Annonceinfo

En værre redelighed

New York Times skrev den 20. august, at Marc Hauser, en prominent forsker på Harvard University, er blevet fundet skyldig i otte tilfælde af videnskabelig uredelighed.

Der er ikke mange detaljer om hans forseelser, men fakultetsdekanen har røbet, at det drejer sig om problemer med indsamling, analyse og opbevaring af data, samt rapportering af forsøgsmetoder og resultater i videnskabelige artikler.

Marc Hauser brugte blandt andet aber i sin forskning, og han er forfatter til bogen 'Moral Minds: How Nature Designed Our Universal Sense of Right and Wrong'. Han skulle angiveligt være i gang med en anden bog med arbejdstitlen 'Evilicious: Why We Evolved a Taste for Being Bad.'

Fabrikation, manipulation og kopiering

I Bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) §2 defineres Videnskabelig uredelighed som forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.

Videnskabelig uredelighed er en alvorlig sag. Især hvis det drejer sig om fabrikation, manipulation eller kopiering af data. Internationalt gav det genlyd, da Hwang Woo-Suk formåede at lave stamceller fra klonede fostre, hvis DNA stammede fra 11 patienter.

Det var banebrydende forskningsresultater, som gav anledning til håb for patienter med blandt andet sukkersyge, lammelser og leukæmi. De øjnede nu en kurerende behandling for deres lidelser. Det viste sig desværre, at resultaterne var fremkommet ved svindel.

Karriere, jobsikkerhed og forventningspres

Hvad driver forskere til at fuske og svindle med forskningen? I følge fysikeren David Goodstein, angives især 3 risikofaktorer at være tilstede:

1. Karriere pres, 2. Bedrevidenhed og 3. Reproducerbarhed, men sjældent et direkte økonomisk incitament.

At karrieren er en betydende faktor bekræftes i en undersøgelse af forskere, der er kendt skyldige i videnskabelig uredelighed. Her fremhæves jobusikkerhed og forventingspresset om at producere, men også arbejdsmiljøet og behovet for god supervision.

Piltdown-manden

Bedrevidenhed eller a-priori-viden kan føre til konstruktion af data. Goodstein nævner som eksempel herpå The Piltdown Man; et konstrueret kranie, kombineret af menneske og abe, placeret i England. Man 'vidste' at mennesket havde fælles forfædre med aberne, men man havde måske lidt svært ved at acceptere, at mennesket stammede fra det uciviliserede Afrika.

Undersøgelser og forsøg med mennesker og dyr kan, på grund af biologisk variation, kun i få tilfælde eksakt reproduceres. Derfor kan man let slippe af sted med snyd, så længe data og resultater bekræfter hvad man allerede ved.

Men hvis det efterfølgende viser sig, at resultaterne gentagne gange afvises i tilsvarende forsøg, så afsløres svindlen. Marc Heuser måtte tilbagetrække en artikel, angiveligt på grund af manglende reproducerbarhed. I skrivende stund fremgår det ikke på tidsskriftet Cognitions hjemmeside eller på PubMed (medicinsk database).

Til skade for kolleger og patienter

En systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser på området fandt, at 2% af adspurgte forskere indrømmede at have forfalsket, fabrikeret eller modificeret data eller resultater og 14% havde kendskab til en kollega, som havde gjort det.

For nylig blev omkostningerne i forbindelse med en sag på Rosewell Park Cancer Institute i New York offentliggjort i PLoS Medicine. Forfatterne til artiklen anslog, at selve undersøgelsen om videnskabelig uredelighed kostede US$ 525.000.

Herudover skal påregnes instituttets udgifter til den uredelige forskning, vildledning af andre forskere, eventuelle bøder, dårligt omdømme og derved reducerede forskningsmidler.

Et stort problem er patienters faldende tiltro til behandlere og læger. Men allerstørst er den direkte skadelige effekt som påføres patienter, når en behandling ikke er så effektiv og måske mere skadelig, end man egentlig troede.

Hvad er videnskabelig uredelighed?

