Annonceinfo

Forfølgelsesløb

NASAs Kepler-satellit skal finde planeter omkring andre stjerner ved at måle den lille formørkelse, der kommer i lyset fra stjernerne, når en planet bevæger sig ind foran og skygger lidt for lyset fra stjernen. Problemet er, at stjernerne er frygtelig store, og de planeter, som Kepler skal kigge efter, er relativt små. Så hvis en planet som Jorden skyggede for en stjerne som Solen og blev set af Kepler, ville reduktionen kun være på 84 milliondele eller 0,0084 procent. For at observere så små ændringer i lyset fra stjernerne er man nødt til at bruge en satellit, da Jordens atmosfære gør det umuligt at lave så præcise målinger fra Jorden. Og for at være sikker på, at det, som man nu ser også er en planet, skal man endvidere se samme formørkelse 3 gange. Hvis man kun ser en planet skygge for en stjerne én gang, så ved man ikke, hvor lang dens periode omkring stjernen er. Det skal man vide for at kunne sige noget om, hvor stor planeten er. Da Kepler skal forsøge at finde planeter magen til vores egen Jord, skal den derfor observere de samme stjerner i mindst 3 år.

Kepler skal kunne stirre på de samme stjerner i 3 år, og for at dette er muligt, skal den have en lidt speciel bane. Hvis Kepler lå i samme lavtliggende bane som Hubble-teleskopet eller Den Internationale Rumstation, der flyver rundt i henholdsvis 560 og 350 kilomenter over Jorden, ville Jorden eller Solen skygge for udsynet til stjernerne. Kepler skulle så bevæge sig ind og ud af Jordens skygge, hvilket ville gøre det meget besværligt at måle lyset fra stjernerne med den krævede nøjagtighed. Derfor placeres Kepler ikke i en bane omkring Jorden, men omkring Solen. Således vil Kepler-satellitten følge efter Jorden i sin bane rundt om Solen. Dog vil Kepler-satellitten bevæge sig en lille smule langsommere rundt om Solen, end Jorden vil. Det tager som bekendt Jorden 1 år at nå rundt om Solen, mens det vil tage Kepler 371 dage at nå rundt om Solen. Faktisk betyder dette, at Kepler og Jorden efter 32 år vil befinde sig på hver sin side af Solen. Om 64 år vil Kepler-satellitten faktisk blive indhentet med en omgang af Jorden.

Kepler-satellitten skal sendes op fra Cape Canaveral lørdag morgen klokken 04:48:43 dansk tid.

Opsendelsen kan følges live på NASA TV

Thomas, Der kommer den del om

Thomas, Der kommer den del om hvordan vi forventer at få observationer fra Kepler i min næste blog. Kepler har en nominel missions levetid på 33 måneder, med mulighed for forlængelse med yderligere 30 måneder. Derefter er der ikke afsat penge til at opererer satellitten, men det betyder ikke at den holder op med at virke og mon ikke at det vil være muligt at finde penge til at fortsætte med at opererer Kepler til den tid. Dog vil mængden af data der kan sendes mellem Kepler og Jorden falde i takt med at satellitten og Jorden kommer længere og længere væk fra hinanden.

Hej Christoffer! ja det

Hej Christoffer! ja det bliver utrolig spændende at følge projektet! Men vil der komme løbende data eller hvordan ser det ud ? og hvor lang levetid har kepler?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Derfor skinner Solen under en solformørkelse

    Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi...
  • Vil solen give os endnu en isvinter?

    Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l...
  • Andre stjerner end Solen kan have en dynamo

    På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens...
  • Kan planeter nedbryde litium?

    I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen
Annonceinfo