Adam:” Er det rimeligt at antage at de meget komplekse informationer i DNA er opstået af intet?”

Bare fordi vi ikke pt. har alle svarene så betyder det at så må der stå en gud bag – nej videnskaben erkender at den ikke kan svarer på alt men forsætter alligevel med at søge efter svar – det kan tage adskillige generationer endnu for at finde svarene og måske endnu flere at forstår dem – men det er nu engang sådan videnskaben arbejder – langsomt og metodisk undersøger man – man efterprøver – man forkaster – man justere – man begynder forfra og med små skridt afdækker man langsomt svaret – vi vil have evidens og sikre vores teorier bærerdygtighed – videnskabelig robusthed og integritet

Enhver større teori har sine uløste spørgsmål. For evolutionsteoriens vedkommende er der ingen tvivl om, at det største spørgsmål af alle er: Hvordan opstod livet? Hvordan blev ikke-liv til liv?

Desværre er det et spørgsmål, videnskaben aldrig vil kunne give et udtømmende svar på. For livets oprindelse på Jorden er en historisk begivenhed, der fortaber sig i en ufattelig fjern fortid, og som næppe har afsat sig et entydigt aftryk, vi kan aflæse i dag.

I princippet er der to spor, man kan følge i jagten på livets oprindelse. Det ene er at studere de geologiske lag i bjergkæderne for om muligt at finde spor efter begivenheden. Det andet spor er at ty til laboratoriet. Her forsøger man i kontrollerede eksperimenter at skabe nogle af livets nødvendige ingredienser for at se, hvordan disse opfører sig under de betingelser, man mener var fremherskende i Jordens barndom.

At finde spor af det første liv i de geologiske lag kan være med til at tidsbestemme livets oprindelse, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan livet i praksis opstod. Problemet med de geologiske lag er, at der ikke er mange steder på Jordens overflade, hvor bjergarterne er gamle nok. Langt det meste af Jordens overflade er nemlig i dag meget yngre pga. bevægelser og omdannelser i jordskorpen (som du kan læse mere om i artiklen om pladetektonik). Men nogle steder findes ældgamle bjergarter, som forskerne mener indeholder tegn på liv. Man finder dog ikke rester af dette liv i form af f.eks. fossiler - alle direkte spor er for længst forsvundet, og man må således lede efter indirekte spor.

Sådanne spor kan f.eks. være en særlig fordeling af forskellige varianter af kulstof. I naturen findes der flere varianter - kaldet isotoper - af forskellige grundstoffer. Levende organismer optager den almindelige, lette variant af kulstof, kaldet kulstof-12, hurtigere end den mere sjældne form kulstof-13. En klump kulstof, der er blevet omsat af levende organismer, vil derfor have et højere indhold af kulstof-12 i forhold til kulstof-13 end en klump kulstof, der ikke har været igennem levende væsener.

Det er sådanne indicier, forskerne går efter i deres jagt på det tidligste liv. Det er også på baggrund af sådanne kulstof-analyser i østgrønlandske bjergarter ved Isua, at forskere har peget på, at der allerede kan have været liv for 3,8 milliarder år siden. Der findes dog intet skudsikkert "kemisk fingeraftryk" af liv, og derfor er sådanne påvisninger af det tidligste liv altid omgærdet af usikkerhed og diskussion. Dog er de første sikre fossiler af såkaldte blågrønalger fundet i 3,5 milliarder år gamle aflejringer fra Australien.

Et er at påvise tegn på biologisk aktivitet i ældgamle bjergarter - noget helt andet er at gøre detaljeret rede for, hvordan dette liv opstod. Problemet er, at det allersimpleste og mest primitive liv, man kan finde på Jorden i dag, er umådeligt meget mere kompliceret end dets byggesten. En simpel encellet bakterie er således en fantastisk konstruktion, man er milevidt fra at kunne eftergøre i laboratoriet.

Hvordan det første liv har set ud, må man derfor tænke sig til, da man jo ikke har noget fra selve tiden at sammenligne med. Og der findes heller ikke nogen entydig definition på, hvad liv er. Liv er dog karakteriseret ved en række egenskaber - f.eks. kan alt liv optage og udskille stoffer, reproducere sig selv og dø. Før livet opstod, må der have været noget, der var nået et stykke af vejen - men ikke helt så langt som selve livet.

Ser man på livets grundlæggende enhed - cellen - så er der fire vigtige ting, man må kunne forklare oprindelsen af. Alle cellens funktioner udføres af aktive molekyler kaldet enzymer (som i dag er proteiner), og en celle skal således have et sådant enzymapparat til rådighed for sit stofskifte. Cellen skal ligeledes have et "informationssystem", der indeholder opskriften på, hvordan cellen laves og fungerer, og som bliver videregivet relativt fejlfrit til alle dens efterkommere.

Denne funktion varetages af det komplicerede og stabile molekyle DNA, og i nogle få organismer (virus) af et beslægtet molekyle kaldet RNA. Informationen i DNA skal kunne videreføres og oversættes til opbygning af proteiner, og her fungerer RNA som mellemled og sendebud. Endelig skal alle funktioner foregå afgrænset fra omverdenen indesluttet i en enhed. Afgrænsningen udgøres af en membran, hvorigennem cellen kan optage og udskille stoffer.

En af de helt store udfordringer i forståelsen er, at cellens enzymapparat og informationssystem, DNA-molekylet, er gensidigt afhængige af hinanden. DNA'et indeholder således opskriften på at lave enzymer, mens det er enzymer og til en vis grad RNA, der styrer de processer, som kopierer og aflæser DNA'et. Med andre ord: uden DNA, ingen enzymer - og uden enzymer, intet DNA! Hvordan i alverden kan man tænke sig, at sådan et system er opstået udfra i udgangspunktet uafhængige systemer? Det minder meget om spørgsmålet om, hvad der kom først: hønen eller ægget.

RNA optager i dag en nøglerolle pga. sin mellemposition. Og RNA kan bære information som DNA og faktisk også igangsætte (katalysere) processer, som enzymer kan. Derfor mener flere, at det ældste liv var en RNA-verden, hvor RNA havde denne dobbeltfunktion at bære information og kunne igangsætte processer. I laboratoriet har man oven i købet været i stand til at få RNA-molekyler til at gennemløbe en udvikling som i darwinistisk evolution. Men RNA er mere ustabilt end DNA og katalyserer dårligere end enzymer, så i den videre udvikling forestiller man sig, at DNA og enzymer kom på plads, mens RNA beholdt sin mellemrolle ved at koble de to funktioner sammen.

For snart mange år siden har man vist, at nogle af de byggeklodser, som enzymer, RNA og DNA består af, kan dannes spontant under de rette betingelser. En teori er derfor, at livet er opstået i urhavet ud fra en "ur-suppe" af sådanne molekyler.

I Jordens spæde barndom var atmosfæren helt anderledes end i dag, idet Jordens atmosfære ikke indeholdt ilt, men derimod masser af brint, ammoniak og methan. Ved eksperimenter i en sådan ur-atmosfære udsat for elektriske gnister (for at simulere lynnedslag) har forskere vist, at der spontant opstår aminosyrer og sukkerarter, som oven i købet kan gennemløbe en form for "molekylær evolution". Proteiner og enzymer er opbygget af lange kæder af aminosyrer, mens DNA og RNA er opbygget af såkaldte nukleotider og sukkerstoffer - der også kan dannes spontant i ur-suppe-eksperimenter.

Det store problem er at forstå, hvordan disse primitive molekyler oprindeligt er blevet kædet sammen til de meget mere komplicerede molekyler som proteiner, RNA og DNA. Dette må jo oprindeligt være foregået rent kemisk uden indblanding af levende organismer.

De meget specielle økosystemer, der findes omkring såkaldte hydrotermiske væld på havbunden i tilknytning til vulkansk aktivitet (læs mere om dem i artiklen "Livet i skorstensrøgen"), har fået nogle forskere til at spekulere på, om det måske er under sådanne ekstreme forhold, at livet i sin tid har udviklet sig. For nylig er man også blevet klar over, at der findes masser af bakterier meget dybere nede i Jorden, end man tidligere har regnet med. Også denne opdagelse kan have konsekvenser for vores teorier om livets opståen, da Jordens undergrund - og ikke havet - nu også er blevet en kandidat til det miljø, hvor livet i første omgang udviklede sig.

Endnu er vi meget langt fra en fyldestgørende forståelse af, hvordan livet opstod - og vi vil formentlig aldrig komme derhen. Dog vil vi uden tvivl blive bedre til at skelne mellem mere og mindre sandsynlige forklaringer i takt med, at vi bliver klogere på livet, som det udfolder sig i dag.

Kritiken af udviklingslæren er, at der er en absurd lille sandsynlighed for, at et levende væsen spontant skulle vokse sammen af alle sine bestanddele, og at det derfor må have været en skaber, der har skabt livet. Med andre ord: et ur forudsætter en urmager. Sandsynligheden for, at selv den mest simple form for liv, en bakterie, dannes spontant af sine bestanddele, er uendeligt lille. Men sandsynligheden for, at en bakterie udvikler sig fra mere simple forløbere, er muligvis meget høj. Genetisk materiale fra både bakterier og mennesker er lavet af et bemærkelsesværdigt materiale, som kaldes nukleinsyre, som består af lange kæder af mindre molekyler, som kaldes nukleotider. Molekyler af nukleinsyre kan lave kopier af sig selv. Så hvis et molekyle af nukleinsyre opstod spontant på den unge jord, kunne det have lavet en masse kopier af sig selv. Nogle af disse kopier har måske haft fejl, dvs. forandringer i rækkefølgen af nukleotider i kæden. Ville originalen eller den nye version formere sig hurtigst? Hvis den nye version var hurtigere til at lave kopier, ville der snart være flere eksemplarer af den end af originalen. Den nye version ville have opnået en fordel med hensyn til udvælgelse i forhold til evolutionen.

Denne proces med at lave kopier og fejlkopier af sekvenser af nukleinsyre menes at være det, der har ført til udviklingen af alt liv på jorden. Det er en automatisk proces, som sker uden planlægning eller en planlægger. Biologer påstår ikke, at alt liv opstod spontant af kemikalier, men snarere, at livet udviklede sig af kemikalier, der opstod spontant. Nukleinsyre måtte opstå spontant, for at livet kunne begynde på jorden uden indflydelse udefra. Der er mange beviser på, at nukleinsyre og andre biokemiske stoffer kunne være dannet spontant på den unge jord 5 eller kommet hertil på meteoritter eller kometer

Og lad os så lige slutte af med at ingen påstår at alt er opstået fra intet – det er et idiotisk ID postulat at skrive den slags og et ynkeligt forsøg på at skyde videnskaben den slags udsagn i skoene.

(jeg har sakset en del fra forskellige kilder gennem tiden - prøver at se om jeg kan finde nogle links)

Hvis man går en tur på marken og finder en sten på jorden, vil man logisk konkludere at den var endt der som følge af naturlige processer.
Men hvis man fandt et ur, ville man næppe drage den samme konklusion.
Hvorfor ikke? Af den simple grund at et ur på alle måder bærer præg af at være designet med et bestemt formål for øje.
Men Charles Darwin fremsatte en teori at de tydelige tegn på design i levende organismer kunne forklares. Ved hjælp af en proces han kaldte ,,naturlig udvælgelse''.
Hvis universet og alt i det er et resultat af spontane kombinationer af forskellige grundstoffer efter big bang, så kan der ikke være nogen mening med livet.
Den nu afdøde nobelpristager i biologi Jacques Monod har skrevet:,,Mennesket ved omsider, at det er alene i det ufølsomme, umådelige univers, det tilfældigt opstod af.
Lige så lidt som dets skæbne er dets pligt indskrevet nogetsteds.''

Peter William Atkins der er professor i kemi ved Oxford-universitet, har givet udtryk for en lignende tanke. Han skriver: ,,Jeg synes at der er noget ganske forunderligt og storslået over dette unikke univers. Det hænger der i al sin herlighed, helt og aldeles nytteløst.''
Det er bestemt ikke alle forskere der tilslutter sig dette synspunkt, og det af gode grunde.

Finjustering - et vidnesbyrd om formålsbestemt design?
Mange af de forskere der undersøger naturlovene, vægrer sig ved tanken om at der ikke skulle være nogen mening med universet.
For eksempel er de imponerede over de grundlæggende naturkræfter som styrer universet.
De love der ligger til grund for disse naturkræfter, synes at være afstemt på en sådan måde at der kan eksistere liv i universet. ,,Det kunne få dødbringende konsekvenser hvis de eksisterende love blev ændret blot den mindste smule,'' siger kosmologen Paul Davies.
Hvis for eksempel protonerne var en anelse tungere end neutronerne, og ikke omvendt, som det er tilfældet, ville alle protoner være blevet omdannet til neutroner.
Ville det have betydet så meget?
,,Uden protoner og deres yderst vigtige elektriske ladning kunne der ikke eksistere atomer.'' forklarer Paul Davies.

Den elektromagnetiske kraft bevirker at elektroner tiltrækkes af protoner så der kan dannes molekyler.
Hvis denne kraft var væsentligt svagere, ville elektronerne ikke kunne fastholdes i et kredsløb omkring atomets kerne.
Hvis denne kraft derimod var meget stærkere, ville elektronerne ikke kunne fjerne sig fra atomets kerne.
I så fald ville der ikke kunne foregå nogen kemiske reaktioner, og der ville ikke kunne eksistere liv.
Blot en lille ændring af den elektromagnetiske kraft ville påvirke solen og den energi fra solen der når jorden.
En sådan ændring kunne let hæmme fotosyntesen i planter eller umuliggøre den.
Den præcise styrke af den elektromagnetiske kraft har altså afgørende betydning for om der kan eksistere liv på jorden eller ej.

Bogen Science & Christianity - Four Views gør på en interessant måde rede for den fine balance der er mellem naturkræfterne og grundstofferne i universet.
Forfatteren beder sine læsere om at forestille sig en der kommer ind i et fiktivt ,,kontrolrum for hele universet''. Her ser han en række efter række af knapper der kan indstilles forskelligt, og han finder ud af at hver enkelt knap skal være indstillet helt præcist for at der kan eksistere liv.
Med een knap indstilles tyngdekraftens styrke, med en anden styrken af den elektromagnetiske tiltrækning og med en tredje forholdet mellem neutronens og protonens masse, og så videre.
Efterhånden som han undersøger disse knapper, forstår han at de kunne have været indstillet anderledes.
Det går også op for ham, efter grundige beregninger, at selv den mindste ændring kunne forandre universet på en sådan måde at livet i det ville ophøre med at eksistere.
Men hver enkelt knap er indstillet netop sådan at universet kan fungere og være beboeligt.
Hvilken konklusion vil manden i kontrolrummet drage med hensyn til hvordan knapperne er blevet indstillet?
Astronomen George Greenstein skriver: ,,Når vi undersøger alle foreliggende vidnesbyrd, opstår den tanke gang på gang at en eller anden overnaturlig kraft -eller rettere, Kraft - har haft en finger med i spillet.
Er det tænkeligt at vi pludselig, ganske utilsigtet, er snublet over et videnskabeligt bevis for at der findes et højere Væsen?''

Hvad mener du? Hvilken forklaring passer bedst med den finjustering vi ser i universet?
Er det formålsbestemt design eller fornuftløs proces?

Opstod det af intet?
DNA-molekylerne i hver levende celle indeholder komplekse og detaljerede instruktioner der er nødvendige for at organismer kan udvikle sig rigtigt.
DNA kan sammenlignes med den digitale information der er lagret på en DVD, om end DNA naturligvis er meget mere komplekst.
Når man afspiller de kodede data fra en DVD, kan man se en video eller lytte til musik.
På lignende måde indeholder DNA-molekyler, der er formet som snoede rebstiger, indkodede informationer der danner grundlag for alt liv, og som for eksempel bevirker at bananer adskiller sig fra bønner, zebraer fra myrer og mennesker fra hvaler.
Der er nok ingen der vil påstå at den digitale information på en DVD er et resultat af tilfældigheder.
Er det rimeligt at antage at de meget komplekse informationer i DNA er opstået af intet?

Adam:"Tak for at du rettede mig for citatfusk, jeg mente at det var Einstein som havde sagt disse ord om at have set længere, men det var som du skrev Isaac Newton.
Men Newton forsvarede selv troen på en Skaber og to trejdedele af det han skrev var af religiøst art men som først så dagens lys efter hans død af frygt for at blive brændt på bålet som en kætter."

Newton har da aldrig lagt skjul på at han var troende - og han havde mange religiøse debatter med andre fremtrædende personer i de år han levede. Det store problem var hans opgør med den hellige treenighed og her gik han stille med dørene så de religiøse ikke hev knoppen af ham - så den del af hans skriverier der først kom frem efter hans død blev ikke holdt skjult fordi de andre forskere ville hoppe på hans hoved - de var de religiøse han var bange for.

"Isaac Newton (1642-1727) was a deeply religious person who wrote far more words on religion than he did on science. Early on, as an undergraduate at Trinity College Cambridge, he wrote a list of sins, itself a mark of his religious convictions. Many of these since relate to his non-attendance at church on Sunday. At some point he moved away from the orthodox (conventional) thinking of the Church of England and became a radical heretic, denying that Jesus Christ shared any essential characteristics of God. Because he denied the existence of the Holy Trinity that was believed by all orthodox Catholics and Protestants, Newton's position is characterized as antitrinitarian. Because there were severe legal and social penalties for holding such beliefs, he was forced to keep his views quiet and they became known only after he had died."

http://en.wikipedia.org/wiki/Isaac_Newton's_religious_views

http://www.adherents.com/people/pn/Isaac_Newton.html

http://www.enlighteningscience.sussex.ac.uk/learning_objects/student/sci...

Ps. det ikke alene var det citatfusk - der var et forsøg på at omforme et citat ved at ændre flertal til ental - så det kom til at se ud som om det var din gud der blev hentydet til og ikke det som citatet rent faktisk henviser til - at Newton bygger sin viden på de resultater forskere der var før ham havde opnået og ikke en gud.

Og så er der lige det med beviser på design - hvilke beviser? - det nytter ikke bare at hoppe videre til næste punkt - du er på videnskab.dk og her bliver vi ved med at bide dig i haserne til vi får svar! - Så frem med de beviser..
'

Tak for at du rettede mig for citatfusk, jeg mente at det var Einstein som havde sagt disse ord om at have set længere, men det var som du skrev Isaac Newton.
Men Newton forsvarede selv troen på en Skaber og to trejdedele af det han skrev var af religiøst art men som først så dagens lys efter hans død af frygt for at blive brændt på bålet som en kætter.

Adam:"...efterhånden som man har prøvet at bortforklare det voksende antal vidnesbyrd om design i naturen..."

Hvilke beviser er der på at naturen er designet? - Ingen - du vrøvler og prøver med vold og magt at tilpasse videnskabelige kendsgerninger til religiøst ævl.

Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes

Designargumentet er baseret på uvidenhed, ikke fakta. Gennem årtusinder har mennesker skabt mytiske svar på "mysterier" såsom torden og frugtbarhed - Evolution er en gradvis opsamling af millioner af generationers ændringer, f.eks.. som led i miljøtilpasninger. Mennesket er ikke det nødvendige resultat af evolutionen. En hvilken som helst udgave af milliarder af levedygtige muligheder kunne i stedet have tilpasset sig og overlevet den ubarmhjertige naturlige udvælgelse.

At søge naturlige beviser på Guds eksistens er intet nyt fænomen. Det er blevet forsøgt igennem årtusinder, uden held.

I disse år vækkes nogle af de gamle tanker til live igen under betegnelsen - og bevægelsen - ‘Intelligent Design’. Disse nye tanker indeholder imidlertid intet substantielt nyt i forhold til tidligere. I al sin banale enkelhed går tesen - stadig - blot ud på, at man ved at se på noget vanvittigt kompliceret i naturen, f.eks. øjet, en celle eller DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis. Man mener altså, at hvis noget ser designet ud, så må det være designet. Mere er der ikke i det. Langt de fleste naturvidenskabsmænd afviser naturligvis komplet disse tanker som pseudo-videnskab og et slet skjult forsøg på at snige Gud ind ad bagdøren.

Det er ofte blevet sagt og skrevet, at ‘videnskaben hverken kan bevise eller modbevise Gud’. Men som bekendt bliver usandheder jo ikke til sandhed, blot fordi de bliver gentaget mange gange. Og der findes i hvert fald ét, meget tungtvejende spor i naturen - nemlig evolutionen - som ser ud til at pege væk fra Gud.

Som Voltaire sarkastisk bemærkede : "Hvis gud ikke eksisterer, bliver vi nødt til at opfinde ham". Modne mennesker har det fint med en menneskelig relativitet, fordi den udgør en konsitstent, rationel og fleksibel etisk ramme for menneskelig adfærd, uden en guddom. Hellige skrifter som måske støtter en god lov, gør dette, fordi de har bestået en test for menneskelige værdier. Ikke omvendt.

Gudfrygtige, bibeltroende kristne kan ikke engang enes om, hvad deres skrifter siger om mange vigtige moralske spørgsmål. Troende indtager regelmæssigt modsatrettede standpunkter i sager vedrørende dødstraf, abort, pacifisme, prævention, medlidenhedsdrab, dyrevelfærd, miljø, adskillelse af kirke og stat, homoseksuelle og ligestilling. Hvis moral indikerer noget guddommeligt, så må vi konkludere, at enten findes der flere guder, som udsteder modstridende moralanvisninger, eller også er der tale om én gud, der er håbløst forvirret.

Rent filosofisk kan vi vel aldrig helt vide det, men når nu naturvidenskaben og fornuften virker til daglig og fortæller os, at verden ikke blev skabt i går, og at mennesket er en tilfældig art - hvorfor så ikke ‘blot’ erkende og acceptere gudløsheden og snarest se at komme videre derfra på bedst mulig vis?

Og hold op med at flytte på dine indlæg - det ødelægger debatten

Skabte Gud liv ved hjælp af evolution?
Hvad forstås ved ,,evolution''?
Ordet evolution stammer fra latin og er blevet defineret som ,,langsom forandring af en tilstand''. (Munksgaards Fremmedordbog)
Det kan egentlig anvendes om ethvert forhold hvor noget udvikles ved en jævn forandringsproces.
For eksempel bruges det om de små forandringer man ser i levende organismer der tilpasser sig deres miljø.
Men ordet bruges specielt i forbindelse med den teori der går ud på at livet er opstået af livløse kemiske stoffer der har dannet celler som kan reproducere sig selv, hvorefter mere og mere komplicerede livsformer er opstået, med mennesket som den mest intelligente af disse.
Det er i denne specielle betydning vi anvender ordet evolution.

Kort efter at Charles Darwins evolutionsteori havde vundet indpas, begyndte mange af de såkaldt kristne trosretninger at lede efter forklaringsmodeller som kunne forene denne teori med deres tro på Gud.

I dag er de fleste ,,kristne'' trosretninger tilsyneladende villige til at acceptere tanken om at Gud brugte evolutionsprocessen da han frembragte liv.
Nogle tror at Gud forprogrammerede universet på en sådan måde at livet opstod spontant af livløse kemiske stoffer, og at det efterhånden førte til frembringelsen af mennesket.
Tilhængere af denne lære, som kaldes teistisk evolutionisme, mener ikke at Gud greb ind i processen efter at den var gået i gang.
Andre kredse tror at Gud lod evolutionen frembringe de fleste familier af planter og dyr, men at han indimellem greb ind for at holde processen i gang.

Kan skabelse og evolution forenes?
Er det rigtigt at evolutionsteorien kan forenes med det Bibelen lærer?
Hvis evolutionsteorien var sand, ville Bibelens beretning om skabelsen af det første menneske, Adam, i bedste fald kun være en fortælling der havde en morale, og ikke være noget der skulle forstås bogstaveligt. (1Mosebog 1:26,27; 2:18-24 )
Var det sådan Jesus opfattede Bibelens skabelsesberetning? Han sagde: ,,-Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: 'Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være eet kød.
Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.'' - Mattæus 19:4-6.

Her citerede Jesus fra skabelsesberetningen i Første Mosebog, kapitel 2. Hvis Jesus mente at det første ægteskab var en opdigtet historie, ville han da have henvist til det for at støtte sin lære om ægteskabets hellighed? Nej. Jesus henviste til skabelsesberetningen fordi han vidste at den beskrev en virkelig begivenhed. - Johannes 17:17.

Tro baseret på et solidt grundlag
Bibelen har i århundrede været udsat for kritik og angreb, men gang på gang er dens ord blevet bekræftet.
Når Bibelen berører historiske, sundhedsmæssige og videnskabelige emner, har dens oplysninger altid vist sig at være rigtige og i overensstemmelse med videnskaben.
Dens råd om menneskers indbyrdes forhold er pålidelige og tidsløse.
Menneskers filosofiske anskuelser og teorier spirer frem ligesom det grønne græs og visner med tiden, men Guds ord ,,vil bestå evindeligt''.-Esajas 40:8.

Evolutionslæren er blot en filosofi som blomstrede op og derefter florerede i flere årtier.
I de senere år har Darwins traditionelle evolutionsteori dog selv undergået en udvikling - og har endog 'muteret' - efterhånden som man har prøvet at bortforklare det voksende antal vidnesbyrd om design i naturen.

Evolution-et faktum?

Adam:"Jeg kan tænke, altså må der været tænkt!
Albert Einstein sagde: Hvis vi har set længere, er det fordi vi har stået på gigantens skuldre."

Hvis jeg har set længere ud end andre, så er det fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter.

Isaac Newton (1642-1727), Letter to Robert Hooke, February 5, 1675

Ikke Einstein og ikke EN gigant.

Alt er tilfældig - der findes ingen gud.

Jeg kan tænke, altså må der været tænkt!
Albert Einstein sagde: Hvis vi har set længere, er det fordi vi har stået på gigantens skuldre.

Det er helt på sin plads at spørge:
Hvordan er universet, Jorden og livet på den blevet til?
Og har det nogen betydning for om man kan finde en mening med livet?

Nogle tror på en skabelse og på at der findes en Skaber som interesserer sig for os. Er det rimeligt at tro dette i vor videnskabelige tidsalder?
Hvad viser forskningen?

Hvad viser videnskabens seneste opdagelser i denne forbindelse om menneskets hjerne og evnen til at tale?

Hvorfor vælger flere og flere oplyste og veluddannede at undersøge Bibelen, og har det den siger om en Skaber, betydning for os og vore nærmeste?

Mennesket skabte gud i sit eget billede, fordi det er den bedst tilpassede genvej til magt, rigdom og berømmelse.

tråd føler jeg mig som en insomnisk, dyslektisk agnostiker !
Altså en der ligger vågen hele natten og spekulerer på om Knud eksisterer :-) 

Hej Jacob:Da iltindholdet begyndte at dale igen fra de ca 30 % fra slutningen af karbon til midten af perm startede udviklingen fra de devonske padder og senere til amniote æg som for alvor satte skub i krybdyr bestanden.
 De store insekter kulminerede i slutningen af karbon! og var helt væk midt i perm, (...)

Jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt de strålingseffekter du nævner har haft en bidragende effekt eller ej, men det er ganske rigtigt, at iltindholdet i luften har en endog rigtigt stor betydning for især insekters størrelse. Dette skyldes, at størstedelen af alle insekter ikke har et aktivt respirationssystem som vi kender det fra højere udviklede dyr.
Vertebrater har et system til udveksling af gasser til og fra blodet (gæller eller lunger), og kan derefter i kraft af blodcirkulationen transportere det bundne ilt til og den dannede co2 fra cellerne. Insekter har derimod ikke noget blod eller tilsvarende afsondret kropsvæske til at udveksle ilt og co2 med omgivelserne. Deres respiration foregår ved hjælp af huller i deres exoskellet, hvorigennem luft kan trænge ind i et rørsystem (de såkaldte trachea) der forgrener sig ud til hele kroppen. Dermed sker udveklsingen af gasserder ved direkte diffusion fra den enkelt celle til omgivelserne. Oftest er selve luftftransporten passiv, hvilket vil sige, at insektet intet kan gøre for at "trække vejret dybt". Der er altså kun én faktor der bestemmer forsyningen af ilt til cellerne: Iltindholdet i omgivelserne.
 
@Jakob: Hvis du sætter "sidder" eller "sætter" ind i sætningen hvor du vil skrive "ligger" eller "lægger" får du en håndsrækning. Der hvor "sidder" lyder rigtigt skriver du "ligger" med "i", mens du skriver "lægger" med "æ", der hvor "sætter" lyder rigtigt:-)

I myterne om verden og dens tilblivelse talte man om at alt var oprindeligt kaos, ud af kaos voksede kosmos.
Naturvidenskabens mytologi siger i dag, at alt egentlig er tilfældigt, også at naturen og universet opstod ved en tilfældighed. Naturlovene kom ud af det tilfældige ved en tilfædighed.
Det er slet og ret gammel vin på nye flasker.....

Thomas Vestergaard skrev:
Som udgangpunkt tror jeg på universet, det er unægtelig lidt ældre end religion, og et andet sted ville det jo være tosset at give os magten til gøre, uden at give os magten til at forstå hvad vi gør! det er ihverfald der essensen ligger for mig. Det der bryder mig helt vildt, er at selv de mest indkarnerede videnskabfolk gennem tiden  selv var ved at begynde at "tro" ved deres ende, var det pres fra vatikanet, bange for at dø? eller fordi de stadig ikke var i mål, eller måske klarheden om at de aldrig ville???

Tror jeg forstår, hvad du mener. Jeg tænker det sådan, at når store videnskabsmænd (m/k) anerkender, at det de selv har udviklet, - hvor sublimt det så end er - alligevel ikke forklarer det, de gerne ville forklare, så tyr de til begrebet "gud". Jeg tror egentlig ikke, det har noget med dødsangst at gøre,- mere at det er en måde at sige: "er der ikke nogen, der kan hjælpe mig videre her?"
Jeg glemmer jo aldrig den næsten 30 år lange debat, der var mellem Einstein og Bohr. - Hvor Bohr så (i parentes bemærket) viste sig at have ret. Einstein kunne ikke acceptere kvantemekanikkens underlige konsekvenser, herunder at noget kunne være ikke-kausalt. Dvs "tilfældigt" - man/vi kan beregne et stofs henfald/halveringstid, men vi kan intet sige om det enkelte atom i stoffet. De to havde så hver sit udsagn om "gud". Einstein sagde: "gud spiller ikke med terninger" - underforstået alle virkninger er kausale og lokale. Bohr sagde: "Einstein skal ikke bestemme, hvad gud gør".
Det er for mig to helt forskellige måder at bruge begrebet "gud" på. Einstein prøvede at læne sig op af en overordnet intelligens, fordi han ikke længere kunne forsvare sine antagelser. Selv om han på et tidspunkt indså, at Bohr, Schrødinger m. fl. havde ret. Bohr gjorde noget andet. Når han svarede Einstein på den måde, sagde han i virkeligheden: "du kan ikke bruge begrebet gud til noget som helst". Din kausalitet virker ikke, - der er ikke nogen beregnende intelligens bagved. Tilfældighed er et vilkår!
Ja - det er sådan, jeg ser det.
Venligst CB

Beskæftiger man sig med naturens og universets tilblivelse og opretholdelse, så kan man mene at det hele er skabt eller tilfældigt. Ingen kan bevise det ene eller det andet. Det er et trosspørgsmål. Mange naturvidenskabsfolk tror, det er tilfældigt det hele. Det er deres tro. De kan ikke bevise det.
Der er dog en sjov mellemvej mellem at se det hele som skabt af en skaber og som en tilfældigthed. Den mulighed at naturen og universet skaber sig selv og opretholder sig selv.
 

Som udgangpunkt tror jeg på universet, det er unægtelig lidt ældre end religion, og et andet sted ville det jo være tosset at give os magten til gøre, uden at give os magten til at forstå hvad vi gør! det er ihverfald der essensen ligger for mig. Det der bryder mig helt vildt, er at selv de mest indkarnerede videnskabfolk gennem tiden  selv var ved at begynde at "tro" ved deres ende, var det pres fra vatikanet, bange for at dø? eller fordi de stadig ikke var i mål, eller måske klarheden om at de aldrig ville???

Hej Jacob:Da iltindholdet begyndte at dale igen fra de ca 30 % fra slutningen af karbon til midten af perm startede udviklingen fra de devonske padder og senere til amniote æg som for alvor satte skub i krybdyr bestanden.
 De store insekter kulminerede i slutningen af karbon! og var helt væk midt i perm, så det var viterlig ikke mange fjender udover padder i karbon perioden, for den primitive fugleliv begyndte vel først i jura efter den triaske masseuddøen!
 Ok dyr bliver større i kolde egne, det bliver vi også med 30% mere fedt for at holde varmen:) Og åbne arealer og føde vil kun variere arter ved man idag, antalet forbliver stort set den samme mellem vildt og husdyr dvs hvis der kommer flere køer tager det eks. nogle hjorte, også simplificeret en del.
 Men der hvor jeg egentlig vil hen, er at generelt ALLE dyr blevet mindre gennem tiderne med peaks ved masseuddøen selfølgelig, den "fænomen" jeg havde læst, var noget om den stråling som jorden fik ved fødslen, gradvis aftager og det var der linket var sammen med faldende størrelse! men kan selvfølgelig ikke finde kilden til det igen:( ved heller ikke om det blot var en mening eller om det var godkendt materiale havde nok håbet på du kunne hjælpe mig der..
 Ok sumasumarum. floraen, nogle insekter og nogle padder havde godt af det ekstra ilt.. men som headline: at iltindholdet bestemmer størrelsen, forstår jeg det som generel og det er i mine øjne en smule over målet når ikke man kender alle faktorer...
  Og så lige en rettelse, Hadalæonen(helvede fra græsk) varede fra 4,6 -3,8 mia år siden, så solsystemet må være noget mere end 3,5mia år! 

Hej Jacob: Tak for den spændende læsning. Men du skriver at iltindholdet bestemmer størrelsen ok, men der var vel også andre ting? som bla. en større bestråling af jorden som også kunne være udslagsgivende for størrelsen, eller tager jeg fejl??

Det har jeg aldrig hørt om. Du må gerne poste nogle artikler der belyser dette fænomen.

Hej Jacob! Jeg leder med lys og lygte efter min kilde! Du skriver bare som om at iltindholdet var eneste faktor til større dyr! rigtigt nok var der en iltindhold i atmosfæren på op til 35 % hvorimod vores 21%. men det skal vel også nævnes at der ikke var naturlige rovdyr, og at co2 indholdet på kloden var 3 gange større, samt en middeltemp på 13-14 grader! at eks. Meganeuropsis Permiana kunne få et spænd på over 75 cm? Det har selvfølgelig ikke ret meget med emnet at gøre, men det er spændende også for at forstå cyklus hvis der findes en.. Gud skal ikke bruges som forklaring, nærmere som en undskylning for det man ikke forstår.. 

Kære Thomas.
Det er ikke helt rigtigt at der ikke var rovdyr dengang. Guldsmede er rovdyr. I Perm og Kultiden var der både padder og krybdyr, som kunne æde insekter.
Jeg ved ikke om CO2 påvirker dyr som sådan bortset fra når det når et kvælningsniveau, men det er ikke tilfældet. Selvfølgelig skal du have vand, jord og sollys. Alle disse er faktorer for livets eksistens, men spørgsmålet er om der er færre faktorer, som man kan kondensere som værende primære faktorer hvis de andre betingelser er tilstede. Vi kender ikke til markante langvarige variationer i sollys efter mit bekendtskab bortset fra at solen var meget svagere i solsystemets begyndelse, men det er for mere end 3.5 milliarder år siden.
Faktisk ser man at mange dyr bliver større når det er koldere, i arktiske vande og landområder er mange dyr markant større. En anden faktor, som påvirker størrelse er landmasse areal, jo større åbne landområde jo større masse. Omvendt på øer bliver mange dyr miniaturiseret på grund af de mindre føde mængder. Dette er meget simplificeret, men primært ser du ikke nogen variation i insekt størrelse i nutiden, dette bliver tilskrevet der manglende evne til at optage nok ilt hvis de bliver for store, hvis du vil forsøge at gøre insekter større må du øge ilt niveauet.
 

Hej Jacob: Tak for den spændende læsning. Men du skriver at iltindholdet bestemmer størrelsen ok, men der var vel også andre ting? som bla. en større bestråling af jorden som også kunne være udslagsgivende for størrelsen, eller tager jeg fejl??

Det har jeg aldrig hørt om. Du må gerne poste nogle artikler der belyser dette fænomen.

Hej Jacob! Jeg leder med lys og lygte efter min kilde! Du skriver bare som om at iltindholdet var eneste faktor til større dyr! rigtigt nok var der en iltindhold i atmosfæren på op til 35 % hvorimod vores 21%. men det skal vel også nævnes at der ikke var naturlige rovdyr, og at co2 indholdet på kloden var 3 gange større, samt en middeltemp på 13-14 grader! at eks. Meganeuropsis Permiana kunne få et spænd på over 75 cm? Det har selvfølgelig ikke ret meget med emnet at gøre, men det er spændende også for at forstå cyklus hvis der findes en.. Gud skal ikke bruges som forklaring, nærmere som en undskylning for det man ikke forstår.. 

Hej Jacob: Tak for den spændende læsning. Men du skriver at iltindholdet bestemmer størrelsen ok, men der var vel også andre ting? som bla. en større bestråling af jorden som også kunne være udslagsgivende for størrelsen, eller tager jeg fejl??

Det har jeg aldrig hørt om. Du må gerne poste nogle artikler der belyser dette fænomen.

Hej Jacob: Tak for den spændende læsning. Men du skriver at iltindholdet bestemmer størrelsen ok, men der var vel også andre ting? som bla. en større bestråling af jorden som også kunne være udslagsgivende for størrelsen, eller tager jeg fejl??

Inden den store enighed stopper enhver diskussion, må diskussionen kunne løftes bare en smule fra jorden. Enhver kan være enige i at Gud ikke skal bruges som forklaring på naturvidenskabelige forhold. Det stædige forsøg på at forklare naturlige forhold med naturlige sammenhænge har ført os langt. Siden Einstein, Bohr og andre har man i naturvidenskabelige kredse diskuteret forhold i naturen og Universet, som tidligere kun er blevet diskuteret i filosofiske og teologiske sammenhænge. Vi er nået frem til problémer der afslører at naturen og universet synes at have egenskaber man tidligere kun ville tillægge det guddommelige. Vor viden flytter filosofiske og teologiske problemer over i naturvidenskaben. Det er der den spændende diskussion ligger.  

Ja, det gjorde du, Jakob. Tak for en fortsat god diskussion om et emne, der interesserer mig. Er der måske nogen af jer, der kan henvise til litteratur, der udelukkende eller i det mindste fortrinsvis beskæftiger sig med det, som man vist nok kaldte hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med biologisk overlevelsesværdi ?
Hilsen Peter

Hej Jakob
Tak for svaret, det satte et par ting bedre på plads for mig. Det var som sådan ikke din holdning til hverken Gud, eller om Conway Morris tager fejl, jeg var i tvivl om, mere en forvirring af belæg og hjemmel i argumenterne tror jeg. Det skyldes nok, at stoffet er ret specialiseret og tungt, hvis man vil/skal kende alle årsagssammenhænge og detaljer.
 
Diskussionen om Gud-ikke Gud er ret svær, jeg har ofte debateret ateisme kontra tro og agnosticisme før i tiden, men det er næsten en gordisk knude at blive enige om noget, eller flytte nogle milepæle, hvis folk ikke er villige til at lytte, og det er dem, der fylder mest i debatterne desværre oftest ikke; de vil bare trumfe deres egen mening igennem (er Conway Morris en af dem? eller er han rent faktisk parat til at lytte til modargumenter? Ellers er det vel bare prædiken.)
 Derfor kræver det efter min mening ret faste rammer overhovedet at tage diskussionen. I denne sammenhæng kunne man jo sige, at for at komme videre skulle man i første omgang være enige om en klar definition af hvad Gud er, derefter hvad intelligens er og så kan man begynde at se på om sammenhænge er til stede og relevante. Men det er vidst ikke den debat du som videnskabsmand synes er spændende, eller hvad?
Udover det, er jeg enig i, at Gud bør holdes udenfor naturvidenskaberne, hvorimod det er både vigtigt og interessant at indrage i filosofiske, psykologiske og metafysiske sammenhænge. Religion er jo hverdag i en stor del af vores verden, så uanset om Gud eksisterer eller ej, så er det et faktum at troen på Gud/Guder/noget større gør, og derfor er det vigtigt at diskutere, fordi det påvirker og optager mennesker.
 
Alt godt (fra havet?)
 
Anders

Hej Anders.
Tak for det, jeg har givet dit indlæg et thumbs up. Jeg må indrømme at spørgsmålet er interessant, og du har ret i at grunden til at jeg bruger kræfter på det her er jo også fordi at jeg kan tænke mig en fornuftig debat om spørgsmålet. Her kommer spørgsmålet om man kan bruge info fra videnskaben i denne sammenhæng.
Jeg hørte forleden Tony Blair holde et foredrag her på Yale om globalisering og tro og hvordan disse kan være svære at få til at gå op i en højere enhed visse steder. Et sted, som jeg så det fungere var i central Kina. Her var jeg oppe og se en by der hedder Xia He, hvor et af de største tibetanske klostre udenfor Tibet ligger (brugte jeg den rigtigt denne gang?). Udover den tibetanske befolkning bor der hovedsagelig muslimske kinesere og nomader. Alle levede i noget der lignede fred og fordraglighed og man så dem spise sammen på madstederne i byen. Religion er en utrolig vigtig del af menneskets væsen, det er noget der ligger i vores hjernes opbygning at skulle opstå og religion har udviklet sig flere forskellige steder på forskellige måder. Jeg tror det er en naturlig del af vores nysgerrige væsen og er formentlig roden hvorfra den græske filosofi og den moderne videnskab opstod.
Hilsen
Jakob
 

Hej Jakob
Tak for svaret, det satte et par ting bedre på plads for mig. Det var som sådan ikke din holdning til hverken Gud, eller om Conway Morris tager fejl, jeg var i tvivl om, mere en forvirring af belæg og hjemmel i argumenterne tror jeg. Det skyldes nok, at stoffet er ret specialiseret og tungt, hvis man vil/skal kende alle årsagssammenhænge og detaljer.
 
Diskussionen om Gud-ikke Gud er ret svær, jeg har ofte debateret ateisme kontra tro og agnosticisme før i tiden, men det er næsten en gordisk knude at blive enige om noget, eller flytte nogle milepæle, hvis folk ikke er villige til at lytte, og det er dem, der fylder mest i debatterne desværre oftest ikke; de vil bare trumfe deres egen mening igennem (er Conway Morris en af dem? eller er han rent faktisk parat til at lytte til modargumenter? Ellers er det vel bare prædiken.)
 Derfor kræver det efter min mening ret faste rammer overhovedet at tage diskussionen. I denne sammenhæng kunne man jo sige, at for at komme videre skulle man i første omgang være enige om en klar definition af hvad Gud er, derefter hvad intelligens er og så kan man begynde at se på om sammenhænge er til stede og relevante. Men det er vidst ikke den debat du som videnskabsmand synes er spændende, eller hvad?
Udover det, er jeg enig i, at Gud bør holdes udenfor naturvidenskaberne, hvorimod det er både vigtigt og interessant at indrage i filosofiske, psykologiske og metafysiske sammenhænge. Religion er jo hverdag i en stor del af vores verden, så uanset om Gud eksisterer eller ej, så er det et faktum at troen på Gud/Guder/noget større gør, og derfor er det vigtigt at diskutere, fordi det påvirker og optager mennesker.
 
Alt godt (fra havet?)
 
Anders

Jeg selv forstår biosfærens diversitet på en tredie måde. Hverken kreation eller evolution. Og jeg forstår sammenhængen mellem biosfæren og "det døde" (så som Solen) på en anderledes måde. - Jeg tror, vi projicerer vores egen livscyklus (fødsel, liv og død) over på "alting", og jeg tror, vi tager fejl der.
Den må du gerne uddybe, Carsten. Lyder interessant.
Jakob

Kære Anders.
Jo, du har ret i den forstand at der sker mange konvergente udviklinger på grund af eventualiteten, men du gør det med den evolutionære bagage, som din krop besidder. Derfor har alle tetrapoder (amphibier, amnioter: pattedyr, reptiler, krybdyr, fugle) fire lemmer. Man ser at de let reduceres, som i for eksempel caecilier, slanger og hvalers bagben. Disse er dog permanent reduceret og man ser ikke at disse opstår igen enten fra samme strukturer eller de novo. Vores forlemmer er modificerede sidefinner fra fisk og det er vores evolutionære bagage. Derfor mener jeg ikke at man skal forvente at en delfin blver tobenet igen. Den danner med stor sandsynlighed ikke nye lemmer eller genfinder sine gamle. Det er der ikke præcedens for at argumentere.
Det er rigtigt at hæmoglobin eller hæmocyanin er etableret mange forskellige steder hos dyr. Der er mange dyr som har mistet deres respiratoriske pigment igen. Disse er dog blevet små, såsom aplacophore mollusker. De kunne godt genopfinde et respiratorisk pigment hvis de skulle udvikle en stor størrelse igen. Jeg ville derfor tro at blæksprutter som arbejder på en knivsæg af deres formåen med hæmocyanin, et pigment der er optimalt for mindre aktive dyr i koldere miljøer, ikke ville være i stand til lave den transformation, men det skal ikke udelukkes. Nogle mollusker har opfundet nye respiratoriske pigmenter, som endda bruger andre metalioner til oxygen binding. Der er også en række andre ting, som gør at jeg ikke tror sprutter bliver humanoider. for at blive tobenet skal man støtte disse med et skelet. Det kan enten gøres med et exoskelet som i leddyr eller med et endoskelet. Blæksprutter har faktisk udviklet et endoskelet, noget som mange bruger som et argument for at de har udviklet en konvergent livsmåde som os chordater. Deres interne skal er en modificeret ydre skal, som primitivt er homolog med for eksempel snegles hus. Denne skal ser man ikke underinddelt og flere steder i kroppen hos sprutter, som den skulle hvis deres tentakler pludselig skulle fungere som vores. Den er dannes fra et enkelt skalsekrerende kompleks hos larven, som er primitivt for andre mollusker også.
Jeg tror godt at tobenet intelligens kunne opstå igen. Det er vigtigt at jeg får dette budskab ud, men jeg tror ikke at det er formålet med evolution at skulle skabe tobenede intelligente væsner. Evolution er en måde for organismer at sikre sit afkom og sit DNA for fremtiden. Hvis man adapterer sig til forskellige miljøer og forskellig konkurrence imellem andre dyr har man en bedre chance for at arten overlever. Jeg synes at det argument at mennesket er et uundgåeligt og absolut resultat af evolution er fejlagtigt. Evolution sker hele tiden og alle de dyr og planter stræber ikke imod aktivt eller passivt at blive mennesker! De tilpasser sig forskellige nicher.
Jeg har ikke forsøgt at forholde mig til guds eksistens her. Jeg forsøger at vise at man med naturvidenskaben kan lave argumenter, som kan falsificeres, der forklarer vores verden. Gud bør holdes udenfor en videnskabelig debat og videnskabelig argumentation for guds eksistens er også fejlagtig. Jeg mener at de forsøg der er gjort, som for eksempel Conway Morris` er destruktive og jeg har set mange lægmænd blive overbevist af Conway Morris, da han er ekstremt veltalende, især her i USA, hvilket skræmmer mig. Om gud eksisterer eller ej hører ikke til i en videnskabelig debat og jeg holder mine egne religiøse tanker for mig selv til når jeg sidder på en bjergskråning i Grønland eller et andet sted.
Jeg er glad for at se al den debat. Jeg skrev faktisk dette indlæg for at se om jeg kunne skabe en debat i linje med hvad man ser på de andre blogs og det lykkede vidst. Jeg synes også at folk klarer sig bedre end dem på klimabloggen.
MVH
Jakob
 

At forklare altings eksistens - herunder biosfæren - med begrebet "gud" er efter min bedste overbevisning en blindgyde. - En opgivelse af at forstå. Eller i bedste fald en overspringsmanøvre. - Der er noget, man ikke forstår: "hvor kommer alting fra", "hvordan er de mange millioner arter opstået" - "hvad er meningen med det hele"? Den lette løsning er så at sige GUD! Så fremstår det som om man har forklaret noget. - Hvilket man ikke har! Man har bare unddraget sig selv (og letantændelige sjæle) forsøget på at forstå sammenhængene. Det er en udsættelse af forståelse, fordi man jo så i virkeligheden er nødt til at forklare "guds" eksistens. Hvor kom han/hun/den/det fra?
En anden ting er, hvad det var, Darwin forklarede. Var det virkelig arternes oprindelse, eller var det "kun" den intraspecielle variation? Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste. Hvordan man så afgrænser arter, er i sig selv et stort spørgsmål. Er skær huesvamp og mandelchampignon forskellige arter? Det er det jo i vores aktuelle opdeling. Men er det måske blot variationer over et tema? At Escherichia Coli og Homo Sapiens er forskellige arter, er jeg ikke i tvivl om, men i mange tilfælde er det ganske arbitrært, hvordan man afgrænser arter.
Jeg selv forstår biosfærens diversitet på en tredie måde. Hverken kreation eller evolution. Og jeg forstår sammenhængen mellem biosfæren og "det døde" (så som Solen) på en anderledes måde. - Jeg tror, vi projicerer vores egen livscyklus (fødsel, liv og død) over på "alting", og jeg tror, vi tager fejl der.
Men det er en længere historie.
Venligst CB

Spændende læsning, tak for det.
Dog er der en ting, der undrer/forvirrer mig. Måske ved jeg for lidt om evolution på akademisk niveau, men jeg vil gerne have dette forklaret/uddybet.
Du skriver som argumenter/eksempler følgende;
En blæksprutte bliver ikke et humanoidt tobenet væsen: De har et respiratorisk pigment (hæmocyanin), som ikke er nært så effektivt til stofskifte som hæmoglobin. De kan derfor ikke udvikle sig til så aktive dyr som os, eller gå på land.
En fugl eller en delfin kommer heller ikke til at blive et tobenet humanoidt væsen: En delfin er for eksempel kanaliseret til at leve i vandet som en fisk. Den kunne måske godt udvikle intelligens og et sprog (det har den formentlig allerede), men den bliver ikke et humanoidt væsen.
Hvaler har fuldstændigt reduceret deres baglemmer og fugle har mistet de fleste af deres fingre og ville ikke blive i stand til at bruge andet end deres næb til at 'håndtere' redskaber med.
 
Men som jeg har forstået evolution, så burde du da netop tage fejl i alle disse statements, som er ret definitive. Er det (for eksempel) netop ikke kendetegnende for evolution, at blæksprutter godt ville kunne udvikle hæmoglobin, hvis de rigtige mutationer var til stede og det var fordelagtigt for dem, altså gennem eventualiteter? At det måske ikke er sandsynligt eller den vej deres udvikling går, er jeg med på, men jeg overvejer om jeg har misforstået noget, siden du er så definitiv. Min pointe er, at dine statements er udformet, så enhver er enig i, at de dyr du nævner ikke er humanoide, men Simon Conway Morris pointe var vel osse at de havde træk til fælles med os og/eller kunne udvikle sig tættere på det humanoide. Det ændres jo ikke ved at nævne træk, der er forskellige fra os. Og hvis konvergens resulterer i, at flere dyr uafhængigt kan udvikle lignende træk, så erkender du vel osse, at et andet væsen kan udvikle sig til noget "humanoidt"/menneskeligt, og så forstår jeg ikke din statement at mennsket er unikt. Hvis jeg har ret og dine argumenter er forkerte, så er det i øvrigt stadig ikke noget bevis for nogen Gud, som jeg ser det. Om mennesket er unikt eller ej er kun den kristne version af Guds gerninger, men det er en helt anden diskussion.
Men efter at have genlæst er jeg også i tvivl om det er Simon Conway Morris argumenter jeg selv er igang med at pille i, eller om det rent faktisk er dine. Din formulering er lidt uklar i overgangen til dem, hvad det angår.
Håber du kan uddybe uanset hvad der er sandt eller falsk.

Jeg fik syv i dansk, men 13 i retstavning. Vi kan ikke være god til alting. Jeg synes jeg klarer mig godt, når man tænker på jeg snakker engelsk 90% af mine vågne timer og det har jeg gjort i tre og et halvt år. Tak for retning, det kan være jeg lærer det engang.

Tak for spændende artikel. Men du må ikke skrive :"Lige nu er Conway Morris ved at ligge sidste hånd" o.s.v. Hr. Morris må være ved "at lægge sidste hånd" o.s.v., jfr. forskellen på intransitive ( tager ikke genstand ) og transitive ( tager genstand ) verber. Du kan heller ikke ligge dig i sengen, men du kan derimod lægge dig i sengen. Selvom det måske ikke ser sådan ud, så er det velment fra min side, at jeg retter dig - specielt i videnskabelige sammenhænge.

..."absurde roderi" har dog givet fremragende resultater. Bare det, at  T. Anker Carlsen kan kommunikere med videnskab.dk fra sin computer, er et resultat af Kvantemekanikken.
Men at prøve, at forstå Kvantemekanikken i dens inderste væsen, skal man vist holde sig fra,for ikke at ende på Skt. Hans. Bare konstatere, at Kvantemekanikken fungerer, selv om den tilsyneladende er i modstrid med Relativitetsteorien på nuværende.
I øvrigt burde videnskab.dk afholde sig fra, at nævne fantasifostret Gud i videnskabelige artikler.
Jakob vinthers beskrivelse af Simon Conway Morris burde havde været beskrevet i blogggen:"Vanvittige Videnskabsmænd".

Man kunne også mene at "verden" er kaotisk, grusom, uøkonomisk og ultimativt meningsløs.- i stort og småt: Fra kvantemekanikkens absurde roderi, til det faktum at alt og alle til sidst vil blive ædt op og tilintetgjort i de sorte huller i galaksernes centre. Fed plan.

...men kun inde i hjernerne hos det såkaldte intelligente væsen: Homo Sapines! Troen på, at der findes en skaber, er det rene hjernespind.
De hele er såmænd den rene kemi - og intet andet.

Ja, man ser vel det man gerne vil se! Tilsyneladende uafhængigt af uddannelsesniveau.
Bare ønsket om at se tegn/beviser på Guds eksistens i naturen eller andre videnskabelige områder giver mig kuldegysninger. Det var dog en djævelsk tanke. Ganske ukristent. Faktisk antikristent. (læs evt. Jesus' 3 fristelser i ørkenen)
Hvis nogen synes at have set/har set indikationer eller beviser i den retning så har de helt andre sager for. Vel oftest magt og eller selvpromovering.
Jeg beklager at seriøse videnskabsfolk føler sig nødsaget til at bruge tid på at debattere dette; men forstår at det er nødvendigt tidsspilde, så tak for din glimrende artikel Jakob Vinter.
 

Jakob Vinther:
Jeg har det svært med det argument at det som vi ikke fatter er evidens for en højere styrende intelligens.
Det forhold Enstein påpeger ved naturen og denne verden kan også udtrykkes i et billede: En lygte oplyser et område, som vi kan se, analysere, undersøge osv. Når vi udvider det oplyste område ser vi mere, bliver klogere på hele området; men samtidig udvides områdets kant mod det ukendte. Jo mere vi ved, jo flere spørgsmål rejser sig. Sådan er verden indrettet at vor viden altid kommer til kort.
Dette at verden således er mere intelligent end os, er ikke ensbetydende med en højere styrende intelligens. Naturens lovmæssigheder inklusiv evolutionens lovmæssigheder begynder ikke med mennesket og slutter heller ikke med bakterier. Det er omvendt, og det er en lovmæssighed der peger ud over os selv. Igen et udtryk for intelligens, som i andre egne af universet kan have nået større IQ end os. Og som giver uendelige muligheder for intelligens i universet, hvis universet er uendeligt.
Din artikel beskæftiger sig med metafysiske spørgsmål, og forudsætter en bestemt metafysisk opfattelse. Det kan du kalde videnskab eller ej. Det har med virkeligheden, naturenen og universet at gøre.
 
 

Nu har jeg ikke forsøgt at foholde mig til om at der findes en gud eller ej. Her ser jeg primært på om der er nogen grund til at forklare en højere magts tilstedeværelse ved et evolutionært fænomen, som måske kunne forklares med andre fænomener, som vi kan observere.
Jeg har det svært med det argument at det som vi ikke fatter er evidens for en højere styrende intelligens. Prøv at forestil dig hvis man brugte det argument for 150 år siden. Så skulle genetisk arvelighed, partiklers fysiske egenskaber og opbygning og jeg ved ikke hvad forklares af intelligent design af krafter vi ikke er i stand til at forstå. Hvad mon vi forstår om 100 år, som man kunne putte guds hånd i? Det er underordnet om der er en gud eller ej i et videnskabeligt verdenssyn.
Hvorvidt man kan synes at det er fantastisk og at der er noget størrere ved det intelligente univers er ikke en sag jeg vil gå ind i. Det er ikke videnskab. Du skal bare huske, BKJ, evolution foregik ikke hvis ikke der var en tilpasningsevne i den. Det hele ville bare være ikke reproducerende organiske molekyler op til i dag som for 4 milliarder år siden, hvis ikke denne evne til at reproducere sig selv med modifikation var til stede i DNA, som har skabt det liv der findes på jorden. Denne reproduktionslyst opstod i DNA eller RNA molekylet og skulle have været til stede lige fra starten. Vi ved ikke hvor mange tilfældige eksperimenter med organiske molekyler kom forud for dette. Jeg tror at der er en god chance for at dette kunne hænde hvis man prøver længe nok, men det er svært at finde ud af, men videnskabsmænd prøver hele tiden.

Johan Olsen,
Du har ret i at naturen ikke er resultat af intelligent design med et højere formål.
Vi kan også gerne smide ordet Gud ud af debatten. Det er jo så flertydigt som noget kan være.
MEN for mig er der en pointe i at naturen, universet er entelligent, ikke alene indrettet som et urværk, men nærmere er en organisme, en intelligent organisme.
 

Men konvergens som en lovmæssighed i naturen er sammen med naturens øvrige lovmæssigheder udtryk for at naturen er intelligent indrettet.

Naturen er fuld af lovmæssigheder, intelligens kan bruges til at skabe lovmæssigheder ergo er naturen intelligent indrettet.
Den duede ikke for Erasmus Montanus og den duer altså heller ikke her. Uanset hvor gerne man vil det, så er verdens kompleksitet lige så lidt et bevis for intelligent design, som Mor Karen er en sten.
Det er en personlig sag om man tror eller ej - man skal bare ikke begynde at blande videnskaben ind i den sag!

Genbrug ville i bedste fald være et ret søgt bevis for en i øvrigt doven og idéforladt Gud :-)
Og det er i øvrigt nøjagtigt et af de samme argumenter Darwinister bruger, når der tales om retningsselektion for at kunne udnytte diverse nicher. Med en vis rimelighed findes de samme nicher flere steder på jorden, og den klassiske evolutionslære forklare på fin vis retningsselektionen, som oftest vil medføre, at disse nicher udfyldes af en art. At denne art så ligner en anden art på et andet kontingent, som lever i samme niche overrasker mig forbløffende lidt.

Først skal du vælge hvad gud skal lave, så ved du hvem han er. Han er en del af evolutionen!

Konvergens som sådan i naturen er ikke noget bevis på at verden er skabt med et bestemt formål.
Men konvergens som en lovmæssighed i naturen er sammen med naturens øvrige lovmæssigheder udtryk for at naturen er intelligent indrettet.
Endog så intelligent indrettet, at Albert Einstein har følt anledning til at sige: "I naturen ser jeg en storslået struktur, som vi kun delvist kan begribe. Det må fylde enhver tænkende person med ydmyghed."
Det har Einstein ret i. Og tænker man over, hvad der skal til af udvikling og omstændigheder for at vi, du og jeg, er blevet en lille del af dette storslåede alt, så føler enhver tænkende person taknemmelighed for at være her.
For mig er strukturen, som vi kun delvis evner at fatte, et klart udtryk for, at der findes intelligens i altet, som er langt større end den vi kan måle os med.
Men du har ret, intet enkelt forhold i naturen kan fremføres som bevis for Guds eksistens. Men det at naturen er som den er og at vi er en del af den - - det er bevis nok for mig.