Inden for dyreriget er mennesket fuldstændigt overlegent når det gælder udnyttelse af genstande som nyttigt værktøj.

En del andre dyregrupper har dog også udviklet sofistikeret brug af værktøj, men indtil nu har dette fænomen hovedsagligt været kendt indenfor pattedyr og fugle. Derfor vakte det stor international bevågenhed da et forskerhold fra Australien/UK offentliggjorde historien om blæksprutter, der benytter værktøjer - nærmere betegnet i form af skaller af kokosnødder, der bliver benyttet som transportabelt skjul.

Det skulle angiveligt være første gang at et sådant brug af værktøj er fundet i hvirvelløse dyr (invertebrater).

Forskerne Julian Finn og Mark Norman ved Museum Victoria i Melbourne, Australien, studerer hvirvelløse dyr som blæksprutter på havbunden. De har udført flere end 500 timers dykning på sedimenthavbunde på op til 18 meters dybde ved det nordlige Sulawesi og Bali i Indonesien, hvor de har studeret mere end 20 individer af den venede blæksprutte Amphioctopus marginatus (figur 1A).

Her opdagede de at blæksprutterne bevægede sig rundt medbringende halve kokosnødskaller, som de satte sammen som et "blæksprutte-hus" (figur 1B) når det var påkrævet, dvs som værn imod rovdyr.

Når huset ikke var i brug, slæbte dyret rundt på skallerne, og forskerne fik sig et godt grin de da opdagede hvordan blæksprutten transporterer skallerne ved brug af en særlig "stylte-gangart" hvor den bærer skallerne under sig mens den tripper på tæer på de hævede arme (figur 1C). Denne "gakkede gangart" kan ses på filmklippet:

Det særlige ved denne opdagelse er, at blæksprutterne samler skallerne ind og benytter dem til bestemte formål, men holder fast i skallerne og medbringer dem når de ikke er i brug.

Det er naturligvis velkendt at for eksempel snegle og eremit krebs benytter sig af sneglehuse til beskyttelse mod rovdyr, men disse huse er permanente og derfor konstant i brug.

Definitionen af hvornår en genstand benyttes som værktøj er netop at genstanden benyttes til et bestemt formål, og at der ikke er nogen fordel forbundet med at besidde den genstand undtagen når den benyttes til formålet. Eremitkrebs bor i sneglehuset hele tiden, og dermed har huset en permanent funktion.

Blæksprutterne må i dette tilfælde betale en omkostning ved at transportere skallerne under sig, idet det forsinker det tempo de kan bevæge sig i, og gør dem mere udsatte overfor rovdyr når de går "styltegang" med skallerne samlet under sig. Når skallerne skal i brug, skal de vendes korrekt og samles for at fungere som skjul.

Samlet set betyder det, at skallerne medfører så stor en overlevelses fordel når de er i brug, at det kan betale sig at slæbe dem rundt på dem selv når det medfører en omkostning.

Den specielle adfærd den venede blæksprutte benytter er sandsynligvis oprindelig opstået ved, at dyret har fundet ud af at bruge store muslingeskaller som skjul. Blæksprutterne har så udvidet repertoiret til at omfatte skaller som er smidt i vandet af mennesker langs kysten.

Forskerne har observeret blæksprutter finde og rense kokosnødskaller ved brug af deres jetstrøm af vand for så at tage dem i brug. Opdagelsen har sat fornyet gang i debatten om hvad et værktøj er, og hvem der benytter værktøjer.

Det er ikke længe siden, at mennesker blev regnet som "højere" dyr i forhold til andre dyregrupper netop fordi de er enestående i brug af værktøj. Dette gælder naturligvis ikke længere, og der findes givetvis et kontinuum af genstande, som kan kategoriseres som værktøj, der benyttes til forskellige formål i dyreriget af så forskellige grupper som insekter, bløddyr, fugle og pattedyr.

Finn, J. Tregenza, T. Norman, M.D. 2009 Defensive tool use in a coconut carrying octopus. Curr. Biol. R1069 - R1070.