Danmarks Radio sendte den 5. januar et TV-program (‘Sundhedsmagasinet’) om D-vitamin. Der blev fremsat flere påstande, som efter vores vurdering ikke giver et balanceret billede af vores nuværende viden. I udsendelsen udtaler læge Jens-Erik Beck Jensen, at:
»D-vitamin har betydning for udvikling af kræft, risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, og autoimmune sygdomme, fx leddegigt og tarmbetændelse.«
Vi har i vores forskergruppe gennemført en række studier, der ikke har kunnet bekræfte en sammenhæng imellem D-vitamin status (målt i blodet) og senere udvikling af netop disse sygdomme. Dette afspejler sådan set udmærket gennemsnittet af vores samlede viden, hvor nogle studier har vist det ene og andre det modsatte.
Dette udelukker ikke, at D-vitamin kan mindske, eller evt. øge, risikoen for sygdommene, men det gør det bare mindre sandsynligt. For at komme det nærmere bliver man nødt til at gennemføre store lodtrækningsstudier, hvor deltagerne ved lodtrækning får D-vitamin eller ‘snydepille’ (placebo).
Sådanne studier er i gang flere steder i verden og resultaterne vil forhåbentligt give os svar på om D-vitamin er godt eller skidt i forhold til disse sygdomme. Det er ærgerligt, at påstandene stod helt uimodsagt og at man derved lader befolkningen forstå, at D-vitamin ordner alle problemer lige fra træthed til kræft.
Begejstringen for B-vitamin-poller forsvandt
Der er mange eksempler på, at vi fejlagtigt har troet på at bestemte næringsstoffer var løsningen på vores problemer og sygdomme. Et eksempel er B-vitaminer. Mange studier havde vist, at folk med lavt B-vitamin i blodet havde lavere risiko for hjertekarsygdom. Det siger sig selv, at begejstringen var stor.
Senere kom resultaterne af flere store lodtrækningsstudier, som samstemmende viste at dem som fik B-vitamin havde nøjagtig samme risiko for hjertekarsygdom som dem, der fik en placebo. Til gengæld fik B-vitamin gruppen mere kræft, hvilket man endnu ikke har fundet en endelig forklaring eller afklaring på.
Begejstringen for at spise B-vitamin-piller med henblik på at forebygge og behandle hjertekarsygdom var væk. Dermed ikke være sagt, at B-vitaminer ikke er godt for andre ting, men det viser, at man let kan blive snydt, formentlig fordi det vitamin-pille-spisende segment af befolkningen generelt er sundere end resten af befolkningen.
Kan man få for meget D-vitamin?
D-vitamin er et livsvigtigt næringsstof, ingen tvivl om det. Spørgsmålet er hvor meget D-vitamin man skal have. D-vitamin anses for at være relativt ugiftigt selv i høje doser. Vi ved bare ikke nok om risikoen ved høje doser, og det er sandsynligt, at der er nogle personer, der fx på baggrund af deres genetik, er mere sårbare overfor høje doser D-vitamin.
Flere, herunder vores egne, undersøgelser har antydet, at sammenhængen kan være U-formet, dvs. at både meget lave og meget høje doser kan være forbundet med højere dødelighed. Da man i England i 1950’erne indførte berigelse af fødevarer med D-vitamin gik man for hårdt til værks og flere børn døde af såkaldt hyperkalkæmi, dvs. for højt kalk i blodet.
I Tyskland har læger fundet tilfælde af børn med hyperkalkæmi, som var udløst af den anbefalede D-vitamin forebyggelse til spædbørn. Børnene fik samme dosis, som vi også anbefaler i Danmark, dvs. en relativt lav dosis, men disse børn havde genetiske mutationer, der gjorde dem ude af stand til at nedbryde D-vitaminet. Disse mutationer er sjældne, men læren er måske, at alt har en pris.
Vi vil ikke udelukke, at det samlet set kan være godt for folkesundheden, at øge befolkningens indtag af D-vitamin, fx ved kosttilskud eller berigelse af fødevarer. En sådan beslutning bør bare tages af eksperter og baseres på den samlede viden på området.
