Annonceinfo

Cuba-krisens danske myte

I oktober 2012 er det 50 år siden, at verden var på afgrundens rand på grund af Cuba-krisen. I oktober 1962 opdagede et amerikansk spionfly, at der var ved at blive opstillet sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba, raketter der kunne udstyres med atomsprænghoveder. Den 22. oktober åbenbarede USA’s præsident John F. Kennedy den amerikanske viden for verdenen og gav Sovjetunionen et ultimatum. Raketterne skulle væk, ellers ville det få konsekvenser.

De næste dage blev en styrkeprøve mellem de to supermagter, og krigen kom faretruende tæt på, inden den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov den 28. oktober valgte føje de amerikanske krav. Over de næste måneder forhandlede man frem og tilbage for at finde en brugbar løsning. I december 1962 var striden om sovjetiske våben på Cuba slut for denne gang.

Går man til nogle af de anerkendte historiske værker for at finde ud af, hvad der skete herhjemme dengang, dukker den samme fortælling op, nemlig at sovjetiske skibe med raketter eller raketdele på dækket sejlede gennem danske farvande.

For mere end 30 år siden dukkede fortællingen om de sovjetiske skibe og raketterne op. I nyere tid beskriver Poul Villaume og Torsten Borring Olesen i bind 5 af ”Dansk Udenrigspolitisk Historie”, at sovjetiske skibe ”med raketter på dækket nu var vendt om” og i DIIS-rapporten hedder det i en billedtekst, at ”sovjetiske skibe lastet med raketter sejlede gennem de danske farvande”, hvorefter DIIS oplyser, at der er tale om et billede af agterdækket på M/S Kasimov ”taget af flyvevåbnets fotojagere nord for Læsø den 21. oktober 1962, kl. 18.10. Lastens art ses tydeligt,” står der med henvisning til det anvendte billede, som du kan se her på siden (fra Flyvevåbnets Historiske Samling).

Men hvad viser billedet? Det viser faktisk adskilte fly, der bliver sejlet tilbage fra Cuba og som er fotograferet af et dansk fly den 18. december. Alligevel er det igen og igen blevet brugt til at illustrere historien om sovjetiske skibe med raketter på dækket.

Beskrivelsen fra DIIS har fundet vej ind i Gads koldkrigsleksikon. Både i leksikonets to opslag om Cuba-krisen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan man læse om enten raketdele eller mellemdistanceraketter på dækket. I opslaget om FE hedder det følgende:
”Dagen forinden, den 21. oktober kl. 18.10 dansk tid, havde et dansk fotorekognosceringsfly fotograferet et sovjetisk fragtskib, M/S Kasimov, nord for Læsø med en dækslast af mellemdistancemissiler, og den følgende dag, den 22. oktober, observeredes et andet fragtskib, M/S Krasnograd, ved Anholt med formodet kurs mod Cuba. Den 24. oktober observeredes skibet imidlertid fra Langelandsfortet på sydgående kurs, idet det om morgenen forinden var vendt om. Også M/S Kasimov returnerede gennem Storebælt.”

Det ser ud til at være billedteksten fra DIIS, som danner grundlag for denne del af FE-opslaget.

Men blev der sejlet sovjetiske raketter gennem danske farvande før og under Cuba-krisen? Og hvorfor overhovedet fokusere på de atomraketter? Er der ikke bare tale om en ligegyldig detalje? Naturligvis ikke. Når man som bruger slår op i en statslig udredning, i et koldkrigsleksikon eller et semi-officielt værk om dansk udenrigspolitik, må det forventes, at værkerne leverer en korrekt og præcis beskrivelse af den historiske forsknings resultater fremfor at videregive udokumenterede påstande.

Hvad angår koldkrigsleksikonet, som ellers ifølge redaktørerne skulle basere sig på den seneste forskning, kan det undre, at det ikke oplyses for læseren, at det igennem flere år har været kendt, at et af de skibe, som har været i fokus i disse fortællinger, nemlig M/S Krasnograd, havde lastbiler og ikke raketter på dækket. I 2008 dokumenterede journalist Hans Davidsen-Nielsen dette i sin bog om FE. Journalistens forskning bør da ikke glemmes, særligt ikke når den er noget af det mest grundige, der er lavet?

Kilder i FE’s arkiv viser desuden, at det andet omtalte skib Kasimov – ligesom Krasnograd -havde køretøjer og et par store trækasser på dækket. Kilderne fortæller med andre ord en anden historie end den, der findes i de omtalte historieværker. Når det tilsyneladende ikke er de tilgængelige FE-kilder fra oktober 1962, som danner grundlag for de omtalte værkers beskrivelse af skibstrafikken under Cuba-krisen, hvad er det så? Hvor stammer udsagnet om raketterne på dækket fra, og hvilken forskning er nået frem til den konklusion? Vi ved det ikke…

Paradoksalt nok er det en over 40 år gammel bog fra en part i krisen, som kommer tættest på at præsentere den forklaring, som ligger tættest op ad kilderne i arkiverne. I 1970 skrev oberst H.M. Lunding, som havde været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste under Cuba-krisen følgende om den beskedne danske rolle: ”Da det kunne konstateres, at visse skibe pludselig vendte om og atter satte kursen mod Østersøen, var dette naturligvis højst opsigtsvækkende og en betydningsfuld oplysning for USA’s præsident Kennedy i den tilspidsede situation.”

FE-chefens oplysninger bekræftes af det samtidige kildemateriale. De sovjetiske handelsskibe M/S Kasimov og M/S Krasnograd sejlede gennem danske farvande den 21. og 22. oktober og blev fulgt på deres færd gennem de danske vande. Disse skibe var enten i eller havde netop forladt danske farvande med kurs mod Cuba, da præsident Kennedy natten mellem den 22. og 23. oktober holdt sin tale og afslørede den amerikanske viden om de sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba.

Lidt mere end et døgn senere, helt præcist klokken 9.32 den 24. oktober, sendte Søværnets Operative Kommando en hastemeddelelse til NATO. Den handlede som sovjetisk skibstrafik i farvandene omkring Danmark.

Fra Langelands østkyst konstateredes det, at det sovjetiske skib M/S Krasnograd passerede forbi. Krasnograd, som dage forinden var sejlet nordpå, var vendt om og sejlede nu tilbage mod Østersøen. Dette var højst opsigtsvækkende set i lyset af Kennedys nyligt afholdte tv-tale. Observationen blev meldt videre i systemet, og lidt mere end to timer senere afsendte Søværnets Operative Kommando en meddelelse til alle de militære ledere i NATO, heriblandt SACEUR, SACLANT, CINCNORTH og COMBALTAP.

Timer før den amerikanske blokade trådte i kraft ud for Cuba, kunne man fra dansk side meddele, at russerne havde ladet et af deres skibe med kurs mod Cuba vende om og sejle tilbage til Østersøen efter Kennedys tale og før blokadens iværksættelse.

”Det var første og mig bekendt eneste gang i tjenestens historie, at der blev sendt et telegram med mærket ’X’ – den højeste prioritet i NATO,” erindrer FE-officer A.W. Thorsen år senere.

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Peer Henrik Hansen

Blogger om:

Historikerne er langt fra færdige med at undersøge den danske Koldkrigshistorie, og her på Videnskab.dk kan du læse om forskellige emner fra den store Koldkrigshistorie.

Andre bloggere i Koldkrigsbloggen:
Thomas Wegener Friis
Sissel Bjerrum Fossat
Iben Bjørnsson
Anne-Mette Anker Hansen
Mette Fentz
Rosanna Farbøl
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo