Annonceinfo

Botox ændrer evnen til at opfatte følelser

Botox (Botulinum toxin) er et kendt middel til at fremme skønhed ved at 'glatte' rynker ud. Men mange vil måske mene, at overdreven brug strammer ansigtet for meget op.

Ifølge et studie viser det sig nu også, at Botox har en effekt på, hvordan vi forstår følelser. Studiet er netop udgivet i tiddskriftet Psychological Science.

Ældre undersøgelser har allerede vist, at brugen eller hæmningen af muskler i ansigtet kan forandre den måde, vi opfatter noget på.

Ansigts-feedback

Tag for eksempel en blyant eller pen. Læg den på overlæben og hold den fast mellem næsen og læben. Eller gør noget andet: Tag blyanten og hold den mellem tænderne.

I en undersøgelse fra 1974 fandt man, at den 'bidende' måde gjorde, at personer opfattede forskellige ting som mere positive, end den gruppe som blev bedt om at holde blyanten på den anden måde.

Man mente, at dette skyldtes, at den 'bidende' måde brugte mange af de samme muskler, som når man smiler, og at sådan et uægte smil kunne sende signaler om, at vi faktisk smilede. Dette blev i sin tid kaldt ansigts-feedback.

Reagerer langsommere på negative følelser

Med dette i baghovedet var spørgsmålet nu, om Botox' opstrammende effekt kan påvirke følelser. Så man lavede en test, hvor forsøgspersoner skulle læse en tekst der udtrykte forskellige følelser.

Når teksten var positiv, var der ingen forskel. Men når teksten var negativ (trist og vred), blev læsehastigheden langsommere efter Botox-indsprøjtning.

Forsøget antyder, at Botox hæmmer specielle muskelgrupper i ansigtet, og at dette forhindrer eller forsinker ansigtet i at lave de negative udtryk. Dette medvirker, at man bliver længere tid om at opfatte netop disse følelser.

Er Botox-brugere så mere negative? Det siger resultatet intet om. Men det er mindst lige så sandsynligt, at Botox-brugere stadig har de samme følelser som alle os andre, men at de reagerer langsommere på negative følelser.

Laird, J. D. (1974). Self-attribution of emotion: The effects of expressive behavior on the quality of emotional experience. Journal of Personality and Social Psychology, 29, 475-486

Tid og rum

Idag fortalte jeg en nabo om hvordan man skulle helst skulle have regnjakke på når man tissede i kraftig modvind og hvordan man skulle passe på, at centrere og korrekt understøtte kroppen, således væsken fra tisseriet, ikke løb ned i ens gummistøvler. Min nabo synes det var fornøjeligt og grinede, selv holdt jeg masken og komprimerede hjertets udtrykken fornøjelse udtryksløst intern i kroppen. Jeg fik her tanken og følelesen af, at være istand til at kunne vedblive i godt humør i lang tid efter, der var ligesom noget der blev ved med at bære mig oppe. Glæden eller fornøjelsen var ligesom blevet komprimeret og ophobet i kroppen fordi den ikke øjeblikkeligt var blevet sluppet fri. Glæden var blevet kultiveret og tæmmet via selvbeherskelse. Jeg smilede ikke engang. Efterfølgende var der også ligesom mere kraft i kroppen. Dette har også relation til at kultivere kinesernes chi, synes det som om.
Paralellen er her, at når man ikke udtrykker følelserne af den ene eller anden grund frit og spontant, så bliver oplevelsen eller udtrykket længere.
Tid og rum. Hvis der går længere tid med at udtrykke x, så vil x blive udtrykt mindre i længere tid.

Videnskab godtager ikke sjælen som et meningsfuldt begreb

Nej, Mette, der er ingen videnskab, ny eller gammel, der siger at sjælen sidder i hypofysen eller noget som helst andet sted. Filosoffen René Descartes hævdede, at sjælen interagerer med den fysiske verden gennem koglekirtlen, som også kaldes epifysen. Descartes' opfattelse af bevidstheden er ikke videnskabelig. Han antog bare, at sjælen findes og at intet kunne være bevidst uden den.
Og dine bizarre nedrakning af mennesker, der er blevet til ved kunstig befrugtning, må i øvrigt stå for din egen usympatiske regning.
Mon du tager fejl?? Ja, det tror jeg ikke der kan være megen tvivl om at du gør.
PS. Skulle du være i tvivl, om jeg blev til ved en kunstig befrugtning, så kan jeg fortælle, at det er jeg ikke. Jeg bryder mig bare ikke om den slags fordomsfuldhed, du udviser.

Kunstigt..(befrugtning) Botox etc...Ændring af adfærd....

Mon, det ikke også er det samme for Kunstigt Befrugtning.....og de kunstige homoner, der skaber en anden adfærd for de børn og mennesker.
Gammel videnskab siger at Sjælen sidder i hypofysen, samme sted, hvor der naturligt produceres homoner, for ægløsning, hos kvinden... 
Den lukkes ned ved kunstig befrugtning....med kunstige homoner.......Mon ikke der også er en adfærdsændring hos disse børn, også.......???..
Det burde studeres....da det virker som om, at disse børn er mere aggresive og har mindre narturlig empati, end normale fødte mennesker!!??
Mon jeg tager fejl??

@Casper

Intet problem :-)

Casper

Ahh super, jeg skulle bare lige læse og forstår det rigtigt. Mange tak simon!

Fordi

Læsehastigheden bliver langsommere, når personen læser noget der er negativt eller fremkalder en negativ følelse, da visse ansigtsmuskler hæmmes af botox... (de muskler der anvendes til de negative udtryk)
Det du spørger om er opsummeret i de sidste 10-12 linier af artiklen, hvis du vil genlæse.

Fordi

Læsehastigheden bliver langsommere, når personen læser noget der er negativt eller fremkalder en negativ følelse, da visse ansigtsmuskler hæmmes af botox... (de muskler der anvendes til de negative udtryk)
Det du spørger om er opsummeret i de sidste 10-12 linier af artiklen, hvis du vil genlæse.

Interessant

Det er en er interessant forsøg, men jeg har problemer emd at forstå hvorfor læsehastigheden skulle blive langsommere efter en botex behandling?/Casper, mobilt internet

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:

Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.

Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo