Andre stjerner end Solen kan have en dynamo

På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens cyklus.
Men i astronomien findes der efterhånden mange andre dynamoer.
Således har jeg netop været med til at publicere en artikel om muligheden for en dynamo i eller omkring stjernen Achernar.
Denne dynamo minder dog på ingen måde om den vi kender fra Solen.
Større og stærkere stjerne
Achernar er den niendeklareste stjerne på nattehimlen. Man skal dog befinde sig på den sydlige halvkugle for at kunne se den. Achernar vejer 6 til 9 gange så meget som Solen, den er 14 til 24 gange så stor og udstråler mellem 3.000 og 5.000 gange så meget lys.
Allerede her er det klart, at Achernar minder meget lidt om Solen. Faktisk kan man sige, at den eneste lighed mellem Achernar og Solen er, at de begge får deres energi ved at brænde brint til helium i deres kerne.
Achernar er det vi kalder en Be-stjerne. B, fordi Achernar er en B-type-stjerne, der udsender meget lys i den blå del af lys spektret og e, fordi Achernar har en atmosfære, der ikke kun absorberer lyset fra stjernen, men også selv udsender lys. Dette lys udsendes af brintatomer i Achernars atmosfære. Astronomer taler derfor om, at Achernar og andre Be-stjerner viser brintemission.
Ændringer i lysstyrkeændringernes amplitude
Som alle andre Be-stjerner varierer Achernars lysstyrke også. Således varierer Achernars lysstyrke periodisk med perioder på 1.29 og 1.47 dage. Det er ved at studere disse variationer, at vi har kunnet studere mulige dynamoer i Achernar.
Det, vi fandt, var, at amplituderne på disse periodiske lysstyrkeændringer ændrede sig. De periodiske ændringer er til tider meget store, mens de til andre tider næsten forsvinder helt. Det tager omkring 5 år fra ændringerne er store, til de er små og til de igen er store.
Dette er, hvad artiklen handler om. Det åbne spørgsmål er, hvad ændringer i amplituderne af disse periodiske lysstyrkeændringer skyldes. For at kunne besvare dette spørgsmål, er det selvfølgelig nødvendigt først at vide, hvad der er årsag til de periodiske lysstyrkeændringer.
Solpletter
Der findes to forklaringer på de periodiske lysstyrke ændringerne i Be-stjernerne: Enten skyldes ændringerne pletter på overfladen af stjernen, eller også skyldes ændringerne svingninger i stjernens indre. Dette har man diskuteret i 20 år.
Hvis de periodiske ændringer skyldes pletter, så skulle man forestille sig to pletter på overfladen; en, der roteret rundt om stjernen med en periode på 1.29 dage og en, med en periode på 1.47 dage. Disse pletter ville så komme og gå med en periode på omkring 5 år. Hvad der kunne få pletterne til at komme og gå er dog uklart.
Hvis de periodiske ændringer skyldes svingninger i stjernens indre, så er billedet meget lig det vi kender fra Solen. Altså, at Be-stjernerne har en dynamo lige som den, vi kender fra Solen.
Skive som Saturns ringe
Problemet er dog, at forholdene inden i Be-stjernerne stort set er lige modsat forholdene inde i Solen. Der hvor energien i Solen bliver transporteret som stråling, bliver den i Be-stjernerne transporteret ved hjælp af konvektion og omvendt.
En eventuel dynamo i Be-stjerner skulle derfor - så at sige - være modsat den vi kender i Solen. Og der er ikke klart, om sådan en dynamo faktisk kan eksistere.
En sidste forklaringsmodel er, at de periodiske variationer i lysstyrkerne hverken skyldes pletter eller svingninger, men en skive, eller disk, omkring stjernerne, lidt lige som Saturns ringe.
Seneste blogindlæg
-
Derfor skinner Solen under en solformørkelse
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi12. januar 2011 kl. 14:14 Kommentarer (13)Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi... -
Vil solen give os endnu en isvinter?
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi1. december 2010 kl. 13:14 Kommentarer (25)Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l... -
Andre stjerner end Solen kan have en dynamo
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi14. oktober 2010 kl. 08:44 Kommentarer (3)På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens... -
Kan planeter nedbryde litium?
Af Christoffer Karoff, Carlsberg-stipendiat ved Institut for Fysik og Astronomi13. september 2010 kl. 12:29 Kommentarer (2)I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...
Christoffer Karoff
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Marian B. Goldstein for 20 timer 33 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 20 timer 52 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 20 timer 56 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 1 minut siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 22 timer 3 minutter siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk













SV:SV:Dynamoer er overalt i HR-diagrammet :o)
Hej Christoffer
Jeg lavede for nogle år siden nogle indledende øvelser (numeriske simuleringer) med hurtigroterende stjerner, der havde indre konvektionszoner; dvs. a la Achernar... Det var sammen med Lionel Bigot, der på det tidspunkt var på Københavns Universitet. Jeg ved ikke, om han er gået videre med det sidenhen, men det har Sacha Brun & Co. Kombinationen af rotation og konvektion driver jo formentlig solens dynamo, så det var jo nærliggende, at B-stjerner kan være aktive ;-) Interessant at din artikel peger i den retning for Achernar.
Mht. Betelgeuse, så er den formentlig helt igennem konvektiv, men samtidig nærmest ikke-roterende! Dvs. hvis der er en cyklus, så vil jeg umiddelbart synes at det var mystisk, eftersom tidsskalaerne i konvektionen og rotationen er så forskellige. Dynamoen i alfa Orionis er nærmere af den type, som vi i solens tilfælde kalder en "lokal dynamo" - den er drevet direkte af granulationen (som i Betelgeuses tilfælde er ekstrem).
Mange hilsner,
Bertil
SV:Dynamoer er overalt i HR-diagrammet :o)
Kære Bertin,
Jeg glæder mig til at læse din artikel.
Problemet med Achernar er, at den ikke, som Betelgeuse, har en ydre konvektions zone. Jeg skal derfor læse artiklen før jeg kan vurderer om en dynamo af den type du taler om kunne findes i Achernar.
Et andet spørgsmål. Kunne man forestille sige, at dynamoen i Betelgeuse førte til at Betelgeuse også havde en cyklus? Med en rotations periode på omkring 30 år, ville sådan en cylkus dog nok have en periode på flere hundrede år?
Mvh. Christoffer
Dynamoer er overalt i HR-diagrammet :o)
Hej Christoffer et al.
Formentlig er der stjernedynamoer overalt i HR-diagrammet: Fra stjerner af spektraltype A (fx Aprot) og B til G (solen, selvfølgelig) og M. Læs fx om begræftelse af mangefelter på Betelgeuse her: http://www.ast.obs-mip.fr/users/petit/Betelgeuse_en.htm
Dette bekræfter min forudsigelse i dette paper fra 2004:http://www.aanda.org/articles/aa/abs/2004/33/aa0435-04/aa0435-04.html
Med venlig hilsen, Bertil F. Dorch