Annonceinfo

De bedste filmgys til Halloween

Mit kendskab til Halloween starter med John Carpenters Halloween, der på dansk hedder Maskernes nat (1978).

Det er ikke en specielt god gyserfilm, men en yderst effektiv film, der er begyndelsen til teen-slasher-begrebet, det udødelige maskemonster samt konceptet med low-budget-gyserfilm-serier.

Tre elementer der gør, at filmen har fortjent sin plads i filmhistorien.

Og selvom den ikke er vanvittig god, er den ganske uhyggelig.

Jeg husker i hvert fald at sidde skrækslagen i sofaen efterhånden som teenagere blev aflivet og filmens monster, Michael med masken, viste sig at være udødelig.

Den 31. oktober er det Halloween, den dag hvor børn laver trick-n'-treat og voksne holder kostumefester med det monstrøse og uhyggelige som tema.

I stedet for at skrive mere om Halloween (det kan I google på wikipedia) vil jeg et byde ind til festen med mit bud på fem horrible ‘bedste': min bedste Grand Guignol-scene, bedste skrækscene, bedste offer, bedste monster og bedste uhyggelige scene. God Halloween!

Min bedste Grand Guignol-scene

Her kan jeg uden tøven anbefale Hostel II (2007) af Eli Roth, der hverken er en mand med finesse eller sans for sublim horror, men mestrer kunsten at gå direkte efter underlivet.

I Hostel II er Beth fanget i en torturkælder i en forladt østeuropæisk fabrik, hvor rige perverse svin betaler for at torturere og dræbe tilfældige ofre.

Hun har talt sig ud af torturstolen ved at tilbyde sin bøddel, Stuart, sex, og nu sidder Stuart fastspændt i stolen, mens Beth forhandler sig ud af fabrikken.

Det er ikke kun et spørgsmål om penge, forklarer etablissementets chef, man skal også dræbe for at forlade stedet i live.

Da Stuart (som ikke er så kvik) kalder Beth "a stupid, fucking cunt" falder tingene på plads: Beth klipper pikken af Stuart og smider den til et par savlende vagthunde, der straks fortærer godbidden. Mums! Stuart kan bløde ihjel og Beth slipper ud.

Til de af jer, der ikke ved, hvad Grand Guignol er: Navnet stammer fra det parisiske teater Grand Guignol (1897-1962), der specialiserede sig i amoralsk, realistisk og yderst grafisk horror.

I dag bruges udtrykket Grand Guignol om en grafisk, blodig, amoralsk og over-the-top splatter-scene.

Min bedste skrækscene

Skræk er for mig det pludselige chok, der får mig til at springe i sofaen og spilde kaffe.

I ved, den slags scener, hvor man bagefter ler flovt og lettet siger: "Jeg var lige ved at få et hjerteslag."

Well, for mit vedkommende er mit største hjerteslag stadig i Takashi Shimizus Juon - Forbandelsen (2002).

Handlingen er ikke vigtig - det er noget med to spøgelser, der følger efter folk og skræmmer livet af dem.

Ét af ofrene er en ung pige, der fornemmer, at der er noget er kommet hjem til hende, noget hun ikke kan slipppe af med.

Hun prøver at ringe til kæresten, at tænde for sit tv, at gemme sig under dynen. Men telefonen skratter sært, tv'et laver mærkelige billeder, og dynen.... ja, den løfter sig for øjnene af os og da pigen kigger ind under den, dukker spøgelset tavst op tæt ved hendes ansigt.

Det er svært at forklare, men Shimizus brug af helt enkle virkemidler og ikke andre special effects end lidt spøgelse-makeup, ja, det skaber en enestående skrækeffekt.

Mit bedste offer

Det er selvfølgelig et sygt udtryk: mit bedste offer.

For hvad mener jeg med ‘bedste'?

Jeg tænker på et offer, hvis skæbne jeg ikke kan ryste af mig.

En person, hvis lidelse berører mig dybt, og som jeg er nødt til at forstå. Ikke at dele eller føle, men forstå.

Et eksempel på et offer, der er blevet indeni mig, er Anna i Pascal Laugiers franske gyserfilm Martyrs (2008).

Anna ender i en torturstol som hun, i modsætning til Beth i Hostel II, ikke slipper ud af.

Hun bliver tæsket, til hun mister besindelsen og i tabet af besindelsen opstår en ny tilstand, en lidelsesform, der er mystisk, religiøs, forfærdelig og umenneskelig.

Det er en kompleks film med mange psykologiske lag og mange tæsk og meget lidelse, og måske kræver det endog en vis ‘syghed' hos tilskueren at finde mening i de voldelige afvigelser.

Det er en ubehagelig film, men også interessant.

Filmen kan læses som del af den franske optagethed af perversioner og Batailleske krumspring omkring sex og vold og død og kunst og æstetik. Well, det var det højpandede indslag i dagens blogindlæg.

Mit bedste monster

Ja, der er selvfølgelig nødt til at være et bedste monster.

Og hvad - eller hvem - kan det mon blive i stjernevrimlen af unaturlige, overnaturlige, sindssyge, syge og sultne bæster?

Jeg vil være fræk og vælge et usædvanligt monster, der overhovedet ikke er Halloween-agtigt: Lastbilen i Duel, Steven Spielbergs filmdebut fra 1971 (ganske vist en tv-film, men det gør den ikke mindre fremragende).

For Jer, der ikke har set filmen, kan I glæde jer, og jeg skal ikke afsløre for meget.

Historien handler kort fortalt om en forretningsmand, der i ørkenen møder en lastbil. Han er derude, hvor der hverken er u-turn eller wrong turn, for der er bare én vej gennem ørkenen. Siden har lastbiler for mig været indbegrebet af "Das Unheimliche".

Min mest uhyggelige scene

Sammen med Stanley Kubricks The Shining glimrer David Lynchs Blue Velvet (1986) ved at indeholde én af de mest uhyggelige scener, jeg mindes at have overlevet.

Og da jeg tidligere har skrevet om The Shining vil jeg nu vælge gangsteren Frank (spillet af Dennis Hopper), der er høj og skæv og pervers og har kidnappet Isabella Rossolini, der spiller natklubsangerinden Dorothy.

Frank tænder på hendes krop og hendes sange og på blå velour - og på vold.

Så da den unge Jeffrey bryder ind i løjerne for at optræde ridderligt, ja, der må han møde den perverse Frank, der går amok og tæsker løs, mens bilradioen spiller Roy Orbinsons In Dreams.

Det var mit første møde med David Lynch, og scenen ligner selvfølgelig andre tæske-spille-musik-gangster scener, som den i Tarantinos Reservoir Dogs.

Jeg ved ikke, om Lynch var manden der opfandt denne lille unikke topos. Men han havde både bøsser, prostituerede, natklubber, lange gardiner og Dennis Hopper med.

Det var fandme uhyggeligt og er ikke slået siden indenfor sin genre.

Mit bedste drab

Har I læsere af denne blog ikke lyst til at bidrage? Hvad med jeres bedste drab?

Hvilken scene har efterladt et uudsletteligt indtryk på jer?

Hvilket drab står for jer som det ‘bedste' - altså, det værste, mest uhyggelige, mest skræmmende, mest overrumplende, mest et eller andet der har sat sig i jeres hoved og ikke forsvinder?

For mit vedkommende.... nej, jeg vil hellere høre jeres bud!

 

[REC]2

Har du adgang til kanal: TV1000 action så kan man iaften lørdag den 8. jan se [REC]2 kl. 22.00 på kanalen.
Se den hvis du kan.
 
 

seconds

Hej Lars,
 
jeg kender ikke Seconds, men nu er den på listen over film, jeg ved lejlighed skal se. Og John Frankenheimer er jo go.
tak!

Seconds..

Hej med jer.....
Dejlige og (u)hyggelige minder om mange gode gyserfilm der har ætset sig fast hos en.
Jeg kommer i tanker om 'Seconds' fra 1966 med Rock Hudson, instrueret af John Frankenheimer....så den som dreng i fjernsynet....suveræn film, med topklasse kameraføring..og en slutning som virkelig brænder sig fast hos en. kan kun anbefales.

SV:Brugt flittigt

Imdbs liste bliver brugt flittigt i mit lille hjem
http://www.imdb.com/search/title?genres=horror&title_type=feature&sort=moviemeter,asc
"The Walking Dead er en serie jeg ser frem til - men den har jo lige haft præmiere i USA den 31. okt. så der går nok nogle uger før den dukker op på Canal+ eller TV1000
http://www.amctv.com/originals/The-Walking-Dead/
 

Du har noget at glæde dig til! Der var fede shots ind imellem, dog ikke helt overbevisende zombier... men hovedpersonen er ham den søde fra Love Actually!

Brugt flittigt

Imdbs liste bliver brugt flittigt i mit lille hjem
http://www.imdb.com/search/title?genres=horror&title_type=feature&sort=moviemeter,asc
"The Walking Dead er en serie jeg ser frem til - men den har jo lige haft præmiere i USA den 31. okt. så der går nok nogle uger før den dukker op på Canal+ eller TV1000
http://www.amctv.com/originals/The-Walking-Dead/
 

SV:imdb

Måske er jeg lidt bagud, men har I set imdbs nye "horror special site"? Det er ret godt...

Og i øvrigt AMCs "The Walking Dead" fra i lørdags?

imdb

Måske er jeg lidt bagud, men har I set imdbs nye "horror special site"? Det er ret godt...

[REC]2

Glæd dig den et mesterværk og det er tydeligt at der er arbejdet med detaljerne.
[REC]2 og Mirror 2 er ligenu på vej ned på min HD - så imorgen skal de på menuen sammen med Siege of Dead en vaskeægte lav-pris zombie film
 

Devil

Nu har jeg bestilt The Devil's Backbone over nettet. Den har været på min liste længe. Glæder mig.

Spansk for begyndere

Den amerikanske filmkritiker Desson Thomsen skrev:»Spansksprogede gysere indeholder smukke særegenheder, som gør dem til en anden oplevelse end de amerikanske genrefilm, der i en nærmest sygelig detaljegrad er optaget af at ødelægge kroppen – hvilket har givet liv til undergenren torturporno. De spanske og latinamerikanske genrefilm koncentrerer sig om at nedbryde sjælen«.
Det kan jeg kun tilslutte mig ydermere er de spanske film er bl.a. kendetegnet ved at have nogle bund solide skuespillere og instruktører at trække på – en af de helt store must se film er naturligvis The Devil’s Backbone som er skruet sammen af den geniale Guillermo del Toro.
Han står også bag Julia's Eyes der er instrueret af Guillem Morales, der også har skrevet manuskriptet til filmen - jeg fik set lidt af den fornyeligt og skal helt klart ses i sine fulde længde så snart der dukker en udgave op jeg kan forstå (sprogligt i det mindste ;) ) – den skulle være på gaden nu i Spanien så der dukker vel snart en op med engelske undertekster
Vi kan også glæde os til [REC]2 som er ude med engelske undertekster:
http://gyserblog.blogspot.com/2010/10/spansk-virus-gys-i-hjeste-gear.html
Med andre ord er man til et godt gammeldags gys der slider ens sjæl i stykker eller spanske zombier så findes der nogle fantastiske gode spanske film som bør ses.
Ellers glæder jeg mig til at se hvad du disker op med på fredag – du har tidligere fortalt om nogle af de projekter du overvejer – hvad med en opdatering af dine projekter så vi kan holde dig i ørene og du ikke svømmer væk i BSG og lign. ;)
 
 
 

nasty scener

Hej Mads,
tak for kommentar og et spændende perspektiv, nemlig, hvad vi oplever som så ubehageligt at vi slukker for DVD'en eller forlader biografen. Det vender jeg tilbage til. Men det er helt klart et element der ikke kun hører gys til, men for mit vedkommende har at gøre med smertefulde ting der sker ved kroppen (tortur, mishandling, drab). Men det ubehagelige er en anden emotionel kategori end det skræmmende, uhyggelige og også end Grand Guignol (som er mere ubekymret i sin tone).
jeg vender tilbage om det her issue. tak for kommentar. må indrømme at jeg ikke har set The Hills Have Eyes (sorry, har endda dvd'en stående), men har set fortsættelsen.

spansk gyser

jamen kan kun være enig i at spansk gyserfilm er ekstremt spændende, har kun set et lille hjørne, men der synes at være en masse i gære (har set Pan's Labyrinth, Børnehjemmet og Rec, men ved at der bliver lavet en hel masse disse år).
Det må jeg uddybe lidt i et senere indlæg. Der kommer et nyt indlæg på fredag, der er så meget at tage hul på, har endnu ikke besluttet hvad det bliver
 
Og jeg syntes altså både den amerikanske og spanske Rec var gode, jeg kunne lide dem lige godt. Det er sjældent jeg har det sådan med remakes, men her syntes jeg begge film var fede.
Gangster-serien - det må vente, er fanget i et tidshul der går tilbage til BSG.

The hills have eyes

Hej, nu ved jeg ikke lige hvilken genre den ville passe ind under, men scenen i starten af The hills have eyes hvor familiens trailer bliver angrebet af deforme hillbillies er nok den scene fra en gyserfilm der har ramt mig hårdest. Jeg har ellers set min del gyserfilm men da faren bliver bundet til et træ og sat ild til mens familien kigger og den brutale behandling resten af familien får gjorde simpelthen at jeg var nødt til at slukke DVD'en. Udover det fandt jeg Hostel(et'eren) ekstremt grænseoverskridende og det krævede en del viljestyrke ikke at fjerne om ved mange af scenerne :)
Jeg ved egentlig ikke hvad i skal med de informationer, jeg følte bare at de måtte nævnes :)

Mit sidespring

Jeg undskylder på forhånd men dette er et sidespring så hvis du ikke vil tabe tråden ;) - så læs ikke dette indlæg.
Jeg bliver nød til at fortælle om mit sidespring:
Jeg fik set føste afsnit af Boardwalk Empire her til aften på Canal+ - wow siger jeg bare - Martin Scorsese åbner ballet på denne nye gangsterserie om forbudstiden med Steve Buscemi i hovedrollen. Den skal bare ses. En ren perle og den bliver ikke ringer af at Terence Winter manden bag Sopranos både skriver og producerer serien sammen med MS.
Vedr. filmgys - så optog jeg SAW VI igår på TV1000 så den vil jeg se i nat - så kom vi alligevel tilbage til emnet ;)
Og mere optag [REC] ;) - så er den spanske version bedre end den amerikanske - vil i vide mere om spanske gyserfilm - så begynd her:
http://gyseren.dk/?tag=spansk-horror
Ikke flere sidespring

til kim

altså, om Alien må jeg nok indrømme at jeg blev ganske skræmt da jeg så Aliens i biografen med en kæreste og min bror. Scenen hvor de finder et indkapslet menneske og hun pludselig åbner øjnene og siger (som jeg husker det) "please kill me," ja, da var jeg ved at få et hjerteslag.
Om BSG: enten ser jeg slet ikke et afsnit eller også ser jeg en 2-3 stykker i træk. 

Ja

Ja det var vist et spørgsmål der relaterede til din åbning om det bedste drab - og jeg mener at badekar mordet er temmeligt stærkt.
Men første gang jeg så en gyser der virkelig greb mig var da jeg så Alien i 1979 - det var rædsel på rædsel og da jeg år efter spillede Aliens vs. Predator 2 på min pc - var den bib-bib lyd der i høretelefonerne blev højere og højere i et mørktlagt rum midt om natten nok til at jeg måtte holde nogle pauser i spillet for at genvinde selvkonrollen.
Ps. er du til to eller 3 afsnit pr. aften ;)
 

til kim

var der et spørgsmål her?
:-) Rikke

erindring og film

Hej Mika,
ja, det er interessant hvordan alder og indtryk skal harmonere. Jeg er ikke sikker på, at de ting man ser som ung/barn står stærkest i ens erindring. Min egen erfaring er vist, at ting der rammer mig, på et tidspunkt hvor jeg er parat til at 'se' dem, det er ting jeg husker. Og hvornår vi er parate til at 'se', det ved vi ikke engang selv.
I en helt anden boldgade: min frisør havde anbefalet mig at lytte til Oscar Danielson, en svensk sanger. Da jeg hørte første sang på pladen En Bild av Lycka At Spara På, da kom jeg til at græde i to timer. Den ramte mig. Men havde nok ikke ramt mig tidligere i livet. På samme måde har jeg det med film.
Men .... sidespring i fht. Halloween.
 
:-) Rikke

Hov

En megafejl - beklager
 

Bedste drab

White in the eye 
Af: Kim Kaos 29. oktober 2010 kl. 21:07

For at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål om det bedste film drab skulle jeg lige komme i tanke om titlen – hvilket var lidt svært men jeg tror det var i White in the eye hvor en seriemorder drukner sit kvindelige offer i et badekar alt i mens han holder et spejl op foran hendes ansigt så hun kan se sig selv dø – ret kold scene og bland de bedste i min bog.
En anden sejtrækker, er selvfølgelig Bronson i Chatos Land hvor en af de mænd der  har voldtaget hans kone får placeret et mini bål mellem hans ben og meget langsomt dør en temmelig grusom men velfortjent død.
Og den ellers lidt kedelige The Situation med den altid smukke Conni Nielsen indeholder også et par temmelig rå mord med både syre og varmelamper
Og skulle man for lyst til de mere perverse kan man jo altid se den italienske film Canibal Holocaust – hvor afslutning af filmen byder på voldtægt – spidning – kastrering og selvfølgelig kannibalisme og så lidt mere til,
Eller kan i jo læse i Rikkes gamle blog ;)
http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/filmbloggen/torture_porn_%E2%80%93_nar_splat_ikke_er_nok
 

White in the eye 
Af: Kim Kaos 29. oktober 2010 kl. 21:07

For at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål om det bedste film drab skulle jeg lige komme i tanke om titlen – hvilket var lidt svært men jeg tror det var i White in the eye hvor en seriemorder drukner sit kvindelige offer i et badekar alt i mens han holder et spejl op foran hendes ansigt så hun kan se sig selv dø – ret kold scene og bland de bedste i min bog.
En anden sejtrækker, er selvfølgelig Bronson i Chatos Land hvor en af de mænd der  har voldtaget hans kone får placeret et mini bål mellem hans ben og meget langsomt dør en temmelig grusom men velfortjent død.
Og den ellers lidt kedelige The Situation med den altid smukke Conni Nielsen indeholder også et par temmelig rå mord med både syre og varmelamper
Og skulle man for lyst til de mere perverse kan man jo altid se den italienske film Canibal Holocaust – hvor afslutning af filmen byder på voldtægt – spidning – kastrering og selvfølgelig kannibalisme og så lidt mere til,
Eller kan i jo læse i Rikkes gamle blog ;)
http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/filmbloggen/torture_porn_%E2%80%93_nar_splat_ikke_er_nok
 

Jeg tilladerlige at gentage mig selv - er jeg virkelig den eneste der har set White in the eye - hvis ja - så bør i finde den fram og nyde den
 

Hej Rikke

Hey igen.Du har bestemt mht lynch's film og hans måde at overraske/chokere publikum.
Og ja.Er selv stor fan af Blue Velvet + andet fra hans hånd.
Omkring den psykologiske effekt fra film i gyser genren glemte jeg helt at nævne det aldersmæssige aspekt.Da Twin Peaks blev sendt var jeg 20 år.Så The Shinning første gang til en børnefødselsdag som 13 årig..Ha Ha.(Forstod selvfølgelig ikke alle muligheder i Shinning dengang, men visse scener er aldrig glemt.
Og The Thing nappede jeg første gang med teenage venner i 15 år's alderen..
Som du ved har verden en anden farve, alt efter hvor i livet, vi befinder os.Men min erfaring (vel egentlig logik) er at film/tv scener fra vores unge år, brænder mere fast.
Ja.Logisk
 
Har egentligt aldrig tænkt specielt over det før jeg tilfældigt faldt over sitet her.Herligt
Syntes lige det skal nævnes (uden for emnet - gys - at den film som jeg husker bedst og stadig funderer/undrer mig lidt over, HVORFOR, er Dreyer's Ordet.
Og jeg så den som 9 årig..Spøjs
 
Omkring The Thing så er originalen fra 50'erne og læste fornyligt at en ny udgave er på vej.Og rygterne siger at det bliver Carpenter igen + Kurt Russel igen.
Syntes ikke det hænger helt sammen, men penge/bagmænd laver jo remakes så den yngre generation kan få herlighederne med..Hmmm
(Skulle hilse og sige at 80'er udgaven stadig kan få min 18 årige datter og hendes veninder til at hyle i kor & lege "puder foran ansigtet".  He He).
Lige 1 sidebemærkning til remaket af Freddy Kruger m.fl.
Nu skal jeg vist lige over i tortur porn splatter halløjet som du osse står bag.Bliver vist aldrig for gammel til at "nyde" lidt splat, men blev så chokeret over en 19 årig studerende's indlæg i en avis omkring den slags film og hans "idoler".
Grifler lidt ovre i den afdeling om den sag..Vi skrives ved :)
 
Mika

popcorn

Og Kim,
ja, det med popcorn lyder ikke dårligt. Pas på, måske tager jeg dig på ordet. Jeg har jo masser af BSG tilbage, afslør endelig ikke, mangler de sidste fire afsnit i sæson 2.
:-) Rikke

Bob og The Thing

Hej Mika
 
tak for kommentar. Jeg husker ikke selv Twin Peaks så godt, jeg lavede andre ting da den blev sendt. Men jeg synes det er interessant, at man som tilskuer bliver ramt af dét, der kan ramme én. Det er altid forskelligt fra person til person, hvad der netop ramte én og som man bliver ved med at huske. Jeg tror, at vi er parate til at blive 'brændt' i vores sjæle på bestemte tidspunkter. Og den gyserting der er der på dét tidspunkt, det er det gyser-minde vi bærer med os. Så er der selvfølgelig gengangere, for de 'gode' gys rammer nok allerbedst. Og Lynch hører til de bedste. Jeg blev f.eks. ramt af Blue Velvet - men han er en genial instruktør og jeg har set det meste af hans ting.
 
The Thing - sjovt du nævner den, for jeg har netop snakket med en amerikansk ven, og han nævnte The Thing (remaken) som ét af sine yndlings-monstre. Jeg skal ved lejlighed have set The thing i old and new version (tror der er flere new versions).
Og så er det godt at Bob ikke popper ud af mit tv. Til gengæld husker jeg ganske levende spøgelset i The Ring, der kravler ud af tv'et. For ikke at tale om de pulserende levende tv i Videodrome.
 
:-) Rikke

Lauras Palmer

Hejsa.Twin Peaks afsnit 1.Da Laura Palmers far får overbragt den teragiske nyhed om drabet på hans datter, samtidig med at han taler med hans hustru og Lauras mor i telefonen gjorde (og gør stadig) et afsindigt indtryk på undertegnede.
Ingen vold, blod, osv, men et massivt angreb på alle psykens mørkeste og dybeste følelser-David Lynch lavede en genialitet med scenen.Musikken, skiften mellem sheriffen/faderen og så moderen som kunne høre alt via telefonen, tilsat frygten for at miste, osv, osv..
Jeg skal ikke forsøge på nogen psykologisk analyse, men den scene brændte sig fuldstændig fast som det mest skræmmende drab på film i mit univers.
Og så er flere af mine favorit uhygge scener ligeså fra Twin Peaks..
Simpelthen hvergang BOB pludselig dukkede op og kravlede næsten ud af mit fjernsyn.
Fornemt Lynch arbejde.
 
Af film har jeg 3 favoritter i gyser genren.
1:Exorcisten.Kan se den stadig med samme fryd
2:The Shinning..At cykle på meget stort hotel og se tvillinger..MUMS
3:The Thing..Herlig mørk ensomhed og som altid er der intet godt fra Carpenter.Af historier/slutninger altså..Mere mums
 

Jeg gir´popcorn

Bare skriv så kommer jeg over med popkorn ;)

om BSG til Kim

Pyhha, tak Kim, jeg blev lige helt overrasket over at vi slet ikke delte film-smag på det område :-)
Og nej, afslør helst ikke, jeg er som sagt sidst i sæson 2. Det er en stor fornøjelse for mig at se serien om aftenen, selvom jeg desværre ikke rigtig deler den så meget med andre. En af mine bedste venner er en sæson forud og min datter foretrækker andre ting, og det er jo svært at invitere venner til at se 2 afsnit af en serie, som de ikke kender. Lettere at invitere til at se en film.
God Halloween :-)
Rikke

om Belphegore

Kære venner,
Nu har jeg tjekket Belphegore på wiki - rigtig spændende. Forfatteren skrev sin roman i 1927, og tidligere, i 1919 samarbejdede han om at skabe Societe de Cineroman, et produktionsselskab der lancerede roman og film samtidig. Den anede jeg ikke fandtes! Nå men, romanen 1927 blev til en fransk film serial i 1927 i fire afsnit, og derefter kom en række ting, bl.a. en fransk tv-serie i 1965.
Tak! for den reference. Jeg har aldrig hørt om roman/film/serie.
 
Belphégor (English title The Mystery of the Louvre) is a 1927 horror novel by French writer Arthur Bernède, about a ghost which haunts the Louvre Museum, in reality a masked villain trying to steal a hidden treasure. It was simultaneously adapted as a movie serial starring René Navarre as Chantecoq, Bernède's fictionaldetective and Elmire Vautier as the villainous Belphégor.
Belphégor inspired several other adaptations, including an eponymous 1965 French television series starringJuliette Greco in the title role (but without Chantecoq), a 1965 comic daily strip, a 2001 film starring Sophie Marceau, and a 2001 French-Canadian animated television series.
The 1966 film La Malédiction de Belphégor has nothing to do with Bernède's version and was made to cash in on the 1965 television series' popularity.He was born in RedonIlle-et-Vilaine department, in Brittany. In 1919, Bernède joined forces with actor René Navarre, who had playedFantômas in the Louis Feuillade serials, and writer Gaston Leroux, the creator of Rouletabille, to launch the Société des Cinéromans, a production company that would produce films and novels simultaneously. He authored almost 200 adventure, mystery, and historicalnovels. His best known characters are BelphégorJudexMandrin, and Vidocq. He also collaborated on plays, poems, and opera librettos with Paul de Choudens; including several operas by Félix Fourdrain.

Belphegor på museum

Originalen:
http://www.laserdisken.dk/html/visvare.dna?vare=12228759461585732
http://www.dunwich.org/tv/belphego/belphego.html#dvd
Jeg har kun kunne finde den tysk/franske udgave på DVD – alle de andre DVD udgivelser jeg har kunne opstøve er fra filmen.
 
Lidt ekstra:
Hvornår blev Belphegor sendt i dansk fjernsyn?
Af Politikens Oplysning

 
 
 
 
 

 

 
 
 
 
 
 

Første afsnit af den franske tv-gyser ’Belphegor – spøgelset fra Louvre’ blev sendt lørdag 24. juli 1965, og over fire lørdage lagde serien gaderne øde.
I hovedrollen sås Juliette Gréco (f. 1927). Det er franskmanden Claude Barma (1918-92), der skabte serien baseret på bogen ’Belphegor’ af den franske forfatter Arthur Bernède (1871-1937). I 2001 kom den også på film med Sophie Marceau (f. 1966) i hovedrollen.
http://politiken.dk/pol_oplys/ECE736891/hvornaar-blev-belphegor-sendt-i-dansk-fjernsyn/

SV:Hard Candy

Tak for linket - jeg glæder mig til at se hvad der er :-)
Jeg var 11 år da den kørte og husker den som "VILDT UHYGGELIG", men jeg er jo heller ikke vokset op med snuff-film osv.

White in the eye

For at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål om det bedste film drab skulle jeg lige komme i tanke om titlen – hvilket var lidt svært men jeg tror det var i White in the eye hvor en seriemorder drukner sit kvindelige offer i et badekar alt i mens han holder et spejl op foran hendes ansigt så hun kan se sig selv dø – ret kold scene og bland de bedste i min bog.
En anden sejtrækker, er selvfølgelig Bronson i Chatos Land hvor en af de mænd der  har voldtaget hans kone får placeret et mini bål mellem hans ben og meget langsomt dør en temmelig grusom men velfortjent død.
Og den ellers lidt kedelige The Situation med den altid smukke Conni Nielsen indeholder også et par temmelig rå mord med både syre og varmelamper
Og skulle man for lyst til de mere perverse kan man jo altid se den italienske film Canibal Holocaust – hvor afslutning af filmen byder på voldtægt – spidning – kastrering og selvfølgelig kannibalisme og så lidt mere til,
Eller kan i jo læse i Rikkes gamle blog ;)
http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/filmbloggen/torture_porn_%E2%80%93_nar_splat_ikke_er_nok
 
 

Frenzy

Apropos Hitchcock! Kvæle-scenen fra Frenzy er også værd at nævne...Jeg husker den især fordi vi får serveret det ret uhyggelige syn af offeret med tungen hængede ud ad munden...

Selvmordtruet sci-fan

Jeg har begået en grusom fejl og der var at svine BSG til og ikke Babylon 5 – jow jeg har set BSG og nød den – specielt mytologien med Apollos pil etc. de fik flettet ind i søgningen efter ”jorden” – Cylons og de gamle rumskibe med gamle telefoner” – godt plot specielt husker jeg åbningen ved forhandlingsbordet og den lidt corny afslutning på deres nye planet (vil ikke sige for meget hvis du ikke har set den før).
Så nu bliver jeg nød til at skælde mig selv ud resten af aften for at bytte om på Babylon 5 og BGS – en næsten utilgivelig fejl
 
Til dem af jer der vil vide mere om Wip er der en god begyndelse her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Women_in_prison_film
BSG:
http://en.wikipedia.org/wiki/Battlestar_Galactica_(2004_TV_series)
og den meget ringe Babylon 5 som ikke må forveksles med BSG (men hvem gør også det):
http://en.wikipedia.org/wiki/Babylon_5
Tak for i dag fra den flove
 

om BGS

altså Kim,
 
hvordan kan man IKKE have set BSG? Well, kender masser der ikke har, men jeg er blevet hooked. Ser den på DVD, der er vistnok ca 90 afsnit, jeg er sidst i sæson 2 (så er på vej imod 30 afsnit). Men der er nogen FEDE afsnit - skal senere sende dig specifikke episoder du kan forsøge dig med.
Og wip-genren - ja, det er en genre jeg må vende tilbage til. Har jo allerede skrevet om Hunulven Ilsa og om Meiko Kaji og om Pam Grier - og der er helt sikkert masser af snask der venter på at blive endevendt af sådan én som mig.
God Halloween!!!
Rikke

WIP

BSG – nope den springer jeg over – jeg orker ikke at se så meget som et afsnit af Battlestar Galactica – og jeg er ellers Sci-fan – men den serie er alt for ringe og skuespillerne er vaskeægte daytime skuespiller der gerne totalt overspiller. Der ruller fortiden på en eller anden station og når du siger du er midt i 2. sæson så går jeg ud fra at du ser den der – lad mig lige advarer der er omkring 75 afsnit og det bliver ikke bedre undervej
 
Wip – Women-in-prison – den er jeg med – specielt fordi mange af de film er totalt oversyret. Temaet er gerne uskyldige unge kvinder der mishandles på det grusomste – kvindeslagsmål – sadistiske kvindelige fangevogtere der piner de stakkels halvnøgne unge skønheder og ofte med lesbiske undertoner igennem hele filmen.
Det er lang tid siden jeg har set en ny af slagsen – de var vist mest fremme fra de tidlige 50´ere til sen 80´erne men enkelte dukker der stadigvæk op indimellem en remake fra 2009 af Sugar Boxx så vidt jeg husker
 
Filmene er jo produceret over alt i hele verden og du har nok ret i at der ikke findes mange kvinder der har skrevet om disse film.
 

Belphegor og hard candy

Ja, mens jeg skrev kom der jo svar fra andre blogger på mine spg. 
og hey, nu er jeg nødt til at se Hard Candy, jeg ELSKEDE 30 days of night - ved ikke helt hvorfor, men for atmosfæren, konceptet med det længerevarende mørke og de fede østeuropæisk-agtige vampyrer som jeg godt kunne lide. Deres spekulationer med at bruge mennesker til at lokke flere mennesker frem. Clever indeed.
:-) Rikke

til Kim og Kim

Til Kim Kaos
Tak! Jeg husker udmærket den tv-film. Jeg har været yngre end 18 da jeg så den, for jeg boede hjemme. Og blev simpelthen så bange.
og til Kim M.
Hvad er dog Belfigore???? Kan du ikke skrive lidt mere og evt. give et link så vi andre kan blive oplyst??? (Ikke at jeg ikke selv kan google, men tænker det ku være interessant at det lå på bloggen... og skal igang med madlavning, så lige nu kan det ikke blive).
:-) Rikke

Belfegore

Jeg kan også huske denne gyser, der blev sendt i flere afsnit i 1965. Gaderne lå øde, og det store hit i skolen var at liste sig ind bag på en af klassekammeraterne og med dyb stemme hviske Beeelfeeeegoooooreee.  

Hard Candy

Hvorfor se Hard Candy – Well det er en lille perle som Rotten Tomatoes gav 68 procent – Ellen Page spiller fortrinligt og der er god psykologi og spænding i den.
Det er sjældent nu om dags at man se en film fra La-la Land med et så ringe budget og så fortrinlige præstationer – kun få medvirkende og en meget intens og intim film.
David Slade som også stod  bag om 30 Days of Night er godt nok blevet rodet ind i Twilight nr. 3: Eclipse – men det vil jeg ikke bruge imod ham. ;) har med sin første film Hard Candy vist at han kan håndværket så man er godt underholdt med den triller.
ps. glad for at du er tilbage i storform – trist med det private.
 
 
 
@Michaelsen
Belphegor - spøgelset på Louvre:
http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:rqm27bpTM1YJ:www.cinemazone.dk/review.asp%3Fid%3D1812+gyser+belphegore&hl=da&lr=lang_da
Lidt tyndbenet så vidt jeg husker
 

Er dert kun mig, som kan

huske Belfigore - jeg blev for det meste sendt i seng, men fik af og til "lusket mig" til at se et afsnit - det tog lidt tid før man kunne sove bagefter :-)

Alfred Hitchcock Presents

Alfred Hitchcock Presents
Season 3, Episode 17: An Unlocked Window Original Air Date: 15 February 1965 A third murder in the last two weeks is reported over the television, and police confess they have a psychotic madman on the loose, preying only on live-in nurses. One dark stormy night, Nurse Stella Crosson (Dana Wynter) and Nurse Betty Ames (T.C. Jones) are tending to their employer, a man with a heart condition who resides in a creepy old mansion just outside of town and needs constant attention. A phone call from the murderer informs the women that he knows they're alone, and intends to pay them a visit before the night is over. Checking to make sure all the doors and windows are locked, Stella finds that she overlooked a basement window, a mistake that might prove all too costly.
 

SV:Asien gyser

Hej Kim,
 
godt at høre fra dig igen. Undskyld jeg har været så lang tid væk, jeg er blevet skilt og har muntret mig med livets op og nedture over det sidste år, så der har været masser af mental træning.
Men --- asiatiske gysere. Og lister. Egl. vil jeg slet ikke lave lister i dette indlæg, det var tænkt som et 'min-bedste-type-scene/følelse/figur' som jo sagtens kan ligge i en film, der som helhed slet ikke er god.
Asiatisk ... jeg ku godt lide Juon, (også de to første Juon tv-film), og The Ring, Dark Water (altså, de japanske originaler). Men derefter har jeg ikke rigtig kastet mig ud i det asiatiske. Mest tænker jeg at vende tilbage til f.eks. nogen af de japanske wip-film, men det er mere i min fantasi om engang at skrive en bog om wip-film (her mangler nemlig klart en god bog skrevet af en kvinde).
Hard Candy - skal jeg se den? Hvorfor er den god, synes du? Er der én bestemt scene? Den hører til film, jeg har tænkt på at se, men ikke er kommet til. Og pt. er jeg fanget af BSG, der jo har ganske mange sæsoner. Jeg er sidst i sæson 2.
OG tak for listerne, som er fedt at have som Halloween inspiration.
Nu skal jeg ud og løbe en tur og købe krydderier bagefter. Men jeg tjekker bloggen inden jeg får gæster i aften, ha en superfin fredag
;-) Rikke

SV:Det åbne vindue

Hej Karsten,
 
den film tror jeg også at jeg har set. Kan du en original titel? Og så minder det med sygeplejersken, der i virkeligheden er en mand, jo om en masse ting - bl.a. selvfølgelig Norman Bates klædt som sin mor - men jeg synes også at have set den 'topos' (altså, en kvindelig sygeplejerske der viser sig at være en mand).
Referencer ønskes!
Tak for kommentaren!
:-) Rikke

Asien gyser

Jeg syntes der mangler lidt flere af de asiatiske film på din liste selv om du lige fik den fantastiske Ju-on med.
Asien er så absolut i front i disse år når det drejer sig om både nyskabelse og genopfindelse at gyserne
Men hvad f.eks. Gurotesuku / Grotesque – men også Masato Harada´s Inugami
 
Den først Ring / Ringu i trilogien på japansk er også et mesterværk  af Hideo Nakata som også lavede Dark Water
 
The Eye - Jian Gui bør ses i original udgaven på kinesisk
Audition (japansk)
High tension ( fransk)
A tale of two sisters, Uzumaki, Tetsuo the ironman og Ichi the killer  er også værd at bruge tid på
Aliens – den første er et genialt mesterværk
Den første SAW er god første gang man ser den.
Lidt blandet af gysermesteren over dem alle, Dario Argento:
OperaSuspiriaProfondo RossoTenebre
Disse film hører mere eller mindre alle med under Giallo-genren, de har alle en overfed intens stemning, og kun ganske få "BØH!"-momenter.Når man nu har gang i italienerne må man ikke glemme Lucio Fulci:The BeyondZombi 2The House by the Cemetery
 
Eller Cannibal Holocaust  ( Italiensk)
Også Armando de Osorio's Blind Dead film skal huskes.
 
The Blair witch project er ikke så ringe plus Paranormal activity og The haunted hill kan også virke skræmmende og Hard Candy af David Slade kan stærk anbefales.
 Og skal der tilføres en masse splat så skal man kikke efter:
Tokoyo Gore Police
Higanjima
Parasite Eve
RoboGeshia
The Machine Girl
Fulltime Killer
Alle film bør ses I originaludgaven hvis det er muligt efter min overbevisning og eftersom mange af dem kan købes for en slik i de fleste video-netto lignende butikker så er det bare at komme ud og handle ind – det kan nemlig godt betale sig at gå uden om de amerikanske remakes både spare man penge men man ser også det den oprindelige instruktør har, ville opnår frem for en ofte mere oppustet og udvandet amerikansk fortolkning.
 

Det åbne vindue

Alle, der kan huske tilbage til midt i 60’erne, hvor der kun var én Tv-kanal, der tilmed sendte i sort/hvid, kan huske og taler stadig om Det åbne vindue, som blev sendt i 1965. Filmen blev præsenteret af Alfred Hitchcock i en serie, der så vidt jeg husker hed The Alfred Hitchcock Hour eller Gysertimen
To sygeplejersker, Stella og Betty, passer en sengeliggende invalid mand, der bor i et stort hus. Under en stormfuld nat hører de i radioen, at der huserer en undsluppen morder i byen, og at hans foretrukne ofre er sygeplejersker. De hører løbende advarsler i radioen, og de går gentagne gange hele huset igennem for at sikre sig, at alle vinduer og døre er lukket og låst. På et tidspunkt ringer telefonen. Det er morderen, som fortæller, at han ved, hvor de er. Herefter bliver telefonen afbrudt, så de ikke kan ringe efter hjælp. 
Fra tid til anden klipper kameraet til et lille, åbnet vindue i kælderen, som de har overset. Klippet viser, hvordan vinduet står og klaprer i uvejret.
Meningen var naturligvis, at morderen ville komme uset ind gennem vinduet. Men gyset kom, da den ældste af sygeplejerskerne til sidst tager sin paryk af og pludselig taler med en dyb mandsstemme - morderen har været i huset hele tiden.
På den tid var seerne ikke så forvænte, så på utallige opfordringer blev DR kort tid efter nødt til at genudsende den lille én times film.
I dag behøver DR ingen opfordring til at genudsende noget! (Nå, det sidste var et lillesidespring)

Om Irréversible og ubehag

Kære Morten,
 
lige på sømmet. Er helt enig. De to scener fra Irréversible er ganske enkelt enormt ubehagelige - og begge fantastisk filmet og opbygningen til dem er også gjort vældigt effektivt. Især til den første, drabet, der har et snurrende kamera og en ubehagelig støjside og bevægelsen gennem den underjordiske homo-s/m-bar. Det er virkelig en bevægelse ned i underverdnen og de nederste, primitive instinkter hos mennesket.
Jeg må have fortrængt det drab. Men det vinder foreløbig min stemme på det bedste drab på film. Og nej, det er ikke en gyser men et drama, men derfor er begge scener absolut gyselige. Noe hører til i bølgen af interessante, provokerende, perverse og blodige film fra Frankrig, der har fået navnet The French Extremity, som jeg har skrevet om et par gange tidligere. Det var netop læsere på denne blog der gjorde mig opmærksom på dette fænomen.
Måske en lige lovlig brutal Halloween gyser. Jeg vil ikke anbefale den til hvis man har forestillet sig at feste bagefter. Den er lettere ... rystende og nedslående. Men et mesterværk.
 
Tak for bedste drab! og i øvrigt også en 'god' voldtægtsscene (kommer på niveau med I Spit on Your Grave).
:-) Rikke

Vindeltrappen

Kære Lise,
Vindeltrappen - den så jeg for mange år siden, skal vist gense den. Den hedder The Spiral Staircase og er af Robert Siodmak (1945). Ja, trapper er et godt og spooky sted. Det er også svært at flygte på trapper, man falder let og kan som regel hverken løbe i modsatte retning eller til siderne. Ganske klaustrofobisk. 
 
Og tak for Halloween-hilsen,
Rikke
file:///Users/rikke/Desktop/MV5BMTIwMTU1MDUxOF5BMl5BanBnXkFtZTcwNDM3NjYy...

 

SV:klassiske monstre

Kære Anne,
 
Nosferatu er et fint bud på en klassisk gyser. Jeg var voksen, da jeg så den, så jeg husker den som stemningsfuld og drømmeagtig, ikke som uhyggelig. Meget poetisk a la det engelske Grave Yard Poetry. En smuk film i øjeblikke. Jeg husker den mest for enkelte scener og billeder, ikke for fortællingen i sin helhed (den husker jeg slet ikke). Men det er ofte det, gyset gør: Det efterlader snap-shots og enkelt-øjeblikke i vores erindring.
Tak for buddet :-) Så er Dreyer alligevel ikke glemt. 
:-) Rikke

Irréversible

Den mest ubehagelige drabsscene, jeg har set, er fra Gaspar Noés Irréversible.
De to hovedpersoner jagter en voldtægtsmand på SM natklubben The Rectum. Den ene (Marcus) får fat i den formodede gerningsmand, men bliver overmandet. Den anden (Pierre) redder ham ved at maltraktere manden med en brandslukker.
Det er ikke specielt elegant, og der er ikke overladt noget til fantasien. Kameraet filmer hele overfaldet, indtil der kun er blodig klump kød, hvor der før var et hoved, og lyden af brandslukkeren, der rammer mandens hoved, ændrer sig gradvist fra et metallisk "klunk" til et mudret "splat". Helt igennem brutalt og på alle mulige måder ubehageligt.
Selvom det ikke er en gyser, hører scenen, hvor Monica Bellucci bliver voldtaget og tævet i en tunnel, også til noget af det mest uhyggelige/ubehagelige, jeg har set.

Gys

Vil gerne give jer begge ret i at en gyserfilm er det bedste i verden. man skal blot forsøge at tænke på, at det kun er en film, for det ville ikke være så godt hvis disse fandtes i det virkelige liv. Dog har jeg det sådan at jeg leger med under filmen.
Jeg kan også nævne gysere at Stephen King- som f.eks The dark half- carrie m.fl. Jeg holder meget af at se hans film- selvom de jo beskriver det værste der er i mennesker.
Nogle af de gamle gyserfilm er for bloddryppende- og der har jeg svært ved at se det uhyggelige, men de nyere film er virkelig lavet godt.
Som meget ung så jeg en film der hed Vindeltrappen(mener jeg) Det var en ung stum pige der skulle arbejde hos en doktor. Det viste sig så at han slog alle handicappede piger ihjel. Han lurer på pigen og de øjne har jeg aldrig kunnet glemme. Jeg har noget med onde øjne jeg ikke bryder mig om. Mærkeligt at en film kan gøre det. ligeledes blev jeg bange for fugle da jeg så Hirtchcock- fuglene- og hvem er ikke blevet bange for at gå i brusebad efter at have set Psyko.
Hav en dejlig halloween.

klassiske monstre

Kaere Rikke! dejligt at du skriver noget igen, men det er selvfoelgelig oplagt her lige op til Halloween. Jeg glaeder mig til at laese hvilke scener videnskab.dks laesere vil beskrive nedenfor!
Den scene der, uden sammenligning, har efterladt det dybeste indtryk paa mig, er fra stumfilmen Nosferatu fra 1922, hvor vampyren Nosferatu lister sig op ad trappen for kort efter at laene sig ind over hovedpersonens kone (tror jeg det er) og ville bide hende med sine underlige kanintaender. Jeg saa filmen da jeg ikke var saerlig gammel (9-10 aar) og den giver mig stadig mareridt. Det er saa saare enkelt og MEGA uhyggeligt at lade, den ellers helt hvide vampyrs sorte skygge vokse i takt med at han stiger op ad trappen! Jeg har lige siden vaeret vildt bange for trapper i moerke og alle monstre, der lister sig ind paa en naar man sover (vampyrer, Freddy Kruger mf.)
Jeg var ogsaa helt vildt bange for Jabba the Hut da jeg var lille, men han falder maaske lidt ud for horrorgenren. ;-)
 
Mvh. Anne (tidl. DB)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Rikke Schubart

Blogger om:

Jeg blogger om Hollywoods film, om underholdning og kvalitet, om stjerner og instruktører og alt hvad dertil hører.

Andre bloggere i Filmbloggen:
Heidi Philipsen
Annonceinfo