Problemer med måling af D-vitamin i blodet
Hvis man vil vide om en person får nok D-vitamin, er den mest anvendte metode at måle D-vitamin i blodet. Det var også metoden, som blev anvendt i ‘Sundhedsmagasinet’. Ofte anføres en koncentration mindre end 25 nmol/l som grænsen for mangel på D-vitamin og mindre end 50 nmol/l som utilstrækkelig D-vitamin status.
Flere danske befolkningsundersøgelser har vist, at ca. halvdelen af befolkningen har D-vitamin under 50 nmol/l, altså ‘utilstrækkeligt’. I ‘Sundhedsmagasinet’ nævnes det endda, at man bør hæve denne grænse til 75 nmol/l.
I én af de befolkningsundersøgelser, som vi selv har været med til at gennemføre, fandt vi, at 18% havde D-vitamin under 25 nmol/l, 66% under 50 nmol/l og 92% under 75 nmol/l. På den måde vil man næsten definere hele befolkningen som havende utilstrækkelig D-vitamin status, hvis man hæver grænsen til 75 nmol/l.
Vi skal ikke sygeliggøre befolkningen
Kan det virkelig være sandt? Den nævnte undersøgelses datamateriale og blodprøver indgik senere i et nordisk samarbejde med henblik på at standardisere D-vitaminmålinger til international standard. Det viste sig at vores målemetode, som var en kommercielt tilgængelig og i øvrigt udmærket metode, målte lavere d-vitaminniveau i forhold til international standard.
En korrektion af resultaterne viste meget anderledes procenter: 0% (mindre end 25 nmol/l), 24% (mindre end 50 nmol/l) og 68% (mindre end 75 nmol/l). Bemærk at forekomsten af D-vitaminmangel forsvandt!
Læren er, at D-vitamin målinger er meget afhængigt af målemetoden og her er der brug for standardisering af metoderne, så vi taler samme sprog. Vi og de firmaer som leverer målingerne er ved at blive mere opmærksomme på dette. Men før vi begynder at snakke om at hæve grænsen til 75 nmol/l bør disse problemer løses.
Det giver næppe mening, at vi sygeliggør hele den danske befolkning.
Nye guidelines har betydet et boom i sundhedsudgifter
Det ansete videnskabelige tidsskrift ‘British Medical Journal’ bragte for nyligt to artikler, der beskrev hvordan der var sket et skred i den måde, som læger forebygger og behandler knogleskørhed.
Tidligere fik man kun diagnosen knogleskørhed, hvis man havde tegn på knoglebrud, der kunne relateres til knogleskørhed. Langsomt blev denne praksis ændret til at anbefale behandling til personer uden tidligere knoglebrud, men som havde en forhøjet risiko, beregnet på baggrund af forskellige oplysninger om personen og målinger af knogletætheden.
Med dette skift i praksis vil mange raske personer få diagnosen og skulle i behandling på et tidspunkt i livet. Dette har medført et boom i udgifter til diagnostik (herunder D-vitamin målinger i blodet) og forebyggende behandlinger (bl.a. D-vitamin kosttilskud).
Der skete godt nok et fald i antallet af knoglebrud
Udviklingen af disse nye retningslinjer og den forskning, som de var baseret på, var kraftigt sponsoreret af den industri som lever af at sælge produkter til diagnostik og behandling af knogleskørhed. Der er ikke overbevisende dokumentation for, at dette skift i praksis har forebygget flere knoglebrud.
Der er godt nok sket et fald i antallet af knoglebrud, men dette fald er primært set i den gruppe, der ifølge retningslinjerne ikke skulle have behandling og derfor er det tvivlsomt at dette fald kan tilskrives mere behandling. Der er endda sået alvorligt tvivl om hvor vidt D-vitamin givet med eller uden kalk forebygger knoglebrud.
Mange spørgsmål skal endnu besvares omkring D-vitamin. Hvad er D-vitamins helbredseffekter? Hvor stor en dosis skal vi have? Hvilke individer og grupper i samfundet er særligt sårbare for både lav og høj D-vitamin status?
Dette indlæg er medforfattet af professor Peter Schwarz, Rigshospitalet, og er bragt i en kortere udgave i Politiken den 20. januar 2016.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
