Jeg forsker i adfærdsbiologi og evolution, og arbejder med forståelsen af hvordan dyrs adfærd og levevis opstår igennem naturlig selektion og seksuel selektion. Dyr udviser en utrolig mængde af spektakulære adfærdsformer, som bidrager til deres overlevelse og reproduktion, og forskning i disse sammenhænge er baseret på de ideer om selektion og evolution som Darwin udgav for 150 år siden.

Darwin var på mange måder utrolig fremsynet da han skrev sine bøger om naturlig selektion og arternes oprindelse i 1859, og om seksuel selektion i 1871. Med begrebet naturlig selektion, redegjorde han for et nyt princip for hvordan arter opstår igennem tilpasning til den naturtype de lever i, tilpasninger som måtte blive videregivet til den efterfølgende generation igennem en eller anden form for arveanlæg, som på det tidspunkt var ukendt. Det var først i tiden fra 1920'erne frem til beskrivelsen af DNA-strukturen i 1953 at man opdagede hvordan genetisk information og dermed arvelige træk bliver videregivet igennem gener. Darwin mente, at de individer indenfor en art, der var bedst i stand til at finde mad, overleve og reproducere, videregav disse egenskaber til deres unger, og på den måde blev en art hele tiden bedre tilpasset et bestemt miljø. Forskellige arter formodedes at opstå igennem tilpasning til forskellige miljøer, for eksempel forudsætter et liv på landjorden at iltoptagelsen forgår via luften, f.eks. i lungerne, mens livet i vand er baseret på iltoptagelse igennem vand, f. eks. med gæller. Ved at fokusere på tilpasninger til bestemte miljøer, kunne

Darwin bedre forstå naturens diversitet af forunderlige dyr og planter, og de fantastiske måder hvorpå levende organismer er tilpasset den habitat de lever i.

Darwin undrede sig over, at hanner hos mange arter var udstyret med farvestrålende fjerdragter eller andre mærkværdige træk såsom et kæmpestort gevir eller en enorm påfuglehale, som ikke kunne gavne dyrets overlevelse. Hanner med farvestrålende fjer eller et stort ornament som nedsætter deres bevægelsesfrihed måtte udgøre er nemt bytte for naturlige fjender (rovdyr) - hvordan kunne det være, at så mange dyr er ekstremt camouflerede og svære at få øje på, mens hannerne for mange arters vedkommende ikke levede op til dette princip? Darwin foreslog at hanner via disse imponerende træk kunne forbedre deres reproduktive succes og dermed kompensere for lavere overlevelse ved at opnå en høj reproduktion med mange afkom. Hannerne udviklede altså træk som gjorde dem i stand til at tiltrække hunner og reproducere, og evnen til reproduktion måtte altså være under større selektion end evnen til at falde i med omgivelserne.

Med forståelsen af arvelighedslæren og genernes funktion som bærere og videregivelse of biologiske træk der maksimerer overlevelse og den reproduktive succes, blev det også klart at de individer, som videregiver de fleste af deres egne gener, er de evolutionært set mest succesfulde. Så hvis en rød fjerdragt betyder mange unger, men en tidlig død, er det alligevel den røde fjerdragt der nedarves til sønnerne, som dermed også har stor reproduktiv succes.

Darwins principper har siden udgjort det fundament som biologisk forskning hviler på: Vi undersøger hvordan dyr er tilpasset et bestemt miljø for at forstå præcis hvilke træk der bidrager til overlevelse i bestemte levesteder, for eksempel i en ørken eller på Antarktis, eller for at forstå hvorfor nogle arter klarer sig fremragende, men andre er truet af udryddelse. Hvis vi kender betydningen af et dyrs tilpasning til en bestemt naturtype, kan vi bedre forstå hvorfor dyrene uddør når vi påvirker og forandrer naturen. Vi studerer seksuel selektion for at forstå eksempelvis hvorfor i alverden hanner af den sorte enke-edderkop frivilligt lader sig konsumere af hunnen under parring, for det kan da umuligt være en strategi der er fremkommet igennem naturlig selektion - medmindre altså at de hanner med selvmords-strategien har større reproduktiv succes end de andre hanner, og dermed giver en større andel af deres egne gener videre til næste generation.....