning ved siden af målet, hvilket er ærgerligt. Indlæggende i denne blog vil alle er alle gribe fat i udbredte forestillinger om hjernen og udsætte dem for et videnskabeligt eftersyn.

Mit mål er intet mindre end at ændre den måde læserne taler og tænker om hjerner. For at opnå det, vil indlæggene både være facinerende og provokerende - men på videnskabens premisser. God læsning!

Den tidligere Hjernebloggers profil:
Thomas Zoëga Ramsøy
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo