Annonceinfo

Gæsteindlæg: Brætspil stormer frem

Emner: ,

Brætspil er populære igen. Selvom det vælter ud med digitale titler, er det analoge marked med. Fyldt med nostalgi leder vi efter vores barndoms brætspil i butikkerne, for igen at kunne samle vennerne eller familien om terninger og pap. I dette gæsteindlæg giver spildesigner og -skribent Morten Greis Petersen sin beskrivelse af udviklingen./JTK

Barndommens spil gives til næste generation

De seneste fem-syv år er der sket en voldsom udvikling på spilmarkedet. Ikke det digitale, men det analoge, hvor der er væltet ud med stadig flere nye brætspil, som både går nye veje med, hvad brætspil kan handle om, og om hvorledes det skal gøres (og brætspil er her en bred betegnelse, som dækker både kortspil og terningspil).

Til trods for at digitale spil er allestedsnærværende i vores telefoner og computere, og de altid er klar til et spil, bliver der stadig spillet løs rundt om bordet i hjemmene med familien og med vennerne.

I en undersøgelse fra maj måned i år af YouGov for Mattel om folks spilvaner fremgår det, at 72% bliver mindet om deres barndom af de klassiske brætspil, at 75% spiller med familien og 52% med vennerne, mens færre end 10% spiller med kolleger eller i en klub. For mange er spil noget, der foregår i hjemmet - og evt. med vennerne - og det har associationer med deres barndom.

Det mønster ses også i et købemønster, for når der skal købes nye spil, stræber mange efter at få fat i et eksemplar af et spil, som minder dem mest muligt om deres barndoms spil. Således er f.eks. et eksemplar af RISK i dets version fra 1980’erne eftertragtet, Mastermind skal helst have den rigtige illustration på forsiden og Matadors spilleplade skal rumme de rigtige gadenavne. Der ses med skepsis på variationer af RISK med science fiction eller fantasy-tema. Som en far udtalte, så skulle hans drenge først lære at spille det klassiske RISK, inden de kunne komme til at prøve RISK med andre temaer.

Nostalgien og den gode oplevelse

Der er nostalgisk element knyttet til brætspil. Det handler om at genskabe barndommens glade minder, og det kommer til udtryk ved at genskabe spiloplevelsen ved at sidde med det oprindelige spil, og så handler det om at give oplevelsen videre til en ny generation; forældrene køber deres barndoms spil til deres børn. Ganske vist er mange spil siden blevet overgået i design af nyere spil, og nogle af barndommens spil kan vanskeligt kaldes gode spil, men det hindrer ikke ønsket om at videregive spiloplevelsen, og nogle gange er mindet vigtigere end kvaliteten af spillet.

Det handler om mere end spil. Når 75% spiller med familien, sætter det også spiloplevelsen ind i en særlig sammenhæng. Det bliver til en familieaktivitet, og familieaktiviteter er højt besungne. Det gør også at der ofte spilles på tværs af generationerne, og det er ofte en udfordring at finde spil, der er gode på tværs af aldersskellene, særligt for de yngste spillere, og det er en udfordrende øvelse ikke kun for køberen af brætspil men også for brætspilsdesigneren.

Når klassikeren bliver valgt gang på gang, handler det ikke kun lige præcis den helt rigtige version af et bestemt spil. Nogle gange spiller en anden hæmsko ind: At valget falder på klassiske spil skyldes den omstændighed, at folk ikke nødvendigvis er bekendt med nye spil, eller ved hvor de skal begynde, får de lyst at prøve nye spil - og her kommer internettet og digitale spil ind i billedet, men det tager vi først til sidst.

Også nørdernes spil

Mønstret med barndommens klassikere gentager sig også blandt brætspilsnørderne, hvor mange f.eks. voksede op med eventyrspillet HeroQuest, som udkom tilbage i 1989. Nu er de blevet voksne, og de er på udkig efter netop HeroQuest, som de spillede som børn eller unge op gennem 90’erne, indtil spillene blev slidt op eller hensygnede i sommerhuse. Imidlertid er spillet udgået og har været det længe, men interessen for spillet er stort, og det kan kun med held findes brugt.

At mønstret gentager sig blandt de mere dedikerede brætspillere ses også af en ny trend inden for de sidste to-tre-fire års spiludgivelser, hvor gamle spil er blevet relanceret, shinet op med moderne trykkvalitet, nyt design af brikker og kort og fået justeret reglerne byggende på det seneste årtis udvikling inden for spildesign. Flere spil fra 1980’erne er vendt tilbage, såsom Kings and Things, Wiz-War, Dune (nu under titlen Rex), Junta (nu som Junta - Viva El Presidente) og Fortress America, der er et ægte koldkrigsspil, der handler om invasionen af USA fra de kommunistiske magter. Barndommens spil er tilbage i nye flotte udgivelser. Spørgsmålet er, om HeroQuest måske også vender tilbage en dag?
Men det behøver ikke kun være de nostalgiske klassikere, der spilles.

Fra digitalt til analogt

Digitale spil kan ligefrem vise vejen til brætspil. Forlaget Days of Wonder, der udgiver brætspillet Ticket to Ride, har også udviklet en app, så man kan prøve spillet på sin tablet eller ipad for meget få penge, inden man kaster sig over selve brætspillet, og det har været en gevinst. Fordi det er muligt at prøve spillet guidet af computeren, der udpeger mulige træk og håndterer spillets regler, er det lettere at lære brætspillet at kende, og derefter præsentere det for venner og familie til en hyggelig aften om bordet.

Et lignende mønster kan ses med det populære Wordfeud, som har øget interessen for den gamle traver, Scrabble, som næsten konstant er udsolgt og meget efterspurgt. Muligheden for at krydse klinger med andre over telefonen i Wordfeud inspirerer til at gentage øvelsen hjemme i dagligstuen, hvor man kan sidde ansigt til ansigt med hinanden og udfordre hinanden på sproglig kunnen.

Et tredje eksempel på dette er youtube-kanalen Geek & Sundry, der har et program om brætspil, Tabletop, hvor værten Wil Wheaton inviterer venner og kendisser til at spille brætspil med sig, og imens forklarer programmet på enkel og elegant måde spillets regler med mange praktiske eksempler. Efter hver episode springer efterspørgslen på de spillede spil markant i vejret.

Brætspil og computerspil er to forskellige måder at spille på, som går hånd i hånd. At kaste sig over de digitale spil er ikke at sige farvel til de analoge spil, men kan ligefrem være en tilbagevenden til dem.

Morten Greis Petersen arbejder med brætspil og bruger sin fritid som freelance spildesigner, både af rollespil og brætspil. Han er skribent for Papskubber.dk, som er en af Danmarks største brætspilswebsites. Han kan også findes på sin blog Stemmen fra ådalen, hvor han beskæftiger sig rollespils mange facetter.

Meget spændende

Er også meget spændt hvilken vej det går over det næste par årtier. Min mand har også en lille klub med nogle venner fra hans skoletid, hvor de spiller risk.
For nogle år siden havde jeg troet at computerspil ville trænge de gode gammeldags brætspil helt op i en afkrog, men jeg må sige at flere og flere af vores venner også spiller brætspil. Skønt. Så mangler vi bare at lære de sidste danskere, at man skal slukke mobilen mens man spiller :)

Hej Mads, Tak for

Hej Mads,

Tak for kommentaren.

Du skriver - og som du bemærker "for egen regning" - at det også kan skyldes dovenskab. Jeg kan principielt ikke udelukke det, og der er sikkert folk, der foretrækker at andre læser regelbøgerne og derefter lærer fra sig, men i mit møde med folk, der skal erhverve sig brætspil, synes dovenskab ikke at figurere. Snarere er der en usikkerhed om "man kan finde ud af det", og hvad nu hvis det, man vælger, slet ikke er et sjovt spil? Så bliver det bedre at satse på det sikre, hvor man ikke skal konfronteres med en regelbog. Det kan få folk til at satse på det, de kender. Dertil er det ret almindeligt at folk spørger specifikt efter de klassiske udgaver og som oftest supplerer med, at det skal være den klassiske form, uanset hvor sjovt eller interessant det lyder med en variant. Følgen bliver at et nyt spil ikke ønskes, fordi det ikke er en klassiker.
Sidst men ikke mindst er mange spil udstyret alene med engelske regler, og til nogle af spillene er reglerne ret så omfangsrige, så selvom om kendskab til engelsk er almindeligt udbredt, kan det være en udfordring at sætte sig ind i reglerne. Også det kan holde folk tilbage fra at sætte sig ind i nye spil. Det er så her at Apps er så en genial en løsning, da det på enkel vis lærer folk spillene at kende. :-)

Spændende at se næste generation af brætspillere...

Først og fremmest tak for en god artikel. Jeg er enig i dine betragtninger.

Jeg lever selv af at sælge brætspil på min side hyggeonkel.dk, og jeg kan tydeligt se, at det stadig er klassikerne der ryger over disken (matador, ludo mv.).

Jeg mener som dig, at det skyldes, at det er et fåtal af folk der gider sætte sig ned og bruge tiden på at sætte sig ind i et nyt spil. Du nævner selv eksemplet med HeroQuest. Sandsynligheden for at der i de forgangne 20 år er kommet et spil i samme genre, der er bedre end HeroQuest er vel overvejende stor (ingen nævnt, ingen glemt!), men alligevel er det den, der efterspørges.

Jeg tror ikke kun det er af nostalgiske grunde, men i lige så høj grad fordi man er "for doven" til at sætte sig ned og læse et nyt regelsæt igennem - men den udtalelse står i den grad for egen regning!

Ideen med at lave brætspillene om til apps er genial! Langt de fleste stifter nu bekendtskab med EGO, Ticket to Ride mv. via deres mobil-telefoner og bliver på den måde "lokket" over i brætspilsverdenen - og finder på den måde ud af, at der rent faktisk findes andre spil end ludo og matador. Og ikke mindst, at de to timer man bruger på at sætte sig ind i et nyt spil, faktisk kan være rigtig godt givet ud :-)

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Trier-Knudsen

Blogger om:

Spilbloggen handler om …nåja… spil. Om tendenser, interessante cases og forskning på området. Andreas og Jonas beskæftiger sig begge med spil, men på to vidt forskellige måder. Hvor Andreas er hjerne-manden, der interesserer sig for de psykologiske mekanismer i spil, er Jonas kulturhistorikeren, der prøver at placere spil et sted i moradset af nyere kulturformer. De er begge interesserede i traditionelle bræt- og computerspil, men bloggen behandler også alt det der lægger sig i mediets randområder og gråzoner. Fra ny teknologi, over obskure kunst-rollespil til Alternate Reality Games ude i byens gader.

Andre bloggere i Spilbloggen:
Andreas Lieberoth
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo