Slår man op i en hvilken som helst bog om økologi, vil man læse, at der i de økologiske dyrkningssystemer arbejdes hen imod mere lukkede næringsstofkredsløb.

Det indgår også i de fire 'søjler' som IFOAM baserer deres definition af økologi på.

Lukkede næringsstofkredsløb er i det hele taget en central forestilling inden for bæredygtighedsbegrebet.

Næringsstofkredsløb er højaktuelle

De lukkede næringsstofkredsløb har en ganske særlig aktualitet og relevans for nutidigt landbrug af tre grunde:

Der flyttes i dag enorme mængder næringsstoffer i form af gødning og foder hen til de landbrugsintensive (og navnlig husdyrintensive) områder, med stor næringsstofbelastning til følge.

En række af disse næringsstoffer tages fra begrænsede mineralske ressourcer (navnlig fosfor) som vil være udtømte i løbet af en generation eller to.

Gødningsproduktion (navnlig af kvælstof) er meget energikrævende, og det er derfor rimeligt at se på det samlede ressourceforbrug ved anvendelsen af disse.

Kæmpe fosfor-import via foder

For nu at tage Danmark som eksempel, så importerer landbruget ca. dobbelt så meget fosfor, som vi 'høster' i form af planter og animalske produkter.

Sådan har det været i 100 år. Overskuddet ophobes i jorden eller siver ud i vores vandløb.

Af den mængde fosfor, vi importerer, er ca. halvdelen egentlig gødning (og den andel er faldende) og den anden halvdel er foder fra Argentina, Kina etc. (og den andel er stigende).

Det er altså ikke så meget gødningsforbruget som foderimporten, som giver det store P-overskud i Danmark.

Foruden det miljømæssigt uheldige ved denne ophobning af fosfor, er der den ganske særlige hage ved det, at fosforreserverne er ved at være udtømte, og flere af de store eksportører (Kina, USA) er ved at lukke for hanen. Kort fortalt er der ingen vej udenom. Vi kommer til at tænke over, hvordan vi udnytter vores fosfor bedre og også hvordan vi får tilbageført mere til landbruget.

Lukkede kredsløb på gårdniveau

Men også på gårdniveau er der inden for økologien et værdi-sæt, som foreskriver mere lukkede kredsløb, recirkulering af ressourcer og en afstandstagen fra det konventionelle 'through-flow'-system, som baserer sig næsten udelukkende på eksterne (næringsstof)ressourcer.

I et forskningsprojekt (GlobalOrg) har vi stillet det simple spørgsmål: Får bønder i udviklingslande mere lukkede næringsstofkredsløb når de bliver certificerede økologer?

Retfærdigvis bør jeg her sige, at det hårde arbejde er udført af min kollega Myles Oelofse, og at disse undersøgelser er en del af et større forskningsprojekt.

Vi valgte at studere tre lande med en voksende, kommerciel økologisk sektor, navnlig Brasilien, Egypten og Kina.

Tre hovedtendenser ved omlægning

Konklusionerne fra forskningsprojektet er meget interessante. Groft sagt ser vi tre hovedtendenser:

I en række tilfælde fungerer omlægningen til økologi ved ren 'input substitution'. Det vil sige at man erstatter en ekstern næringsstofkilde (kunstgødning) med en ny (husdyrgødning), i det ekstreme tilfælde ved at have en konventionel produktion sideløbende med den økologiske, hvor man 'omdanner' kunstgødning til organisk gødning i form af kompost af husdyr møg.

I nogle tilfælde førte omlægningen til en 'økologisering' af produktionen, ved en reduktion af kvælstofoverskuddet og en øget recirkulering af næringsstofressourcerne. Der var dog en interessant dimension på denne tendens: Fordi organiske gødninger ofte er rige på fosfor (især fra husdyrgødning), men tilføres efter planternes kvælstofbehov, førte skiftet til økologi i nogle tilfælde til et øget overskud af P og K på gårdniveau i forhold til de konventionelle brug.

Endelig var der eksempler, hvor det konventionelle system var tilnærmelsesvis - i hvert fald hvad næringsstofferne angår, og derfor var der ingen videre effekt af omlægningen på næringsstofbalancen.

Øko-forbrugeren er idylliseret

Det afgørende spørgsmål er, om man kan indføre økologiske principper om recirkulering til kommercielle producenter gennem et relativt enkelt regelsæt. Vel at mærke producenter, der måske kun er 'in it for the money'.

Her må vi sige - også baseret på andre dele af studiet, som blandt andet ser på diversitet og sædskifter - at det langt fra er sikkert, at forbrugerens billede af et idylliseret økologisk jordbrug svarer til virkeligheden.

De eksisterende regelsæt om bæredygtighed i økologisk produktion er på ingen måde en hindring for intensive monokulturer med stor import af husdyrgødning, men ellers på alle måder 'konventionelle'.

Kinesisk soja i danske øko-svin

For nu at slutte, hvor vi startede, så var en del af de kinesiske bønder soyabønneproducenter. Denne soja sendes til Danmark, hvor den bruges til økologisk svinefoder. Så når du køber en økologisk kotelet i Irma, så skal du ikke bare se en Camilla Plum med en glad gris i favnen for dit indre blik - du skal også se et par fodboldbaner med sojabønner i Kina.