Rigtig mange mennesker har en mening om kræftforskning og hvordan den udmønter sig i behandlingen af patienter rundt omkring på landets sygehuse.

Det så vi i går, efter at vi her på Videnskab.dk kunne berette om en ny dansk undersøgelse, der viser, at den første periode med mammografi-screening i Danmark ikke gav nogen nedsat dødelighed hos brystkræft-ramte kvinder.

»Vi rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt der har været en gavnlig effekt af mammografi-screeningerne i Danmark,« sagde Karsten Jørgensen fra Nordic Cochrane Centre under Rigshospitalet. Han er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Forskere er uenige

Undersøgelsen modsiger en tidligere undersøgelse fra 2005, som fandt en nedsat dødelighed hos brystkræftramte kvinder i københavnsområdet med 25 procent.

Men Karsten Jørgensen sår tvivl om den gamle undersøgelse og kritiserer den for at fokusere på en forkert periode og kun holde sig til hovedstaden.

Det fik forskerne fra 2005-undersøgelsen til at svare igen:

»Karsten Jørgensen og medforfattere hævder, at mammografiscreeningen i Danmark ikke har påvirket dødeligheden af brystkræft. Denne påstand er ikke underbygget«, sagde professor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, Elsebeth Lynge, til politiken.dk.

»For det første bruger forfatterne meget grove data, for det andet egner deres analyse sig ikke til at belyse spørgsmålet. Jeg vil betegne deres tal som 'forurenede', « sagde Elsebeth Lynge.

Hvem skal man tro?

Det er svært at regne ud, hvem man skal man tro her. Hvilken undersøgelse er mest pålidelig?

Begge undersøgelser er publiceret som videnskabelige artikler i det meget anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal. Det betyder, at undersøgelserne har været gennem en peer review-proces, hvor dygtige fagfolk har læst, kritiseret og i sidste ende nikket ok til de to undersøgelser, inden de blev offentliggjort.

Det handler derfor nok snarere om tilgangen til de danske data og den tolkning, man lægger ned over resultaterne.

Kræftens bekæmpelse var hurtigt ude og kritisere undersøgelsen:

»Den samme gruppe læger fra Nordic Cochrane Centret har stillet spørgsmålstegn ved effekten af mammografi i 15 år og altid været meget skeptiske over for virkningen. Så det overrasker mig ikke, at de nu tvivler på effekten igen,« sagde dr. med. Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til Berlingske.dk.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder var mere forsigtig i sin udmelding:

»Nu vil jeg læse rapporten, før jeg drage nogle konklusioner,« sagde han til Ritzau.

Kritiseres for overbehandling

At emnet er så kontroversielt skyldes selvfølgelig, at samfundet bruger enorme summer på kræftbehandling. Screeningsprogrammet for brystkræft har jævnligt været oppe til debat, da kritikerne mener, at resultaterne ikke står mål med de mange midler, der bruges på dem.

Oven i købet kritiseres screeningerne for at give unødige gener for en lang række kvinder, som på grund af screeningerne alarmeres og nogle gange behandles uden grund:

»For hver én kvinde, der får forlænget livet via screeningen, vil ti få en unødvendig brystkræftdiagnose og muligvis blive opereret unødvendigt. Derudover vil 200 kvinder blive genindkaldt til nærmere undersøgelse og få at vide, at de muligvis har kræft, selvom de ikke har det. Og det er ekstremt hårdt både fysisk og psykisk,« sagde Karsten Jørgensen i går til Berlingske.dk og pegede på Kræftens Bekæmpelse:

»Blandt andet lederne af screeningsprogrammerne og Kræftens Bekæmpelse har en politisk agenda om at få indført mammografiscreening i hele landet og få flest mulige til at deltage. Derfor er det klart, at de ikke vil fortælle folk, at der er en betydelig risiko for at få en falsk kræftdiagnose.«

Kræftens Bekæmpelse: det virker!

Til den alvorlige beskyldning svarer Iben Holten på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:

»Der er ingen kvinder, der bliver behandlet for brystkræft, hvis lægerne ikke er 100 procent på diagnosen, Vi kan kun opfordre alle danske kvinder mellem 50 og 69 år til at deltage i tilbuddet.«

Og her rammer vi måske hovedet på sømmet.

For der er en verden til forskel på den situation, kræftlæger og patienter oplever hver eneste dag på hospitalerne og så de gennemsnitsberegninger, som den omdiskuterede undersøgelse er et udtryk for.

Som en læge på en af landets største kræftafdelinger sagde til mig i går:

»Vi sætter rigtig mange brystkræftbehandlinger i gang hver eneste dag som en konsekvens af screeningerne. Og vi ved, behandlingerne virker.«

Svært at fange brystkræft i optakten 

Den viden er baseret på kliniske forsøg, hvor man følger de enkelte patienters forløb. Og her har man god erfaring med de behandlinger (operation, stråling og kemoterapi), som kræftpatienterne tilbydes.

Hele idéen med screeningerne er så, at jo før, man opdager en kræftknude, desto større er chancerne for en succesfuld behandling.

Men netop brystkræft ikke er så enkel at fange i optakten. Andre kræftformer som f.eks. livmoderhalskræft optræder typisk med nogle forstadier, før de udvikler sig til egentlig kræft, men det gælder angiveligt ikke for brystkræft. Her er den gal fra start af, og dermed bliver effekten af at opdage knuden tidligt måske knapt så stor, som hos andre kræftformer.

Mere viden ønskes om de overordnede konsekvenser

Kræftlægerne mener dog stadig, at det er vigtigt at finde brystkræft-knuderne så tidligt, som muligt:

»Det giver både en nedsat risiko for, at patienter dør af sygdommen, men også en chance for mere skånsom behandling af brystkræft,« siger formanden for de danske kræftlæger, Lisa Sengeløv, her til morgen til MetroXpress.

Spørgsmålet er, om det er nok til at modvirke de negative effekter ved screeningerne og om det retfærdiggør de mange penge, som screeningsprogrammet koster.

Giver det mening for samfundet som helhed, når politikerne skruer på de store knapper og sætter dyre screeningsprogrammer i søen? Måske var penge bedre brugt et andet sted i systemet?

Det er en svær beslutning at træffe, når det gælder den mest udbredte kræftform hos danske kvinder. Ikke mindst, når videnskaben peger i forskellige retninger. Men den nye undersøgelse - og debatten om den - understreger behovet for mere viden 'på makroplan' om effekten af vores prioriteringer i sundhedsvæsenet. 
 
 

 
Den gamle undersøgelse: Breast cancer mortality in Copenhagen after introduction of mammography screening: cohort study.