"Some people call me an idealist. Well, that is the way I know I am an American. America is the only idealistic nation in the world." Woodrow Wilson (præsident 1913-1921)

"The American, by nature, is optimistic. He is experimental, an inventor and a builder who builds best when called upon to build greatly." John F. Kennedy (præsident 1961-1963)

"There is nothing wrong in America that can't be fixed with what is right in America." Bill Clinton (præsident 1993-2001)

“The secret of our strength, the miracle of America, is that our greatness lies not in our government, but in the spirit and determination of our people." George W. Bush (præsident 2001-2009)

“That's the true genius of America: that America can change. Our union can be perfected. What we've already achieved gives us hope for what we can and must achieve tomorrow.” Barack Obama (præsident 2009-)

I sidste uge havde komikeren John Stewart besøg af forfatteren Sarah Vowell på The Daily Show, hvor de diskuterede en mindre kendt amerikansk national helligdag der blev overskygget af dagens fejring af Thanksgiving. Stewart spillede i interviewet rollen som den uvidende og historieløse amerikaner der intet kender til USA’s egen fortid – et syn på amerikanere der er ganske udbredt, også i USA. Ovenstående citater viser dog også, at amerikanske præsidenter i høj grad har store lovord tilovers for både amerikaneren som individ og den amerikanske nation som helhed.

Denne fokus på en vision for nationen har været svær at gengive for danske politikere der har forsøgt sig med det. Da Lars Løkke i 2009 i sin tale ved Venstres landsmøde prøvede at skabe en kobling mellem den amerikanske drøm, og så til det han i talen kaldte en dansk drøm, blev det ikke velmodtaget. Det er da også svært at forestille sig en dansk politiker på samme vis beskrive Danmark og danskerne i så lovprisende vendinger i en af sine taler. Men er det så fordi danskere har et mindre behov for at blive mindet om deres nationale etos, eller hvad er det der gør at amerikanske præsidenter kan tillade sig at have så klart et fokus på patriotiske floskler i deres taler, hvis det da overhovedet er floskler i amerikanske ører?

Fabelagtige talere

I en artikel i erhvervsbladet skriver Anne Eisenberg den 21. oktober 2011 om fem fabelagtige talere, hvoraf tre er amerikanere. Hvorfor det lige er denne nation der er i stand til at fostre dygtige offentlige talere giver Bente Dalsbæk i artiklen et bud på: ”Amerikanerne er trænet af et skolesystem, der har mundtlig præsentation, debate-classes og retorik på programmet fra de er små. Der er meget mere fokus på, at være velformuleret, mens vi i Danmark fokuserer mere på indhold end form.” Men at amerikanerne er trænede talere og er bevidste om formen på deres taler forklarer ikke alene appellen ved deres taler, og at samme tilgang til de nationale emner har svært ved at fungere i dansk sammenhæng.

For nylig havde jeg lejlighed til at tale med en diplomat og taleskriver ved den amerikanske ambassade. Han mente, at en af årsagerne til at amerikanske præsidenter ofte bringer beskrivelsen af nationens etos på banen i talerne, er fordi amerikanerne godt kan lide den store fortælling. Den vil de gerne mindes om i talerne, der via traditioner ofte fokuserer på netop at forbinde øjeblikket for talens afholdelse med den større vision for USA.

Det er en tradition der går langt tilbage, og når præsidentkandidaten Barack Obama i valgkampen frem til valget i 2008 talte om ”forening” og ”forandring” er det ikke noget en amerikansk præsident ikke har gjort før. Næsten hver eneste præsident siden Thomas Jefferson i 1800 søger f.eks. i begyndelsen af sin embedsperiode at fremstå som en forener i det politiske system efter en valgkampsperiode. Også ”forandring” er en hjørnesten af amerikansk politiske retorik, når det gælder beskrivelsen af USA. I 1965 beskrev Lyndon B. Johnson f.eks. i sin indsættelsestale USA på følgende måde: ” It is the uncrossed desert and the unclimbed ridge. It is the star that is not reached and the harvest that's sleeping in the unplowed ground.” USA er det ufærdige land – konstant i forandring mod noget bedre.

Elementer i historiefortællingen

Men hvad ligger til grund for disse udtalelser? De amerikanske politikere kredser i deres skildring af nationen ofte om en bestemt politisk topik der skal sætte USA's nationale karakter i en bestemt ramme, og derfor spilles der ofte på nogle af de følgende ideer om nationen.

”City upon a hill” er et udtryk benyttet af puritanerpræsten John Winthrop i en præken fra 1630. I prækenen blev potentialet for en nation på østkysten af det Nordamerikanske kontinent beskrevet på en så klar måde, at ideen om en by på bakketoppen er gået hen og blevet beskrivende for USA's opfattelse af sig selv: En nation der fungerer som et lys i mørket i en amoralsk verden, et sted hvor andre nationer kan søge inspiration og håb.

USA er som sagt et land der definerer sig selv som i konstant udvikling på vej mod nye mål. Dette gjaldt ikke mindst, da de forenede stater endnu ikke dækkede det Nordamerikanske kontinent fra kyst til kyst. Den fysiske ekspansion mod vestkysten fik med begrebet ”Manifest destiny” (John O’Sullivan 1839) skæret af en uundgåelig skæbne for nationen, og satte USA på en mission - der ikke overvejede skæbnerne for de indianere og mexicanere som boede i de områder der med tiden blev til nye amerikanske stater.

Missionen omkring udbredelsen af USA’s indflydelse på det Nordamerikanske kontinent, fik et yderligere nationalt identitetsskabende lag med ”the frontier thesis” som historikeren Frederick Turner formulerede i 1893. Denne beskrev det grænseland der opstod mellem civilisation og vildnis i takt med udbredelsen af USA som definerende for nationen. Det var i denne kamp med naturen at den amerikanske nationalsjæl kom til udtryk og var med til at skabe amerikanernes gåpåmod og ukuelighed overfor svære odds. Konflikt og kamp blev med ”the frontier thesis” gjort til en del af selve det at være en amerikaner.

Med disse tre eksempler på historisk genkommende begreber finder vi altså både et syn på USA's rolle i verden, det der driver nationen fremad, og hvordan denne fremdrift er med til at definere USA og amerikanerne. Brugen af begreberne har forandret sig med tiden i forhold til behovet for nutiden, men grundlæggende er de vedblevet at have betydning for nationen.

Forbindelsen mellem den store fortælling og den personlige

I artiklen om de fem fabelagtige talere var en af de talere der blev fremhævet grundlæggeren af Apple, Steve Jobs. Eksemplet på en af hans gode taler, er en han giver til en årgang studenter fra det amerikanske universitet Berkeley, hvor han fortæller historier fra sit eget liv, og denne historiefortælling er et centralt element i appellen ved de amerikanske taler. Ikke kun den store fortælling som vi ser udbredt via de ovenstående begreber og citater som den amerikanske diplomat påpegede, men også den personlige fortælling som spejler sig i den nationale.

Denne sammenstilling af det personlige og det nationale går også igen i de amerikanske præsidenters egne taler, hvor de søger at skrive sig selv ind i den amerikanske historie, så de passer med samtidens opfattelse af hvad USA har brug for. George W. Bush gjorde det ved at beskrive sig som en moralsk mand der havde kæmpet med sin syndige fortid, men var kommet stærkere ud af det netop på grund af den kamp. Hans fortælling om USA blev netop også præget af et fokus på kamp - som kom til at dominere USA's historie under Bush administrationen i årerne efter 11. september. Barack Obama forbandt sin egen unikke og multikulturelle baggrund i sin valgkampagne i 2008 med de unikke muligheder som USA stadig repræsenterer for mange amerikanere: ”In no other country on Earth is my story even possible,” som han beskrev det i en af kampagnens mere kendte taler.

Og måske er det som den amerikanske diplomat sagde, at det handler om at binde de historieglade amerikanere op på de enkelte punkter der trods alt forener landet på tværs af de mange forskelligheder i befolkningen. Kan man som kandidat blive et billede på denne samling, står man også stærkere overfor befolkningen i valgkampen.

Henvisninger
Interview med Sarah Vowell på The Daily Show 17. november 2011:
http://www.thedailyshow.com/watch/thu-november-17-2011/happy-evacuation-day

Artikel fra Erhvervsbladet 21. oktober 2011: http://www.erhvervsbladet.dk/ledelse/fem-fabelagtige-talere

Lyndon B. Johnsons anden indsættelsestale 20. januar 1965:
http://www.americanrhetoric.com/speeches/lbjinauguraladdress.htm

Barack Obamas A more perfect Union 18. marts 2008:
http://www.americanrhetoric.com/speeches/barackobamaperfectunion.htm