En partikel-accellerator oversat til dans

Ok. Hvad har tre næsten nøgne piger så at gøre med seriøs videnskab?
Og hvorfor står den ene af dem med et stykke tyggegummi i munden, som hun har sat fast på væggen og langtsomt trækker ud?
Det skal jeg såmænd sige Dem, højt ærede læser: De er slet ikke piger, men små Quarker, der er punktformige og uden indre struktur.
Quarker sammensættes til andre partikler.
Der er seks quarker, der er grupperet i par efter deres masse og ladning.
Parrene kaldes generationer.
Hver quark har en antipartikel, en antiquark.
Navnet på antikvarken fås ved at sætte forstavelsen anti- foran navnet på quarken.
En proton eller en neutron består af tre quarker. Quarkerne har elektrisk ladning på enten 2/3 eller 1/3 af elektronens ladning.
Har jeg netop læst mig til på nettet, altså.
Og!!?
Spørger De så, kære læser og det helt rimeligt: De tre piger, der spiller quarker, er med en en teaterforestilling, "Más allá del mundo" - ude af verden, hvor en række videnskabsmænd og kunstnere har lavet et særdeles abstrakt stykke der genopfører Quarkernes opførsel i en partikelaccellerator. Truppen bag hedder "Teatro Della Terra", jordens teater.
Og ja.
Helt sikkert.
Det er meget underligt.
Men også meget smukt sine steder.
Ikke mindst det øjeblik, hvor en af quarkerne kom hen til mig med et glas rødt saftevand i hånden og byttede det til et stykke tyggegummi.
Som hun satte fast på væggen lige ved siden af mig, og begyndte at strække det længere og længere ud, mens hun bevægede sig ind mod midten af det runde lokale, til tonerne af sær, faldende musik.
"Der er en stor proton i Barcelona. Tre quarker tegner cirkler inden i den, i denne lukkede hemmelige verden, udveksler de identiteter, efterhånden som quarkerne udveksler energi. Tre identiteter på jagt efter deres egen gåde. Dans er en gåde."
Sådan skriver de altså i programmet, og det hele er designet af University of Turin (UNITO), og når man går ud af den runde ring, er der kæmpe store plancher omkring partikelfysik, videoer fra CERN og masser af videnskabsmænd til stede til at forklare.
Opførslen er en del af ESOFs såkaldte Outreach Projekt, en åben del af festivalen, hvor formålet ikke mindst er at få unge mennesker til at interessere sig for forskning. "Scientist Wanted"; som der står på et billede af Einstein, der hang flere steder i den gigantiske parkeringskælder hvor Outreach fandt sted og hvor der er rigtig mange besøgende, ikke mindst børn, der kan lave eksperimenter, få et kursus i geologi (og lege med jord!) og bygge avancerede atom-modeller via deres playstation 3!
Det er flot og dyrt gennemført og drengen, der delte hovedtelefoner med mig mens vi så en video om ATLAS-partikelacceleratoren (der iøvrigt er så fantastisk, uhyrlig stor at man tror det er løgn), var ihvertfald helt med på en fremtid som atomforsker, også selvom der ikke umiddelbart fulgte næsten nøgne kvinder med.
Mindre, eller rettere større, kan jo også gøre det.
Se f.eks en film om ATLAS her!
Der er stadig forrygende varmt i Barcelona, 28,5 grader og en luftfugtighed på 63 %...Jeg checker ind i airconditioneringen igen, og vender tilbage imorgen med en ny historie, denne gang om hvorvidt man kan kombinere matematik med Poesi.
Og nej, kære læser, det bliver uden teater næste gang, men tilgengæld med masser af mærkelige ord, der hopper og danser, som var de på vej ud af denne verden og ind i en ny....
Seneste blogindlæg
-
Poesi og Videnskab?
24. juli 2008 kl. 13:01 Kommentarer (0)Roald Hoffman fra Cornell Universitetet, kalder sig selv for videnskabs-digter, science poet. I 1981 vandt han Nobelprisen i Kemi, sammen... -
En partikel-accellerator oversat til dans
20. juli 2008 kl. 20:34 Kommentarer (0)Ok. Hvad har tre næsten nøgne piger så at gøre med seriøs videnskab? Og hvorfor står den ene af dem med et stykke tyggegummi i munden,... -
Hvorfor æder europæerne ikke GMO?
18. juli 2008 kl. 19:17 Kommentarer (7)Den lille mand på taler-stolen, taler meget, meget højt ind imellem. Han er en del af en session på videnskabsfestivalen ESOF, Euroscience... -
Om at tjene penge på noget der er gratis....
27. juni 2008 kl. 14:56 Kommentarer (0)Den er god nok. Det ER hans rigtige navn. Michael Jackson, hedder han og han har INGENTING at gøre med den plastikopererede...
Anders Kjærulff Christensen
Blogger om:
Mest læste blogs
-
19/01
-
26/01
-
23/01
-
31/01
-
02/02
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Jakob Rachmanski for 1 dag 3 timer siden
[Har naturen værdi i sig selv? ]
-
Af Claus Agerskov for 1 dag 4 timer siden
[Har naturen værdi i sig selv? ]
-
Af Jakob Rachmanski for 1 dag 8 timer siden
[Har naturen værdi i sig selv? ]
-
Af Claus Agerskov for 1 dag 19 timer siden
[Har naturen værdi i sig selv? ]
-
Af Magnus Kjærgaard for 1 dag 20 timer siden
[Ballade om Parkinson protein]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk











