Annonceinfo

Fritt vilt II – flænsende fed og endnu bedre end Fritt vilt

Emner:

To'eren er et udskældt barn.

Ofte lavet som en spekulativ fortsættelse af en mindre succes, som regel af en anden instruktør end etteren, fordi ingen vil lægge navn til en på forhånd erklæret ‘dårlig' film.

Meeeeen ... 'Fritt vilt II' (2008) er en kanon-god gyserfilm, god på egen hånd og bedre end den første 'Fritt vilt' (2006).

Gennemført farvelægning

For det første: Hovedpersonen Jannicke er rystende godt spillet af Ingrid Bolsø Berdal, vi er her på højde med Sigourney Weavers præstation i 'Alien', tilbage fra dengang en final girl var en overraskelse i gyserfilmen. Her er hun... well, døm selv.

Jeg nyder, at hun hverken er oversminket, oversmuk, oversexet eller noget andet amerikansk.

Her er intet teen-slasher, her er en ung kvinde, der tager kampen op - selv når hun vågner bedøvet og bundet til sin seng, fordi lægerne syntes, hun var umulig. Min moderne horrorheltinde.

Og for det andet: Alt æstetisk fungerer forrygende.

Første film valgte et koldt farvevalg med blå og grå toner iblandet lidt gulligt, når vi befandt os inde i det forladte skihotel.

Anden film raffinerer dette farvevalg i smukke kompositioner og fotografier, fra lys gul til syg orange og fra klar himmelblå over let turkis til mørkeblå nat.

Farvevalget er raffineret fastholdt i patientens turkis klæde til politimændenes lyseblå skjorter, og i de gule vægge på hospitalet til de orange væsker, der sprøjtes ind under huden med kanyler.

 Farverne blandes perfekt til en stadigt stigende stemning af uhygge.

Referencer til klassikerne

Så vidt jeg kan se, er det Mats Stenbergs debut som instruktør. Fantastisk gået, siger jeg.

Det er en så sikker hånd, man mærker, at jeg for mit indre blik så en gammel garvet instruktør, der var præcis i enhver indstilling: Hospitalet fik mig til at tænke på hotellet i Kubricks 'The Shining', en klar inspiration til fotograferingen af de lange, tomme gange.

Her er mange hyldester til klassikere. Jeg har allerede nævnt 'The Shining' og 'Alien', og åbningen minder om 'Se7en'.

Men der er endnu mere originalitet i det norske univers med den lille by i fjeldet, snestormen, det lokale politi og et hospital på vej til at blive nedlagt. Det er forrygende norsk horror.

Jeg glæder mig til treeren. Og spørger mig selv: Hvorfor fanden laver vi ikke sådan noget herhjemme? Hallooooo, I danske instruktører? Klager I stadig over (manglende) penge fra Filminstituttet? Tag nu og sats!!! Få fingeren ud!

Heja Norge

Hej Rikke
Rigtig godt indlæg om 'Fritt vilt' triologien. Enig med dig at DK godt kunne komme på banen i den genre også. Der har vel ikke været noget siden 'Nattevagten' - og den kørte jo på det psykologiske. 'Final solution' ser måske lovende ud, men traileren minder mig lidt om amerikanske mutantfilm som 'The hills have eyes' eller 'Wrong turn', som rent tematisk er skide spændende, "for hvad nu hvis...", men som dælme også skal laves godt. Derfor ser jeg frem til 'Final solution' for jeg er også en sucker for horror. Desværre får jeg set for få film for tiden. Hører til en af dem, der endnu ikke har set 'Paranormal activity'.
Tilbage til Norge. I slutfirserne kom 'Orions bælte' fra landet mod nord. Ikke en gyser som jeg husker det, men en (dengang) ganske gedin spændingsfilm. Så jo, I Norge kan de. kan vi i DK?

Lyder spændende

Har endnu ikke set dem, men de lyder ganske interessante. Den norske gyser Død Snø fra sidste år, var faktisk ganske underholdende, så ser frem til lidt mere norsk gys - tak for anbefalingen. Filmene kan forøvrigt købes ret billigt her:http://www.play.com/DVD/DVD/4-/9137150/Cold-Prey-1-2-/Product.html

hvor filmene fås

Hej Thomas,
 
jeg ved ikke med Blockbuster, jeg har fået mine eksemplarer sendt af en norsk veninde og kollega, Anne Gjelsvik, der kender min filmsmag. og der ramte hun plet. 

Samlet DVD boks

Det er faktisk billigst at købe en samlet boks med dem begge - se fx Amazon UK.
 

Hvor låner man den henne ?

Var nede i Blockbuster, og der havde de den ikke. Hvor har i lånt jeres ?

et eller to?

Hej Nedja,
 
det er sjovt som smag er forskellig. Alt andet lige synes jeg, at begge film var af god og høj gyserkvalitet og begge velfortalte og velspillede. Men jeg kunne nu bedst lide to'eren. Hvis jeg kigger på mine subjektive og egoistiske smags-grunde er det nok, fordi jeg godt kunne lide den måde monsteret og heltinden udviklede sig på. Altså, at filmholdet netop gerne ville lave en serie, ikke bare en toer og at skuespilleren, der er heltinde, er rigtig overbevisende, synes jeg.
Men, indrømmet, smag og behag er forskellig.

Jeg deler fuldstændig din begejstring for film-serien, men...

...jeg har det dog lige omvendt i forhold til hvilken af de to film, der er bedst. Jeg synes nemlig, at 1'eren lige var et nyk bedre, da den havde en lidt bedre historie.
Men jeg glæder mig voldsomt til 3'eren, så vi kan få forhistorien om morderen. :o) Nu blev 2'eren vist til Natfilm, så måske vi er heldige at få 3'eren på det store lærred til CPH Pix i 2011.
- Nadja
www.heavenofhorror.dk

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Rikke Schubart

Blogger om:

Jeg blogger om Hollywoods film, om underholdning og kvalitet, om stjerner og instruktører og alt hvad dertil hører.

Andre bloggere i Filmbloggen:
Heidi Philipsen

Blogs - Seneste kommentarer