Som gammel hæl-løber har jeg, efter nogen tids træning, ændret min stil til ren forfodsløb. Det har, efter stilen er ved at være der, nedsat min skadesfrekvens såvel som min km-tid er faldet med godt 10%.
Har været rundt om chi-running, pose-method - og barfodsløb. Metoderne har mange ligheder - især at man lander på mere eller mindre bøjede led. Det kan nemt blive en lang forklaring/diskussion, men efter en del læsning (herunder de manglende videnskabelige artikler om både chi- og pose) mener jeg, at den væsentligste faktor er, er landingen på bøjede led fører til at energien i nedslaget oplagres i senerne (fremfor musklerne :-)) og kan benyttes i afsættet - i stedet for at blive overført fra knogle til knogle på strakt ben.
Chr. Høyer

Ja, jeg kan ikke se hvordan barfodsløbere skulle vinde andet heat hvis de ikke vandt første. Den nye undersøgelse er ikke specielt bedre eller dårligere end den første. Den handler endda om noget lidt andet.
Faktisk er der mere ny viden i Kerrigan et al. og den indikere kraftigere hvad de ændrede belastninger ved hællanding kan betyde af skader. Lieberman et al. viser bare hvad forskellene er i stødabsorberingen i foden og ankel ved de 3 forskellige løbestile. Samtidig viser de også hvilken form for løbestil der tilskyndes af forskelligt udstyr eller mangel på samme.
Med de argumenter som artiklen fra Kerrigan et al. blev afvist kunne man lige så godt afvise Lieberman et al. Dr, Lieberman er en kendt fortaler for barfodsløb, noget som han selv praktisere, og undersøgelsen er financieret af bl.a Vibram USA. Sidstnævnte er en af verdens førende producenter af alternative og minimalistiske sko og løbesko.
Forskellen på hvorfor de to artikler bliver godkendt må derfor tilsyneladende være tidsskriftet og det at Liberman et al. er bedre til at presentere deres data. Der er mere "porno" i deres artikel i form af grafer billeder og supplerende videoklip. Det kan vi alle lære noget af.
Når alt det er sagt vil jeg gerne stadig anbefale at læse artiklerne eller mere populare artikler der bygger på dem. Det er fin videnskab og med interessante data. Helt sikkert noget med nyhedsværdi.
Mvh Rasmus Bisschop-Larsen

Det er ikke skoene, der afgør løbestilen.
Man kan sagtens have "hæl-løbestil" både med og uden løbesko.
Pga egne løbeskader ved tidligere maratons har jeg tillagt mig følgende løbestil, der (blandt andet) handler om at lande på en flad fod. Den kaldes Chirunning og du kan læse mere om den her:
http://www.chirunning.com/shop/home.php 
Hvis du har 5 min kan du se principperne i video på denne side
http://www.chirunning.com/shop/pages.php?pageid=71
 
 
 

Der findes jo så mange forskellige slags løbesko. De fleste er lavet til at støtte os i vores mere eller mindre rigtige/forkerte fodlandinger, og der er bl.a. god hælstøtte i de sko. Der er dog også en hel anden type løbesko (bl.a. Biom fra Ecco), som er lavet for at "tvinge"/understøtte løb der er mere i tråd med barfodsløb, altså midt-/forfods-landing.
Selv med "almindelige" løbesko kan man dog godt lære ikke at lande på hælen. Det kræver bare træning. Det har noget at gøre med løbestil (se f.eks. Pose-/Chi-running).

Forskerne selv vil heller ikke aflive løbeskoen. Og nu hvor jeg læser den videnskabelige artikel, kan jeg se, at barfodsløberne også lander på andre måder end med den forreste del af foden først.
Som Lieberman siger til ScienceNews: "Shoes are comfortable, and they protect the foot".

Vi er vel ude i at skulle fjerne hele hælen på en løbesko, så man er tvunget til at lande på forfoden. Hvilke stærke lægge man ville få!

Er konklusionen ikke mere at det er den løbestil man nemt tillægger sig med sko på der er skadelig? Dvs. at barfodede løbere er tvunget til at løbe mere forsigtigt, og det hjælper på mere end bare umiddelbare. Hvis det er tilfældet burde man kun lære sig selv at løbe på en bedre måde, også med sko på.