Annonceinfo

Forskere dyrker også spin

Dagens kioskbasker på forskningsfronten er en artikel om, at hovedpinepiller kan give drengefostre misdannede kønsorganer. Dagbladet Politiken bragte historien, som prompte blev taget op af Danmarks Radio og viderebragt via Ritzaus Bureau i stribevis af andre medier.

Videnskab.dk bringer også en artikel her til formiddag om, at hovedpinepiller således kan skade drengefostre og give anledning til nedsat frugtbarhed, når drengene vokser op.

Så vidt så godt.

Men ser man nærmere på kilden til de pågældende artikler opdager den årvågne læser, at den ene historie har forskere på Aarhus Universitet som kilde, mens den anden artikel har forskere fra Københavns Universitet og DTU som kilde. Samt at de har fået publiceret deres forskning i to forskellige videnskabelige tidsskrifter - henholdsvis Epidemiology og Human Reproduction.

Et tilfælde? Nej.

Nyheden, der har forskerne på Aarhus Universitet som kilde, er flere måneder gammel. Det lykkedes bare ikke rigtig at få historien ud i de brede medier. Den blev bragt af Dagens Medicin den 16. september http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/09/16/panodil-kan-oge-risiko-for/index.xml og forskerne udsendte også en pressemeddelelse om forskningsresultaterne samme dag. http://www.skejby.dk/pressen/nyheder/visnyhed?visNyhed=86329

Den historie fik så pludselig nyt liv på Politiken her i starten af november. Netop på et tidspunkt hvor et konkurrerende forskerhold stod på spring med publiceringen af deres resultater indenfor samme forskningsfelt. Det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction stod til at bringe den videnskabelige artikel den følgende dag - i morgen, tirsdag, hvorefter forskerne havde frit slag til at gå i de brede medier med deres historier.

Den genoplivede Aarhus-historie blev altså elegant placeret i medierne, dagen før det nye forskningsresultat blev offentliggjort.

Hvem kommer først

Hvordan vidste Aarhus-forskerne, at de nye forskningsresultater var på trapperne? Jo, dem havde de hørt om gennem journalister, som ringede til dem for at få deres kommentar.

Medierne spiller naturligvis med - også dette medie, som stod klar med dækningen af de nye forskningsresultater. Ligesom i øvrigt Danmarks Radio, der også holdt offentliggørelsen af de nye resultater tilbage, indtil det var ude over rampen i det videnskabelige tidsskrift.

De videnskabelige tidsskrifter respekteres i høj grad. De har omtrent samme rolle for forskerne som Fondsbørsen har for børsnoterede virksomheder - væsentlige resultater skal publiceres her først, inden de slippes løs til offentligheden.

Men det hænder, at embargoer må brydes. I dette tilfælde blev publiceringen af de nye forskningsresultater fremrykket på grund af Aarhus-forskernes manøvre. Forskerne fra Københavns Universitet og DTU hastede på banen i medierne med resultaterne af netop deres forskning i håb om også at få noget opmærksomhed, så de jyske konkurrenter ikke løb med al opmærksomheden.

Forskningsformidling er vigtig, fordi vi alle har brug for at få andel i den viden, forskerne skaber, og blive klogere på de vigtige resultater af forskning.

For forskerne og deres institutioner er det tilsvarende vigtigt at fortælle om deres resultater. De har brug for at vise, at de skaber resultater, og at deres arbejde er værdifuldt. Det handler om ære og anerkendelse, men ikke kun om det. Fremtidige forskningsbevillinger er også på spil. Bevillingsgivere bruger også aviser, netmedier, radio og tv, og de påvirkes naturligvis af, hvad de læser, hører og ser her.

Magtkamp blandt medierne

Medierne har også noget på spil. De konkurrerer benhårdt. Alle vil gerne komme først, alle vil gerne blive citeret af de andre medier - som Politiken blev til morgen for en gammel historie. Hukommelsen er heldigvis kort i medieverdenen.

På forskningsområdet som på alle andre områder, hvor der er penge og omtale på spil, arbejdes der kommunikationsstrategisk. Kilder, kommunikationsfolk og journalister forhandler kontinuerligt om artikler - hvad kan der skrives, hvornår kan det skrives, hvem 'får' historien.

Ligesom politikerne indgår i et magtspil, indgår forskerne i et spil om, hvem får ære, anerkendelse og de næste bevillinger.

Der er dog en væsentlig forskel i forhold til det politiske spil. Nyheder fra forskningsområdet gør brugerne lidt klogere - lige meget hvem der kommer først med historien.  

 
 Gammel pressemeddelelse fra Århus Universitetshospital, Skejby.

PSEUDOVINDENSKAB

Det generelle problem med disse undersøgelser er at man kun måler på et enkelt stof og ikke ser på hvad de pågældende gravide ellers har foretaget sig. Spin er en disciplin der også dyrkes af forskerne fordi man skal videre i karrieren og så slækkes der på kravene fordi så mange som mulig skal kunne komme videre. Et andet problem er at medierne ukritisk videregiver de oplysninger de får. Der er ingen vagthunde selv om man ikke behøver at være professor for at gennemskue de mange underlødige undersøgelser.

to forskellige studier

Hej Thomas Anker Carlsen
Jeg vil fosøge at forklare forskellen efter bedste evne.
Der er tale om to forskellige studier, som er lavet af hver deres forskergruppe på hver deres måde og som har haft hver deres fokus. Derfor også når frem til hver deres konklusioner, som på nogen punkter er samstemmende på andre punkter afvigende. 
Skejby-konklusionen er alene baseret på et humant studie (meget stort)
Den pågældende konklusion fra RH+DTU, som du henviser til, er baseret på dyreforsøg.
Den sidste udtalelse siger noget om mængden af hormonforstyrrende stof, den første siger noget om effekten af det.
RH + DTU har så lavet et mindre humant studie, der tyder på en større effekt end Skejby-folket finder. Begge forskergrupper siger, at det endnu er usikkert hvor stor effekten egentlig er - der skal flere studier til for at kunne spore sig ind på det. 

ER det samme historie ?

Skejby:"Hvis gravide spiser piller med paracetamol mere end 4 uger i løbet af de første to tredjedele af graviditeten, så er der en let øget risiko for, at drengen får misdannelsen. Der er derimod ikke forøget risiko ved at spise hovedpinepiller enkelte gange i løbet af graviditeten."
RH+DTU:"Èn hovedpinepille giver lige så meget hormonforstyrrende stof, som de fleste gravide får ind i kroppen via alle andre kendte kilder tilsammen gennem hele graviditeten."
Står der "i virkeligheden" det samme (for en kommunikationsrådgiver) ?- I så fald, bør kommunikationsrådgivere kvæles straks efter fødslen.

Den verden vi lever i...

På mange områder er den sgu ret sørgelig... det her er et godt eksempel...

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Vibeke Hjortlund

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo