Annonceinfo

Farveblindhed: mulig kur og en test

Det er intet mindre end en sensation.

I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature, har forskere nu demonstreret, at selv den voksne hjerne kan lære at tolke nye sanseindtryk.

Dette er noget man i de fleste kredse har ment var forbeholdt børns hjerner.

Og det er ikke en hvilken som helst ændring man påviser: man kurerer tilsyneladende farveblindhed!

I en undersøgelse under ledelse af ægteparret Jay og Maureen Neitz ved University of Washington i USA, undersøgte man, om tilføring af nye stamceller til øjet kunne give normalt farvesyn.

Forskerne anvendte aber som var farveblinde for rød/grøn, den mest almindelige farveblindhed hos mennesker. Denne slags farveblindhed skyldes oftest en genetisk mutation hos et individ. Mutationen gør, at personen (eller aben) mangler fotopigment-celler i øjet, som er følsomme for de bølgelænger i lyset, som adskiller rød og grøn.

Neitz og deres kollegaer tog gener fra mennesker, som netop bidrager til produktionen af øjenceller, som er følsomme for rød/grøn-spektret. Herefter anvendte de et ufarligt virus til at "aflevere" den genetiske information i øjet.

Virus er netop godt egnet til dette formål, da en af dens normale virkemåder er at aflevere denne slags "beskeder". Forskerne var i stand til at snyde virussen, så den afleverede de nye stamceller, i stedet for sit eget arvemateriale.

Nu var det sansemæssige grundlag for rød/grøn-farvesyn på plads. Der var rød/grøn-farveceller i abernes øjne. Men ville det give aberne "rigtigt" farvesyn? Ville aberne kunne lære at bruge de nye input i den virkelige verden?

Man kan ligeså godt tænke sig, at disse celler ikke ville få nogen betydning: Aberne var voksne, og man har i et stykke tid hævdet, at hjernens plasticitet - "foranderlighed" - er betydeligt svækket når vi kommer i voksen alder.

Forinden havde forskerne spurgt egne kollegaer om, hvad de troede ville ske. Måske ikke så overraskende sagde de fleste kollegaer, at de ikke regnede med at det ville virke. Men som William W. Hauswirth, et medlem af forskergruppen forklarer i et interview: "Vi var nødt til at prøve".

Til forskernes overraskelse og glæde, viste aberne klare tegn på nyt farvesyn. Aberne var forinden trænet i blandt andet en opgave som krævede, at de kunne skelne forskellige farver fra hinanden, for at få en belønning. Testen var en tilpasning af testen Cambridge Colour Test. Inden operationen klarede aberne opgaven godt for alle andre farver end rød og grøn. De viste endda stor frustration over, at de ikke altid kunne løse opgaven.

Omkring 20 uger efter operationen begyndte forskerne at se forandringer i den måde aberne kunne løse farvetesten på. Det var næsten som om det skete fra den ene dag til den anden.

Forskerne lagde også mærke til, at aberne begyndte at vise andre tegn på, at de opfangede de "nye" farver: For eksempel kunne de blive siddende i perioder bare for at kikke på genstande som var grønne eller røde. Som Hauswitch bemærker, var det som om aberne også nød de nye farver.

Farveblindhed er ret almindeligt. I den europæiske befolkning er omkring 8% af mænd og 1% af kvinder farveblinde. Personer med afrikansk og asiatisk afstamning har lavere andele af farveblindhed. Rød/grøn-farveblindhed er den mest almindelige slags, og farveblinde kan nogle gange have en oplevelse af, at de "mangler" noget.

Resultatet fra ægteparret Neitz og deres kollegaer foreslår derfor, at der er en mulighed for, at selv voksne og ældre med farveblindhed kan få et tilsvarende normalt farvesyn. Da forskningen anvendte menneskelige gener, er skridtet også kortere til en mulig behandling på mennesker; noget også forskerne arbejder videre på.

 

  

(Svar: 25, 6 og 45) 

 

Cambridge Colour Test

Hvem ved egentligt noget om

Hvem ved egentligt noget om farveblindhed her i DK?

Jeg fik for mange år siden diagnosen rødgrøn farveblindhed, men sådan opfatter jeg det ikke selv. Jeg kan sagtens se røde og grønne farver, MEN jeg skal have større arealer og mere lys for at kunne se det end "normale" mennesker. Jeg har også svært ved at se farvenuancer.

Jeg opfatter mig selv som farversvagsynet.

Forleden dag, dagen efter jeg var blevet opereret for grå stær, kunne jeg pludselig se farver meget tydeligere og klarere end nogensinde før, effekten aftog dog i løbet af et par dage, helt parallelt med at mine pupiller blev lige så små, som de plejer at være.

Jeg havde ved forundersøgelserne fået af vide, at jeg har usædvanlige små pupiller, så nu er mit spørgsmål.

Skyldes min farveblindhed/farvesvagsynethed at mine usædvanlige små pupiller ikke "lukker tilstrækkeligt" med lys ind?

Og ikke den sædvanlige forklaring med røde, grønne og blå farvestave i øjet?

Er der noget der ved noget om her i DK?

SV:Korrektion til farvetest

Man glemmer at skrive, at rød/grøn-farveblinde sagtens kan se tallet i den første fraveplanche (den med 25), da den kun består af to farver. De to nederste kan jeg ikke se, da jeg selv er farveblind ;-)

Vi skal også huske på at en farve test på en pcskærm ikke er det samme.

Korrektion til farvetest

Man glemmer at skrive, at rød/grøn-farveblinde sagtens kan se tallet i den første fraveplanche (den med 25), da den kun består af to farver. De to nederste kan jeg ikke se, da jeg selv er farveblind ;-)

Fup og Snyd!

Mon ikke at farven er falmet, og aberne så har lært at se forskel? Åhh det er lyskilderne som er skiftet. Spare pære udsender et andet lys.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:

Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.

Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv
Annonceinfo