Den formentlig bedst kendte sag om videnskabelig uredelighed i Danmark handler om Bjørn Lomborgs bog 'Verdens Sande Tilstand'. Han blev af UVVU kendt skyldig i cherry picking; det vil sige ensidig kildeangivelse.

Men den afgørelse blev stærkt kritiseret og ophævet af Videnskabsministeriet. Blandt andet fordi en sådan bog ikke skal betegnes som videnskab. Det gav anledning til en heftig diskussion af, hvad videnskabelig uredelighed egentlig er.

Og hvor går grænserne?

Seeding trials

Når formålet med videnskaben er at generere ny viden, er det så videnskabeligt uredeligt, når et lægemiddelsforsøgs primære funktion er marketing? Sådanne forsøg kaldes seeding trials.

I forbindelse med retssagen om Vioxx mod lægemiddelproducenten Merck kom det frem, at et stort forsøg var en seeding trial. Marketingafdelingen havde designet og udført forsøget. De havde udvalgt investigatorer (for eksempel læger, der rekrutterede patienter til forsøget), analyseret data og skrevet manuskriptet, som senere blev offentliggjort i det velansete tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Vioxx, et lægemiddel mod gigt, kom på markedet i 1999 og fem år senere trukket tilbage, da det gav blodpropper i hjertet. Det er anslået, at Vioxx har været skyld i flere tusinde dødsfald.

Læger øger forbrug

Jeg kender ikke omfanget af seeding trials i Danmark. Men der er vidst ingen tvivl om, at de foregår. Lægemiddelforsøget SymbiAC - sponseret af AstraZeneca - kørte fra 2001 til 2002 er et eksempel. Heri sammenlignede man to måder at behandle astma på. I en ph.d.-afhandling om webbaserede løsninger til at monitorere astma, omtales AstraZenecas formål med forsøget:

»[AstraZeneca] is very concerned with the production of clinical evidence both as a means of making doctors aware of upcoming products and as a prerequisite for further commercial marketing.« (s.110)

Ifølge ph.d.-afhandlingen blev forventningerne til forsøget ikke fuldt ud indfriet, men det havde en effekt: Læger som havde deltaget i forsøget øgede deres brug af AstraZenicas astmamedicin.

Dyre Danmark

Indenfor visse områder vil man måske se færre seeding trials. I Ugeskrift for Læger fra den 16. august 2010, stod der: »Et stort videnskabeligt studium inden for blodtryksbehandling er fravalgt Danmark. Årsag: Lægemiddelstyrelsens ændring i medicintilskud.« Og hvorfor nu det? Det svarede Novartis' medicinske chef på:

»Vi har kørt mange blodtryksstudier herhjemme. Dels for at drive god forskning, dels for at lære markedet, hvad vi kommer med, så det bliver solgt efterfølgende. Vi ser ikke længere nogen stor fremtid i studier inden for hypertension i Danmark, når der ikke vil være et efterfølgende salg.«

»Vi skal i forvejen overbevise hovedkontoret om, at det er fornuftigt at lægge en del af studierne i dyre Danmark frem for i Østeuropa, Indien og Kina, der virkelig rykker på forskningsfronten i øjeblikket.«

Hvem er taberne?

Det kan godt være, at seeding trials ikke er videnskabeligt uredelige. Men her er det økonomiske incitament klart. SymbiAC-forsøget blev godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, men er seeding trials etisk redelige?

I artiklen i Ugeskriftet omtales lægerne og forskerne som de store tabere, da muligheden for forskning angiveligt begrænses. Men hvem er de virkelige tabere, når det drejer sig om videnskabelig uredelighed?

Det er samfundet - og indenfor sundhedsvidenskaben - særligt patienterne og forsøgspersonerne. (I Marc Hausers tilfælde også aberne. What a Monkey Business!).

Det Nordiske Cochrane-centers hjemmeside

Den officielle rapport nu på gaden

Two years after questions surfaced about work by former Harvard psychology professor Marc Hauser, an official government report is finally out.

It’s not pretty.

The findings by the Office of Research Integrity were first reported by the Boston Globe, which was also first to report the issues in Hauser’s work. They’re extensive, covering misconduct in four different NIH grants (we’ve added some links for context).

Læs mere her:
http://retractionwatch.wordpress.com/2012/09/05/former-harvard-psycholog...

SV:Er Marc Hauser en chimpanse?!

Hvad Marc Hauser har gjort er forfærdeligt, men der er ingen grund til at sparke til en mand, der ligger ned! Dit udseende er sikkert perfekt Karol, men for mange af os andre er kraftig hårvækst en daglig gene - implicit at blive kaldt en abe hjælper ikke ligefrem på problemet. Når det er sagt, deler jeg dog dine bekymringer generelt.
 

 

Er Marc Hauser en chimpanse?!

Min bekymring stiger! Først havde vi et problem, om den rigtige Elon Lindenstrauss var forkert (se artikel pr. 20/8). Nu kan man spørge sig selv - og det gør jeg altid! - om billedet af chimpansen er Marc Hauser? I så fald er Marc Hauser også at finde i Guineas regnskov i fuld gang med at afmontere fælder (6/9). Hvis Marc Hauser er en chimpanse er det vel logisk, trods chimpansers høje intelligens og muntre adfærd, at hans videnskabelige resultater er tvivlsomme.- Vedr. Elon Lindenstrauss sagen venter jeg stadig på svar fra Hebrons universitet, hvor jeg bad Elon om at sende et foto af sig selv til undertegnede. Skal det virkelig også være tilfældet med Marc Hauser? 

ekspert i moral

Han var med i en undersøgelse om psykopater. Han var med til at sandsynliggøre, at de godt kender forskellen på rigtigt og forkert. De er bare mere ligeglade med, om de gør noget forkert. Ikke for at drive plat på alvorligt emne, men der er mange af den slags ting, som virker lidt morsomme nu, når man ser ham som medforfatter. Det er helt utroligt.
Jeg tvivler på de rigtig store datamaterialer som ovenstående er fejlagtigt beskrevet. Men der bliver tydeligvis spekuleret i, hvad af det, der fortsat er pålideligt nok.

Lige netop Marc Hauser

"Angående Marc hauser, så er "Hauser-gate" en gyser. Det er helt utroligt, og meget svært et overskue konsekvenserne."
Kan ikke være mere enig.
Hvilke dele af Hausers arbejde kan vi stole på?
Hvad med hans store analyse af etik og moral, dækkende 70.000 spondenter i mere ned 80 lande og med ca. 120 religioner eller mangel på samme?
Shock!

pcer er årsag til en del sjov...

Min største brøler indtil videre var faktisk sjov nu - et stykke tid senere....
Der var indkøbt ny stationær PC til en lægepraksis, og sekretæren havde vanskeligt, ved at noget til at fungere. Hun var derfor i telefonen med manden fra firmaet, som skulle hjælpe hende. Da hun havde dårlig ryg kaldte hun mig ind (det var min computer), og så sagde manden, jeg fik i røret, at jeg skulle prøve at trykke på en knap bagpå pcen, som stod under skrivebordet. det gjorde jeg så - og jeg kan ikke huske om den gav lyd, lyste eller begyndte at ryge. jeg skreg i alt fald - og computeren døde på stedet. (Det var noget med forskellige styrker af en slags, jeg havde trykket på....) meget morsom fortsat dialog med pc-eksperten i den anden ende af røret.............
En anden dag var samme sekretær årsag med i anden morskab pga manglende viden om, hvad man kan gøre ved sådan en computer hvordan.... jeg så og hørte det udefra. Nu var den mandlige læge ved at lære en ny kvindelig læge noget om pc-systemerne, man skulle bruge. Han trykkede på tastaturet - og skærmen gik i sort. Ligesom alt andet... "Hvad LAVER du Jens" sagde sekretæren.. Men det var altså al strøm i hele kvarteret der var røget - og dette blev han helt reflektivt mistænkt for at være skyld i : )

rødmer jeg?

øh tak : ). Jeg opgav det første tip............ jeg fandt faktisk helt selvstændigt ud af, at der sidder en pil nedad lige til højre for det felt jeg skriver webadressen på. der fandt jeg det jeg søgte. men det var sådan set ret lille antal besøgte steder jeg fandt der. så tusind tak for at jeg nu også kan kigge der ved favoritter også. (jeg HAR faktisk indsat favoritter, men ikke lagt mærke til, at det ligefrem var der dortedetektiven placerede sine oplysninger også : )    )
Angående Marc hauser, så er "Hauser-gate" en gyser. Det er helt utroligt, og meget svært et overskue konsekvenserne. Problemet er at han har leveret en del data, som andre udtalelser delvist er baseret på. Og nogle af disse data forudsætter tillid til dataindsamleren. Men der er jo tusindvis af andre primærkilder, man kan bruge. Men han nåede at påvirke mange og meget - og det meste, af det han sagde og skrev, er vel rigtigt.
Håber dette var tilstrækkelig afledning fra mit prekære problem ; )
mvh Dorte

Mere om besøgte sider

Hej Dorte
Hvis du bruger Explorer er der en lille gul stjerne i venstre side, øverst (Favoritter). Når du trykker på den, vises en oversigt over de sider du har besøgt i et eller andet interval, gerne 3 uger tilbage, men det er vist noget, man kan indstille. Med mindre du har indstillet browseren til at rydde browserhistorikken efter hver session. Så er du lost.
mvh
Wilhelm

Besøgte sider

"Hvordan ser jeg, hvilke websider, jeg har været inde på fornylig?"
En enkel metode er at indstille din web-browser til at vise forskellig farve på besøgte og ikke-besøgte sider.
Hvordan du gør det, afhænger af, hvilken browser du benytter = ??
I fx Firefox er det via
Edit  ->Preferences -> Content -> Colors -> sæt farve for visited hhv. unvisited links

hjælp

jeg ser lige, at I måske ikke selv har fundet disse links, hvor der mere specifikt står, hvilke undersøgelser og relaterede publicerede artikler det drejer sig om. Den ene var faktisk publiceret i Science...... Men nu vil jeg lige selv prøve at se, hvad der sker når man går ind på dem. Og så har jeg et typisk "kvindeproblem" - (visse mangler indenfor IT). Hvordan ser jeg, hvilke websider, jeg har været inde på fornylig? (Hvad trykker jeg på helt specifikt?)

marc hauser

Det er chokerende, at Marc Hauser er dømt for videnskabelig uredelighed i hele 8 tilfælde. Nu har jeg læst flere links om sagen. Så vidt jeg forstår, angår uredeligheden 3 publicerede artikler også. Disse er formentlig brugt som referencer i en del andre artikler, da den ældste for eksempel er fra 2002. (Jeg har ikke tjekket hvor mange der har refereret til dem på Web of Science)
Hvad sker der egentlig med disse referencer? Kan man gøre noget, således at man når man læser artiklerne og tjekker på referencelisten kan se, at dette er upålidelige undersøgelser? (Oftest bruges vel online-udgaverne af dem, der læser artikler.)
Helt overordnet er det fint at se, at det kan lade sig gøre at få belyst sådan en sag, selv når det drejer sig om en "velestimeret" Harvard-professor som Marc Hauser. Jeg er da bange for, at jeg selv har fremhævet ham ved adskillige lejligheder :o)
mvh Dorte
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Anders W Jørgensen

Blogger om:

Jeg forsøger at kaste lys over problemer inden for den sundhedsvidenskabelige forskning.

Andre bloggere i Sund Skepsis-bloggen:
Andreas Lundh
Lasse T. Krogsbøll
Jeppe Schroll


Skribenternes indlæg er udtryk for deres personlige holdninger, og deles ikke nødvendigvis af Det Nordiske Cochrane Center, Cochrane-samarbejdet eller Rigshospitalet.
Annonceinfo