Annonceinfo

Energipolitik uden politik?

Emner:

En af de indslag jeg havde set allermest frem tilpå Lindau konferencen  kom fra Robert Laughlin (Nobelpris i fysik 1998) som havde annonceret et indspark om hvorledes man kan se på energiproblemer ved at vende alting på hovedet. Det var yderst interessant og underholdende hvad han fik kastet efter publikum fra talerstolen, og endnu mere til de debatsektioner om netop energi, forskning, og politik som var på programmet.

Laughlins første pointe må anses som værende kontroversiel, idet den er i modstrid med typiske indlæg i klimadebatten. For Laughlin er det således ikke meningsfyldt at tale om at 'redde' Jorden og dens klima på en tidsskala som er relevant for mennesker (såsom 50 eller 100 år), når man kan konstatere at Jordens tidsskala er meget længere end dette, 'Earth is old, Man is short-lived and young' som han sagde. Således var det enormt vigtigt for ham at slå fast at klimaproblemer IKKE er det samme som energi problemer, og ydermere at han ser det sidste af de to som det altoverskyggende og det som vi bør bruge vores hjerner og resourcer på at løse først.

Rasmus Modsat

Laughlins tilgang er omvendt at langt de fleste andre jeg har stiftet bekendskab med, idet han insisterer på at vi skal fokusere på fremtiden for at løse vores nutidige problemer. Således udfordrer han folk til at tænke 100-200-300 år frem til en tid hvor fossile energikilder enten er væk eller er forbudt at benytte. Hvordan vil mennesket opføre sig til den tid? Vi er jo stadig de samme mennesker med samme genetik, så Laughlin mener at mennesker i nutiden kan forholde sig til visse emner som vil være de samme i fremtiden.

Han stiller således tre spørgsmål til folk om hvordan de ser på fremtiden. 1. Kører vi i biler? 2. Flyver vi? 3. Er der strøm i stikkontakten? Han viser så statistik der siger at svarene er et rungende JA, mere præcist siger 75% ja til 1 og 2, mens hele 95% siger ja til 3! Ifølge Laughlin er dette med til at vise noget om hvor tankegang som mennesker, det er snarere et økonomisk spørgsmål end det er et teknologisk, og så er det noget med menneskelig psykologi naturligvis!

Økonomi og politik

Argumenterne for det rungende ja er forskellige. Til spørgsmål 1 og 2 siger mange at det er fordi mennesker vil have bil og vil have lov at flyve. Det er vores basele instinkter der siger dette ifølge Laughlin, og siger samtidigt at det specielt vil være drevet af de fattige i verden der vil have de ting vi har til overflod i vesten som bliver dominante i fremtiden. Så ifølge ham er forslaget om at bruge mindre energi som løsning på vores energiproblemer ikke holdbart.

Når det kommer til luftfart gør han opmærksom på at fossile brændstoffer er optimeret til dette, dvs. til at lave mest fremdrift per liter. Således er det meget svært at finde på alternativer og hans forudsigelse er derfor at vi er nødt til at lave flybrændstof syntetisk i fremtiden, og ydermere at det også betyder at CO2 stadig bliver udledt. På det tredje spørgsmål om el i væggen, så kommer han med historiske eksempler der indikerer at enhver politiker som ikke har været i stand til at opretholde stabil elforsyning er blevet fyret af vælgerne!

Stærke antagelser

Jeg er meget enig med mange af Laughlins argumenter, men jeg mener at der er nogle underforståede antagelser som man skal være opmærksom på. Således er det klart at det hans billede kræver et frit marked (for energi og andre forbrugsvarer) samt at man har demokrati. Hertil må man jo konstatere at Kina ikke har meget af det sidste og en modificeret version af det første. Kinas betydning er enorm og voksende for energiproblemerne. Således vil jeg mene at det er svært at bedømme validitet af Laughlins analyse uden at antage at Kina kommer til at ligne USA mere og mere på det politiske og økonomiske plan. Her er tidsskalaen for ændringer også afgørende i forhold til vores forsyningsreserver i kul, olie, og gas.

Et andet princip som Laughlin gjorde meget ud af var prissætning af energi. Hans faste holdepunkt er kernekraft som han hævder er det billigste per kilowatttime på nuværende tidspunkt. Således skal prisen for alle andre kilde, inklusiv de vedvarende som sol og vind, ses i dette lys. Når prisen på kernekraft er meget lavere end alt andet så vil et samfund helt naturligt gå tilbage til det billge alternativ, blot ved at stemme på de mennesker som gør noget ved det. Billig energi er vores drivkraft så Laughlin ser det som noget helt naturligt.

Solenergiens rolle

Jeg mener at Laughlin antager at de vedvarende ikke kan bringes i konkurrencedygtig stand indenfor rimelig fremtid. Der er meget stærke meninger om dette, også blandt mange blandt publikum. I den efterfølgende debat forklarede han at solceller bidrager forsvindende lidt til det samlede energiforbrug (husk at det er energi og ikke elektricitet!), og at det er slående at solceller ikke er mere udbredte end som så når de har så stort potentiale som det siges. Således mener han at denne teknologi er følsom overfor små ændringer i valutakurser, og at f.eks. Kina kun sælger til udlandet mens det på hjemmemarkedet er alt for dyrt at bruge. Kunne man sætte dem op i Sahara ville det dække hele Kloden på et rimeligt areal men der er også geopolitiske problemer med den slags.

Et andet argument som Laughlin gentog flere gange var angående transmission af energi over lange afstande. Ifølge ham er det så dyrt at anlægge en 1000 km ledning at det koster mere i rente af betale af på lånet end det man tjener ved at sende strøm gennem den! Det er således forklaringen på at typiske elkabler er forholdsvis korte. Her skinner antagelsen om frit marked særligt igennem må jeg sige, idet jeg konstaterer at der findes tusinde kilometers gasledninger mellem Rusland og Kina.

Afhængighed af olie

Adspurgt angående fusionsteknologi svarede Laughlin at langt de fleste designs har fusion som en katalysator for fission, og det således er godt det samme. Hvorfor så forske i det blev der fulgt op, hvortil Laughlin svarede at hans fornemmelse var at det havde noget at gøre med våben... Han var ligeledes afvisende overfor potentialet af grundforskning i helt nye ukendte energikilder, og mener således at kilderne vi bruger i fremtiden er dem vi kender i dag.

Når det kommer til energieffektivitet så var han positiv ligesom alle andre. Han pegede dog på at selv med en 20% reduktion så giver det os måske 20 år længere til at løse problemer, også når det kommer til potentielle klimakatastrofer. Men generelt betragter han denne slags store reduktioner som usandsynlige, idet man kan konstatere at vi har prøvet at komme væk fra fossile brændstoffer i lang tid og det virker som om vi er mere afhængige af olie end vi nogensinde har været!

Man kan være enig eller uenig med Laughlin, men hans basale princip om at mennesker vil have visse goder, og at fattige gerne vil væk fra fattigdom er svært at argumentere imod. Dette kom til udtryk da en indbudt tysk politiker opsummerede en nylig konference om problemer i afrika. Her blev der lavet en prioriteret liste som hed 1) fattigdom, 2) integration,
og 3) uddannelse. Altså er hverken energi eller klima højt på listen. Således tror jeg det er nødvendigt at lytte grundigt til folk som Laughlin som skærer en stor del af den politiske dimension væk fra vores problemer med stabil energiforsyning i fremtiden.

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Nikolaj Thomas Zinner

Blogger om:

Jeg vil blogge om fysik generelt set gennem teoretiske briller. Gennem min hverdag med forskning, undervisning og formidling kommer jeg forbi mange interessante emner indenfor fysikken som jeg vil blogge om, det værende fra det allermindste i partikelfysikken til det allerstørste i beskrivelsen af Universet. Desuden er jeg meget interesseret i den naturvidenskabelige undervisning på højere læreanstalter så det kaster jeg givetvis også ind i bloggen.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo