Forfølgelsesløb

NASAs Kepler-satellit skal finde planeter omkring andre stjerner ved at måle den lille formørkelse, der kommer i lyset fra stjernerne, når en planet bevæger sig ind foran og skygger lidt for lyset fra stjernen. Problemet er, at stjernerne er frygtelig store, og de planeter, som Kepler skal kigge efter, er relativt små. Så hvis en planet som Jorden skyggede for en stjerne som Solen og blev set af Kepler, ville reduktionen kun være på 84 milliondele eller 0,0084 procent. For at observere så små ændringer i lyset fra stjernerne er man nødt til at bruge en satellit, da Jordens atmosfære gør det umuligt at lave så præcise målinger fra Jorden. Og for at være sikker på, at det, som man nu ser også er en planet, skal man endvidere se samme formørkelse 3 gange. Hvis man kun ser en planet skygge for en stjerne én gang, så ved man ikke, hvor lang dens periode omkring stjernen er. Det skal man vide for at kunne sige noget om, hvor stor planeten er. Da Kepler skal forsøge at finde planeter magen til vores egen Jord, skal den derfor observere de samme stjerner i mindst 3 år.
Kepler skal kunne stirre på de samme stjerner i 3 år, og for at dette er muligt, skal den have en lidt speciel bane. Hvis Kepler lå i samme lavtliggende bane som Hubble-teleskopet eller Den Internationale Rumstation, der flyver rundt i henholdsvis 560 og 350 kilomenter over Jorden, ville Jorden eller Solen skygge for udsynet til stjernerne. Kepler skulle så bevæge sig ind og ud af Jordens skygge, hvilket ville gøre det meget besværligt at måle lyset fra stjernerne med den krævede nøjagtighed. Derfor placeres Kepler ikke i en bane omkring Jorden, men omkring Solen. Således vil Kepler-satellitten følge efter Jorden i sin bane rundt om Solen. Dog vil Kepler-satellitten bevæge sig en lille smule langsommere rundt om Solen, end Jorden vil. Det tager som bekendt Jorden 1 år at nå rundt om Solen, mens det vil tage Kepler 371 dage at nå rundt om Solen. Faktisk betyder dette, at Kepler og Jorden efter 32 år vil befinde sig på hver sin side af Solen. Om 64 år vil Kepler-satellitten faktisk blive indhentet med en omgang af Jorden.
Kepler-satellitten skal sendes op fra Cape Canaveral lørdag morgen klokken 04:48:43 dansk tid.
Opsendelsen kan følges live på NASA TV
Seneste blogindlæg
-
Derfor skinner Solen under en solformørkelse
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi12. januar 2011 kl. 14:14 Kommentarer (13)Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi... -
Vil solen give os endnu en isvinter?
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi1. december 2010 kl. 13:14 Kommentarer (25)Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l... -
Andre stjerner end Solen kan have en dynamo
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi14. oktober 2010 kl. 08:44 Kommentarer (3)På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens... -
Kan planeter nedbryde litium?
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi13. september 2010 kl. 12:29 Kommentarer (2)I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...
Christoffer Karoff
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 14 timer 13 minutter siden
[Når skolen er værre end spild af tid ]
-
Af Rikke Schubart for 23 timer 36 minutter siden
[Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones ]
-
Af Peter Ole Kvint for 1 dag 7 timer siden
[Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones ]
-
Af ove kjær kristensen for 1 dag 10 timer siden
[Publikationsbias er en trussel mod folkesundheden!]
-
Af Rikke Schubart for 2 dage 12 timer siden
[Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones ]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk















Thomas, Der kommer den del om
Thomas, Der kommer den del om hvordan vi forventer at få observationer fra Kepler i min næste blog. Kepler har en nominel missions levetid på 33 måneder, med mulighed for forlængelse med yderligere 30 måneder. Derefter er der ikke afsat penge til at opererer satellitten, men det betyder ikke at den holder op med at virke og mon ikke at det vil være muligt at finde penge til at fortsætte med at opererer Kepler til den tid. Dog vil mængden af data der kan sendes mellem Kepler og Jorden falde i takt med at satellitten og Jorden kommer længere og længere væk fra hinanden.
Hej Christoffer! ja det
Hej Christoffer! ja det bliver utrolig spændende at følge projektet! Men vil der komme løbende data eller hvordan ser det ud ? og hvor lang levetid har kepler?