Annonceinfo

En skelsættende jordprøve

Emner:

Analysen af jordprøven leveret til og under analyse i MECA kemi-laboratoriet blir uden tvivl skelsættende.

Fundet af kalium (K), natrium (Na), magnesium (Mg) og chlor (Cl) i jorden kun få cm under overfladen tyder på at jorden har været under indflydelse af saltholdigt vand. Vi glæder os til at analysen af jordens ioner og analysen af varmebehandlingen i TEGA'en bliver færdig, så vi kan få yderligere oplysninger om, hvorvidt denne jord vil kunne understøtte biologi i området.

Selv er jeg ikke længere spor i tvivl om at vi har fundet vand i jorden - vi har set stykker af lyst materiale sublimere (dvs. fordampe direkte fra den faste fase) i solens lys - præcis som vand-is vil gøre det under Mars' tryk- og temperatur-forhold - vi mangler blot at udtage en prøve så dybt nede, at vi kan bringe dette isholdige materiale helt til en af TEGA'ens ovne og analysere det til bunds der. Så er jeg overbevist om at vi vil se et klart signal fra vand.

Det der så blir meget spændende er at se på forholdet mellem let vand (H2O) og tungt vand (DHO) fordi disse tal vil kunne give os en ide om, hvor stort vandreservoiret er under Mars' overflade.

Også vindmålingerne vha. den vindsensor, Telltale, som Århus Universitet har leveret til missionen, er begyndt at give et godt billede af vindforhold døgnet rundt. Netop i går blev de førte natlige vindmålinger udført og vi har dermed efterhånden fået målinger gennem det meste af døgnet. Det viser sig, at vinden om formiddagen fortrinsvis kommer fra syd- syd-øst, mens den i løbet af eftermiddagen drejer så den fortrinsvis kommer fra nord.

Niels Bohr Institutets Magnet-eksperimenter har givet resultater både fra magnet-substraterne i MECA mikroskopi-stationen og fra de tre kalibreringstargets, der sidder på landerens instrument-dæk. Netop nu er dele af disse resultater ved at blive analyseret, vi mangler endnu gode mikroskopbilleder af en slags af de leverede magnet-substrater, før vi rigtigt systematisk vil kunne sammenligne med vores egne laboratorie-eksperimenter.

På de tre kalibreringstargets samles luftbåret støv løbende under missionen, og vi kan nu se at støvlaget gradvis blir tykkere og snart vil vi kunne begynde at studere detaljerne i spektret af dette støv og dermed kunne sammenligne med det støv vi samler på Spirit og Opportunity nær Mars' ækvator.

Så der er gang i den!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Mars-oxydanten identificeret

    Foreløbige analyser af Mars-jorden tyder på at jorden - i det mindste i de allerøverste lag - indeholder en kemisk...
  • En skelsættende jordprøve

    Analysen af jordprøven leveret til og under analyse i MECA kemi-laboratoriet blir uden tvivl skelsættende. Fundet af kalium...
  • Godt gang i våd-kemi-laboratoriet

    I de seneste dage har vi leveret første prøve til Microscopy, Electrical conductivity and Chemical Analyzer (MECA)'s første våd-kemi-celle...
  • Ovnen er fuld

    Så lykkedes det at få en prøve helt ned i TEGA-ovnen. Bill Boynton, den glade TEGA-instrument co-investigator, blev næsten glemt i dagens...

Morten Bo Madsen

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.