Den naturlige selektion sættes ud af drift

Mit fag, biologisk antropologi, er en tvær- eller multividenskabelig disciplin. Det er desværre ikke i Danmark, som mange steder i udlandet, et selvstændigt studium med eget institut. Faget omhandler overordnet emner om menneskets udvikling samt menneskets biologiske variation. Det gælder både studier af fortids- og nutidsmennesker.
Mit eget bidrag til faget omfatter hovedsagelig studier af fortidens mennesker som næsten udelukkende kan studeres på grundlag af skeletfund fra arkæologiske udgravninger. Derfor er arkæologi en nær samarbejdspartner og de danske skeletsamlingerne er ganske omfattende selv om der "kun" findes skeletfund fra de sidste 10.000 år fra Danmark. Skal vi længere tilbage i tid, bliver man henvist til at studere skeletter fra andre områder; for mere end 1 million år siden udenfor Europa og for mere end 2 millioner år siden kun fra Afrika.
Når skeletterne fra Danmarks fortid studeres sker det blandt andet for at forklare hvad der er sket med befolkningens udvikling gennem tiderne. Hvad er der for eksempel sket siden stenalderen for ca. 7000 år siden til i dag?
Personligt finder jeg det mere interessant at studere hvordan forfædrene har haft det rent helbredsmæssigt end hvordan de har set ud; om de var lang- eller kortskallede. I en række tilfælde kan skeletændringerne ligefrem kobles til nogle af de problemer og skavanker moderne mennesker døjer med i dag; med manglende plads til visdomstænder og andre tænder, huller i tænderne, knogleskørhed og knoglebrud samt ryg- og ledproblemer. Også legemshøjden har ligesom kranie- og ansigtsform ændret sig gennem tiderne og afspejler til en vis grad de forskellige kulturperioders levevilkår. Der er sket og sker hele tiden en vekselvirkning af påvirkninger mellem mennesket, genetiske og miljømæssige faktorer. Vi er blevet i stand til at påvirke både vores miljø og vores gener.
Tidligere har naturlig selektion været en vigtig faktor til forståelse af ændringer af fortidens skeletfund, men det er min opfattelse at en egentlig naturlig selektion i nutidens samfund næsten er sat ud af drift på grund af nutidens mange moderne tekniske og sundhedsmæssige foranstaltninger.
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 48 minutter 54 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Jonas Kristoffer Lindeløv for 10 timer 20 minutter siden
[Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?]
-
Af Kim Kaos for 13 timer 5 minutter siden
[UFOerne eksisterer! ]
-
Af Rikke Kjær for 1 dag 8 timer siden
[Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen]
-
Af Marian B. Goldstein for 4 dage 4 timer siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








Det som de fleste børn og
Det som de fleste børn og unge døde af i gamle dage var banaliteter, som ramte ret tilfældigt uden hensyntil bestemmete gener. Der var derfor ikke nogen "naturlig selektion" af gener.
Problemet med denne artikel
Problemet med denne artikel er at forfatteren ikke anderkender eksistensen af DNA, Kromosomer og gener bare fordi Darwin ikke kendte til dem. Kvinder får børn i sener alder end nogensinde før, det betyder at dem med de "bedste" gener igennemsnit kan nå at få flere børn end dem med "svage" gener. Det er en fordel for en mand at have en god løn, når han skal finde en kone. Et godt job kræver en god uddannelse som kræver nogen af de samme gode evner, nu som i fortiden. Jægeren skulle kunne læse i bøgeblade, hvor dyret gik, hvornår. I dag skal man læse i bøger hvor når detter og hint skedet. Eksamenskarakterer bliver jo tilpasset til elevernes kunnen, så at der næsten bliver ligemange med den samme karakterer hvert år.
Der er vist ikke noget, der
Der er vist ikke noget, der tyder på, at evolutionshastigheden for mennesker er sat ned. Så vi udvikler os. Væsentlig årsag er formodentlig, at vi får afprøvet gener i nye kombinationer, som aldrig før. Spørgsmålet er så, om den naturlige selektion dermed er sat ud af kraft?
Snarere er selektionstrykket flyttet - for eksemmpel at kunne producere sæd af hjø kvalitet trods miljøgifte, t udholde stress uden fysisk aktivitet, tåle junkfood uden at blive fed eller få diabetes, og tølje agression og risikovillig adfærd, der gør mænd kriminelle og mindsker chancn for at finde en partner.
Men selv hvis selektionstrykket er blevet mindre i nutidens vestlige samfund, så er det max en fjerdedel af jordens befolkning, der lever med de mange "moderne tekniske og sundhedsmæssige foranstaltninger".
Interessant emne! Og
Interessant emne! Og tankevækkende! Hvor bærer det hen hvis mennesket sætter sig mere og mer ud over den naturlige udvikling og forbindelse med naturen? Er lægevidenskaben i stand til fortsat at dæmme op for følgevirkningerne? Vil samfundet have råd til en fortsat øget udgift til dette? Eller kommer der også en menneskelig sundhedskrise oven i alle de andre kriser? Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk