Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvordan børn leger og spiller med iPad.
I mine undersøgelser hidtil har det været fremtrædende, hvordan børnene bruger en lang række af apps, der indeholder vold, blod, frække damer og fjollede dyr. Meget af det kan synes upassende for børn, men det frække og frivole er ikke desto mindre en gammelkendt genre i børns leg.
IPads er kendetegnede ved at være brugbare i en lang række sammenhænge. Underholdning, spil, læring, kommunikation mm. Børnene i min undersøgelse har iPads, fordi de bruger dem i skolen. De har også deres iPads med hjem, ligesom de bruger dem en eftermiddag om ugen i SFO’en.
Selvom der er overlap, bruger de iPad’en forskelligt i skole og fritid. Mit forskningsprojekt har til formål at forstå mediernes betydning for leg, og derfor er mit fokus på børnenes brug af iPad i fritiden. Specifikt vil jeg i dette indlæg se på, hvordan børnene bruger apps.
Inden børnene ‘spiller iPad’ skal der musik på
Det er typisk, at børnene har en stor mængde apps installeret på deres iPad og det er typisk at de ofte og gerne downloader nye og rydder ud i de gamle. Når jeg besøger børnene spørger de mig ofte, hvilke apps jeg har ‘fået’ siden sidst. Det samme gør de med hinanden.
De fleste børn har selv adgang til at downloade apps, mens enkelte skal igennem deres forældre, for at få lov. Alle børnene har dog en eller anden form for aftale med deres forældre om, hvad de må downloade. Måske er der begrænsninger i forhold til indhold, men typisk handler begrænsningerne om at de ikke må downloade spil, der koster penge.
Når børnene skal i gang med at ‘spille ipad’, som de kalder det, sker der ofte det, at de starter med at sætte noget musik på (i mit studie har Rasmus Seebach hidtil været meget populær). Herefter begynder en fase, hvor de skal finde ud af, hvad de skal lege eller spille.
I denne fase, som jeg vil betegne som browsende eller græssende, hopper de fra app til app og bruger ofte ganske kort tid på hver app. I hvert fald er de hurtige til at hoppe videre, hvis de ikke umiddelbart føler sig underholdt, hvorefter de prøver lykken med en ny app.
Spillene spænder over flere forskellige genrer
I SFO’en foregår denne praksis typisk i situationer, hvor mindre grupper af børn sidder tæt sammen og ser hinanden over skulderen, for at se, hvad de andre spiller eller leger og hvilke apps de bruger.
Herved får de inspiration til hvilke apps, der kunne være sjove og interessante at downloade. Inspiration kan også findes i Apples App Store, hvor man tilbydes en række apps, hvis man søger på et emne eller tema.
De apps, de downloader og bruger, falder i forskellige genremæssige kategorier. Nogle af dem kan betegnes som spil, andre kan ikke, men er mere aktiviteter, der har tidsfordriv eller underholdning som deres formål og som bruges til netop dette.
Spillene kan handle om at parkere en bil, det kan være forskellige skydespil eller spil, hvor man skal kaste en mønt i ‘røvsprækken’ på en blikkenslager, der ligger under en køkkenvask.
Talking Tom er en app-klassiker
Andre apps er ikke som sådan spil, eller de har et mindre udtalt spilelement. Pigerne har fx forskellige dating apps, hvor Barbie eller andre unge piger, skal klæde sig på og gøre sig klar, før de skal på date med en fyr. Der er også apps, hvor man skal farvelægge julemandens hår og skæg eller servere mad for et monster.
Det forekommer ofte, at børnene finder på deres egne spil og lege med denne type apps. Talking Tom er en app-klassiker, som findes i et væld af udgiver. Her bruges iPad’ens indbyggede mikrofon til at få en nuttet, animeret dyr til med en nuttet, lettere mekanisk stemme at gentage, hvad barnet siger eller synger. Netop denne app har fået sit eget virale liv på YouTube, også.
Og så er der alle de apps, der indeholder frækt, voldeligt og ulækkert indhold. Dem er der også masser af. Fx et spil, hvor man skal skubbe en figur ned fra en trappe eller et tårn, for at se hvor mange stykker, den går i. Eller en app, hvor man skal barbere eller vokse hår af.
Børnene i min undesøgelse vidste ikke, hvad det med at vokse var for noget, men de syntes det var mægtig skægt at spille alligevel. Det gik ud på at bevæge fingeren meget hurtigt hen over skærmen og bagefter se, om der kom små røde knopper eller ej.
De frække eller klamme apps handler i høj grad om kroppens funktioner
Mange apps handler desuden om at tegne på eller forvrænge billeder. Sådan lidt a la spejlkabinettet. Så bruger børnene billeder, de i forvejen har liggende, eller de tager billeder af sig selv eller hinanden, som de så farvelægger, putter fine (hjerter og blomster) eller klamme figurer (edderkopper og dødningehoveder) på.
Det er kendetegnende for megen af børnenes brug af ‘frække’ apps, at deres leg holdes lidt skjult for de voksne. De ved godt, at voksne ikke er meget for alt den vold og pigerne synes, at det ville være ‘pinligt’ hvis de voksne opdagede, at de spillede datingspil. Sjovt nok må jeg som – voksen – forsker gerne se det.
De frække eller klamme apps handler altså i høj grad om kroppens funktioner, om spirende seksualitet og om alt det, som børn gerne vil holde lidt hemmeligt for de voksne. De handler om at udforske og eksperimentere med roller og forestillinger om hvordan man er en dreng, en pige, et barn og en kommende teenager.
Alt sammen iscenesat i en æstetisk ramme, som iPad’en tilbyder og måske som et daglig ‘mellemrum’ inden mere fokuserede aktiviteter og lege tager over. I et tidligere indlæg her på bloggen forklarer Helle Karoff hvordan »pjattet fungerer som benzin, når legen er ved at blive kedelig eller trænger til nyt liv.«
Det er det samme, der gør sig gældende her, hvor det skøre, skægge og frivole får lov at sætte scenen for en stund.
Efter en tid finder de fleste børn frem til noget på iPad’en, som kan holde deres interesse fanget i længe tid. Det vil ofte være online multiplayer spil, som Minecraft eller Dragonvale. Disse spilleaktiviteter har jeg tidligere beskrevet her.
